Anders Peter Johnsen skrev:
> Som specialeskrivende humaniorastuderende ved KU (historie) faldt jeg
> sjovt nok lige over dèn her:
>
>
>
http://nyhederne.tv2.dk/article.php?id=3370652
>
>
> "Studerende for sløve med speciale
>
> 18-12-05: 09:58 | af: olst
>
> Kun en halv procent af alle humaniorastuderende ved Københavns
> Universitet gennemfører på normeret tid og får job inden for et år.
>
> I den anden ende af skalaen gennemfører 75 pct. af de
> ingeniørstuderende ved Aalborg Universitet på normeret tid, skriver
> Berlingske Tidende.
>
> Men et sted derimellem ligger sandheden om de meget lange studietider i
> Danmark, som Danske Studerendes Fællesråd ser meget alvorligt på.
>
> DSF afleverede for et halvt år siden en håndbog med 60 anbefalinger til
> at forkorte studietiden til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
> Udvikling, men har endnu ikke fået nogen reaktion."
>
>
>
>
> Kommentar:
>
> Hvad angår betragtninger om "normeret tid", så kan man altså ikke bare
> uhæmmet hæve SU og skide på det hele i mellemtiden: Tværtimod er
> systemet selvfølgelig så yderst fornuftigt indrettet, at man mister
> retten til SU, hvis man falder mere end 1 år (to semestre) bagud med
> sine eksamener. Klar motivation for at holde sig til sin studieordning!
> (Eller "læseplan", om man vil.)
>
> I øvrigt tildeles SU efter en "klippekortsmodel", hvor man har max. 72
> månedsydelser (6 år) til en 5-årig uddannelse.
>
> Så alt dèt der dybt beklagelige folkemytologi om "evighedsstuderende
> SU-nassere", der lukrerer dovent på SU i 10-15 år uden at lave en skid
> HAR altså ikke megen bund i den aktuelle virkelighed.
>
>
> Når man så desuden som sørgeligt selvynkende humanist-studerende er
> pinligt bevidst om at der jo nærmest kan fodres svin med os humanister i
> mangel af tilstrækkeligt billigt benmelsfoder af ordentlig kvalitet, så
> vil man selvfølgelig gerne tage sig tid til at lave et ORDENTLIGT
> speciale, man rent faktisk også kan blive ansat på: Man har de fleste
> steder officielt 1/2 års normeret studietid afsat, men man kan sgu'
> ligesom ikke bruge et 6- eller 7-tal til noget, da det jo er eens
> "svendestykke"...
>
>
> (sådan HEDDER det faktisk direkte om specialet i min studieordning på
> Historie! Det er ikke bare utidig håndværkerromantiske betragtninger fra
> undertegnedes side. Tjek evt. selv side 28 i *.pdf-filen med min
> studieordning, på følgende link:
>
http://historie.ku.dk/pdf-filer/Kandidat_2000_2aar__rev_2005.pdf)
>
> Altså: Man tager sig som regel ret god tid (ca. 1 år) til at lave en
> flot og gennemført kandidatafhandling til et 10- eller 11-tal, da eens
> fremtidige karriere i ret høj grad afhænger deraf...
>
> Dertil kommer så at nogle studerende - men dog heldigvis ikke
> undertegnede, som heldigvis har været i en yderst fornuftig
> Universitetssuperviseret "praktikordning" i et 1/2 år - bevidst tilrådes
> at gå ud og samle praktisk erfaring, mens de stadig er studerende (og
> dermed ikke skal ansættes efter "rigtige" fagforeningsmæssige
> cand.mag.-satser jvf. Dansk Magisterforenings overenskomster.)
>
> Igen er dette altså for at man har både karakterer og erhvervserfaring
> til rent faktisk at KUNNE få et arbejde. Og følgelig kunne begynde at
> betale tilbage for eens yderst priviligerede, samfundsbetalte uddannelse.
>
> Det ærgelige alternativ er for mig at se en forhastet uddannelse, der
> IKKE kan give et ordentligt og anstændeigt skattebetalende job efter
> endte studier.
>
> Jeg er så at sige selv "sølet rigeligt ind i lortet", men det forekommer
> mig dog alligevel umiddelbart en hel del samfundsøkonomisk smartere at
> studerende måske tager sig lidt et par "fortyndingsår" med
> normalanstændigt skattepligtigt og livserfaringsgivende arbejde i stedet
> for at være tidsnormerede SU-slaver FORDI de netop gerne vil forbedre
> deres chancer for en rigtig, ordentlig fastansættelse med perspektiver i
> dels at være selvforsørgende og samtidig at kunne aftjene samfundets
> smukke og storsindede investering i dem.
>
>
> Men een ting har jeg dog ABSOLUT INGEN respekt for: Unge akademikere med
> "fine fornemmelser".
>
> "Oh, jeg har lige gennemført en dyr, skatteyderbetalt, mangeårig
> uddannelse og har ret ondt af mig selv!"-modellen, I ved: "Jeg må have
> en VELFORTJENT ferie, nej, ET HELT SABBATÅR PÅ DAGPENGE!"
>
> Eens egentlige karriere BEGYNDER først ved endt uddannelse, når man skal
> ud at søge job!
>
> Og hvis der vitterligt ikke lige umiddelbart skulle hænge "fuldfede
> offentlige drømmejobs" på træerne, så må man - hvilket jo egentlig burde
> være pinligt let for selvindbildt "socialstærke" og "akademisk
> overkvalificerede" unge, raske mennesker - tænke kreativt og sælge sig
> selv på alle de mulige potentialer, man dog trods alt måtte besidde og
> som evt. måtte kunne bruges i det private erhvervsliv.
>
>
> Nå, så fik I i hvert fald en lille "insidervinkel" omkring dèt at være
> humanistisk specialestuderende...Jeg håber, I kan bruge disse forkælede
> luksusbetragtninger til noget!
>
>
> --
> Mvh
> Anders Peter Johnsen
Det KAN lade sig gøre at skrive speciale på 1/2 år. Men ja,
spørgsmålet er, om det er det, man vil. Jeg skriver speciale på
humaniora og arbejder ved siden af, fordi min SU for længst er brugt.
- Jeg kunne muligvis have gjort det hurtigere, men så skulle jeg have
undladt at lave den empiriske undersøgelse jeg er i gang med og kun
have fokuseret på en teoretisk opgave. Dette gavner ikke forskningen
og det ville heller ikke have tilfredsstillet mig selv. Derfor vil jeg
hellere lave et ordentligt speciale og leve lidt fattigere i en
periode.
For mit fags vedkommende tror jeg så ikke, at specialet har den store
betydning for senere ansættelser. Indenfor mit felt er det ikke
specialet, der bliver set på, når der skal ansættes folk, men i
langt højere grad praktisk erfaring indenfor området. - Og måske
også faglig nysgerrighed og vilje og lyst til at udforske mere af
området. Specialet er noget jeg laver for at tilfredsstille mig selv
og for at lære at lave en videnskabelig undersøgelse. Jeg er egentlig
ligeglad om jeg får 7 eller 11 for det, det skal bare være
tilfredsstillende for mig selv og jeg skal bagefter kunne sætte mig
ned og sige, at jeg har lært noget og at jeg også har bidraget til
at klarlægge et forskningsområde.
Jeg håber selvfølgelig ikke, at der går for lang tid før jeg er
færdig for det er jo også et spørgsmål om, hvor længe man kan leve
af et halvtidsjob, men jeg forsøger at give mig selv den tid jeg skal
bruge. - At nogle så synes, at det er ganske forfærdeligt, at vi ikke
bliver færdige "til tiden", det er jeg fuldstændig bedøvende
ligeglad med!