Martin wrote:
> Hvad er grunden til at religiøse mennesker skal skånes mere end andre
> mennesker for deres filosofiske overbevisning.
Dét mener jeg skam heller ikke at de skal.
Men af den grund skal man heller ikke bare kræve at folk absolut skal
finde sig i hvad som helst:
Kristne har altså lov til at være kristne, uden at de derfor skal trues
på livet af nogle sindsformørkede satanister.
> At mine politiske
> modstandere kalder mig højrefløjser, islam-apologet, nazist, racist,
> dårligt menneske og meget andet, kan jeg da nok hidse mig op over i
> situationen, men det er jo kun ord.
Javel.
> Ord er oplysning, viden og debat.
Ikke kun: Ord KAN altså desværre også bruges til blandt andet at
fremsætte trusler.
Når de kristne hidser sig i den grad
> op over ord, så er det et udslag af man anfægter deres selvoptagede
> moralske overlegenhed. Og det bryder de sig ikke om, thi de alene vide.
Nu STÅR der altså ligefrem "DRÆB de kristne".
Det ville ret sikkert også have vakt opsigt, hvis det havde været
hvilken som helst anden sammenhæng, hvor nogle personer ligefrem havde
udset sig een eller anden gruppe, som de ligefrem mener skal DRÆBES,
hvilket altså er en temmeligt skærpet formulering.
Det ER sgu' ikke på nogen måde forsvarlig "pæn og demokratisk opførsel"
ligefrem at rende rundt og agitere for mord på bestemte samfundsgrupper,
kan vi blive enige om dèt?
> Når mine politiske modstandere bliver forargede og bruger mindre pæne
> ord, så har de tabt første runde. Og jeg har da også selv tabt nogle
> gange af samme årsager. Da AHW var mere aktiv i denne gruppe skal
> guderne vide at jeg røg på den mere end en gang.
>
> Jeg mener at det ægte kristne menneske nærmere føler trang til at
> vide hvad der er gået forud af uhyrligheder i budskabsafsenderens liv,
> siden det har været nødvendigt med denne kraftige manifestation. For
> så åbner man op for debat.
Jeg tror såmænd bare vi har med nogle forvoksede teenagere, der vil
provokere, at gøre. Der er såmænd næppe foregået synderlige
"uhyrligheder" imod vedkommende (f.eks. tror jeg ikke at de har været
udsat for sexovergreb, udstødelse eller lignende uhyrligheder, som man
ellers hører om i visse kirkelige miljøer.)
De tilhører blot en subkultur, hvor det så at sige er Satan der er
"helten" og Jesus, der omvendt er "skurken".
Det er for mig at se deres eget problem, men når de bevæger sig derud,
hvor de har hovedet så meget under armen, at de tilsyneladende ligefrem
hylder og bifalder principper om at man skulle til og myrde
anderledestroende, er de for mig at se ikke selv en kæft bedre end
diverse religiøse fanatikere, der insisterer på at ville slå ihjel i
religionens navn. Nuttet paradoks, ikke?
--
Mvh
Anders Peter Johnsen