/ Forside / Interesser / Rejser / Rejser & Udflugter / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Rejser & Udflugter
#NavnPoint
Nordsted1 10159
refi 6552
ans 4342
HelleBirg.. 2810
katekismus 2544
piaskov 2400
dova 2399
svendgive.. 2305
Teil 2130
10  jakjoe 1830
Kroatien
Fra : Kyhn


Dato : 11-06-01 07:29

Hej feriefolk.

Er der nogle der har erfaring med kør selv ferie i Kroatien. Hvor er det
bedst for en børnefamilie at tage hen.
Alle gode råd modtages med tak.

God ferie.
Finn



 
 
R.N. (20-06-2001)
Kommentar
Fra : R.N.


Dato : 20-06-01 10:52


"Kyhn" skrev i en meddelelse
> Hej feriefolk.
>
> Er der nogle der har erfaring med kør selv ferie i Kroatien. Hvor er det
> bedst for en børnefamilie at tage hen.
> Alle gode råd modtages med tak.

Ja, det er lidt sent, jeg ser dette indlæg. Men måske kan I stadig få noget
ud af det.
I skal stile efter den store havneby Rijeka. Når I er kommet dertil, skal I
ligesom holde til venstre nedad den lange kystlinje, som fortsætter helt ned
til Dubrovnik. MEN hvis I kører bare ca 100 km sydpå, kommer I til en dejlig
lille kystby, som hedder Crikvenica, (udtales Trikvenica). En gammeldags
uspoleret og hyggelig turistby. Det hele ligger omkring en ret lille
firkantet havn, hvor en lang strandpromenade skyggefuld af store gamle træer
tager sit udspring. Her kan man gå et par kilometer langs kysten, hvor der
er den ene strand efter den anden, med også gammeldags vandrutchebaner, hvis
ikke de da indenfor de sidste par år har fået nogle nye store moderne.

Ærlig talt jeg vil sige skynd Jer derned, inden det bliver gjort til et
beklumret 'spansk' turiststed
med højhuse den ene række højhuse bag den anden. Som det er nu kan man
overalt færdes blandt lave huse med haver, man kan vælge at gå fra bymidten
og væk fra Strandpromenaden, så går man langs en klippekyst, med sydlandske
villaer på den ene side og udsigt til flere øer i Adriaterhavet på den anden
side. Vejen er asfalteret, og man møder cyklister på vej ud til en
campingplads som ligger 4-5 km længere ude. Selv danske turister har jeg
mødt der på cykel.

Man kan også tage en færge over til den nærmeste ø, eller man kan nede fra
den lille havn vælge at gå op ad de smalle trappegader. Det ser ud som om
man bare kommer op mellem villaer med frodige haver, men man vil opdage, at
ind imellem finder man dejlige restauranter, hvor man selvfølgelig vil vælge
at sidde ude i alt det grønne og spise.

^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^¨

Een af dagene kan man tage på en udflugt, hvor man kører gennem Rijeka og ca
et kvarters kørsel til byen Opatija. I kejsertiden var der mange fyrster,
som havde sommerresidens her, og de steder, som er bevaret fra den tid er nu
ret fantastiske at se, i hvert fald for 10 år siden kunne man gå ind i
parkerne nyde de små lystslottes arkitektur de flotte fontæner etc. og ende
henne på en retaurant som ligger hævet over den lave klippekyst med udsigt
over hele Kvarnerbugten over mod Rijekas hvide højhuse, som ligger spredt op
over bjergene bag Rijeka.
¨~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Vil man endelig have noget som er meget mere turistet med 'spanske'
faciliteter kan man køre til
Porec (udtales Porets) og Portoroz, masser af højhuse, flade åbne strande,
kæmpemæssige campingpladser, swimmingpools ved siden af havet, tennisbaner,
minigolf, badefyr og hele molevitten.

Så kysten rundt om Kvarnerbugten har simpelthen det hele. Man skal bare lige
ned til Rijeka, og så køre enten til venstre mod Crikvenica eller til højre
til alt det typiske turistprægede.

Men lille smukke Opatija er jo altså også til højre, og når man kører fra
Opatija og ind mod Rijeka, så ser man nedenfor vejen en lille hyggelig
campingplads under store fyrretræer lige ned til havet. Jeg vil gætte på, at
dén meget hurtigt bliver fuldt optaget.

Undskyld, det er en lidt lang beskrivelse, men rigtig god fornøjelse.

elena@io.dk




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177554
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408852
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste