Den 25-11-05 08.08 skrev Ole Madsen følgende:
> Hvordan skriver man at man ikke vil have at folk kopiere indhold af en
> folder, men at man ved at gøre en pdf fil tilgængelig på nettet giver
> folk frit lov til at gøre brug af den til eget formål?
Hvis jeg forstår ovenstående ret, behøver man ikke skrive noget.
Ophavsretsloven gælder automatisk for alle værker, så man behøver ikke
skrive noget, medmindre man vil hjælpe andre til at forstå, hvad de må
og ikke må, eller hvis man vil give tiladelse til mere, end loven giver
tilladelse til.
Ophavsretsloven giver folk lov til at lave en digital kopi til personlig
brug, det vil sige til brug i husstanden.
Hvis folderen udskrives på en printer, er det en analog kopi, og så må
den kopieres til privat brug, hvilket vil sige til brug i husstanden
samt til fx familie og venner.
Det betyder fx, at folk må lave en trykt fødselsdagsindbydelse med et
billede fra din folder. Men de må ikke bruge billedet i en
fødselsdagsindbydelse, der sendes via e-mail. Og de må selvfølgelig slet
ikke placere billedet på en hjemmeside.
Folderen må ikke kopieres til erhvervsmæssig brug uden tilladelse.
--
Mvh. Kim Ludvigsen
Læs hvorfor bliver spammerne ved med at spamme dig, og hvordan du
minimerer spammængden.
http://kimludvigsen.dk