Trans <kongaead@my-deja.com> wrote:
> Alt tyder på, at australieren Nguyen Tuong Van vil blive henrettet ved
> hængning i Singapores Changi fængsel på fredag.
>
> Nguyen Tuong Van blev i 2002 arresteret med omtrent 400 gram heroin i
> Singapores Changi lufthavn og senere dømt til døden.
>
> Australiens premierminister, John Howard, har fem gange, senest ved
> Commonwealth-statsledernes møde på Malta, henstillet til Singapore,
> at man benåder Nguyen Tuong Van, men Singapores 81-årige præsident,
> Sellapan Ramanathan Nathan, har sagt nej, og det har formanden for
> Singapores parlament også.
>
> Nguyen Tuong Van, 25, som er af vietnamesisk afstamning og født i en
> flygtningelejr i Thailand, har i retten forklaret, at han forsøgte sig
> som heroinsmugler for at hjælpe sin tvillingebror, der havde haft
> noget at gøre med narkotikagangstere i Melbourne og skyldte nogle
> penge til gangsterne.
>
> Det australske transportarbejderforbund overvejer at boykotte
> tankningen af fly fra Singapore Airlines, hvis Nguyen Tuong Van bliver
> henrettet.
>
> Nguyen Tuong Vans advokat, Lex Lasry, QC, har bedt myndighederne i
> Singapore om, at Nguyen Tuong Vans mor får lov til at omfavne sin
> søn, inden han henrettes, og oplyser efter et besøg i fængslet, at
> Nguyen Tuong Van er i godt humør og har indstillet sig på, hvad der
> skal ske.
>
> Singapore har siden 1991 henrettet 420 personer, overvejende
> narkotikasmuglere.
Jeg har ingen medlidenhed med narkosmuglere, det er hans egen skyld han
er havnet i fedtefadet.
--
Three things are certain: Death, taxes and lost data.
Guess which has occurred. -- David Dixon
http://dvd.tradewho.com/