Når de har fået tung traditionel mad hele december, mon så ikke noget let
(for eksempel fisk) ville gøre lykke? Det er i hvert fald min erfaring, at
folk er vilde med noget "ikke-julet" når de først er nået lidt hen i
juledagene...
F.eks. en hel dampet laks (1 hel laks, eksempelvis på frost fra Føtex, lidt
urter, salt og peber, citronsaft, lidt smør og måske også et skvæt hvidvin,
pakket ind i folie og i bagt i ovnen ved 200 grader) ledsaget af årstidens
rodfrugter (knoldselleri, gulerod, persillerod, pastinak you name it -
skåret i "stænger" vendt i lidt olie og urter og bagt i fad (husk at vende
dem halvvejs og tilsætte mere olie hvis de ser ud til at blive tørre). Og du
kan evt. supplere med halve bagte kartofler med skræl.
Hvis du _vil_ have salat til (selvom det ikke er i sæson) så kan du enten
supplere eller simpelthen erstatte rodfrugterne ved at lave en smuk og enkel
skål med 2-3 slags salat (f.eks. en grøn, en rød og en friseé-salat) brækket
i store stykker og overhældt med en vinaigrette dressing af blendede frosne
jordbær, lidt hvidvinseddike, lidt olie, salt og peber. Et langtidshævet
italiensk brød med et godt smør, sætter prikken over i'et (lav dejen dagen
før, lad den hæve i køleskab natten over og hæld den ud på en bageplade og
bag det i ovnen 10 minutter før gæsterne kommer).
Fisken og grøntsagerne kan sættes i ovnen 35-60 minutter før I skal spise
(alt efter størrelse), salaten og vinaigretten kan laves i forvejen også
(bare vent med at hælde dressingen over til det sekund den serveres) og
dejen til brøden laves aftenen i forvejen. Nemmere bliver det vist ikke
Med venlig hilsen
Gainsbourg