---

Hej

Jeg husker min mor lavede kærnemælksvælling, den var en dejlig
ting om vinteren, stærk så den rev i halsen og gav varmen.

Hun kogte kærnemælg og tilsatte en buddingepulver,
og der kom også rosiner i, sommetider også svesker.

Nogen der denne opskrift ?

Måske den er er egnsrelateret, så jeg kan da fortælle at
hun voksede op på landet ved Nakskov, boede som stor
pige i Åregab og kom ud og tjene i nærheden af Ejer Bavnehøj.

Mvh Max

---

Hej
Max wrote:
> Hun kogte kærnemælg og tilsatte en buddingepulver,
> og der kom også rosiner i, sommetider også svesker.
>
> Nogen der denne opskrift ?

Jeg kender ikke direkte opskriften, men jeg husker den også, smagte skide
godt
Vi kaldte det kærnemælkssuppe, og vil da håbe der er en der kender
opskriften, kan kun selv huske den del du selv har skrevet.

> Måske den er er egnsrelateret, så jeg kan da fortælle at
> hun voksede op på landet ved Nakskov, boede som stor
> pige i Åregab og kom ud og tjene i nærheden af Ejer Bavnehøj.

Jeg holder til lidt nord for Århus.

Mvh Hauge



--
For at verificere afsenderen af dette indlæg kan du klikke her:
<http://newscheck.smart-tech.dk/20060115204041@smart-tech.dk>
På samme domæne som afsenderen af dette indlæg, ses headerne.

---

Hej
Max wrote:
> Hun kogte kærnemælg og tilsatte en buddingepulver,
> og der kom også rosiner i, sommetider også svesker.
>
> Nogen der denne opskrift ?

Jeg kender ikke direkte opskriften, men jeg husker den også, smagte skide
godt
Vi kaldte det kærnemælkssuppe, og vil da håbe der er en der kender
opskriften, kan kun selv huske den del du selv har skrevet.

> Måske den er er egnsrelateret, så jeg kan da fortælle at
> hun voksede op på landet ved Nakskov, boede som stor
> pige i Åregab og kom ud og tjene i nærheden af Ejer Bavnehøj.

Jeg holder til lidt nord for Århus.

Mvh Hauge



--
For at verificere afsenderen af dette indlæg kan du klikke her:
<http://newscheck.smart-tech.dk/20060115204041@smart-tech.dk>
På samme domæne som afsenderen af dette indlæg, ses headerne.

---

Hauge wrote:
> Hej
> Max wrote:
>> Hun kogte kærnemælg og tilsatte en buddingepulver,
>> og der kom også rosiner i, sommetider også svesker.
>>
>> Nogen der denne opskrift ?
>
> Jeg kender ikke direkte opskriften, men jeg husker den også, smagte
> skide godt
> Vi kaldte det kærnemælkssuppe, og vil da håbe der er en der kender
> opskriften, kan kun selv huske den del du selv har skrevet.

Jeg har også jævnligt fået det som barn, og kender det som
kærnemælkssuppe. Google har masser af bud på opskriften.

>> Måske den er er egnsrelateret, så jeg kan da fortælle at
>> hun voksede op på landet ved Nakskov, boede som stor
>> pige i Åregab og kom ud og tjene i nærheden af Ejer Bavnehøj.
>
> Jeg holder til lidt nord for Århus.

Opvokset lige midt i Jylland - sådan ca.

--
Heidi

---

Hej Heidi

> Jeg har også jævnligt fået det som barn, og kender det som
> kærnemælkssuppe. Google har masser af bud på opskriften.

Ja, jeg har naturligvis søgt på Google, men ikke fundet
nogle der bruger buddingepulver.

Mvh Max

---

Hej Heidi

> Jeg har også jævnligt fået det som barn, og kender det som
> kærnemælkssuppe. Google har masser af bud på opskriften.

Ja, jeg har naturligvis søgt på Google, men ikke fundet
nogle der bruger buddingepulver.

Mvh Max

---

Hej Hauge

> Vi kaldte det kærnemælkssuppe, og vil da håbe der er en der kender
> opskriften, kan kun selv huske den del du selv har skrevet.

Det ser jo ud til at der er dukket en op med buddingepulver,
så den skal prøves af.

Mvh Max

---

"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:43caaf9d$0$84024$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Jeg husker min mor lavede kærnemælksvælling, den var en dejlig
> ting om vinteren, stærk så den rev i halsen og gav varmen.
>
> Hun kogte kærnemælg og tilsatte en buddingepulver,
> og der kom også rosiner i, sommetider også svesker.
>
> Nogen der denne opskrift ?

Efter hukommelsen - har aldrig selv lavet det, men set min mor gøre det
mange gange, 30 km syd for Århus.

Alm. opbagning(smør/mel), tilsæt kærnemælk og sukker, koger op, kan serveres
med rosiner og eller solbærsyltetøj, MEN favoritten var helt sikkert når vi
høstede, og mor kom med den lidt mere end lunkne kærnemælksvælling og
tilsatte to skiver vanillieis og solbærsyltetøj lige før servering. Fame
godt en varm sommerdag med kornstøv langt nede i halsen.


--
venligst
Ralph

---

"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:43caaf9d$0$84024$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Jeg husker min mor lavede kærnemælksvælling, den var en dejlig
> ting om vinteren, stærk så den rev i halsen og gav varmen.
>
> Hun kogte kærnemælg og tilsatte en buddingepulver,
> og der kom også rosiner i, sommetider også svesker.
>
> Nogen der denne opskrift ?

Efter hukommelsen - har aldrig selv lavet det, men set min mor gøre det
mange gange, 30 km syd for Århus.

Alm. opbagning(smør/mel), tilsæt kærnemælk og sukker, koger op, kan serveres
med rosiner og eller solbærsyltetøj, MEN favoritten var helt sikkert når vi
høstede, og mor kom med den lidt mere end lunkne kærnemælksvælling og
tilsatte to skiver vanillieis og solbærsyltetøj lige før servering. Fame
godt en varm sommerdag med kornstøv langt nede i halsen.


--
venligst
Ralph

---

Ralph wrote:

> > Nogen der denne opskrift?

> Alm. opbagning(smør/mel), tilsæt kærnemælk og sukker, koger op,
> kan serveres med rosiner og eller solbærsyltetøj, MEN favoritten
> var helt sikkert når vi høstede, og mor kom med den lidt mere end
> lunkne kærnemælksvælling og tilsatte to skiver vanillieis og
> solbærsyltetøj lige før servering.

Jeg går rundt og siger at jeg ikke er kræsen. Men det passer ikke!

--
Mike
-in Collision with a Frogman

---

Ralph wrote:

> > Nogen der denne opskrift?

> Alm. opbagning(smør/mel), tilsæt kærnemælk og sukker, koger op,
> kan serveres med rosiner og eller solbærsyltetøj, MEN favoritten
> var helt sikkert når vi høstede, og mor kom med den lidt mere end
> lunkne kærnemælksvælling og tilsatte to skiver vanillieis og
> solbærsyltetøj lige før servering.

Jeg går rundt og siger at jeg ikke er kræsen. Men det passer ikke!

--
Mike
-in Collision with a Frogman

---

"kautaq" <kautaq@post2.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:4de9d39f3fkautaq@post2.tele.dk...
> Ralph wrote:
>
> Jeg går rundt og siger at jeg ikke er kræsen. Men det passer ikke!

Vrøvl, prøv at sidde på en mejetærsker (der var ikke aircondition for 30 år
siden) i 30 graders varme, æd en masse støv, hvad foretrækker du så at
spise? Flæskesteg med kartofler, varm rødkål og brun sovs, med budding og
varm kirsebærsovs og vand til (hvilket der faktisk var bondekoner der kunne
finde på at servere udfra devisen "TraktorSvend og hans sønner skal have det
bedste jeg kan lave") Eller lunken kærnemælkssuppe med is?


--
venligst
Ralph

---

Ralph skrev:

> Vrøvl, prøv at sidde på en mejetærsker (der var ikke aircondition
> for 30 år siden) i 30 graders varme, æd en masse støv, hvad
> foretrækker du så at spise? Flæskesteg med kartofler, varm
> rødkål og brun sovs, med budding og varm kirsebærsovs og
> vand til (hvilket der faktisk var bondekoner der kunne finde
> på at servere udfra devisen "TraktorSvend og hans sønner
> skal have det bedste jeg kan lave") Eller lunken kærnemælkssuppe
> med is?

Jeg ville foretrække kærnemælkskoldskål ... ... og/eller en kold
pilsner.

--
'rluf :·)

---

Ralph skrev:

> Vrøvl, prøv at sidde på en mejetærsker (der var ikke aircondition
> for 30 år siden) i 30 graders varme, æd en masse støv, hvad
> foretrækker du så at spise? Flæskesteg med kartofler, varm
> rødkål og brun sovs, med budding og varm kirsebærsovs og
> vand til (hvilket der faktisk var bondekoner der kunne finde
> på at servere udfra devisen "TraktorSvend og hans sønner
> skal have det bedste jeg kan lave") Eller lunken kærnemælkssuppe
> med is?

Jeg ville foretrække kærnemælkskoldskål ... ... og/eller en kold
pilsner.

--
'rluf :·)

---

Ralph wrote:

> > Jeg går rundt og siger at jeg ikke er kræsen. Men det passer ikke!

> Vrøvl, prøv at sidde på en mejetærsker (der var ikke aircondition
> for 30 år siden) i 30 graders varme, æd en masse støv, hvad
> foretrækker du så at spise?

Det har jeg prøvet. Også at arbejde i skoven om vinteren.
Det bliver aldrig bedre end med rugbrød og mjød.

> Flæskesteg med kartofler, varm rødkål og brun sovs, med budding
> og varm kirsebærsovs og vand til (hvilket der faktisk var bondekoner
> der kunne finde på at servere udfra devisen "TraktorSvend og hans
> sønner skal have det bedste jeg kan lave")

Flink dame der'.

> Eller lunken kærnemælkssuppe med is?

Jeg stikker ikke op for bollemælk!

--
Mike
... look how happy they are!

---

Ralph wrote:

> > Jeg går rundt og siger at jeg ikke er kræsen. Men det passer ikke!

> Vrøvl, prøv at sidde på en mejetærsker (der var ikke aircondition
> for 30 år siden) i 30 graders varme, æd en masse støv, hvad
> foretrækker du så at spise?

Det har jeg prøvet. Også at arbejde i skoven om vinteren.
Det bliver aldrig bedre end med rugbrød og mjød.

> Flæskesteg med kartofler, varm rødkål og brun sovs, med budding
> og varm kirsebærsovs og vand til (hvilket der faktisk var bondekoner
> der kunne finde på at servere udfra devisen "TraktorSvend og hans
> sønner skal have det bedste jeg kan lave")

Flink dame der'.

> Eller lunken kærnemælkssuppe med is?

Jeg stikker ikke op for bollemælk!

--
Mike
... look how happy they are!

---

"kautaq" <kautaq@post2.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:4de9db23d5kautaq@post2.tele.dk...
> Det har jeg prøvet. Også at arbejde i skoven om vinteren.
> Det bliver aldrig bedre end med rugbrød og mjød.

DER ville jeg nok foretrække flæskestegen, men s´gu ikke i 30 graders varme.

>
>> Flæskesteg med kartofler, varm rødkål og brun sovs, med budding
>> og varm kirsebærsovs og vand til (hvilket der faktisk var bondekoner
>> der kunne finde på at servere udfra devisen "TraktorSvend og hans
>> sønner skal have det bedste jeg kan lave")
>
> Flink dame der'.

Tjaa, men ikke meget situationsfornemmelse, eller er det bare mig der er
sippet?

>
>> Eller lunken kærnemælkssuppe med is?
>
> Jeg stikker ikke op for bollemælk!

Igen, Tjaa, det gør du jo så, hvis jeg ellers forstår dig ret.


--
venligst
Ralph

---

Ralph wrote:

> >> Eller lunken kærnemælkssuppe med is?

> > Jeg stikker ikke op for bollemælk!

> Igen, Tjaa, det gør du jo så, hvis jeg ellers forstår dig ret.

Hej Ralph

Gider du at gøre mig en tjeneste. Du må ikke slå op i nogen
ordbog eller gå på nettet, eller det der ligner.

Fortæl mig lige fra hjertet:

Hvad betyder udtrykket "jeg stikker ikke op for bollemælk"
for dig?

Det er vigtigt og helt seriøst ment!

Andre bedes venligst vente med at svare, indtil Ralph har
svaret på spørgsmålet. Tak!

Med venlig hilsen
Mike

--
Mike http://home2.inet.tele.dk/kautaq

---

Ralph wrote:

> >> Eller lunken kærnemælkssuppe med is?

> > Jeg stikker ikke op for bollemælk!

> Igen, Tjaa, det gør du jo så, hvis jeg ellers forstår dig ret.

Hej Ralph

Gider du at gøre mig en tjeneste. Du må ikke slå op i nogen
ordbog eller gå på nettet, eller det der ligner.

Fortæl mig lige fra hjertet:

Hvad betyder udtrykket "jeg stikker ikke op for bollemælk"
for dig?

Det er vigtigt og helt seriøst ment!

Andre bedes venligst vente med at svare, indtil Ralph har
svaret på spørgsmålet. Tak!

Med venlig hilsen
Mike

--
Mike http://home2.inet.tele.dk/kautaq

---

"kautaq" <kautaq@post2.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:4dea16fe9dkautaq@post2.tele.dk...
> Hvad betyder udtrykket "jeg stikker ikke op for bollemælk"
> for dig?

Det betyder, der skal mere til at slå mig ud, jeg giver ikke op for så lidt.
HVORDAN man har fundet på udtrykket har jeg ingen anelse om. Måske
bollemælker det samme som mastesmør, altså dårlig/sur mælk der kun kunne
bruges til at bage boller af, nej jeg ANER det ikke.


--
venligst
Ralph

---

Ralph skrev:

>> Hvad betyder udtrykket "jeg stikker ikke op for bollemælk"
>> for dig?

> Det betyder, der skal mere til at slå mig ud, jeg giver ikke op
> for så lidt.

At "stikke op" er fx det hårde arbejde, efter høsten at stikke
korn-negene op på vognen med en høtyv. Det arbejde gør man
ikke for en simpel gang bollemælk.

--
'rluf :·)

---

Ralph wrote:

> > Hvad betyder udtrykket "jeg stikker ikke op for bollemælk"
> > for dig?

> Det betyder, der skal mere til at slå mig ud, jeg giver ikke op
> for så lidt.
> HVORDAN man har fundet på udtrykket har jeg ingen anelse om.

Det er fint. Mange tak.

Grunden til at jeg spørger, er at betydningen og oprindelsen til
vendingen "jeg stikker ikke op for bollemælk" jævnligt er til
debat i radio, aviser og ikke mindst dk.kultur.sprog.

Der er ingen der ved hvor den kommer fra, men den mest acceptable
forklaring, også efter min mening, er:

Da karlene i gamle dage gik til hånde på nabogården under
høsten, fik de ikke løn som vi kender det i dag. De fik
en gang ædelse og det skulle de ikke brokke sig over.
Også selv om der var tale om f.eks. slæbesild.

Høstarbejdet i gamle dage var slidsomt og træls. At stikke
neg op på vognen, køre det hjem og stikke det op på høloftet
var det tungeste af alt.
Hvis de blev spist af med en gang kærnemælkssuppe og ikke
f.eks. flæskesteg med sovs og kartofler, var utilfredheden
stor. Karlene begyndte at stille visse krav.

Her kommer din beretning ind i billedet og det er et
lyslevende eksempel på den forskelsbehandling der har
forekommet i de gode gamle dage på landet, og på hvordan
udtrykket er opstået.

Traktor-Svend skal have det bedste og det bedste er flæskesteg.
Resten bliver spist af med en gang bollemælk.
Det betyder altså: (sandsynligvis)
Jeg gider fanme ikke knokle for andre, for at blive spist af
med en gang kærnemælkssuppe!

PS. Det er *absolut* ikke en kritik af din måde at bruge
vendingen på, det er kun for at finde ud af hvor den kommer fra.

--
Mike
- in Brians Magic Car

---

Hej

> Jeg går rundt og siger at jeg ikke er kræsen. Men det passer ikke!

Jeg kan kun have ondt af dem der ikke kan lide det, de mangler
jo en del af det store smagsunivers.

Mvh Max

---

Hej

> Jeg går rundt og siger at jeg ikke er kræsen. Men det passer ikke!

Jeg kan kun have ondt af dem der ikke kan lide det, de mangler
jo en del af det store smagsunivers.

Mvh Max

---

Max wrote:

> > Jeg går rundt og siger at jeg ikke er kræsen. Men det passer ikke!

> Jeg kan kun have ondt af dem der ikke kan lide det, de mangler
> jo en del af det store smagsunivers.

Ja, men det var altså en joke.

--
General remote signature - name, company name, address, WWW address?
Work international number. Disclaimer?

---

Hrj Ralph

> Alm. opbagning(smør/mel), tilsæt kærnemælk og sukker, koger op, kan
> serveres med rosiner og eller solbærsyltetøj, MEN favoritten var helt
> sikkert når vi høstede, og mor kom med den lidt mere end lunkne
> kærnemælksvælling og tilsatte to skiver vanillieis og solbærsyltetøj
> lige før servering. Fame godt en varm sommerdag med kornstøv langt
> nede i halsen.

Igen mangler buddingepulveret. Forøvrigt sjovt at i fik det om sommeren,
hos os var det sammen med hyldebærsuppen en udpræget vinterret.

Mvh Max

---

"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse

Forøvrigt sjovt at i fik det om sommeren,
> hos os var det sammen med hyldebærsuppen en udpræget vinterret.

Ja selvfølgelig - brændekomfuret var jo sjældent tændt om sommeren.

Hilsen Inger

---

Hej Inger

> Ja selvfølgelig - brændekomfuret var jo sjældent tændt om sommeren.
>

Det er ikke pænt at gøre nar :)

Mvh Max

---

"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse

> Det er ikke pænt at gøre nar :)

Det var skam ganske seriøst ment.

Hilsen Inger

---

"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse

> Det er ikke pænt at gøre nar :)

Det var skam ganske seriøst ment.

Hilsen Inger

---

Hej Inger

> Det var skam ganske seriøst ment.

Ok, så er du tilgivet. Jeg vil idag hverken eje eller have en
brændovn af den simple grund at jeg har slæbt det pindebrænde,
optændingspinde, kul, koks, briketter og petroleum som jeg skal
slæbe i mit liv for mange år siden :)

Mvh Max

---

> Alm. opbagning(smør/mel), tilsæt kærnemælk og sukker, koger op, kan
> serveres med rosiner og eller solbærsyltetøj,

Hov, der mangler noget. Vi fik rørt sukker og æg i også (det har måske været
det, der er set som buddingpulver andre steder?).

Mvh Maria

---

> Alm. opbagning(smør/mel), tilsæt kærnemælk og sukker, koger op, kan
> serveres med rosiner og eller solbærsyltetøj,

Hov, der mangler noget. Vi fik rørt sukker og æg i også (det har måske været
det, der er set som buddingpulver andre steder?).

Mvh Maria

---

"Maria Frederiksen" <mf@easyfrag.dk> skrev i en meddelelse
>
> Hov, der mangler noget. Vi fik rørt sukker og æg i også

Altså varm kærnemælkskoldskål?

Hilsen Inger

---

"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse

> Hun kogte kærnemælg og tilsatte en buddingepulver,
> og der kom også rosiner i, sommetider også svesker.
>
> Nogen der denne opskrift ?
>
Tag en sjat kærnemælk fra og rør lidt buddingpulver (med mandel- eller
vanillesmag) og evt. et par æggeblommer i. Til en liter kærnemælk skal du
vel bruge ca. 1/3 pk. pulver, alt efter hvor tyk du ønsker vællingen.
Bring resten af kærnemælken i kog under omrøring - ellers skiller den.
Tag gryden af og pisk buddingpulver-mælken i lidt efter lidt.
Smag til med sukker - og rosiner til dem, der kan lide dem.
Og allerbedst - reven citronskal.
Serveres med kammerjunkere, solbærsyltetøj, cornflakes, flødeskum eller...

> Måske den er er egnsrelateret, så jeg kan da fortælle at
> hun voksede op på landet ved Nakskov, boede som stor
> pige i Åregab og kom ud og tjene i nærheden af Ejer Bavnehøj.

Jeg tror nu, den har været kendt mange steder. Kærnemælk var et restprodukt
fra smørfremstillingen og dermed billig mad.

Hilsen Inger - opvokset i Midtjylland.

---

Hej Inger

> Tag en sjat kærnemælk fra og rør lidt buddingpulver (med mandel- eller
> vanillesmag) og evt. et par æggeblommer i. Til en liter kærnemælk
> skal du vel bruge ca. 1/3 pk. pulver, alt efter hvor tyk du ønsker
> vællingen. Bring resten af kærnemælken i kog under omrøring - ellers
> skiller den.
> Tag gryden af og pisk buddingpulver-mælken i lidt efter lidt.
> Smag til med sukker - og rosiner til dem, der kan lide dem.

Se nu ligner det noget, den opskrift må efterprøves. Jeg kan nu huske
at der blev brugt rombudding også, men der blev rommen i det lille
glasrør ikke brugt til at hælde i suppen.

Mvh Max

---

"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
>
> Se nu ligner det noget, den opskrift må efterprøves. Jeg kan nu huske
> at der blev brugt rombudding også,

Ja, det bestemmer man jo heldigvis selv - jeg har bare aldrig brudt mig om
det.

> men der blev rommen i det lille
> glasrør ikke brugt til at hælde i suppen.

Hehe - jeg er nu ret overbevist om, at den "rom" var 99% essens

Hilsen Inger

---

"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
>
> Se nu ligner det noget, den opskrift må efterprøves. Jeg kan nu huske
> at der blev brugt rombudding også,

Ja, det bestemmer man jo heldigvis selv - jeg har bare aldrig brudt mig om
det.

> men der blev rommen i det lille
> glasrør ikke brugt til at hælde i suppen.

Hehe - jeg er nu ret overbevist om, at den "rom" var 99% essens

Hilsen Inger

---

Hej Inger

> Hehe - jeg er nu ret overbevist om, at den "rom" var 99% essens

Hvorfor det, da jeg arbejdede i konditori var essensen temlig meget
dyrer end den ægte rom (som forøvrigt smagte af h... til), der er jo
ikke spiritusbeskatning på når det bliver brugt til fødevare.

Mvh Max

---

"Inger Pedersen" <inger_mpFJERNDETTE@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:43cace22$0$15785$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
>
>> Hun kogte kærnemælg og tilsatte en buddingepulver,
>> og der kom også rosiner i, sommetider også svesker.
>>
>> Nogen der denne opskrift ?
>>
> Tag en sjat kærnemælk fra og rør lidt buddingpulver (med mandel- eller
> vanillesmag) og evt. et par æggeblommer i. Til en liter kærnemælk skal
du
> vel bruge ca. 1/3 pk. pulver, alt efter hvor tyk du ønsker vællingen.
> Bring resten af kærnemælken i kog under omrøring - ellers skiller den.
> Tag gryden af og pisk buddingpulver-mælken i lidt efter lidt.
> Smag til med sukker - og rosiner til dem, der kan lide dem.
> Og allerbedst - reven citronskal.
> Serveres med kammerjunkere, solbærsyltetøj, cornflakes, flødeskum
eller...
>
>> Måske den er er egnsrelateret, så jeg kan da fortælle at
>> hun voksede op på landet ved Nakskov, boede som stor
>> pige i Åregab og kom ud og tjene i nærheden af Ejer Bavnehøj.
>
> Jeg tror nu, den har været kendt mange steder. Kærnemælk var et
> restprodukt fra smørfremstillingen og dermed billig mad.
>
> Hilsen Inger - opvokset i Midtjylland.

Det har du nok ret i. Min mor lavede det, og nu gør jeg det selv engang i
mellem med buddingpulver. Uhm - med flødeskum selvfølgelig.

JytteJ
>
>


----------------------------------------
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 9 spam-mails.
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent gratis SPAMfighter her: www.spamfighter.dk

---

"Inger Pedersen" <inger_mpFJERNDETTE@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:43cace22$0$15785$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
>
>> Hun kogte kærnemælg og tilsatte en buddingepulver,
>> og der kom også rosiner i, sommetider også svesker.
>>
>> Nogen der denne opskrift ?
>>
> Tag en sjat kærnemælk fra og rør lidt buddingpulver (med mandel- eller
> vanillesmag) og evt. et par æggeblommer i. Til en liter kærnemælk skal
du
> vel bruge ca. 1/3 pk. pulver, alt efter hvor tyk du ønsker vællingen.
> Bring resten af kærnemælken i kog under omrøring - ellers skiller den.
> Tag gryden af og pisk buddingpulver-mælken i lidt efter lidt.
> Smag til med sukker - og rosiner til dem, der kan lide dem.
> Og allerbedst - reven citronskal.
> Serveres med kammerjunkere, solbærsyltetøj, cornflakes, flødeskum
eller...
>
>> Måske den er er egnsrelateret, så jeg kan da fortælle at
>> hun voksede op på landet ved Nakskov, boede som stor
>> pige i Åregab og kom ud og tjene i nærheden af Ejer Bavnehøj.
>
> Jeg tror nu, den har været kendt mange steder. Kærnemælk var et
> restprodukt fra smørfremstillingen og dermed billig mad.
>
> Hilsen Inger - opvokset i Midtjylland.

Det har du nok ret i. Min mor lavede det, og nu gør jeg det selv engang i
mellem med buddingpulver. Uhm - med flødeskum selvfølgelig.

JytteJ
>
>


----------------------------------------
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 9 spam-mails.
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent gratis SPAMfighter her: www.spamfighter.dk

---

Inger Pedersen <inger_mpFJERNDETTE@hotmail.com> wrote:

> "Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
>
> > Hun kogte kærnemælg og tilsatte en buddingepulver,
> > og der kom også rosiner i, sommetider også svesker.
> >
> > Nogen der denne opskrift ?
> >
> Tag en sjat kærnemælk fra og rør lidt buddingpulver (med mandel- eller
> vanillesmag) og evt. et par æggeblommer i. Til en liter kærnemælk skal du
> vel bruge ca. 1/3 pk. pulver, alt efter hvor tyk du ønsker vællingen.
> Bring resten af kærnemælken i kog under omrøring - ellers skiller den.
> Tag gryden af og pisk buddingpulver-mælken i lidt efter lidt.
> Smag til med sukker - og rosiner til dem, der kan lide dem.
> Og allerbedst - reven citronskal.
> Serveres med kammerjunkere, solbærsyltetøj, cornflakes, flødeskum eller...
>

Hej, Inger.
Den prøvede vi så her til aften - og det var fed nostalgi. Vi tog den
med reven citronskal og solbærsyltetøj ... jeg havde glemt HVOR godt det
smager. Tak for opskriften.
Mvh
Erling

---

"Erling Hansen" <email@domain.com> skrev i en meddelelse

>
> Hej, Inger.
> Den prøvede vi så her til aften - og det var fed nostalgi. Vi tog den
> med reven citronskal og solbærsyltetøj ... jeg havde glemt HVOR godt det
> smager. Tak for opskriften.

Selv tak!
Jeg må indrømme, jeg godt kan leve foruden vællingen

Hilsen Inger

---

Hej Inger


> Tag gryden af og pisk buddingpulver-mælken i lidt efter lidt.
> Smag til med sukker - og rosiner til dem, der kan lide dem.

Så blev den afprøvet, og den var som mor's :)

Så tak for opskriften, den skal nok blive brugt i fremtiden.

Mvh Max

---

Hej Inger


> Tag gryden af og pisk buddingpulver-mælken i lidt efter lidt.
> Smag til med sukker - og rosiner til dem, der kan lide dem.

Så blev den afprøvet, og den var som mor's :)

Så tak for opskriften, den skal nok blive brugt i fremtiden.

Mvh Max

---

"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse

> Så blev den afprøvet, og den var som mor's :)
>
> Så tak for opskriften, den skal nok blive brugt i fremtiden.

Selv tak - sku' det være en anden gang.
Nu, vi er ved det: Savner du f.eks. sødsuppe?

Hilsen Inger

---

Hej Inger

> Nu, vi er ved det: Savner du f.eks. sødsuppe?

Øh, jeg er ikke klar over hvad der menes med sødsuppe,
syntes ikke navnet siger mig noget bestemt.

Mvh Max

---

"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
>
> Øh, jeg er ikke klar over hvad der menes med sødsuppe,
> syntes ikke navnet siger mig noget bestemt.

Rædslen over alle rædsler
Efter min mening i hvert fald.

Rester af diverse saft og syltetøj - fortyndes med vand - og jævnes med
sagogryn og tilsættes evt. svesker.
Brugtes mest til at skabe anvendelse for syltetøj og saft, der var på nippet
til at gære (eller var gæret - gys).

Sødt, vammelt og lilla!
Har du aldrig hørt om sødsuppefarvet?

Hilsen Inger

---

"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
>
> Øh, jeg er ikke klar over hvad der menes med sødsuppe,
> syntes ikke navnet siger mig noget bestemt.

Rædslen over alle rædsler
Efter min mening i hvert fald.

Rester af diverse saft og syltetøj - fortyndes med vand - og jævnes med
sagogryn og tilsættes evt. svesker.
Brugtes mest til at skabe anvendelse for syltetøj og saft, der var på nippet
til at gære (eller var gæret - gys).

Sødt, vammelt og lilla!
Har du aldrig hørt om sødsuppefarvet?

Hilsen Inger

---

Hej Inger

> Brugtes mest til at skabe anvendelse for syltetøj og saft, der var på
> nippet til at gære (eller var gæret - gys).

Den suppe kender jeg ikke, og er så heller ikke gået glip af
noget fornemmer jeg. Men suppen kan sikkert være udmærket
hvis den var lavet af ok råvare. Vi fik sagosuppe der hjemme,
men jeg tror nok at det var det vi kaldte tusseøjne og det var
kogt på mælk.

> Har du aldrig hørt om sødsuppefarvet?

Jo når nu du siger det, så husker jeg det godt.

Må man spørge sådan helt indiskret om du er opvokset på landet ?
Det med at anvende madvare der egentlig burde være smidt ud er
noget jeg personlig forbinder med livet på landet, det er ihvertfald
kun der jeg har oplevet det, jeg er selv bybarn, opvokset under små
kår inde på brostenene, men min mor brugte altid friske ting til
maden.

Jeg husker bl.a. at jeg var på besøg en vinter hos en kammerat på
landet som dreng, det var hård vinter og det eneste sted på gården
der var varme på var ude i køkkenet hvor der blev brugt et brænde-
komfur, så det var ud af sengen og ind i køkkenet om morgenen.
En morgen stod der en kæmpestabel lækker udseende pandekager
og ventede på os, men føj, de var stegt i det fedt det stod i en stor
lerkrukke ved siden af komfuret, der tømte konen panden for fedt
når hun stegte flæsk og sådan noget. Jeg er sikker på at det der
var i bunden af den krukke hørte hjemme i historiebøgerne. Så der
blev kun spist så meget pandekage at man ikke var sulten mere.

Mvh Max

---

"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
>
> Må man spørge sådan helt indiskret om du er opvokset på landet ?

Ja da - hvordan ku' du gætte det

> Det med at anvende madvare der egentlig burde være smidt ud er
> noget jeg personlig forbinder med livet på landet, det er ihvertfald
> kun der jeg har oplevet det, jeg er selv bybarn, opvokset under små
> kår inde på brostenene, men min mor brugte altid friske ting til
> maden.

Netop - den mulighed var jo netop ikke, hvis man var uden for køleskabenes
og tæt-på-handlendes rækkevidde.
>
> Jeg husker bl.a. at jeg var på besøg en vinter hos en kammerat på
> landet som dreng, det var hård vinter og det eneste sted på gården
> der var varme på var ude i køkkenet hvor der blev brugt et brænde-
> komfur, så det var ud af sengen og ind i køkkenet om morgenen.

Yes - og det var jo egentlig meget hyggeligt.
Skal siges, at jeg er opvokset med den luksus at have et centralvarmefyr -
men der var jo ikke nogen grund til ligefrem at frådse, vel?

> En morgen stod der en kæmpestabel lækker udseende pandekager
> og ventede på os, men føj, de var stegt i det fedt det stod i en stor
> lerkrukke ved siden af komfuret, der tømte konen panden for fedt
> når hun stegte flæsk og sådan noget.

Nemlig - fedtekrukken

Jeg er sikker på at det der
> var i bunden af den krukke hørte hjemme i historiebøgerne.

Kriteriet for "god husholdningsskik": Hvis man havde styr på det, blev
fedtekrukkerne fyldt op ved slagtning - den "daglige fedt" blev brugt fra
dag til dag.

Så der
> blev kun spist så meget pandekage at man ikke var sulten mere.

Forståeligt.

Hilsen Inger

---

"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
>
> Må man spørge sådan helt indiskret om du er opvokset på landet ?

Ja da - hvordan ku' du gætte det

> Det med at anvende madvare der egentlig burde være smidt ud er
> noget jeg personlig forbinder med livet på landet, det er ihvertfald
> kun der jeg har oplevet det, jeg er selv bybarn, opvokset under små
> kår inde på brostenene, men min mor brugte altid friske ting til
> maden.

Netop - den mulighed var jo netop ikke, hvis man var uden for køleskabenes
og tæt-på-handlendes rækkevidde.
>
> Jeg husker bl.a. at jeg var på besøg en vinter hos en kammerat på
> landet som dreng, det var hård vinter og det eneste sted på gården
> der var varme på var ude i køkkenet hvor der blev brugt et brænde-
> komfur, så det var ud af sengen og ind i køkkenet om morgenen.

Yes - og det var jo egentlig meget hyggeligt.
Skal siges, at jeg er opvokset med den luksus at have et centralvarmefyr -
men der var jo ikke nogen grund til ligefrem at frådse, vel?

> En morgen stod der en kæmpestabel lækker udseende pandekager
> og ventede på os, men føj, de var stegt i det fedt det stod i en stor
> lerkrukke ved siden af komfuret, der tømte konen panden for fedt
> når hun stegte flæsk og sådan noget.

Nemlig - fedtekrukken

Jeg er sikker på at det der
> var i bunden af den krukke hørte hjemme i historiebøgerne.

Kriteriet for "god husholdningsskik": Hvis man havde styr på det, blev
fedtekrukkerne fyldt op ved slagtning - den "daglige fedt" blev brugt fra
dag til dag.

Så der
> blev kun spist så meget pandekage at man ikke var sulten mere.

Forståeligt.

Hilsen Inger

---

Hej Inger

> Ja da - hvordan ku' du gætte det

Som jeg skriver gav madvanerne mig en mistanke :)

> Netop - den mulighed var jo netop ikke, hvis man var uden for
> køleskabenes og tæt-på-handlendes rækkevidde.

Uha, vi havde ikke køleskab i min barndom, hvis der var penge og
sommer, ja så hentede far en isklods til isskabet. Men vi handlede
hver dag, inden for en radius på 500 meter havde vi jo, 4 købmænd,
2 slagtere, 2 fiskehandlere, 3 bagere, 2 mejeriudsalg, 2 grønthandlere,
1 ostebutik, 1 delikatesseforretning og en helt masse andre butikker.

> Skal siges, at jeg er opvokset med den luksus at have et
> centralvarmefyr - men der var jo ikke nogen grund til ligefrem at

Det første sted jeg boede hvor der var varmt vand i hanen var i en
lejlighed jeg fik da jeg kom hjem fra søværnet :) så etagevask har
man da lært.

> Kriteriet for "god husholdningsskik": Hvis man havde styr på det, blev
> fedtekrukkerne fyldt op ved slagtning - den "daglige fedt" blev brugt

Ja, kunne de så bare nøjes med at bruge af den, ja så gik det nok,
men det fedt der smeltes af saltet røget flæsk, ja det egner sig ikke
til at bage pandekager i :(

Mvh Max

---

Hej Inger

> Ja da - hvordan ku' du gætte det

Som jeg skriver gav madvanerne mig en mistanke :)

> Netop - den mulighed var jo netop ikke, hvis man var uden for
> køleskabenes og tæt-på-handlendes rækkevidde.

Uha, vi havde ikke køleskab i min barndom, hvis der var penge og
sommer, ja så hentede far en isklods til isskabet. Men vi handlede
hver dag, inden for en radius på 500 meter havde vi jo, 4 købmænd,
2 slagtere, 2 fiskehandlere, 3 bagere, 2 mejeriudsalg, 2 grønthandlere,
1 ostebutik, 1 delikatesseforretning og en helt masse andre butikker.

> Skal siges, at jeg er opvokset med den luksus at have et
> centralvarmefyr - men der var jo ikke nogen grund til ligefrem at

Det første sted jeg boede hvor der var varmt vand i hanen var i en
lejlighed jeg fik da jeg kom hjem fra søværnet :) så etagevask har
man da lært.

> Kriteriet for "god husholdningsskik": Hvis man havde styr på det, blev
> fedtekrukkerne fyldt op ved slagtning - den "daglige fedt" blev brugt

Ja, kunne de så bare nøjes med at bruge af den, ja så gik det nok,
men det fedt der smeltes af saltet røget flæsk, ja det egner sig ikke
til at bage pandekager i :(

Mvh Max

---

Jeg plejer ikke at være kræsen, men lige netop varm kærnemælk lyder ikke
særlig behageligt.
Jeg husker nogle FDF-lejre - bagende varme, fluer, sult, træthed,
hvepsestik, hjemve, lugten af uvaskede børn og sur ost - - og
kærnemælkssuppe.
Så kan det næsten ikke blive værre.
Beklager!

---

Hej Leo

> Jeg husker nogle FDF-lejre - bagende varme, fluer, sult, træthed,
> hvepsestik, hjemve, lugten af uvaskede børn og sur ost - - og
> kærnemælkssuppe.
> Så kan det næsten ikke blive værre.

Slet ikke noget positivt at fortælle fra disse lejre ?

Mvh Max

---

Hej Leo

> Jeg husker nogle FDF-lejre - bagende varme, fluer, sult, træthed,
> hvepsestik, hjemve, lugten af uvaskede børn og sur ost - - og
> kærnemælkssuppe.
> Så kan det næsten ikke blive værre.

Slet ikke noget positivt at fortælle fra disse lejre ?

Mvh Max

---

Ork jo - det var skønne tider, masser af godt kammeratskab, hyggelige
aftenture til bålstedet, sange - fyrenålete, bålmad - - men også kedelige
madoplevelser som rugbrød smurt med stegemargarine (hvorfor ikke bare
undlade det så?) - og altså kærnemælkssuppen - eller dagene, hvor mælken løb
sur på grund af det manglende køleskab - eller som den gang, hvor den blev
tabt, og vi i vores patrulje skulle spise havregryn med vand fra Hald Sø -
eller mad, der ikke kunne laves fordi det simpelthen stod ned i stænger og
bålet ganske enkelt ikke ville fænge.

Jeg må nok tilstå, at jeg har et lidt splittet forhold til mange af de
ture - det var godt, meget var båret oppe af en fælles ansvarsfølelese af,
at det skulle være godt - vi ville det - men også i dag med en fornemmelse
af, at vi bildte hinanden ind, at det var godt. For på den anden side har
jeg heller aldrig oplevet mere kynisk afstraffelse end den som denne
kammaratlige selvjustits af og til udmøntedes i. Og det var ikke fordi den
gik ud over mig. Vi har i hvert fald udsat hinanden for ting som vi skal
være lykkelige for, at vi slap fra uden påtaler.

Men netop med hensyn til mad, så har jeg i flere situationer oplevet, at mad
er blevet brugt som straf. Kræsenhed er noget børn finder på - det skal ikke
tolereres. Jeg har nu i et halvt århundrede ikke kunnet lide ost - men i
kraft af mit arbejde tvinges jeg af og til i situationer, hvor jeg er nødt
til at spise det. Hvorfor er det uopdragent ikke at ville spise det andre
tvinger en til?
På et tidspunkt havde jeg "fået lov" til at komme med en kammerat på
koloni - jeg ved ikke hvorfor, vi har aldrig manglet noget hjemme og guderne
skal vide, at jeg aldrig har været noget svagt barn - men om det har været
for at støtte min kammerat, der var meget udsat som mobbeoffer, at jeg
skulle med, ved jeg ikke.
Til frokost var der tre halve til hver - den ene med ost. Når de var spist
kunne man tage frit af fadet med fedtemadder, hvis man var mere sulten -
bytning af madder tolereredes ikke. Jeg spiste normalt 6 halve - de 3 uger
fik jeg de fleste af dagene kun 2 stykker. Jeg kunne simpelthen ikke spise
det ost. Enkelte dage lykkedes det at tabe det på gulvet, så det ikke kunne
spises - nogle gange med det resultat at frokosten var slut - andre gange at
man fik lov at gå ombord i fedtemadderne.Vi skulle sidde med rank ryg - og
den ene arm på ryggen. Det skulle vi også, når vi spiste skemad. Uorden
straffedes med inddragelse af et eller fler måltider - så blev man anbragt
ved flagstangen foran spisesalen - så kunne man stå der og se de andre
spise."Vagterne" gk op og ned langs bordene og holdt orden.
Jeg tabte mig en del de tre uger.

---

Hej Leo

> de andre spise."Vagterne" gk op og ned langs bordene og holdt orden.
> Jeg tabte mig en del de tre uger.

En lang spænnende historie fra din side, og rart at høre at der trods
alt var positive ting ind imellem.

Men jeg kan give dig ret i at det kan virke som mærkelige ting man
opfatter som kammeratskab og sammenhold, det er som om de
ord virker bedst når man har prøvet at tæve hinanden, fryse og
sulte sammen og stå i kø sammen for at få af spanskrøret.

Jeg var i alle mine drengeår grøn spejder, og erindre mange gode
oplevelser, men husker også en uge på heik i øsende regnvejr
hvor forplejningen bestod af tørt rugbrød og en spegepølse hængt
om halsen. Til sidst stjal vi høns og sukkeroer for at få et ordentlig
måltid mad. Bålet måtte vi lave om natten i en hølade langt fra
beboelser.

I årene efter turene i hytte som ulveunge og turene til den kommunale
feriekoloni havde jeg også et anstrengt forhold til rugbrød med ost
eller rugbrød med mamelade, men det er jeg da heldigvis kommet
over. Sjovt nok har jeg intet imod stegemargarine på brødet og jeg
var i en del år morgenbud hos bageren, der stod morgenmaden på
friskbagte rundstykker med røremagarine, smøret var jo alt for stift
til at smørre med.

Det med at kræsenhed er noget børn finder på, ja det kan der sikkert
diskuteres meget om, jeg husker da at jeg som barn ikke kunne
spise porre og rosenkål, det ville bare ikke igennem halsen. Men
grunden kender jeg ikke, det kan nemt havde været en måde
ubevidst at vise trods på. Senere i livet begyndte jeg jo at spise
dem uden problemer, porre er en af mine foretrukne grønsager
i dag. Men noget der kan få mig til at stejle er når man spørger
børnene om de vil have et eller andet og så forældrene bryder ind
og siger "det kan han/hun ikke lide". Børn kan som regel spise
næsten alt hvis de ellers får lov. En af mine nevøer kunne absolut
ikke spise ost, da han blev gammel nok gik vi på værtshus sammen
og ved en lejlighed bestilte jeg friturestegt camenbere, det spiste
han med stor velbehag og undrede sig meget ovet at det var ost
da han fik det at vide senere. Efter den oplevelse spiste han så
ost ligesom de fleste mennesker. Det var også ham der som atten-
årig på et spørgsmål om han ville have en rejemad svarede, jeg
ved ikke om jeg kan lide dem. Hvordan kan man blive atten uden
at finde ud af om man kan lide rejer er mig en gåde.

Jeg kan så til slut sige, der er ting jeg ikke spiser, men der findes
næsten ikke ting jeg ikke kan lide.

Mvh Max

---

Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:43cbacaf$0$84014$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Hej Leo
>
>> de andre spise."Vagterne" gk op og ned langs bordene og holdt orden.
>> Jeg tabte mig en del de tre uger.
>
> En lang spænnende historie fra din side, og rart at høre at der trods
> alt var positive ting ind imellem.
>
> Men jeg kan give dig ret i at det kan virke som mærkelige ting man
> opfatter som kammeratskab og sammenhold, det er som om de
> ord virker bedst når man har prøvet at tæve hinanden, fryse og
> sulte sammen og stå i kø sammen for at få af spanskrøret.
>
> Jeg var i alle mine drengeår grøn spejder, og erindre mange gode
> oplevelser, men husker også en uge på heik i øsende regnvejr
> hvor forplejningen bestod af tørt rugbrød og en spegepølse hængt
> om halsen. Til sidst stjal vi høns og sukkeroer for at få et ordentlig
> måltid mad. Bålet måtte vi lave om natten i en hølade langt fra
> beboelser.
>
> I årene efter turene i hytte som ulveunge og turene til den kommunale
> feriekoloni havde jeg også et anstrengt forhold til rugbrød med ost
> eller rugbrød med mamelade, men det er jeg da heldigvis kommet
> over. Sjovt nok har jeg intet imod stegemargarine på brødet og jeg
> var i en del år morgenbud hos bageren, der stod morgenmaden på
> friskbagte rundstykker med røremagarine, smøret var jo alt for stift
> til at smørre med.
>
> Det med at kræsenhed er noget børn finder på, ja det kan der sikkert
> diskuteres meget om, jeg husker da at jeg som barn ikke kunne
> spise porre og rosenkål, det ville bare ikke igennem halsen. Men
> grunden kender jeg ikke, det kan nemt havde været en måde
> ubevidst at vise trods på. Senere i livet begyndte jeg jo at spise
> dem uden problemer, porre er en af mine foretrukne grønsager
> i dag.

En hel del børn kan heller ikke lide løg, fordi det ofte er for stærkt
smagende for dem, og det synes jeg nu man skal respektere. De spiser det så
gladeligt som ældre. Det må også være ok, at der er enkelte ting man ikke
kan lide. At tvinge folk til at spise noget de ikke kan lide er afskyeligt.

JytteJ

Men noget der kan få mig til at stejle er når man spørger
> børnene om de vil have et eller andet og så forældrene bryder ind
> og siger "det kan han/hun ikke lide". Børn kan som regel spise
> næsten alt hvis de ellers får lov. En af mine nevøer kunne absolut
> ikke spise ost, da han blev gammel nok gik vi på værtshus sammen
> og ved en lejlighed bestilte jeg friturestegt camenbere, det spiste
> han med stor velbehag og undrede sig meget ovet at det var ost
> da han fik det at vide senere. Efter den oplevelse spiste han så
> ost ligesom de fleste mennesker. Det var også ham der som atten-
> årig på et spørgsmål om han ville have en rejemad svarede, jeg
> ved ikke om jeg kan lide dem. Hvordan kan man blive atten uden
> at finde ud af om man kan lide rejer er mig en gåde.
>
> Jeg kan så til slut sige, der er ting jeg ikke spiser, men der findes
> næsten ikke ting jeg ikke kan lide.
>
> Mvh Max
>
>

---

Hej Jytte

> En hel del børn kan heller ikke lide løg, fordi det ofte er for stærkt
> smagende for dem, og det synes jeg nu man skal respektere. De spiser

Ja, men sjovt nok har jeg bemærket at mange børn, også helt små børn,
kan spise ting som er ekstremt bitre og sure. F.eks. har begge mine
børn altid spist citroner som andre spiser appelsiner og sønnen nød
med stor fornøjelse snaps som 1 årig og kunne ikke døje det som 2 årig.

Forøvrigt er der jo også mange voksne der ikke spiser løg.

Mvh Max

---

"Leo" <fupkonto@hotmail.dk> skrev i en meddelelse
news:43cb9bca$0$2430$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Ork jo - det var skønne tider, masser af godt kammeratskab, hyggelige
> aftenture til bålstedet, sange - fyrenålete, bålmad - - men også kedelige
> madoplevelser som rugbrød smurt med stegemargarine (hvorfor ikke bare
> undlade det så?) - og altså kærnemælkssuppen - eller dagene, hvor mælken
> løb
> sur på grund af det manglende køleskab - eller som den gang, hvor den blev
> tabt, og vi i vores patrulje skulle spise havregryn med vand fra Hald Sø -
> eller mad, der ikke kunne laves fordi det simpelthen stod ned i stænger og
> bålet ganske enkelt ikke ville fænge.
>
> Jeg må nok tilstå, at jeg har et lidt splittet forhold til mange af de
> ture - det var godt, meget var båret oppe af en fælles ansvarsfølelese af,
> at det skulle være godt - vi ville det - men også i dag med en fornemmelse
> af, at vi bildte hinanden ind, at det var godt. For på den anden side har
> jeg heller aldrig oplevet mere kynisk afstraffelse end den som denne
> kammaratlige selvjustits af og til udmøntedes i. Og det var ikke fordi den
> gik ud over mig. Vi har i hvert fald udsat hinanden for ting som vi skal
> være lykkelige for, at vi slap fra uden påtaler.
>
> Men netop med hensyn til mad, så har jeg i flere situationer oplevet, at
> mad
> er blevet brugt som straf. Kræsenhed er noget børn finder på - det skal
> ikke
> tolereres. Jeg har nu i et halvt århundrede ikke kunnet lide ost - men i
> kraft af mit arbejde tvinges jeg af og til i situationer, hvor jeg er nødt
> til at spise det. Hvorfor er det uopdragent ikke at ville spise det andre
> tvinger en til?
> På et tidspunkt havde jeg "fået lov" til at komme med en kammerat på
> koloni - jeg ved ikke hvorfor, vi har aldrig manglet noget hjemme og
> guderne
> skal vide, at jeg aldrig har været noget svagt barn - men om det har været
> for at støtte min kammerat, der var meget udsat som mobbeoffer, at jeg
> skulle med, ved jeg ikke.
> Til frokost var der tre halve til hver - den ene med ost. Når de var spist
> kunne man tage frit af fadet med fedtemadder, hvis man var mere sulten -
> bytning af madder tolereredes ikke. Jeg spiste normalt 6 halve - de 3 uger
> fik jeg de fleste af dagene kun 2 stykker. Jeg kunne simpelthen ikke spise
> det ost. Enkelte dage lykkedes det at tabe det på gulvet, så det ikke
> kunne
> spises - nogle gange med det resultat at frokosten var slut - andre gange
> at
> man fik lov at gå ombord i fedtemadderne.Vi skulle sidde med rank ryg - og
> den ene arm på ryggen. Det skulle vi også, når vi spiste skemad. Uorden
> straffedes med inddragelse af et eller fler måltider - så blev man anbragt
> ved flagstangen foran spisesalen - så kunne man stå der og se de andre
> spise."Vagterne" gk op og ned langs bordene og holdt orden.
> Jeg tabte mig en del de tre uger.

Ja det tror pokker, det er simpelthen en syg pædagogik. Hvor længe er det
siden ?

JytteJ
>
>

---

Hej Jytte
Det er såmænd ikke så farligt længe siden - jeg husker ikke det nøjagtige år
længere - - sommeren 67 er mit bedste bud. Men det kan rage et år eller så.
Jo, der var mange ting på den koloni, der ikke var, som det burde være - jeg
tror, det bedste, jeg kan sige om de uger, var, at vi i det mindste ikke fik
klø af de voksne.
Retfærdigvis skal siges, at jeg havde en anden kammerat, som hvert år var af
sted. Han husker de somres ferie som noget af det bedste fra sin barndom -
ikke de samme uger som mig, men samme sted og samme leder. Men jeg har ikke
talt med ham i efterhånden 25 år.
Det kan være, det har noget med evnen til at tage modgang og uretfærdighed -
eller med ikke at påkalde sig opmærksomhed. Eller også har han bare haft det
bedre under de forhold end derhjemme.
Det kan da være, at det var megen skyld - som offeret sagde! - Nåh, nu er
det her jo ikke en selvhjælpsgruppe for ofre for pædagogiske overgreb.
Men lærerige uger, det var det.

---

"Leo" <fupkonto@hotmail.dk> skrev i en meddelelse
news:43cb684e$0$2435$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Jeg plejer ikke at være kræsen, men lige netop varm kærnemælk lyder ikke
> særlig behageligt.
> Jeg husker nogle FDF-lejre - bagende varme, fluer, sult, træthed,
> hvepsestik, hjemve, lugten af uvaskede børn og sur ost - - og
> kærnemælkssuppe.
> Så kan det næsten ikke blive værre.
> Beklager!

Der er himmelvid forskel på varm (lunken)kærnemælk en varm sommerdag, hvor
den burde være kold og så på kærnemælksuppe lavet på buddigpulver og med
lidt citron flødeskum og rosiner. (Og så ordenligt varm selvfølgelig).

JytteJ
>
>


----------------------------------------
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 9 spam-mails.
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent gratis SPAMfighter her: www.spamfighter.dk

---

> Der er himmelvid forskel på varm (lunken)kærnemælk en varm sommerdag, hvor
> den burde være kold og så på kærnemælksuppe lavet på buddigpulver og med
> lidt citron flødeskum og rosiner. (Og så ordenligt varm selvfølgelig).

Jaja, godt ord igen - jeg laver det til familien en dag - så kan jeg jo
altid se om det er noget for mig selv.

---

Max <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> wrote:

> Hej
>
> Jeg husker min mor lavede kærnemælksvælling, den var en dejlig
> ting om vinteren, stærk så den rev i halsen og gav varmen.
>
> Hun kogte kærnemælg og tilsatte en buddingepulver,
> og der kom også rosiner i, sommetider også svesker.
>
> Nogen der denne opskrift ?
>
> Måske den er er egnsrelateret, så jeg kan da fortælle at
> hun voksede op på landet ved Nakskov, boede som stor
> pige i Åregab og kom ud og tjene i nærheden af Ejer Bavnehøj.
>
> Mvh Max

Det var dog en skrækkelig tråd. Nu er jeg blevet overfaldet af en
ubetvingelig nostalgisk sult, som kun kan slukkes med kærnemælkssuppe.
Ned i Føtex til formiddag.
Mvh
Erling

---

Max <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> wrote:

> Hej
>
> Jeg husker min mor lavede kærnemælksvælling, den var en dejlig
> ting om vinteren, stærk så den rev i halsen og gav varmen.
>
> Hun kogte kærnemælg og tilsatte en buddingepulver,
> og der kom også rosiner i, sommetider også svesker.
>
> Nogen der denne opskrift ?
>
> Måske den er er egnsrelateret, så jeg kan da fortælle at
> hun voksede op på landet ved Nakskov, boede som stor
> pige i Åregab og kom ud og tjene i nærheden af Ejer Bavnehøj.
>
> Mvh Max

Det var dog en skrækkelig tråd. Nu er jeg blevet overfaldet af en
ubetvingelig nostalgisk sult, som kun kan slukkes med kærnemælkssuppe.
Ned i Føtex til formiddag.
Mvh
Erling

---

Hej Erling

> Det var dog en skrækkelig tråd. Nu er jeg blevet overfaldet af en
> ubetvingelig nostalgisk sult, som kun kan slukkes med kærnemælkssuppe.

Ja, der sker også for mig når jeg sidder og kikker her i
gruppen at jeg overfaldes af en rædsom sult. ;)

Men du kalder bare når den er på bordet ikke :)

Mvh Max

---

Hej Erling

> Det var dog en skrækkelig tråd. Nu er jeg blevet overfaldet af en
> ubetvingelig nostalgisk sult, som kun kan slukkes med kærnemælkssuppe.

Ja, der sker også for mig når jeg sidder og kikker her i
gruppen at jeg overfaldes af en rædsom sult. ;)

Men du kalder bare når den er på bordet ikke :)

Mvh Max