""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h7crnw.gfpdqzco4l2iN%per@RQNNE.invalid...
>I dagens Information kan man på:
>
>
http://www.information.dk/Indgang.php?
> pShow=Webavis/WAvVis.php&pWAvVis=1049
>
> se et generalangreb på den nye VKO-aftale om tildeling af
> statsborgerskab. Jeg citerer:
>
> ==
> Den ny statsborgerskabsaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti er
> et direkte brud på FN's konvention om borgerlige og politiske
> rettigheder, mener Eva Ersbøll, der er forsker hos Institut for
> Menneskerettigheder.
>
> Hendes kritik kommer, efter regeringen og Dansk Folkeparti har lavet en
> ny statsborgeraftale, som forhindrer folk, der lider af post traumatisk
> stres syndrom (PTSD), i at søge om dispensation til dansk
> statsborgerskab.
>
> Men ifølge Ersbøll overtræder Danmark FN's konventioner med den ny
> aftale.
>
> "Når en bestemt gruppe - personer med post traumatisk stress syndrom -
> udelukkes fra at få statsborgerskab, så sker der en forskelsbehandling
> på grundlag af en bestemt psykisk lidelse (PTSD). Hvis der ikke er en
> saglig begrundelse, er der tale om forbudt forskelsbehandling. Uden en
> rimelig begrundelse mener jeg, at Danmark overtræder FN's konventioner
> med den ny aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, og det er
> uacceptabelt," siger Eva Ersbøll.
> ==
>
> Men mig bekendt ligger det /ikke/ i aftalen at personer med PTSD ikke
> skal kunne få tildelt statsborgerskab. Kun at alle skal bestå nogle
> eksaminer, som at deres danskniveau svarer til folkeskolens 8. klasse,
> og at de har et fornuftigt kendskab til dansk historie, samfund og
> kultur.
>
> Og som det har været tilfældet siden grundloven blev underskrevet af
> Frederik VII 5. juni 1849, skal den enkelte person der tildeles
> statsborgerskab direkte /nævnes/ en af rigsdagen / folketinget vedtagen
> og af Kongen underskrevet lov.
>
> Der er ingen automatik her. Alene derfor er hele Informations kampagne
> bygget på falske præmisser.
>
Man skulle tro at Morten Kjærums center prøver at se om de kan slippe godt
fra direkte vildledning. Og det kan de foreløbigt ved hjælp af ukritiske
medier.
Det står fast at tildeling af indfødsret er gennemført diskriminerende ved
at hver ansøger i princippet skal vurderes individuelt af en samling
smagsdommere (Folketinget). I praksis har Folketingets indfødsretsudvalg så
opstillet nogle kriterier som til tider ændres.
Altså forsøger Kjærums underordnede nu at tilsidesætte dansk lov til fordel
for Den Europæiske Menneskeretskonvention. Men hvis denne konvention
virkeligt skulle være i modstrid med den danske Grundlov, så ligger fejlen
jo dengang man vedtog at Menneskeretskonventionen skulle indarbejdes i dansk
ret, altså en umulighed, hvis man skal tro Eva Ersbølls udmelding.