|
| CMYK og farveproblem i PS CS Fra : Gunnar Kristiansen |
Dato : 06-12-05 22:19 |
|
Hej
Jeg sidder med Photoshop CS på Mac og arbejder på en plakat i A1. Den
laver jeg - af hensyn til trykkeren - i CMYK.
Jeg har bare det problem, at når jeg gemmer den som PDF eller TIF, så
bliver det sorte i billedet gråt - kontrasten ryger! Dertil kan jeg se,
at PDF'en bliver scaleret voldsomt ned (fra 7937x5575 til 2381x1673).
Jeg gemmer PDF med Proof setup, men stadig...billedet ser ikke længere
ud på skærmen som i PS CS.
Nogle gode råd?
Mvh
Gunnar
| |
Thomas G. Madsen (06-12-2005)
| Kommentar Fra : Thomas G. Madsen |
Dato : 06-12-05 23:05 |
|
Gunnar Kristiansen skrev:
> Jeg har bare det problem, at når jeg gemmer den som PDF eller
> TIF, så bliver det sorte i billedet gråt - kontrasten ryger!
Typisk et tegn på, at du ikke kører med samme farveindstillinger i
Photoshop og i Acrobat. Desuden kan en PDF få et mælkehvidt skær
på skærmen, hvis man i Acrobat har 'Overprint Preview' koblet til,
men det er det dog ikke som standard.
> Dertil kan jeg se, at PDF'en bliver scaleret voldsomt ned (fra
> 7937x5575 til 2381x1673).
Det burde ikke kunne lade sig gøre, hvis du gemmer som PDF fra
Photoshop CS' File > Save As menu, med det er måske heller ikke
den vej, du går? Det kan godt lade sig gøre via File > Save As
i Photoshop CS2, men ikke i CS(1).
> Jeg gemmer PDF med Proof setup, men stadig...billedet ser ikke
> længere ud på skærmen som i PS CS.
Proof Setup til hvilken profil?
Du kan i øvrigt ikke få en proof-indstilling med over i filen fra
Photoshop til Acrobat, men du kan i Acrobat vælge den samme proof-
indstilling, som i Photoshop, hvis du skulle få lyst til det.
--
Hilsen
Madsen
| |
Gunnar Kristiansen (06-12-2005)
| Kommentar Fra : Gunnar Kristiansen |
Dato : 06-12-05 23:30 |
|
> Typisk et tegn på, at du ikke kører med samme farveindstillinger i
> Photoshop og i Acrobat. Desuden kan en PDF få et mælkehvidt skær
> på skærmen, hvis man i Acrobat har 'Overprint Preview' koblet til,
> men det er det dog ikke som standard.
>
Faktisk bruger jeg ikke Acrobat, men Apples "Preview", men mon ikke det
er det samme der gør sig gældende?
>>Dertil kan jeg se, at PDF'en bliver scaleret voldsomt ned (fra
>>7937x5575 til 2381x1673).
>
>
> Det burde ikke kunne lade sig gøre, hvis du gemmer som PDF fra
> Photoshop CS' File > Save As menu, med det er måske heller ikke
> den vej, du går? Det kan godt lade sig gøre via File > Save As
> i Photoshop CS2, men ikke i CS(1).
Det viste sig, at Finder siger det ene, og når man så lukker dokumentet
op, så er det i fuld opløsning. Er det mon noget pakke-algoritme i PDF
formatet?
>>Jeg gemmer PDF med Proof setup, men stadig...billedet ser ikke
>>længere ud på skærmen som i PS CS.
>
>
> Proof Setup til hvilken profil?
> Du kan i øvrigt ikke få en proof-indstilling med over i filen fra
> Photoshop til Acrobat, men du kan i Acrobat vælge den samme proof-
> indstilling, som i Photoshop, hvis du skulle få lyst til det.
Ja - sorry, jeg er STOR newbie på det her felt. Arbejder normalt til
Web, og her fungerer det til dagligt perfekt med at farverne passer.
Er her en der har lyst til at lave en hurtig "ICC for dummies" - altså
en kort gennemgang af hvordan det her farveprofil virker, så ville jeg
bliver super glad!
Mvh
Gunnar
| |
Thomas G. Madsen (07-12-2005)
| Kommentar Fra : Thomas G. Madsen |
Dato : 07-12-05 22:04 |
|
Gunnar Kristiansen skrev:
> Faktisk bruger jeg ikke Acrobat, men Apples "Preview", men mon
> ikke det er det samme der gør sig gældende?
Du kan ikke regne med, at du vil se de samme farver i Photoshop,
som i Preview og da slet ikke, hvis du i Photoshop har valgt at
"Soft Proofe" til en eller anden CMYK-profil. Jeg kan i det hele
taget ikke forstå, hvorfor du har behov for at se plakaten i andre
programmer end Photoshop.
> Det viste sig, at Finder siger det ene, og når man så lukker
> dokumentet op, så er det i fuld opløsning. Er det mon noget
> pakke-algoritme i PDF formatet?
Der er ikke en algoritme, som rykker pixels ud i visse programmer
og giver dem tilbage igen i andre. Man kan pakke en PDF med ZIP,
JPEG eller JPEG2000, men den komprimering har ikke noget med
antallet af pixels at gøre.
> Ja - sorry, jeg er STOR newbie på det her felt. Arbejder normalt
> til Web, og her fungerer det til dagligt perfekt med at farverne
> passer.
Det ville være bedst at spørge din trykker til råds.
Jeg tvivler på, at han vil have en PDF-fil med en farveprofil i.
9 ud af 10 trykkerier, bliver forvirrede over at modtage en PDF
med en farveprofil integreret, så det ville være bedre at spørge
trykkeren om du evt. skal konvertere til en speciel profil i
Photoshop og i så fald til hvilken. Det er ikke engang sikkert,
at han foretrækker at få plakaten leveret i CMYK.
--
Hilsen
Madsen
| |
|
|