/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Farvel mors lillepige
Fra : Tina Susanne Johanss~


Dato : 30-11-05 10:18

Farvel mors lillepige



I dag klokken 8.20 blev det tid for os at sige farvel. Alt for tidligt hvis
du spørger mig. Alt for tidligt hvis du spurgte dyrlægerne der havde
behandlet dig. Og sikkert også alt for tidligt hvis man spurgte dig. Nu var
du jo lige begyndt at have det godt, at bo i et hjem, som en del af en
familie, aldrig at fryse, aldrig at sulte, aldrig at savne kærtegn.



Men skæbnen ville det anderledes. I nat vækkede din hylen mig, du lå på
gulvet fuldstændig slap i bagkroppen, ingen følelse overhovedet. Vi ilede
til vagtdyrlægen, du blev røntgenfotograferet, ingen brud. Du fik en
indsprøjtning med Medrol og vi drog hjem med dårlige udsigter.



Hele natten sad jeg ved din side. I fem stive timer kælede jeg uafbrudt for
dit ansigt, lod dig bide mig når smerten var størst og forsøgte at trøste
dig med mine ord. Men du fik det værre. Du begyndte at kæmpe for at trække
vejret, din rallen var høj og ubønhørlig. Jeg forbandede mig selv fordi jeg
ikke havde ladet dig få fred flere timer før, men jeg havde jo håbet, det
spinkle håb om at du nok skulle klare den. Klokken syv kom min bror, og du
fik endnu flere kærtegn. Du lå i kattesengen på sofaen med et par varme
joggingbukser over dig. Selvom de holdt dig varme var du isnende kold.
Klokken otte ringede jeg til min dyrlæge og vi kunne komme til med det
samme. Du fik den varme katteseng med i transporttasken, du skulle ikke
fryse mere end højst nødvendigt. Du var blevet hæs af din uafbrudte miaven,
men du forsøgte stadig at fortælle mig hvor bange du var. Dyrlægen tog dig
forsigtigt i sine arme og satte dig på gulvet. Du klaskede sammen uden nogen
styrke overhovedet og dyrlægen genkendte dine lidelser. Vi handlede hurtigt
for du skulle ikke lide længere. Jeg aede dit hoved og holdt din pote da du
tog dine sidste vejrtrækninger. Vi græd alle sammen – også dyrlægen. Vores
smerte er stor, men din er overstået. Nu ligger du her i din seng igen, dine
samboer har været hos dig for at sige farvel og sikre sig at alt er som det
skal være. I aften kommer din krop på krematoriet, så jeg kan få en urne med
din aske.



Åh Freya, det er så uretfærdigt. Du var lige begyndt at nyde livet som min
skattemus, min helt egen lillepige. Du om nogen havde fortjent at dø
fredfyldt som en gammel kat. Det er ikke et nemt liv du har haft før du
pludselig sad på et dørtrin for tre år siden og tiggede mad. Jeg savner dig
allerede. Vores hyggestunder under dynen hvor du spandt som en
højtryksrenser. Vores gåture hvor du gik så fint i snor at folk troede du
var en hund. Vores hyggestunder med pommes frites, osterejer og hakket
oksekød på køkkenbordet. Jeg savner din måde at opretholde ro og orden som
førerkat, og den måde du kiggede på mig om morgenen når jeg blændede dig med
køkkenlyset når du sad og spionerede på vuggestuebørnene udenfor.



Lige nu ved jeg slet ikke hvordan jeg skal leve uden dig, du var helt
speciel, min øjesten, min skat.



På gensyn Freya, nyd nu dit ophold ved Regnbuebroen, hvor der ingen smerte,
sorg og elendighed er. Vi længes efter at se dig igen.



……………..



www.1001kat.dk/images/rip1.jpg




--
www.1001kat.dk
www.gizzemissen.dk
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=257



 
 
Marianne Hellemose (30-11-2005)
Kommentar
Fra : Marianne Hellemose


Dato : 30-11-05 11:57

Åhh Tina det gør mig så ondt for dig, det er ubeskrivelig hårdt, at skulle
sige farvel til en der burde have haft mange år fyldt med kærlighed.

mange tanker og knus

--
Marianne Hellemose
katte ville vælge......

www.katteinfo.dk



Camilla Baird (30-11-2005)
Kommentar
Fra : Camilla Baird


Dato : 30-11-05 11:59

Tina Susanne Johansson wrote:
> Farvel mors lillepige
>
>
>
> I dag klokken 8.20 blev det tid for os at sige farvel. Alt for tidligt hvis
> du spørger mig. Alt for tidligt hvis du spurgte dyrlægerne der havde
> behandlet dig. Og sikkert også alt for tidligt hvis man spurgte dig. Nu var
> du jo lige begyndt at have det godt, at bo i et hjem, som en del af en
> familie, aldrig at fryse, aldrig at sulte, aldrig at savne kærtegn.
>
>
>
> Men skæbnen ville det anderledes. I nat vækkede din hylen mig, du lå på
> gulvet fuldstændig slap i bagkroppen, ingen følelse overhovedet. Vi ilede
> til vagtdyrlægen, du blev røntgenfotograferet, ingen brud. Du fik en
> indsprøjtning med Medrol og vi drog hjem med dårlige udsigter.
>
>
>
> Hele natten sad jeg ved din side. I fem stive timer kælede jeg uafbrudt for
> dit ansigt, lod dig bide mig når smerten var størst og forsøgte at trøste
> dig med mine ord. Men du fik det værre. Du begyndte at kæmpe for at trække
> vejret, din rallen var høj og ubønhørlig. Jeg forbandede mig selv fordi jeg
> ikke havde ladet dig få fred flere timer før, men jeg havde jo håbet, det
> spinkle håb om at du nok skulle klare den. Klokken syv kom min bror, og du
> fik endnu flere kærtegn. Du lå i kattesengen på sofaen med et par varme
> joggingbukser over dig. Selvom de holdt dig varme var du isnende kold.
> Klokken otte ringede jeg til min dyrlæge og vi kunne komme til med det
> samme. Du fik den varme katteseng med i transporttasken, du skulle ikke
> fryse mere end højst nødvendigt. Du var blevet hæs af din uafbrudte miaven,
> men du forsøgte stadig at fortælle mig hvor bange du var. Dyrlægen tog dig
> forsigtigt i sine arme og satte dig på gulvet. Du klaskede sammen uden nogen
> styrke overhovedet og dyrlægen genkendte dine lidelser. Vi handlede hurtigt
> for du skulle ikke lide længere. Jeg aede dit hoved og holdt din pote da du
> tog dine sidste vejrtrækninger. Vi græd alle sammen – også dyrlægen. Vores
> smerte er stor, men din er overstået. Nu ligger du her i din seng igen, dine
> samboer har været hos dig for at sige farvel og sikre sig at alt er som det
> skal være. I aften kommer din krop på krematoriet, så jeg kan få en urne med
> din aske.
>
>
>
> Åh Freya, det er så uretfærdigt. Du var lige begyndt at nyde livet som min
> skattemus, min helt egen lillepige. Du om nogen havde fortjent at dø
> fredfyldt som en gammel kat. Det er ikke et nemt liv du har haft før du
> pludselig sad på et dørtrin for tre år siden og tiggede mad. Jeg savner dig
> allerede. Vores hyggestunder under dynen hvor du spandt som en
> højtryksrenser. Vores gåture hvor du gik så fint i snor at folk troede du
> var en hund. Vores hyggestunder med pommes frites, osterejer og hakket
> oksekød på køkkenbordet. Jeg savner din måde at opretholde ro og orden som
> førerkat, og den måde du kiggede på mig om morgenen når jeg blændede dig med
> køkkenlyset når du sad og spionerede på vuggestuebørnene udenfor.
>
>
>
> Lige nu ved jeg slet ikke hvordan jeg skal leve uden dig, du var helt
> speciel, min øjesten, min skat.
>
>
>
> På gensyn Freya, nyd nu dit ophold ved Regnbuebroen, hvor der ingen smerte,
> sorg og elendighed er. Vi længes efter at se dig igen.
>
>
>
> ……………..
>
>
>
> www.1001kat.dk/images/rip1.jpg
>
>
>
>


Mange tusind trøstekram herfra Det er så svært at miste
tårevædede hilsner, Camilla





Lise Hudtloff Nielse~ (30-11-2005)
Kommentar
Fra : Lise Hudtloff Nielse~


Dato : 30-11-05 12:10

Åhh Tina

Det gør mig så usigelig ondt. Sidder her med et vådt tastatur, men ok,
Harrys bortgang er jo også i frisk erindring. Jeg sad også med ham i armene,
da han fik gik over broen, og det gør bare så ondt. Jeg tror, at Freya og
Harry nu tonser rundt og hygger sig på det grønne græs ved Regnbuebroen, og
så mødes vi med dem senere.

Knus og trøstekram

Lise


"Tina Susanne Johansson" <dur@ikke.invalid> skrev i en meddelelse
news:438d6e36$0$1839$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Farvel mors lillepige
>
>
>
> I dag klokken 8.20 blev det tid for os at sige farvel. Alt for tidligt
> hvis du spørger mig. Alt for tidligt hvis du spurgte dyrlægerne der havde
> behandlet dig. Og sikkert også alt for tidligt hvis man spurgte dig. Nu
> var du jo lige begyndt at have det godt, at bo i et hjem, som en del af en
> familie, aldrig at fryse, aldrig at sulte, aldrig at savne kærtegn.
>
>
>
> Men skæbnen ville det anderledes. I nat vækkede din hylen mig, du lå på
> gulvet fuldstændig slap i bagkroppen, ingen følelse overhovedet. Vi ilede
> til vagtdyrlægen, du blev røntgenfotograferet, ingen brud. Du fik en
> indsprøjtning med Medrol og vi drog hjem med dårlige udsigter.
>
>
>
> Hele natten sad jeg ved din side. I fem stive timer kælede jeg uafbrudt
> for dit ansigt, lod dig bide mig når smerten var størst og forsøgte at
> trøste dig med mine ord. Men du fik det værre. Du begyndte at kæmpe for at
> trække vejret, din rallen var høj og ubønhørlig. Jeg forbandede mig selv
> fordi jeg ikke havde ladet dig få fred flere timer før, men jeg havde jo
> håbet, det spinkle håb om at du nok skulle klare den. Klokken syv kom min
> bror, og du fik endnu flere kærtegn. Du lå i kattesengen på sofaen med et
> par varme joggingbukser over dig. Selvom de holdt dig varme var du isnende
> kold. Klokken otte ringede jeg til min dyrlæge og vi kunne komme til med
> det samme. Du fik den varme katteseng med i transporttasken, du skulle
> ikke fryse mere end højst nødvendigt. Du var blevet hæs af din uafbrudte
> miaven, men du forsøgte stadig at fortælle mig hvor bange du var. Dyrlægen
> tog dig forsigtigt i sine arme og satte dig på gulvet. Du klaskede sammen
> uden nogen styrke overhovedet og dyrlægen genkendte dine lidelser. Vi
> handlede hurtigt for du skulle ikke lide længere. Jeg aede dit hoved og
> holdt din pote da du tog dine sidste vejrtrækninger. Vi græd alle sammen -
> også dyrlægen. Vores smerte er stor, men din er overstået. Nu ligger du
> her i din seng igen, dine samboer har været hos dig for at sige farvel og
> sikre sig at alt er som det skal være. I aften kommer din krop på
> krematoriet, så jeg kan få en urne med din aske.
>
>
>
> Åh Freya, det er så uretfærdigt. Du var lige begyndt at nyde livet som min
> skattemus, min helt egen lillepige. Du om nogen havde fortjent at dø
> fredfyldt som en gammel kat. Det er ikke et nemt liv du har haft før du
> pludselig sad på et dørtrin for tre år siden og tiggede mad. Jeg savner
> dig allerede. Vores hyggestunder under dynen hvor du spandt som en
> højtryksrenser. Vores gåture hvor du gik så fint i snor at folk troede du
> var en hund. Vores hyggestunder med pommes frites, osterejer og hakket
> oksekød på køkkenbordet. Jeg savner din måde at opretholde ro og orden som
> førerkat, og den måde du kiggede på mig om morgenen når jeg blændede dig
> med køkkenlyset når du sad og spionerede på vuggestuebørnene udenfor.
>
>
>
> Lige nu ved jeg slet ikke hvordan jeg skal leve uden dig, du var helt
> speciel, min øjesten, min skat.
>
>
>
> På gensyn Freya, nyd nu dit ophold ved Regnbuebroen, hvor der ingen
> smerte, sorg og elendighed er. Vi længes efter at se dig igen.
>
>
>
> .......
>
>
>
> www.1001kat.dk/images/rip1.jpg
>
>
>
>
> --
> www.1001kat.dk
> www.gizzemissen.dk
> http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=257
>
>



Majbritt Hågensen (30-11-2005)
Kommentar
Fra : Majbritt Hågensen


Dato : 30-11-05 12:37

Hej Tina

Herfra skal også lyde et par trøstende ord...uhh, jeg blev bare så ked af
det på dine/ jeres vegne.Godt du var der til at hjælp hende da det var
allermest nødvendigt.( jeg har ikke selv prøvet det endnu )

Mange trøstende tanker fra
Majbritt



Gainsbourg (30-11-2005)
Kommentar
Fra : Gainsbourg


Dato : 30-11-05 12:25

Det gør mig virkeligt ondt for dig. De bedste ønsker herfra.

Med venlig hilsen
Gainsbourg



johny møller (30-11-2005)
Kommentar
Fra : johny møller


Dato : 30-11-05 13:01

puha.
det var hård læsning græd rigtig meget på jeres vegne.
har ikke selv prøvet det men kan slet ikke forestille mig at jeg skulle
leve
uden mine fire uldtotter.
øv hvor er det altså synd for dig. men katten missen har fået fred for
sine
smerter og det skal man huske på når det er helt uudholdeligt.

kæmpe trøste kram herfra.
jobe


----------------------------------------
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 22 spam-mails.
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent gratis SPAMfighter her: www.spamfighter.dk



Ragna (30-11-2005)
Kommentar
Fra : Ragna


Dato : 30-11-05 14:03

Din beretning fik tårerne frem, for du beskriver din forfærdelige nat så
levende, at det næsten føles som om man selv var der.
Jeg husker godt din historie om hvordan Freya kom til at bo hos dig, og i
nyere tid har jeg fulgt din store indsats for at give redningsmispigerne et
nyt og bedre liv.
Freya kunne ikke have fundet et bedre sted end hos dig, og selv om hendes
liv blev kort, har hun i hvert fald haft kærlighed og tryghed i sine sidste
år.

--
Mange medfølende hilsener fra Ragna



Pia Lihme Petersen (30-11-2005)
Kommentar
Fra : Pia Lihme Petersen


Dato : 30-11-05 14:58

Øv, øv øv ... sidder her og græder på dine vejne - og på vores andres, for
vi har jo alle oplevet det, og når man læser sådan en beretning, kommer alle
minderne frem om de gange vi har måttet sige farvel til en elsket missekat


Sender de varmeste kram til dig !!

Knus fra Pia

--
*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*
Photos: http://community.webshots.com/user/pia_denmark
Website: http://www.sitecenter.dk/dear_jane

STOP KATTEFABRIKKERNE - http://www.kattehandel.dk
*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*



Birgit Jakobsen (30-11-2005)
Kommentar
Fra : Birgit Jakobsen


Dato : 30-11-05 15:37

> Tina Susanne Johansson skrev:
> Farvel mors lillepige
>
>
>
> I dag klokken 8.20 blev det tid for os at sige farvel. Alt for tidligt hvis
> du spørger mig. Alt for tidligt hvis du spurgte dyrlægerne der havde
> behandlet dig. Og sikkert også alt for tidligt hvis man spurgte dig. Nu var
> du jo lige begyndt at have det godt, at bo i et hjem, som en del af en
> familie, aldrig at fryse, aldrig at sulte, aldrig at savne kærtegn.
>
>
>
> Men skæbnen ville det anderledes. I nat vækkede din hylen mig, du lå på
> gulvet fuldstændig slap i bagkroppen, ingen følelse overhovedet. Vi ilede
> til vagtdyrlægen, du blev røntgenfotograferet, ingen brud. Du fik en
> indsprøjtning med Medrol og vi drog hjem med dårlige udsigter.
>
>
>
> Hele natten sad jeg ved din side. I fem stive timer kælede jeg uafbrudt for
> dit ansigt, lod dig bide mig når smerten var størst og forsøgte at trøste
> dig med mine ord. Men du fik det værre. Du begyndte at kæmpe for at trække
> vejret, din rallen var høj og ubønhørlig. Jeg forbandede mig selv fordi jeg
> ikke havde ladet dig få fred flere timer før, men jeg havde jo håbet, det
> spinkle håb om at du nok skulle klare den. Klokken syv kom min bror, og du
> fik endnu flere kærtegn. Du lå i kattesengen på sofaen med et par varme
> joggingbukser over dig. Selvom de holdt dig varme var du isnende kold.
> Klokken otte ringede jeg til min dyrlæge og vi kunne komme til med det
> samme. Du fik den varme katteseng med i transporttasken, du skulle ikke
> fryse mere end højst nødvendigt. Du var blevet hæs af din uafbrudte miaven,
> men du forsøgte stadig at fortælle mig hvor bange du var. Dyrlægen tog dig
> forsigtigt i sine arme og satte dig på gulvet. Du klaskede sammen uden
nogen
> styrke overhovedet og dyrlægen genkendte dine lidelser. Vi handlede hurtigt
> for du skulle ikke lide længere. Jeg aede dit hoved og holdt din pote da du
> tog dine sidste vejrtrækninger. Vi græd alle sammen – også dyrlægen. Vores
> smerte er stor, men din er overstået. Nu ligger du her i din seng igen,
dine
> samboer har været hos dig for at sige farvel og sikre sig at alt er som det
> skal være. I aften kommer din krop på krematoriet, så jeg kan få en urne
med
> din aske.
>
>
>
> Åh Freya, det er så uretfærdigt. Du var lige begyndt at nyde livet som min
> skattemus, min helt egen lillepige. Du om nogen havde fortjent at dø
> fredfyldt som en gammel kat. Det er ikke et nemt liv du har haft før du
> pludselig sad på et dørtrin for tre år siden og tiggede mad. Jeg savner dig
> allerede. Vores hyggestunder under dynen hvor du spandt som en
> højtryksrenser. Vores gåture hvor du gik så fint i snor at folk troede du
> var en hund. Vores hyggestunder med pommes frites, osterejer og hakket
> oksekød på køkkenbordet. Jeg savner din måde at opretholde ro og orden som
> førerkat, og den måde du kiggede på mig om morgenen når jeg blændede dig
med
> køkkenlyset når du sad og spionerede på vuggestuebørnene udenfor.
>
>
>
> Lige nu ved jeg slet ikke hvordan jeg skal leve uden dig, du var helt
> speciel, min øjesten, min skat.
>
>
>
> På gensyn Freya, nyd nu dit ophold ved Regnbuebroen, hvor der ingen smerte,
> sorg og elendighed er. Vi længes efter at se dig igen.
>
>
>
> ……………..
>
>
>
> www.1001kat.dk/images/rip1.jpg
>
>
>
>
> --
> www.1001kat.dk
> www.gizzemissen.dk
> http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=257
>
>
Kære Susanne.

Jeg føler med dig, og tænker på dig.
Knus Birgit



- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


Elwarth (30-11-2005)
Kommentar
Fra : Elwarth


Dato : 30-11-05 16:46

Åh, Tina. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige.
Det gør mig ubeskriveligt ondt, at du skulle miste Freya så alt, alt for
tidligt ;-(

Trøstekram
Dorthe



JytteJ (30-11-2005)
Kommentar
Fra : JytteJ


Dato : 30-11-05 18:26


"Tina Susanne Johansson" <dur@ikke.invalid> skrev i en meddelelse
news:438d6e36$0$1839$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Farvel mors lillepige
>
>
>
> I dag klokken 8.20 blev det tid for os at sige farvel. Alt for tidligt
> hvis du spørger mig. Alt for tidligt hvis du spurgte dyrlægerne der havde
> behandlet dig. Og sikkert også alt for tidligt hvis man spurgte dig. Nu
> var du jo lige begyndt at have det godt, at bo i et hjem, som en del af en
> familie, aldrig at fryse, aldrig at sulte, aldrig at savne kærtegn.
>
>
>
> Men skæbnen ville det anderledes. I nat vækkede din hylen mig, du lå på
> gulvet fuldstændig slap i bagkroppen, ingen følelse overhovedet. Vi ilede
> til vagtdyrlægen, du blev røntgenfotograferet, ingen brud. Du fik en
> indsprøjtning med Medrol og vi drog hjem med dårlige udsigter.
>
>
>
> Hele natten sad jeg ved din side. I fem stive timer kælede jeg uafbrudt
> for dit ansigt, lod dig bide mig når smerten var størst og forsøgte at
> trøste dig med mine ord. Men du fik det værre. Du begyndte at kæmpe for at
> trække vejret, din rallen var høj og ubønhørlig. Jeg forbandede mig selv
> fordi jeg ikke havde ladet dig få fred flere timer før, men jeg havde jo
> håbet, det spinkle håb om at du nok skulle klare den. Klokken syv kom min
> bror, og du fik endnu flere kærtegn. Du lå i kattesengen på sofaen med et
> par varme joggingbukser over dig. Selvom de holdt dig varme var du isnende
> kold. Klokken otte ringede jeg til min dyrlæge og vi kunne komme til med
> det samme. Du fik den varme katteseng med i transporttasken, du skulle
> ikke fryse mere end højst nødvendigt. Du var blevet hæs af din uafbrudte
> miaven, men du forsøgte stadig at fortælle mig hvor bange du var. Dyrlægen
> tog dig forsigtigt i sine arme og satte dig på gulvet. Du klaskede sammen
> uden nogen styrke overhovedet og dyrlægen genkendte dine lidelser. Vi
> handlede hurtigt for du skulle ikke lide længere. Jeg aede dit hoved og
> holdt din pote da du tog dine sidste vejrtrækninger. Vi græd alle sammen -
> også dyrlægen. Vores smerte er stor, men din er overstået. Nu ligger du
> her i din seng igen, dine samboer har været hos dig for at sige farvel og
> sikre sig at alt er som det skal være. I aften kommer din krop på
> krematoriet, så jeg kan få en urne med din aske.
>
>
>
> Åh Freya, det er så uretfærdigt. Du var lige begyndt at nyde livet som min
> skattemus, min helt egen lillepige. Du om nogen havde fortjent at dø
> fredfyldt som en gammel kat. Det er ikke et nemt liv du har haft før du
> pludselig sad på et dørtrin for tre år siden og tiggede mad. Jeg savner
> dig allerede. Vores hyggestunder under dynen hvor du spandt som en
> højtryksrenser. Vores gåture hvor du gik så fint i snor at folk troede du
> var en hund. Vores hyggestunder med pommes frites, osterejer og hakket
> oksekød på køkkenbordet. Jeg savner din måde at opretholde ro og orden som
> førerkat, og den måde du kiggede på mig om morgenen når jeg blændede dig
> med køkkenlyset når du sad og spionerede på vuggestuebørnene udenfor.
>
>
>
> Lige nu ved jeg slet ikke hvordan jeg skal leve uden dig, du var helt
> speciel, min øjesten, min skat.
>
>
>
> På gensyn Freya, nyd nu dit ophold ved Regnbuebroen, hvor der ingen
> smerte, sorg og elendighed er. Vi længes efter at se dig igen.
>
>
Stakkels stakkels Freya, godt hun fik fred til sidst.
Al min medfølelese til dig Tina. Godt du var hos hende til sidst.

Kh
JytteJ
>
> .......
>
>
>
> www.1001kat.dk/images/rip1.jpg
>
>
>
>
> --
> www.1001kat.dk
> www.gizzemissen.dk
> http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=257
>
>



Heidi, Miver og Mull~ (30-11-2005)
Kommentar
Fra : Heidi, Miver og Mull~


Dato : 30-11-05 19:04

Meget meget smukt eftermæle til en elsket kat....

Trøstende tanker herfra

Dybtfølt hilsen
Heidi, Miver og Mulles mor



Nina, Tender Tribes (30-11-2005)
Kommentar
Fra : Nina, Tender Tribes


Dato : 30-11-05 22:30

Det var meget meget smukt skrevet.
Savnet er stort og det er ikke mange ord der hjælper på det. Men en ting er
sikkert, hun har haft det godt i den tid hun har haft hos dig.

Søde tanker
Nina

"Tina Susanne Johansson" <dur@ikke.invalid> wrote in message
news:438d6e36$0$1839$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Farvel mors lillepige
>
>
>
> I dag klokken 8.20 blev det tid for os at sige farvel. Alt for tidligt
> hvis du spørger mig. Alt for tidligt hvis du spurgte dyrlægerne der havde
> behandlet dig. Og sikkert også alt for tidligt hvis man spurgte dig. Nu
> var du jo lige begyndt at have det godt, at bo i et hjem, som en del af en
> familie, aldrig at fryse, aldrig at sulte, aldrig at savne kærtegn.
>
>
>
> Men skæbnen ville det anderledes. I nat vækkede din hylen mig, du lå på
> gulvet fuldstændig slap i bagkroppen, ingen følelse overhovedet. Vi ilede
> til vagtdyrlægen, du blev røntgenfotograferet, ingen brud. Du fik en
> indsprøjtning med Medrol og vi drog hjem med dårlige udsigter.
>
>
>
> Hele natten sad jeg ved din side. I fem stive timer kælede jeg uafbrudt
> for dit ansigt, lod dig bide mig når smerten var størst og forsøgte at
> trøste dig med mine ord. Men du fik det værre. Du begyndte at kæmpe for at
> trække vejret, din rallen var høj og ubønhørlig. Jeg forbandede mig selv
> fordi jeg ikke havde ladet dig få fred flere timer før, men jeg havde jo
> håbet, det spinkle håb om at du nok skulle klare den. Klokken syv kom min
> bror, og du fik endnu flere kærtegn. Du lå i kattesengen på sofaen med et
> par varme joggingbukser over dig. Selvom de holdt dig varme var du isnende
> kold. Klokken otte ringede jeg til min dyrlæge og vi kunne komme til med
> det samme. Du fik den varme katteseng med i transporttasken, du skulle
> ikke fryse mere end højst nødvendigt. Du var blevet hæs af din uafbrudte
> miaven, men du forsøgte stadig at fortælle mig hvor bange du var. Dyrlægen
> tog dig forsigtigt i sine arme og satte dig på gulvet. Du klaskede sammen
> uden nogen styrke overhovedet og dyrlægen genkendte dine lidelser. Vi
> handlede hurtigt for du skulle ikke lide længere. Jeg aede dit hoved og
> holdt din pote da du tog dine sidste vejrtrækninger. Vi græd alle sammen -
> også dyrlægen. Vores smerte er stor, men din er overstået. Nu ligger du
> her i din seng igen, dine samboer har været hos dig for at sige farvel og
> sikre sig at alt er som det skal være. I aften kommer din krop på
> krematoriet, så jeg kan få en urne med din aske.
>
>
>
> Åh Freya, det er så uretfærdigt. Du var lige begyndt at nyde livet som min
> skattemus, min helt egen lillepige. Du om nogen havde fortjent at dø
> fredfyldt som en gammel kat. Det er ikke et nemt liv du har haft før du
> pludselig sad på et dørtrin for tre år siden og tiggede mad. Jeg savner
> dig allerede. Vores hyggestunder under dynen hvor du spandt som en
> højtryksrenser. Vores gåture hvor du gik så fint i snor at folk troede du
> var en hund. Vores hyggestunder med pommes frites, osterejer og hakket
> oksekød på køkkenbordet. Jeg savner din måde at opretholde ro og orden som
> førerkat, og den måde du kiggede på mig om morgenen når jeg blændede dig
> med køkkenlyset når du sad og spionerede på vuggestuebørnene udenfor.
>
>
>
> Lige nu ved jeg slet ikke hvordan jeg skal leve uden dig, du var helt
> speciel, min øjesten, min skat.
>
>
>
> På gensyn Freya, nyd nu dit ophold ved Regnbuebroen, hvor der ingen
> smerte, sorg og elendighed er. Vi længes efter at se dig igen.
>
>
>
> .......
>
>
>
> www.1001kat.dk/images/rip1.jpg
>
>
>
>
> --
> www.1001kat.dk
> www.gizzemissen.dk
> http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=257
>
>



Ann Rudbeck (01-12-2005)
Kommentar
Fra : Ann Rudbeck


Dato : 01-12-05 21:03

On 2005-11-30 10:17:44 +0100, "Tina Susanne Johansson" <dur@ikke.invalid> said:

> Farvel mors lillepige

:´-(
Tina - du får lige et cyperknus her også..
--
Knus fra Ann R
Donna og Dittes katteside: http://siamis.com
besøg også: http://kattehandel.dk


Alexia (04-12-2005)
Kommentar
Fra : Alexia


Dato : 04-12-05 14:13

Sidder og græder over din beretning om Freya, frygter selv når min gamle
kats tid kommer...

Forfærdeligt at Freya ikke levede længere, men tilgengæld lyder det som om
hun havde en god ejer. :)

mvh. Alexia


"Ann Rudbeck" <webmaster@fjerndettesiamis.com> skrev i en meddelelse
news:438f56eb$0$99987$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> On 2005-11-30 10:17:44 +0100, "Tina Susanne Johansson" <dur@ikke.invalid>
> said:
>
>> Farvel mors lillepige
>
> :´-(
> Tina - du får lige et cyperknus her også..
> --
> Knus fra Ann R
> Donna og Dittes katteside: http://siamis.com
> besøg også: http://kattehandel.dk
>



Tina Susanne Johanss~ (05-12-2005)
Kommentar
Fra : Tina Susanne Johanss~


Dato : 05-12-05 14:59

Tusind tak for alle jeres hilsner og medfølende ord, jeg bliver så glad over
at der er nogen der tænker på mig og Freya-musen derude i det danske land.

Nu er der gået nogle dage og det er ved at synke ind at hun er væk og aldrig
kommer tilbage. Mitterne har reageret vidt forskelligt på situationen.
Redningsmispigerne er dem der opfører sig mest normalt, men de havde
selvfølgelig heller ikke et forhold til Freya som vi andre havde. Gizmo er
gået i total sygeplejer-mode, han trøster og trøster så det næsten er til at
blive sindssyg af. Han er så kær når han i tide og utide kommer hen for at
tjekke om jeg nu er ked igen, for så at spinde så hele hans krop dirrer og
insistere på kæl. Devi derimod skal trøstes. Hun er fuldstændigt rundt på
gulvet over at Freya er væk. Det er meget tydeligt at hun mangler sin
dominerende moderskikkelse, førerkatten, og hun render mig i hælene højt
knirkende som et marsvin og skal helst sove på en pude ved ryglænet på
sofaen hvis det er den jeg ligger på om natten. Jeg håber snart hun vænner
sig til forandringen og bliver en harmonisk mis igen, jeg har ondt af hende
fordi hun er så forvirret og ynkelig det meste af tiden.

Og mig? Ja, jeg har opdaget de tidspunkter og gøremål i dagligdagen hvor jeg
mangler min lille skattemus. Generelt mangler hun når jeg går ud i køkkenet.
Hun var altid ude på køkkenbordet inden jeg var kommet igennem døren, lige
gyldigt hvor i lejligheden hun befandt sig. Jeg mangler en til at jokke i
min rugbrød når jeg smører madpakke og fælde på min morgenmad inden jeg får
den til mig. En til at kravle halvvejs ind i køleskabet hver gang det bliver
åbnet. En til konstant at sidde på køkkenbordet når jeg befinder mig derude.
En til at snorke så højt om natten at det kan holde mig vågen. En til at
grovputte under dynen om eftermiddagen. En til at sætte mit hår når jeg
kommer hjem fra arbejde og skal give et "nu er jeg kommet hjem" kram. En der
skal have pillet indtørret snot ud af næseborene mindst en gang om dagen.
Ja, jeg kunne fortsætte. Utroligt som man først opdager hvor mange daglige
rytmer man har, når de bliver brudt

Mvh Tina
--
www.1001kat.dk
www.gizzemissen.dk
2 huskatte søger nyt hjem sammen - www.1001kat.dk/newcomers.htm



Kate (11-12-2005)
Kommentar
Fra : Kate


Dato : 11-12-05 18:28

"Tina Susanne Johansson" <dur@ikke.invalid> wrote in
news:43944787$0$197$edfadb0f@dread16.news.tele.dk:

> Utroligt som man først opdager hvor mange daglige
> rytmer man har, når de bliver brudt

Det har du ret i, jeg blev ekstra opmærksom på hvilke mærkelige rytmer
vi havde her efter Johans død.

Selvom jeg er sent ude, vil jeg også udtrykke min medfølelse. Freya
blev ikke nær gammel nok, men du har gjort hvad du kunne få at få hende
frisk igen og desværre må vi nogle gange sande at det bare ikke er nok
;-(

Har du fået hende obduceret for at få af vide hvad der skete med hende?

--
Kate

http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=239

Ved privat svar fjern spamme.
If you want to reach me remove spamme.

Tina Susanne Johanss~ (11-12-2005)
Kommentar
Fra : Tina Susanne Johanss~


Dato : 11-12-05 18:46

Kate skrev i en meddelelse...
>
> Har du fået hende obduceret for at få af vide hvad der skete med hende?
>

Nej, jeg fik ikke tøsen obduceret, dels fordi jeg stoler 100% på dyrlægens
diagnose (og fordi jeg har prøvet det før med Devi), dels fordi jeg har haft
mine formodninger om hendes helbred siden jeg fik hende.

Blodpropper ses oftest i forbindelse med hjerteproblemer af den ene eller
anden slags, og jeg har altid mistænkt Freya for at have dårligt hjerte,
også selvom der ikke kunne påvises noget direkte ved almindelige
sundhedstjek. Hendes lille hjerte har altid ræset derudaf, men fordi hun
aldrig har haft problemer med valgte jeg ikke at undersøge det nærmere. Jeg
synes ikke at hendes liv skulle præges af dyrlægebesøg og prøver og
bedøvelser.
Derfor overrasker det mig egentlig ikke at hun fik en blodprop sådan set i
bakspejlet, omend jeg var meget chokeret da det skete. Og min egen mistanke
om at hun nåede at få endnu en blodprop, denne gang i lungen, i løbet af den
nat vi sad sammen, gjorde beslutningen mere rigtig, men ikke nemmere at
træffe.

Mvh Tina
--
www.1001kat.dk
www.gizzemissen.dk
2 huskatte søger nyt hjem sammen - www.1001kat.dk/newcomers.htm



Kate (11-12-2005)
Kommentar
Fra : Kate


Dato : 11-12-05 23:12

"Tina Susanne Johansson" <dur@ikke.invalid> wrote in
news:439c65ea$0$8774$edfadb0f@dread14.news.tele.dk:

> gjorde beslutningen mere rigtig, men ikke nemmere at
> træffe.

Nej, nem bliver beslutningen aldrig. Heldigvis, for jeg tror at hvis
den bliver nem, så er man måske røget "ud over kanten".
Set i det lys du her beskriver forstår jeg godt din beslutning om ikke
at obducere hende, jeg synes heller ikke man altid skal få det gjort.
Det er kun en enkelt gang blevet gjort på et af mine dyr, men det var
så dyrlægen som anmodede om at få lov. Han havde en begrundet mistanke
til dødsårsagen på min lille kanin, men ville gerne sikre sig. Det blev
jeg glad for, og siden har jeg da også prædiket mod p-piller til
kaniner for det var den direkte dødsårsag.

Da jeg havde Johan, gik jeg også i nogle år og vidste at hans hjerte
blev anstrengt hårdt, dyrlægen fortalte ved de sidste 3-4 undersøgelser
at hans hjerte slog dobbeltslag for at kunne pumpe blodet rundt, derfor
vidste jeg også godt hvor det bar hen. Heldigvis kan man sige at jeg
kom tidnok til dyrlægen med ham den sidste gang, men beslutningen var
så hård, men rigtig, det er jeg ikke i tvivl om.

Som en her fra gruppen, så viseligt har sagt, at invitere et dyr
indenfor er at invitere sorgen indenfor, nok ikke helt ordret, men
meningen er god nok. Heldigvis giver de os så mange glæder først at jeg
personligt ikke ville undvære sorgen. Glæden overskygger stadig sorgen,
synes jeg.

Jeg valgte iøvrigt at tage Johan med hjem, som den første af mine dyr.
De tre andre var med det samme klar over hvad der var sket, det var jeg
slet ikke i tvivl om. Jeg stillede transportkassen i køkkenet og tog
toppen af. Lante og Doughnut kom knapt ud i køkkenet, de kiggede lige
ind i kassen mens den endnu var lukket og så kom de ikke i nærheden.
Mowgli var ude og snuse til Johan flere gange, men var helt på det rene
ret hurtigt med at han ikke levede. Mens jeg gravede hans rav stod
kassen frit tilgængelig, men jeg var overbevist om at de ikke havde
været i nærheden. Resten af aftenen var de mere stille end normalt, men
næste dag var som alle andre bare uden Johan. At det så varede længere
tid for mig, er en anden snak, men jeg anede ikke at jeg ville have det
så godt med at begrave ham i min baghave.

Nå, nu tog fanden vidst ved mig....Nu må jeg hellere se at komme i
seng.

Håber i hvert fald dine to andre rødder har det godt.

--
Kate

http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=239
Pas på hvor du køber kat. Læs www.katteinfo.dk
Ved privat svar fjern spamme.
If you want to reach me remove spamme.

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408524
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste