|
| Lidt spørgsmål om blænder Fra : Ukendt |
Dato : 24-11-05 21:11 |
|
Jeg har fået at vide at min sigma zoom er skarpest ved blænde 8.
Gælder det også for en canon ef 50mm f/1.8 - eller er den lige skarp ved
alle blænder/et andet blændetal ?
Hvordan regner man egentlig et blændetal ud ? Er det fx vha. det lys der
kommer igennem, eller er det slet og ret hullets størelse el.a
Er blænde8 i et optik. = blænde8 i et andet optik. Eller kan man ikke
samligne på den måde.
Er et blændetal universielt eller er det noget der er i forhold til det
enkelte optik.
Hilsen Palle
| |
Ukendt (24-11-2005)
| Kommentar Fra : Ukendt |
Dato : 24-11-05 21:33 |
|
"Palle Johansen" <invalid> skrev i en meddelelse
news:43861e63$0$140$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Jeg har fået at vide at min sigma zoom er skarpest ved blænde 8.
>
> Gælder det også for en canon ef 50mm f/1.8 - eller er den lige skarp ved
> alle blænder/et andet blændetal ?
>
> Hvordan regner man egentlig et blændetal ud ? Er det fx vha. det lys der
> kommer igennem, eller er det slet og ret hullets størelse el.a
>
> Er blænde8 i et optik. = blænde8 i et andet optik. Eller kan man ikke
> samligne på den måde.
>
> Er et blændetal universielt eller er det noget der er i forhold til det
> enkelte optik.
>
Blænde 1 vil sige at der ikke er nogen "modstand" i lysgennemgangen. Altså
fuldt lys. En blænde 2 er så egentlig en halvering af lyset, så blænde 2
svarer til ½ mængde lys. Og så fremdeles. Blænde 8 er f.eks. 1/8 af
lysmængden.
Det medfører også at du kan regne med blændetallet på tværs af objektiverne.
Ellers kunne man vel heller ikke bruge en løs lysmåler.
Skarpheden er forskellig for objektiverne. Nogle er skarpest ved et trin
nedblænding og nogle skal lige tre-fire blænder ned for at være skarpest.
Enkelte (som regel meget dyre objektiver) er skarpest ved mindste blændetal
(største hul).
Hvis du blænder meget ned, f.eks. bl. 22 eller 32, så opnår du større
dybdeskarphed, men der kommer som regel lidt overstråling, som skyldes
lysets brydning i en spalte. Dermed bliver billedet mere uskarpt når der
blændes helt ned, men da dybdeskarpheden er større kan det virke skarpere.
Forvirret?....
Mvh. Claus Petersen
| |
Ukendt (24-11-2005)
| Kommentar Fra : Ukendt |
Dato : 24-11-05 21:43 |
|
> Blænde 1 vil sige at der ikke er nogen "modstand" i lysgennemgangen. Altså
> fuldt lys. En blænde 2 er så egentlig en halvering af lyset, så blænde 2
> svarer til ½ mængde lys. Og så fremdeles. Blænde 8 er f.eks. 1/8 af
> lysmængden.
Er det så fuldt lys ´i det hele taget´ eller fuldt lys igennem det enkelte
optik, med den evt. forringelse det giver at lyset skal igennem nogle glas.
Vil det sige, at mængden af lys ved blænde 8 i et optik ikke nødvendigvis
svarer til mængden af lys i et andet ved samme blænde ?
| |
Niels Riis Ebbesen (24-11-2005)
| Kommentar Fra : Niels Riis Ebbesen |
Dato : 24-11-05 21:52 |
|
Palle Johansen wrote:
> Vil det sige, at mængden af lys ved blænde 8 i et optik ikke nødvendigvis
> svarer til mængden af lys i et andet ved samme blænde ?
Jow... mængden af lys ved blænde 8 er den samme på alle objektiver, for
ellers kunne man jo ikke lave en lysmåler, der f.eks. siger, at der ved
en given belysning skal eksponeres ved 1/60 sec bl. 8.
--
Med venlig hilsen - Niels Riis Ebbesen
http://www.niels-ebbesen.net - grafiker, fotograf & webdesigner
http://www.photo-gallery.dk - Skandinaviens største fotoarkiv
http://home3.inet.tele.dk/elgo - Links til alverdens søgemaskiner
| |
Jacob (24-11-2005)
| Kommentar Fra : Jacob |
Dato : 24-11-05 22:08 |
|
"Palle Johansen" <invalid> skrev i en meddelelse
news:438625da$0$186$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
>> Blænde 1 vil sige at der ikke er nogen "modstand" i lysgennemgangen.
>> Altså
>> fuldt lys. En blænde 2 er så egentlig en halvering af lyset, så blænde 2
>> svarer til ½ mængde lys. Og så fremdeles. Blænde 8 er f.eks. 1/8 af
>> lysmængden.
>
> Er det så fuldt lys ´i det hele taget´ eller fuldt lys igennem det
> enkelte optik, med den evt. forringelse det giver at lyset skal igennem
> nogle glas.
>
> Vil det sige, at mængden af lys ved blænde 8 i et optik ikke nødvendigvis
> svarer til mængden af lys i et andet ved samme blænde ?
>
blænden refereret til det mindste "hul" igennem et objektiv i forhold til
brændviden.
dvs. en 100mm f/2 har et mindste hul igennemsig på 50mm.
Igennem et 50mm stort hul kan der kun komme en 2.47 del lys igennem i
forhold til et hul på 100mm. det skyldes at arealet af en cirkel på 100mm er
2.47 gange større end en cirkel på 50mm.
tager man en almindelig 70-300mm zoom har de oftest en blænde på f/5.6 ved
300mm. det betyder at mindste hul igennem er på 300/5.6 = 53.4mm
Håber ikke det var alt for forvirende.
Jacob
| |
den ægte fotomand (24-11-2005)
| Kommentar Fra : den ægte fotomand |
Dato : 24-11-05 22:34 |
|
> tager man en almindelig 70-300mm zoom har de oftest en blænde på f/5.6 ved
> 300mm. det betyder at mindste hul igennem er på 300/5.6 = 53.4mm
>
Du mener vel det største? i og med at 53,4 mm er = 5,34 cm
Mvh
Per
| |
Jacob (25-11-2005)
| Kommentar Fra : Jacob |
Dato : 25-11-05 21:26 |
|
"den ægte fotomand" <denrigtigefotograf@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:438631f4$0$41148$14726298@news.sunsite.dk...
>
>> tager man en almindelig 70-300mm zoom har de oftest en blænde på f/5.6
>> ved
>> 300mm. det betyder at mindste hul igennem er på 300/5.6 = 53.4mm
>>
> Du mener vel det største? i og med at 53,4 mm er = 5,34 cm
>
> Mvh
>
> Per
>
>
nej mindste.
men jeg formulerede mig dårligt.
det jeg mente er at et 53.47mm hul er det mindste hul som lyset ser når det
passerer gennem objektivet uden nedblænding.
| |
Jacob (25-11-2005)
| Kommentar Fra : Jacob |
Dato : 25-11-05 21:35 |
|
"den ægte fotomand" <denrigtigefotograf@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:438631f4$0$41148$14726298@news.sunsite.dk...
>
>> tager man en almindelig 70-300mm zoom har de oftest en blænde på f/5.6
>> ved
>> 300mm. det betyder at mindste hul igennem er på 300/5.6 = 53.4mm
>>
> Du mener vel det største? i og med at 53,4 mm er = 5,34 cm
>
> Mvh
>
> Per
>
>
jeg havde lavet en regnefejl. resultatetvar ikke 1/2.47 del men 1/4 del.
Jacob
| |
Mogens Hansen (24-11-2005)
| Kommentar Fra : Mogens Hansen |
Dato : 24-11-05 22:01 |
|
"Claus Petersen" <clapet AT bolignet-aarhus.dk> wrote in message
news:4386232e$0$41141$14726298@news.sunsite.dk...
[8<8<8<]
> Blænde 1 vil sige at der ikke er nogen "modstand" i lysgennemgangen. Altså
> fuldt lys
Nej.
Blænden er "frontlinsens" diameter delt med objektivets brændvidde.
>. En blænde 2 er så egentlig en halvering af lyset,
Nej
> så blænde 2 svarer til ½ mængde lys.
Nej
Der lukkes 1/4 lys mængde igennem.
Det skyldes at når frontlinsens diameteren halveres er arealet kun 1/4.
> Og så fremdeles. Blænde 8 er f.eks. 1/8 af lysmængden.
Nej.
[8<8<8<]
> Forvirret?....
Er der grund til at være det....?
Venlig hilsen
Mogens Hansen
| |
Jacob (24-11-2005)
| Kommentar Fra : Jacob |
Dato : 24-11-05 22:13 |
|
"Mogens Hansen" <mogens_h@dk-online.dk> skrev i en meddelelse
news:438629ff$0$67256$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>
> "Claus Petersen" <clapet AT bolignet-aarhus.dk> wrote in message
> news:4386232e$0$41141$14726298@news.sunsite.dk...
>
> [8<8<8<]
>> Blænde 1 vil sige at der ikke er nogen "modstand" i lysgennemgangen.
>> Altså fuldt lys
>
> Nej.
> Blænden er "frontlinsens" diameter delt med objektivets brændvidde.
>
>>. En blænde 2 er så egentlig en halvering af lyset,
>
> Nej
>
>> så blænde 2 svarer til ½ mængde lys.
>
> Nej
> Der lukkes 1/4 lys mængde igennem.
> Det skyldes at når frontlinsens diameteren halveres er arealet kun 1/4.
Jeg det var også min første tanke. men så regnede jeg efter. det er en 2.47
del mindre lys der kommer igennem. du kan selv regne efter
http://www2002159.thinkquest.dk/cirkelberegning.php
>
>> Og så fremdeles. Blænde 8 er f.eks. 1/8 af lysmængden.
>
> Nej.
>
>
> [8<8<8<]
>> Forvirret?....
>
> Er der grund til at være det....?
>
> Venlig hilsen
>
> Mogens Hansen
>
| |
Mogens Hansen (24-11-2005)
| Kommentar Fra : Mogens Hansen |
Dato : 24-11-05 22:31 |
|
"Jacob" <bip@bop.dk> wrote in message
news:43862cf3$0$25257$4d4eb98e@read-nat.news.dk.uu.net...
>
> "Mogens Hansen" <mogens_h@dk-online.dk> skrev i en meddelelse
> news:438629ff$0$67256$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
[8<8<8<]
>> Nej
>> Der lukkes 1/4 lys mængde igennem.
>> Det skyldes at når frontlinsens diameteren halveres er arealet kun 1/4.
> Jeg det var også min første tanke. men så regnede jeg efter. det er en
> 2.47 del mindre lys der kommer igennem. du kan selv regne efter
> http://www2002159.thinkquest.dk/cirkelberegning.php
Hvor kommer di 2.47 fra ?
Såreme er det rigtigt hvad jeg skriver.
En cirkels areal er proportional med kvadratet på diameteren - hvilket også
står på den side du henviser til.
Du kan også se praktisk fotografisk på det.
Man får samme eksponering ud af
1/1000 sek bl.1.0
1/500 bl.1.4
1/250 bl.2.0
Venlig hilsen
Mogens Hansen
| |
Jacob (25-11-2005)
| Kommentar Fra : Jacob |
Dato : 25-11-05 21:34 |
|
"Mogens Hansen" <mogens_h@dk-online.dk> skrev i en meddelelse
news:4386311a$0$67260$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>
> "Jacob" <bip@bop.dk> wrote in message
> news:43862cf3$0$25257$4d4eb98e@read-nat.news.dk.uu.net...
>>
>> "Mogens Hansen" <mogens_h@dk-online.dk> skrev i en meddelelse
>> news:438629ff$0$67256$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>
> [8<8<8<]
>>> Nej
>>> Der lukkes 1/4 lys mængde igennem.
>>> Det skyldes at når frontlinsens diameteren halveres er arealet kun 1/4.
>> Jeg det var også min første tanke. men så regnede jeg efter. det er en
>> 2.47 del mindre lys der kommer igennem. du kan selv regne efter
>> http://www2002159.thinkquest.dk/cirkelberegning.php
>
> Hvor kommer di 2.47 fra ?
>
> Såreme er det rigtigt hvad jeg skriver.
> En cirkels areal er proportional med kvadratet på diameteren - hvilket
> også står på den side du henviser til.
>
> Du kan også se praktisk fotografisk på det.
> Man får samme eksponering ud af
> 1/1000 sek bl.1.0
> 1/500 bl.1.4
> 1/250 bl.2.0
>
> Venlig hilsen
>
> Mogens Hansen
>
ok indrømmet. jeg havde lavet en taste fejl. forskellen fra f/1 til f/2 er
1/4 del lys.
Jacob
| |
HKJ (24-11-2005)
| Kommentar Fra : HKJ |
Dato : 24-11-05 22:54 |
|
Mogens Hansen wrote:
> Blænden er "frontlinsens" diameter delt med objektivets brændvidde.
Ikke helt korrekt, men næsten.
Frontlinsen skal istedet være størrelsen af hullet igennem objektivet
når du ser ind i objektivet forfra. Det hul kan godt være forskellig fra
frontlinsens diameter.
| |
Mogens Hansen (25-11-2005)
| Kommentar Fra : Mogens Hansen |
Dato : 25-11-05 06:22 |
|
"HKJ" <xx.hkj.xx@mailme.dk> wrote in message
news:43863670$0$78287$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> Mogens Hansen wrote:
>> Blænden er "frontlinsens" diameter delt med objektivets brændvidde.
>
> Ikke helt korrekt, men næsten.
>
> Frontlinsen skal istedet være størrelsen af hullet igennem objektivet når
> du ser ind i objektivet forfra. Det hul kan godt være forskellig fra
> frontlinsens diameter.
Hvorfor tror du jeg skrev det i gåseøjne ?
Venlig hilsen
Mogens Hansen
| |
waal (24-11-2005)
| Kommentar Fra : waal |
Dato : 24-11-05 23:15 |
|
"Mogens Hansen" <mogens_h@dk-online.dk> skrev i en meddelelse
news:438629ff$0$67256$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>
> "Claus Petersen" <clapet AT bolignet-aarhus.dk> wrote in message
> news:4386232e$0$41141$14726298@news.sunsite.dk...
>
> [8<8<8<]
>> Blænde 1 vil sige at der ikke er nogen "modstand" i lysgennemgangen.
>> Altså fuldt lys
>
> Nej.
> Blænden er "frontlinsens" diameter delt med objektivets brændvidde.
Så skulle jeg være den lykkelige indehaver af et objektiv med lysstyrke 0,31
(1/0.31 eller f:0,31)!! Nej, det er blændens diameter, ikke frontlinsens.
mvh
Michael
>
>>. En blænde 2 er så egentlig en halvering af lyset,
>
> Nej
>
>> så blænde 2 svarer til ½ mængde lys.
>
> Nej
> Der lukkes 1/4 lys mængde igennem.
> Det skyldes at når frontlinsens diameteren halveres er arealet kun 1/4.
>
>> Og så fremdeles. Blænde 8 er f.eks. 1/8 af lysmængden.
>
> Nej.
>
>
> [8<8<8<]
>> Forvirret?....
>
> Er der grund til at være det....?
>
> Venlig hilsen
>
> Mogens Hansen
>
| |
Bo Bjerre (25-11-2005)
| Kommentar Fra : Bo Bjerre |
Dato : 25-11-05 00:17 |
|
waal wrote:
>>Nej.
>>Blænden er "frontlinsens" diameter delt med objektivets brændvidde.
>
>
> Så skulle jeg være den lykkelige indehaver af et objektiv med lysstyrke 0,31
> (1/0.31 eller f:0,31)!! Nej, det er blændens diameter, ikke frontlinsens.
Det passer ikke. Så skulle min 600mm bl 4 være mere end15 cm i diameter,
der hvor blænden sidder. Det er den IKKE.
Bo //
| |
Bo Bjerre (25-11-2005)
| Kommentar Fra : Bo Bjerre |
Dato : 25-11-05 08:13 |
|
Mogens Hansen wrote:
> Nej.
> Blænden er "frontlinsens" diameter delt med objektivets brændvidde.
Helt præcist er det den maksimale blænde, du beskriver.
I objektivets brændplan er der så indsat en anordning, der yderligere
kan nedsætte lyset. Hver gang blændetallet fordobles, nedsættes lyset
til 1/4
Hvis blændehullet formindskes, øges dybdeskarpheden
nej.
Bo //
| |
Mogens Hansen (25-11-2005)
| Kommentar Fra : Mogens Hansen |
Dato : 25-11-05 09:29 |
|
"Bo Bjerre" <post@fjernes-sidebanen.dk> wrote in message
news:4386b974$0$7637$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Mogens Hansen wrote:
>
>> Nej.
>> Blænden er "frontlinsens" diameter delt med objektivets brændvidde.
>
> Helt præcist er det den maksimale blænde, du beskriver.
Ja - tak
Det kunne nemt misforståes (jeg er ikke ironisk).
Venlig hilsen
Mogens Hansen
| |
Anders Lund (24-11-2005)
| Kommentar Fra : Anders Lund |
Dato : 24-11-05 22:10 |
|
"Claus Petersen" <clapet AT bolignet-aarhus.dk> skrev i en meddelelse
news:4386232e$0$41141$14726298@news.sunsite.dk...
> Blænde 1 vil sige at der ikke er nogen "modstand" i lysgennemgangen. Altså
> fuldt lys. En blænde 2 er så egentlig en halvering af lyset, så blænde 2
> svarer til ½ mængde lys. Og så fremdeles. Blænde 8 er f.eks. 1/8 af
> lysmængden.
Er det rigtigt. Jeg troede lysmængden voksede proportionalt med kvadratet på
blænde diameteren.
Mvh
Anders Lund
| |
waal (24-11-2005)
| Kommentar Fra : waal |
Dato : 24-11-05 23:06 |
|
"Anders Lund" <Anders@SLET-DETTEZaim.dk> skrev i en meddelelse
news:43862c50$0$41150$14726298@news.sunsite.dk...
> "Claus Petersen" <clapet AT bolignet-aarhus.dk> skrev i en meddelelse
> news:4386232e$0$41141$14726298@news.sunsite.dk...
>
>> Blænde 1 vil sige at der ikke er nogen "modstand" i lysgennemgangen.
>> Altså fuldt lys. En blænde 2 er så egentlig en halvering af lyset, så
>> blænde 2 svarer til ½ mængde lys. Og så fremdeles. Blænde 8 er f.eks. 1/8
>> af lysmængden.
> Er det rigtigt. Jeg troede lysmængden voksede proportionalt med kvadratet
> på blænde diameteren.
En fordobling af blændediameteren = 4 gange lysmængden = 2 blændetrin. De
blændetal vi kender er udledt af forholdet faktisk
blændediameter/brændvidde. En fordobling af lysmængden kræver en fordobling
af blændens areal ikke, blændens diameter.
Blændetallet 1 eller 1/1 er ikke et maksimum men betegner blot at
objektivets faktiske blændediameter er lig brændvidden. Objektiver hvor den
faktiske blænddiameter er større end brændvidden er/har været i
serieproduktion fra både Canon, Leitz og formentlig flere.
mvh
Michael
>
> Mvh
> Anders Lund
>
| |
Søren Haahr (25-11-2005)
| Kommentar Fra : Søren Haahr |
Dato : 25-11-05 18:55 |
|
"> Blændetallet 1 eller 1/1 er ikke et maksimum men betegner blot at
> objektivets faktiske blændediameter er lig brændvidden. Objektiver hvor
> den faktiske blænddiameter er større end brændvidden er/har været i
> serieproduktion fra både Canon, Leitz og formentlig flere.
Indtil nu har der været talt om fysisk diametre og brændvidde i denne tråd,
men hvor meget tab skal man regne med igennem glasset og som reflektioner
mellem de forskellige linser?
Eller er det så lidt at man kan se bort fra det i moderne linser?
Jeg kunne forestille mig at der er mere tab igennem et objektiv med 11
linser end igennem et enkelt objektiv med 3 linser?
VH
Søren
| |
waal (25-11-2005)
| Kommentar Fra : waal |
Dato : 25-11-05 20:49 |
|
"Søren Haahr" <spam@kolding.bynet.dk> skrev i en meddelelse
news:43874fb3$0$11673$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>
> "> Blændetallet 1 eller 1/1 er ikke et maksimum men betegner blot at
>> objektivets faktiske blændediameter er lig brændvidden. Objektiver hvor
>> den faktiske blænddiameter er større end brændvidden er/har været i
>> serieproduktion fra både Canon, Leitz og formentlig flere.
>
> Indtil nu har der været talt om fysisk diametre og brændvidde i denne
> tråd, men hvor meget tab skal man regne med igennem glasset og som
> reflektioner mellem de forskellige linser?
Det er nok et spørgsmål der skal stilles til fagfolk men tabet er vel
individuelt fra konstruktion til konstruktion uanset hvor omhyggeligt de
enkelte overflader (glas som indfatning) er behandlet. Vedtagne fysiske
standarder som blændetalsrækken er jo nemme at håndtere, de kan jo slås op.
> Eller er det så lidt at man kan se bort fra det i moderne linser?
Det tvivler jeg på, den moderne refleksbehandling er udviklet af Zeiss i
30'erne og har været i almindelig brug siden slutningen af 40'erne (efter
krigen) Udviklingen er først og fremmest brugt til automatisere, billiggøre
produktionen og sikre en uendelig strøm af mere eller mindre tvivlsomme
zoomkonstruktioner til beherskede priser.
> Jeg kunne forestille mig at der er mere tab igennem et objektiv med 11
> linser end igennem et enkelt objektiv med 3 linser?
Det modsatte er nok ikke sandsynligt
mvh
Michael
> VH
> Søren
>
| |
Jan Bøgh (26-11-2005)
| Kommentar Fra : Jan Bøgh |
Dato : 26-11-05 10:49 |
|
waal wrote:
>> Indtil nu har der været talt om fysisk diametre og brændvidde i denne
>> tråd, men hvor meget tab skal man regne med igennem glasset og som
>> reflektioner mellem de forskellige linser?
>
> Det er nok et spørgsmål der skal stilles til fagfolk men tabet er vel
> individuelt fra konstruktion til konstruktion uanset hvor omhyggeligt
> de enkelte overflader (glas som indfatning) er behandlet. Vedtagne
> fysiske standarder som blændetalsrækken er jo nemme at håndtere, de
> kan jo slås op.
Kunne man ikke forestille sig at de blændeværdier, der opgives på
objektiverne i virkeligheden blot refererer til en lysmængde, svarende til
den, der ville slippe gennem en enkelt simpel linse med et given
blænde/brændvidde.
Eks. (ikke realistisk): Et objektiv med meget stort lystab i de enkelte
linser (røgfarvet glads ) på 50 mm med en lysindfangende frontlinse på
50 mm og et samlet lystab på 75% ville så blive påtrykt F/2.0, da det lys,
der rammer filmplanet jo så ville svare til at frontlinsen kun var 25 mm i
diameter.
Sådan ville jeg i hvert fald benytte det - det betyder at det der er
vigtigt, nemlig lysmængden på filmen/CCD'en - altid er det samme ved samme
(reference)værdi for blænden.
vh
Jan
--
Fotoamatør af Guds (u)nåde.
PS: Nye (opdateret 11/11/2005) knipserier kan findes på
http://jan.boegh.net/foto.htm
>
>> Eller er det så lidt at man kan se bort fra det i moderne linser?
>
> Det tvivler jeg på, den moderne refleksbehandling er udviklet af
> Zeiss i 30'erne og har været i almindelig brug siden slutningen af
> 40'erne (efter krigen) Udviklingen er først og fremmest brugt til
> automatisere, billiggøre produktionen og sikre en uendelig strøm af
> mere eller mindre tvivlsomme zoomkonstruktioner til beherskede priser.
>
>> Jeg kunne forestille mig at der er mere tab igennem et objektiv med
>> 11 linser end igennem et enkelt objektiv med 3 linser?
>
> Det modsatte er nok ikke sandsynligt
>
> mvh
> Michael
>> VH
>> Søren
| |
waal (26-11-2005)
| Kommentar Fra : waal |
Dato : 26-11-05 12:17 |
|
"Jan Bøgh" <spamhater@nowhere> skrev i en meddelelse
news:43883008$0$8874$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> waal wrote:
>
>>> Indtil nu har der været talt om fysisk diametre og brændvidde i denne
>>> tråd, men hvor meget tab skal man regne med igennem glasset og som
>>> reflektioner mellem de forskellige linser?
>>
>> Det er nok et spørgsmål der skal stilles til fagfolk men tabet er vel
>> individuelt fra konstruktion til konstruktion uanset hvor omhyggeligt
>> de enkelte overflader (glas som indfatning) er behandlet. Vedtagne
>> fysiske standarder som blændetalsrækken er jo nemme at håndtere, de
>> kan jo slås op.
>
> Kunne man ikke forestille sig at de blændeværdier, der opgives på
> objektiverne i virkeligheden blot refererer til en lysmængde, svarende til
> den, der ville slippe gennem en enkelt simpel linse med et given
> blænde/brændvidde.
> Eks. (ikke realistisk): Et objektiv med meget stort lystab i de enkelte
> linser (røgfarvet glads ) på 50 mm med en lysindfangende frontlinse på
> 50 mm og et samlet lystab på 75% ville så blive påtrykt F/2.0, da det lys,
> der rammer filmplanet jo så ville svare til at frontlinsen kun var 25 mm i
> diameter.
> Sådan ville jeg i hvert fald benytte det - det betyder at det der er
> vigtigt, nemlig lysmængden på filmen/CCD'en - altid er det samme ved samme
> (reference)værdi for blænden.
Den blænderække vi bruger er en international klart defineret standard der
bruges af den optiske industri, og så må vi blot håbe at producenterne ikke
snyder på vægten. At lysstyrken aftager mod hjørnerne er ikke "snyd" men et
normalt fysisk fænomen der følger den optiske konstruktion/billedvinkel.
Tabet skal selvfølgelig være mindst muligt. (sensorer forværrer tabet
sammenlignet med film da de enkelte pixels lider under et tilsvarende
fænomen )
Kan man stole på de oplyste/påtrykte/indgraverede blændetal ? Det er da er
godt spørgsmå al den tid lysstyrke er et salgsargument med en reklameværdi
på linie med hestekræfter og udgangseffekt.
mvh
Michael
>
> vh
> Jan
>
> --
> Fotoamatør af Guds (u)nåde.
> PS: Nye (opdateret 11/11/2005) knipserier kan findes på
> http://jan.boegh.net/foto.htm
>
>
>
>>
>>> Eller er det så lidt at man kan se bort fra det i moderne linser?
>>
>> Det tvivler jeg på, den moderne refleksbehandling er udviklet af
>> Zeiss i 30'erne og har været i almindelig brug siden slutningen af
>> 40'erne (efter krigen) Udviklingen er først og fremmest brugt til
>> automatisere, billiggøre produktionen og sikre en uendelig strøm af
>> mere eller mindre tvivlsomme zoomkonstruktioner til beherskede priser.
>>
>>> Jeg kunne forestille mig at der er mere tab igennem et objektiv med
>>> 11 linser end igennem et enkelt objektiv med 3 linser?
>>
>> Det modsatte er nok ikke sandsynligt
>>
>> mvh
>> Michael
>>> VH
>>> Søren
>
>
| |
Jan Bøgh (26-11-2005)
| Kommentar Fra : Jan Bøgh |
Dato : 26-11-05 14:18 |
|
waal wrote:
> Den blænderække vi bruger er en international klart defineret
> standard der bruges af den optiske industri, og så må vi blot håbe at
> producenterne ikke snyder på vægten.
Jeg har ikke kunnet finde noget, der ligner en norm på området - altså
noget, der angiver hvordan der måles, kompenseres osv. At man har defineret
noget, er ikke det samme som at have en norm.
Spænding, strømstyrke, frekvens, er alle sammen veldefinerede størrelser,
men opgivelserne på hvor mange watt en forstærker er ikke meget værd, hvis
ikke der er angivet hvilken norm, der er brugt - uanset at effekt er ganske
veldefineret som en fysisk størrelse. Og det jeg efterlyser er, om der er en
norm for hvordan blændetallet opgives. Og al den stund, at det ser ud til at
lysmålere rent faktisk afleverer brugelige resultater uanset valget af
objektiv, kunne det vel godt tyde på at der er nogenlunde koncensus om
hvordan man opgiver tingene. Jeg kunne så godt tænke mig at høre om nogen
ved, om der er sådanne normer.
> Kan man stole på de oplyste/påtrykte/indgraverede blændetal ? Det er
> da er godt spørgsmå al den tid lysstyrke er et salgsargument med en
> reklameværdi på linie med hestekræfter og udgangseffekt.
Tjoe - men hvis man konsekvent pyntede på resultaterne ville udstyr, der
ikke måler TTL jo så lave systemiske fejl. Og det ser ikke ud til at være
tilfældet, så du har nok ikke ret i denne påstand.
vh
Jan
--
Fotoamatør af Guds (u)nåde.
PS: Nye (opdateret 11/11/2005) knipserier kan findes på
http://jan.boegh.net/foto.htm
| |
waal (26-11-2005)
| Kommentar Fra : waal |
Dato : 26-11-05 17:49 |
|
"Jan Bøgh" <spamhater@nowhere> skrev i en meddelelse
news:43886107$0$8798$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> waal wrote:
>
>> Den blænderække vi bruger er en international klart defineret
>> standard der bruges af den optiske industri, og så må vi blot håbe at
>> producenterne ikke snyder på vægten.
>
> Jeg har ikke kunnet finde noget, der ligner en norm på området - altså
> noget, der angiver hvordan der måles, kompenseres osv. At man har
> defineret noget, er ikke det samme som at have en norm.
> Spænding, strømstyrke, frekvens, er alle sammen veldefinerede størrelser,
> men opgivelserne på hvor mange watt en forstærker er ikke meget værd, hvis
> ikke der er angivet hvilken norm, der er brugt - uanset at effekt er
> ganske veldefineret som en fysisk størrelse. Og det jeg efterlyser er, om
> der er en norm for hvordan blændetallet opgives. Og al den stund, at det
> ser ud til at lysmålere rent faktisk afleverer brugelige resultater uanset
> valget af objektiv, kunne det vel godt tyde på at der er nogenlunde
> koncensus om hvordan man opgiver tingene. Jeg kunne så godt tænke mig at
> høre om nogen ved, om der er sådanne normer.
Definitionen på de velkendte blændetal har jeg givet og det er en norm der
er baseret på et simpelt matematisk grundlag så den lysmængde blænden er et
udtryk for skal selvfølgelig være den lysmængde der kan måles i filmplanet
uanset objektivtypen.
M.h.t. effekt så er der flere normer for hvordan målingen skal udføres og
norm og målebetingelser er da også (skal være) anført men W=VA uanset
målebetingelserne. De andre blændesystemer (der er flere) er primært af
historisk interesse og iøvrigt så talmæssigt anderledes (med ém undtagelse)
at de ikke kan forveksles med det system vi har brugt de sidste 60-70 år
>
>> Kan man stole på de oplyste/påtrykte/indgraverede blændetal ? Det er
>> da er godt spørgsmå al den tid lysstyrke er et salgsargument med en
>> reklameværdi på linie med hestekræfter og udgangseffekt.
>
> Tjoe - men hvis man konsekvent pyntede på resultaterne ville udstyr, der
> ikke måler TTL jo så lave systemiske fejl. Og det ser ikke ud til at være
> tilfældet, så du har nok ikke ret i denne påstand.
Det var ikke en påstand, når jeg sætter spørgsmålstegn efter et udsagt så er
det (surprise) et spørgsmål. Bortset fra det så er brugere af udstyr hvor de
tekniske data kunne tænkes at være opgivet i "træskolængder" næppe dem der
oftest ses med en løs lysmåler i hånden så jeg tvivler på at en halv blændes
pynt vil blive bemærket af ret mange, det tager automatikken sig af.
mvh
Michael
>
> vh
> Jan
>
> --
> Fotoamatør af Guds (u)nåde.
> PS: Nye (opdateret 11/11/2005) knipserier kan findes på
> http://jan.boegh.net/foto.htm
>
| |
Bo Bjerre (26-11-2005)
| Kommentar Fra : Bo Bjerre |
Dato : 26-11-05 17:58 |
|
waal wrote:
> Definitionen på de velkendte blændetal har jeg givet og det er en norm der
> er baseret på et simpelt matematisk grundlag så den lysmængde blænden er et
> udtryk for skal selvfølgelig være den lysmængde der kan måles i filmplanet
> uanset objektivtypen.
Nej, det er IKKE noget, der kan måles på filmplanet. Maksimal blænden er
en rent geometrisk bestemt størrelse. Nogle objektiver leverer mere lys
på filmen end andre, selv om de er stillet på samme blænde. ex: en
gammel Tessar med 4 linser leverer mere lys på bl.4 end en moderne
xyzzy, der har 22 stykker glas, og er stillet på bl.4. Det skyldes at
der er et lystab i linserne, og at coatingen ikke er perfekt.
> M.h.t. effekt så er der flere normer for hvordan målingen skal udføres og
> norm og målebetingelser er da også (skal være) anført men W=VA uanset
> målebetingelserne.
Hvis du, som bogstaveren antyder er ovre i den elektriske verden, må jeg
protestere på det groveste: watt er IKKE det samme som strøm gange
spænding, hvis du arbejder med vekselstrøm. Det er kun rigtigt, ved
jævnstrøm.
Bo //
| |
waal (26-11-2005)
| Kommentar Fra : waal |
Dato : 26-11-05 23:06 |
|
"Bo Bjerre" <post@fjernes-sidebanen.dk> skrev i en meddelelse
news:43889421$0$11671$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> waal wrote:
>
>> Definitionen på de velkendte blændetal har jeg givet og det er en norm
>> der er baseret på et simpelt matematisk grundlag så den lysmængde blænden
>> er et udtryk for skal selvfølgelig være den lysmængde der kan måles i
>> filmplanet uanset objektivtypen.
>
> Nej, det er IKKE noget, der kan måles på filmplanet. Maksimal blænden er
> en rent geometrisk bestemt størrelse. Nogle objektiver leverer mere lys på
> filmen end andre, selv om de er stillet på samme blænde. ex: en gammel
> Tessar med 4 linser leverer mere lys på bl.4 end en moderne xyzzy, der har
> 22 stykker glas, og er stillet på bl.4. Det skyldes at der er et lystab i
> linserne, og at coatingen ikke er perfekt.
Selvfølgelig kan den lysmængde en given blænde repræsenterer målet i
filmplanet, det er det der er formålet med en standardiseret blændeskala og
samtidigt gøre os i stand til at udføre en korrekt eksponering bestemt ved
hjælp af en håndholdt lysmåler
>> M.h.t. effekt så er der flere normer for hvordan målingen skal udføres og
>> norm og målebetingelser er da også (skal være) anført men W=VA uanset
>> målebetingelserne.
>
> Hvis du, som bogstaveren antyder er ovre i den elektriske verden, må jeg
> protestere på det groveste: watt er IKKE det samme som strøm gange
> spænding, hvis du arbejder med vekselstrøm. Det er kun rigtigt, ved
> jævnstrøm.
Jeg ser da frem til en udførlig redegørelse for hvornår ohms lov ikke gælder
og hvad der træder i stedet.
mvh
Michael
>
> Bo //
| |
Bo Bjerre (27-11-2005)
| Kommentar Fra : Bo Bjerre |
Dato : 27-11-05 11:22 |
|
waal wrote:
>>Hvis du, som bogstaveren antyder er ovre i den elektriske verden, må jeg
>>protestere på det groveste: watt er IKKE det samme som strøm gange
>>spænding, hvis du arbejder med vekselstrøm. Det er kun rigtigt, ved
>>jævnstrøm.
> Jeg ser da frem til en udførlig redegørelse for hvornår ohms lov ikke gælder
> og hvad der træder i stedet.
Vi bevæger os væk fra fototeknik.
Ohms lov gælder for DC.
Hvis man har at gøre med en sinusformet vekselspænding, kan der være en
faseforskel mellem strøm og spænding i en belastning. Hvis du tilslutter
en ren kapacitet til en sinusformet vekselspænding, vil der gå en
vekselstrøm i kondensatoren, men der til IKKE være nogen effektafsætning
i den. Det skyldes at strømmen er fasedrejet 90 grader i forhold til den
påtrykte spænding.
Ohm opstillede sin lov i starten af 1800 tallet, og på det tidspunkt
kendte man ikke til vekselspænding.
Bo //
| |
waal (27-11-2005)
| Kommentar Fra : waal |
Dato : 27-11-05 13:14 |
|
"Bo Bjerre" <post@fjernes-sidebanen.dk> skrev i en meddelelse
news:438988c8$0$11696$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> waal wrote:
>
>>>Hvis du, som bogstaveren antyder er ovre i den elektriske verden, må jeg
>>>protestere på det groveste: watt er IKKE det samme som strøm gange
>>>spænding, hvis du arbejder med vekselstrøm. Det er kun rigtigt, ved
>>>jævnstrøm.
>
>
>> Jeg ser da frem til en udførlig redegørelse for hvornår ohms lov ikke
>> gælder og hvad der træder i stedet.
>
> Vi bevæger os væk fra fototeknik.
>
> Ohms lov gælder for DC.
>
> Hvis man har at gøre med en sinusformet vekselspænding, kan der være en
> faseforskel mellem strøm og spænding i en belastning. Hvis du tilslutter
> en ren kapacitet til en sinusformet vekselspænding, vil der gå en
> vekselstrøm i kondensatoren, men der til IKKE være nogen effektafsætning i
> den. Det skyldes at strømmen er fasedrejet 90 grader i forhold til den
> påtrykte spænding.
>
> Ohm opstillede sin lov i starten af 1800 tallet, og på det tidspunkt
> kendte man ikke til vekselspænding.
Jeg kan godt forstå du forsøger at snige dig uden om
mvh
Michael
>
> Bo //
| |
Jan Bøgh (27-11-2005)
| Kommentar Fra : Jan Bøgh |
Dato : 27-11-05 13:38 |
|
waal wrote:
>> Ohm opstillede sin lov i starten af 1800 tallet, og på det tidspunkt
>> kendte man ikke til vekselspænding.
>
> Jeg kan godt forstå du forsøger at snige dig uden om
Undskyld, men at du ikke har forstand på simpel fysik betyder altså ikke at
Bo Bjerre sniger sig uden om.
Problemet er, at det ofte kræver et vist minimum af faglige forudsætninger
at forstå, hvad der skrives.
mvh
Jan
--
Fotoamatør af Guds (u)nåde.
PS: Nye (opdateret 11/11/2005) knipserier kan findes på
http://jan.boegh.net/foto.htm
| |
Jan Bøgh (27-11-2005)
| Kommentar Fra : Jan Bøgh |
Dato : 27-11-05 14:16 |
|
Jan Bøgh wrote:
> Undskyld, men at du ikke har forstand på simpel fysik betyder altså
> ikke at Bo Bjerre sniger sig uden om.
> Problemet er, at det ofte kræver et vist minimum af faglige
> forudsætninger at forstå, hvad der skrives.
Uuups - ovenstående formulering kunne godt virke ubehagelig. Det er ikke
intensionen at beklikke din indsigt i fysik i almindelighed - beklager.
mvh
Jan
--
Fotoamatør af Guds (u)nåde.
PS: Nye (opdateret 11/11/2005) knipserier kan findes på
http://jan.boegh.net/foto.htm
| |
Bo Bjerre (27-11-2005)
| Kommentar Fra : Bo Bjerre |
Dato : 27-11-05 13:57 |
|
waal wrote:
>>Ohms lov gælder for DC.
>>
>>Hvis man har at gøre med en sinusformet vekselspænding, kan der være en
>>faseforskel mellem strøm og spænding i en belastning. Hvis du tilslutter
>>en ren kapacitet til en sinusformet vekselspænding, vil der gå en
>>vekselstrøm i kondensatoren, men der til IKKE være nogen effektafsætning i
>>den. Det skyldes at strømmen er fasedrejet 90 grader i forhold til den
>>påtrykte spænding.
>>
>>Ohm opstillede sin lov i starten af 1800 tallet, og på det tidspunkt
>>kendte man ikke til vekselspænding.
> Jeg kan godt forstå du forsøger at snige dig uden om
Emnet ligger meget langt fra foto og beregning af blænder. At du ikke
forstår mit svar beklager jeg. Hvis du vil vide mere om det, kan du
spørge i el gruppen eller elektronik gruppen.
Jeg vil ikke kalde at "snige sig uden om", når jeg svarer på det du
spørger om
eod.
Bo //
| |
waal (27-11-2005)
| Kommentar Fra : waal |
Dato : 27-11-05 16:30 |
|
"Bo Bjerre" <post@fjernes-sidebanen.dk> skrev i en meddelelse
news:4389ad16$0$4820$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> waal wrote:
>
>>>Ohms lov gælder for DC.
>>>
>>>Hvis man har at gøre med en sinusformet vekselspænding, kan der være en
>>>faseforskel mellem strøm og spænding i en belastning. Hvis du tilslutter
>>>en ren kapacitet til en sinusformet vekselspænding, vil der gå en
>>>vekselstrøm i kondensatoren, men der til IKKE være nogen effektafsætning
>>>i den. Det skyldes at strømmen er fasedrejet 90 grader i forhold til den
>>>påtrykte spænding.
>>>
>>>Ohm opstillede sin lov i starten af 1800 tallet, og på det tidspunkt
>>>kendte man ikke til vekselspænding.
>
>> Jeg kan godt forstå du forsøger at snige dig uden om
>
> Emnet ligger meget langt fra foto og beregning af blænder. At du ikke
> forstår mit svar beklager jeg. Hvis du vil vide mere om det, kan du spørge
> i el gruppen eller elektronik gruppen.
Det behøver jeg absolut ikke
Michael
>
> Jeg vil ikke kalde at "snige sig uden om", når jeg svarer på det du
> spørger om
>
> eod.
>
> Bo //
| |
Søren Haahr (26-11-2005)
| Kommentar Fra : Søren Haahr |
Dato : 26-11-05 16:55 |
|
"Jan Bøgh" <spamhater@nowhere> skrev i en meddelelse
news:43883008$0$8874$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> waal wrote:
>
>>> Indtil nu har der været talt om fysisk diametre og brændvidde i denne
>>> tråd, men hvor meget tab skal man regne med igennem glasset og som
>>> reflektioner mellem de forskellige linser?
>>
>> Det er nok et spørgsmål der skal stilles til fagfolk men tabet er vel
>> individuelt fra konstruktion til konstruktion uanset hvor omhyggeligt
>> de enkelte overflader (glas som indfatning) er behandlet. Vedtagne
>> fysiske standarder som blændetalsrækken er jo nemme at håndtere, de
>> kan jo slås op.
>
> Kunne man ikke forestille sig at de blændeværdier, der opgives på
> objektiverne i virkeligheden blot refererer til en lysmængde, svarende til
> den, der ville slippe gennem en enkelt simpel linse med et given
> blænde/brændvidde.
> Eks. (ikke realistisk): Et objektiv med meget stort lystab i de enkelte
> linser (røgfarvet glas ) på 50 mm med en lysindfangende frontlinse på
> 50 mm og et samlet lystab på 75% ville så blive påtrykt F/2.0, da det lys,
> der rammer filmplanet jo så ville svare til at frontlinsen kun var 25 mm i
> diameter.
> Sådan ville jeg i hvert fald benytte det - det betyder at det der er
> vigtigt, nemlig lysmængden på filmen/CCD'en - altid er det samme ved samme
> (reference)værdi for blænden.
>
Det går bare ikke af flere årsager:
Dybdeskarpheden ville ikke kunne beregnes og markedsførings mæssigt er det
vel selvmord!
I en gammel fotobog fra 1948, som jeg har arvet fra min far, anbefales det
at man lader sine objektiver "delfinere" for at undgå det store lystab der
skyldes reflektioner mellem forskellige linseflader. Der nævnes op til 50%
lystab i et objektive med 10 linsesæt. 50% må svare til et blændetrin.
Der er nok sket lidt med coatingteknologien siden de "T" belagte Zeiss
objektiver under krigen; men spørgsmålet om det resterende tab er stadigt
åbent?
VH
Søren
| |
Peter Rongsted (26-11-2005)
| Kommentar Fra : Peter Rongsted |
Dato : 26-11-05 22:21 |
|
On Sat, 26 Nov 2005 10:49:05 +0100, "Jan Bøgh" <spamhater@nowhere>
wrote:
>waal wrote:
>
>>> Indtil nu har der været talt om fysisk diametre og brændvidde i denne
>>> tråd, men hvor meget tab skal man regne med igennem glasset og som
>>> reflektioner mellem de forskellige linser?
>>
>> Det er nok et spørgsmål der skal stilles til fagfolk men tabet er vel
>> individuelt fra konstruktion til konstruktion uanset hvor omhyggeligt
>> de enkelte overflader (glas som indfatning) er behandlet. Vedtagne
>> fysiske standarder som blændetalsrækken er jo nemme at håndtere, de
>> kan jo slås op.
>
>Kunne man ikke forestille sig at de blændeværdier, der opgives på
>objektiverne i virkeligheden blot refererer til en lysmængde, svarende til
>den, der ville slippe gennem en enkelt simpel linse med et given
>blænde/brændvidde.
>Eks. (ikke realistisk): Et objektiv med meget stort lystab i de enkelte
>linser (røgfarvet glads ) på 50 mm med en lysindfangende frontlinse på
>50 mm og et samlet lystab på 75% ville så blive påtrykt F/2.0, da det lys,
>der rammer filmplanet jo så ville svare til at frontlinsen kun var 25 mm i
>diameter.
>Sådan ville jeg i hvert fald benytte det - det betyder at det der er
>vigtigt, nemlig lysmængden på filmen/CCD'en - altid er det samme ved samme
>(reference)værdi for blænden.
Det kunne man godt forstille sig, men det er ikke tilfældet.
Blændetallet (eller på engelsk F-stop) er et teorerisk tal. I
filmbranchen bruger man derfor T-stop, som netop tager højde for
lystabet. T'et står for tramsmition. I en biograffilm er det vigtigt,
at belysningen ikke springet, når man skifter mellem totalbilleder og
nærbilleder. Derfor brugen af T-stop (der er sikkert en dansk
betegnelse, men jeg kender den ikke).
Iøvrigt er det ikke diameteren at linsen man bruger til beregningen,
men diameteren at den tilsyneladende åbning, når man ser ind i
objektivet forfra.
Peter
| |
Jan Bøgh (27-11-2005)
| Kommentar Fra : Jan Bøgh |
Dato : 27-11-05 13:44 |
|
Peter Rongsted wrote:
> Det kunne man godt forstille sig, men det er ikke tilfældet.
> Blændetallet (eller på engelsk F-stop) er et teorerisk tal. I
> filmbranchen bruger man derfor T-stop, som netop tager højde for
> lystabet. T'et står for tramsmition. I en biograffilm er det vigtigt,
> at belysningen ikke springet, når man skifter mellem totalbilleder og
> nærbilleder. Derfor brugen af T-stop (der er sikkert en dansk
> betegnelse, men jeg kender den ikke).
Herligt - én der faktisk ved noget om sagerne.
Det var præcis ovenstående, jeg eftersøgte. Og hvis jeg forstår dig ret, så
er F-stoppet jo i virkeligheden en fjollet skala, hvor dit T-stop er det,
jeg antog at sund fornuft ville føre frem til. I virkeligheden burde man jo
så angive en eller anden kompensationsfaktor.
> Iøvrigt er det ikke diameteren at linsen man bruger til beregningen,
> men diameteren at den tilsyneladende åbning, når man ser ind i
> objektivet forfra.
Og det passer fint med, at jeg udtrykkeligt skrev: En enkelt simpel linse,
hvor der jo netop vil være overensstemmelse mellem den sete åbnihng og
diameteren.
mvh
Jan
--
Fotoamatør af Guds (u)nåde.
PS: Nye (opdateret 11/11/2005) knipserier kan findes på
http://jan.boegh.net/foto.htm
| |
waal (27-11-2005)
| Kommentar Fra : waal |
Dato : 27-11-05 17:10 |
|
"Jan Bøgh" <spamhater@nowhere> skrev i en meddelelse
news:4389aa9a$0$8865$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Peter Rongsted wrote:
>
>> Det kunne man godt forstille sig, men det er ikke tilfældet.
>> Blændetallet (eller på engelsk F-stop) er et teorerisk tal. I
>> filmbranchen bruger man derfor T-stop, som netop tager højde for
>> lystabet. T'et står for tramsmition. I en biograffilm er det vigtigt,
>> at belysningen ikke springet, når man skifter mellem totalbilleder og
>> nærbilleder. Derfor brugen af T-stop (der er sikkert en dansk
>> betegnelse, men jeg kender den ikke).
>
> Herligt - én der faktisk ved noget om sagerne.
> Det var præcis ovenstående, jeg eftersøgte. Og hvis jeg forstår dig ret,
> så er F-stoppet jo i virkeligheden en fjollet skala, hvor dit T-stop er
> det, jeg antog at sund fornuft ville føre frem til. I virkeligheden burde
> man jo så angive en eller anden kompensationsfaktor.
>
>
>
>> Iøvrigt er det ikke diameteren at linsen man bruger til beregningen,
>> men diameteren at den tilsyneladende åbning, når man ser ind i
>> objektivet forfra.
>
> Og det passer fint med, at jeg udtrykkeligt skrev: En enkelt simpel linse,
> hvor der jo netop vil være overensstemmelse mellem den sete åbnihng og
> diameteren.
Så må du jo på auktion og købe et par gode gammeldags akromatiske
teleobjektiver, men jeg forstår ikke at de skulle være så problematisk at
acceptere at blænderækken er baseret på en simpel, præcis matematisk
funktion der skal sikre at en given blændeværdi altid repræsenterer den
samme lysmængde uanset objektiv. Hvis ikke ville det være temmelig
problematisk at bestemme den korrekte eksponering ved hjælp af en lysmåler.
http://vsg.cape.com/~pbaum/meter1.htm
mvh
Michael
>
> mvh
> Jan
>
> --
> Fotoamatør af Guds (u)nåde.
> PS: Nye (opdateret 11/11/2005) knipserier kan findes på
> http://jan.boegh.net/foto.htm
>
| |
Jan Bøgh (27-11-2005)
| Kommentar Fra : Jan Bøgh |
Dato : 27-11-05 18:03 |
|
waal wrote:
> "Jan Bøgh" <spamhater@nowhere> skrev i en meddelelse
> news:4389aa9a$0$8865$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>> Peter Rongsted wrote:
>>
>>> Det kunne man godt forstille sig, men det er ikke tilfældet.
>>> Blændetallet (eller på engelsk F-stop) er et teorerisk tal. I
>>> filmbranchen bruger man derfor T-stop, som netop tager højde for
>>> lystabet. T'et står for tramsmition. I en biograffilm er det
>>> vigtigt, at belysningen ikke springet, når man skifter mellem
>>> totalbilleder og nærbilleder. Derfor brugen af T-stop (der er
>>> sikkert en dansk betegnelse, men jeg kender den ikke).
>>
>> Herligt - én der faktisk ved noget om sagerne.
>> Det var præcis ovenstående, jeg eftersøgte. Og hvis jeg forstår dig
>> ret, så er F-stoppet jo i virkeligheden en fjollet skala, hvor dit
>> T-stop er det, jeg antog at sund fornuft ville føre frem til. I
>> virkeligheden burde man jo så angive en eller anden
>> kompensationsfaktor.
>>> Iøvrigt er det ikke diameteren at linsen man bruger til beregningen,
>>> men diameteren at den tilsyneladende åbning, når man ser ind i
>>> objektivet forfra.
>>
>> Og det passer fint med, at jeg udtrykkeligt skrev: En enkelt simpel
>> linse, hvor der jo netop vil være overensstemmelse mellem den sete
>> åbnihng og diameteren.
>
> Så må du jo på auktion og købe et par gode gammeldags akromatiske
> teleobjektiver, men jeg forstår ikke at de skulle være så
Hvorfor i alverden skulle jeg dog det?
Jeg har ikke på noget tidspunkt udtrykt, at mine ønsker skulle gå i den
retning.
> problematisk at acceptere at blænderækken er baseret på en simpel,
> præcis matematisk funktion der skal sikre at en given blændeværdi
Det er bestemt heller ikke problematisk at acceptere dette. Hvor for du den
tanke på?
> altid repræsenterer den samme lysmængde uanset objektiv. Hvis ikke
Jamen, det er jo netop det, der ikke er tilfældet, da F-stoprækken /ikke/
tager højde for et evt. lystab i linserne
> ville det være temmelig problematisk at bestemme den korrekte
> eksponering ved hjælp af en lysmåler.
Ja, sgu! - det er jo lige præces det, jeg skriver. Prøv nu for alvor at
læse, hvad der står i tråden.
Ind imellem får jeg fornemmelsen af, at du har så travlt med at docere din
viden, at du ikke helt fanger de indlæg, du svarer på.
mvh
jan
--
Fotoamatør af Guds (u)nåde.
PS: Nye (opdateret 11/11/2005) knipserier kan findes på
http://jan.boegh.net/foto.htm
| |
Povl H. Pedersen (27-11-2005)
| Kommentar Fra : Povl H. Pedersen |
Dato : 27-11-05 18:33 |
|
In article <4389e72f$0$8825$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>, Jan Bøgh wrote:
>
>> altid repræsenterer den samme lysmængde uanset objektiv. Hvis ikke
>
> Jamen, det er jo netop det, der ikke er tilfældet, da F-stoprækken /ikke/
> tager højde for et evt. lystab i linserne
Korrekt. En ND eller polfilter lukker mindre lys igennem, men ændrer
IKKE blænden.
| |
Jan Bøgh (27-11-2005)
| Kommentar Fra : Jan Bøgh |
Dato : 27-11-05 19:04 |
|
Povl H. Pedersen wrote:
> Korrekt. En ND eller polfilter lukker mindre lys igennem, men ændrer
> IKKE blænden.
Det er en meget sjov tråd. Jeg har altid tidligere tænkt blænde som et
udtryk for lysmængde og så med en afledet effekt på DOF. Men i virkeligheden
er blændetallet jo noget, der beskriver DOF og så mangler vi en helt anden
værdi til at fortælle hvor meget lys, vi lukker ind (T-stop?). Interessant
tanke.
mvh
jan
--
Fotoamatør af Guds (u)nåde.
PS: Nye (opdateret 11/11/2005) knipserier kan findes på
http://jan.boegh.net/foto.htm
| |
Povl H. Pedersen (27-11-2005)
| Kommentar Fra : Povl H. Pedersen |
Dato : 27-11-05 21:24 |
|
In article <4389f594$0$8799$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>, Jan Bøgh wrote:
> Povl H. Pedersen wrote:
>
>> Korrekt. En ND eller polfilter lukker mindre lys igennem, men ændrer
>> IKKE blænden.
>
> Det er en meget sjov tråd. Jeg har altid tidligere tænkt blænde som et
> udtryk for lysmængde og så med en afledet effekt på DOF. Men i virkeligheden
> er blændetallet jo noget, der beskriver DOF og så mangler vi en helt anden
> værdi til at fortælle hvor meget lys, vi lukker ind (T-stop?). Interessant
> tanke.
Problemet er i praksis ikke så stort med et moderne kamera, da lysmåleren
nok skal finde den rigtige belysning.
Men jeg er overbevist om, at såfremt du tester dine objektiver mod en hvid
væg, alle sat til f/8 og eksempelvis 1/100s, så får du en det forskel i
belysning.
Hvor skal man måle hvor meget lys der slipper igennem hvis man bruger T-stop ?
er det et gennemsnit over hele fladen (inkl. hjørner med vignettering) ?
og ved hvilken blænde ? eller er det f.eks. kun de 10% i midten ?
Vi har ikke nogen entydig målemetode, men overlader det som regel til
kameraets lysmåler, ihvertfald at udregne en basis man kan kompensere
baseret på erfaring.
| |
Bo Bjerre (27-11-2005)
| Kommentar Fra : Bo Bjerre |
Dato : 27-11-05 22:26 |
|
Povl H. Pedersen wrote:
> Men jeg er overbevist om, at såfremt du tester dine objektiver mod en hvid
> væg, alle sat til f/8 og eksempelvis 1/100s, så får du en det forskel i
> belysning.
>
> Hvor skal man måle hvor meget lys der slipper igennem hvis man bruger T-stop ?
> er det et gennemsnit over hele fladen (inkl. hjørner med vignettering) ?
> og ved hvilken blænde ? eller er det f.eks. kun de 10% i midten ?
>
> Vi har ikke nogen entydig målemetode, men overlader det som regel til
> kameraets lysmåler, ihvertfald at udregne en basis man kan kompensere
> baseret på erfaring.
Jeg ved ikke om det er relevant på dette sted, men det forholder sig jo
sådan, at hvis man bruger jo større forstørrelse man har (forhold mellem
motiv størrelse og film/chip størrelse) jo mindre lys slipper der
igennem på en given blænde. Det er almindeligt kendt for macro
objektiver, mellemringe og bælge.
Jeg blev noget overrasktet over at min 60mm macro faktisk snyder mig:
Når jeg sætter den på en given blænde og drejer fokusringen, så ændrer
den blændeoplysningen i søgeren. Man har da heller ik' andet en bøwl med
de kameraer
Bo //
| |
waal (28-11-2005)
| Kommentar Fra : waal |
Dato : 28-11-05 00:10 |
|
"Bo Bjerre" <post@fjernes-sidebanen.dk> skrev i en meddelelse
news:438a247a$0$12399$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Povl H. Pedersen wrote:
>
>> Men jeg er overbevist om, at såfremt du tester dine objektiver mod en
>> hvid
>> væg, alle sat til f/8 og eksempelvis 1/100s, så får du en det forskel i
>> belysning.
>>
>> Hvor skal man måle hvor meget lys der slipper igennem hvis man bruger
>> T-stop ?
>> er det et gennemsnit over hele fladen (inkl. hjørner med vignettering) ?
>> og ved hvilken blænde ? eller er det f.eks. kun de 10% i midten ?
>>
>> Vi har ikke nogen entydig målemetode, men overlader det som regel til
>> kameraets lysmåler, ihvertfald at udregne en basis man kan kompensere
>> baseret på erfaring.
>
> Jeg ved ikke om det er relevant på dette sted, men det forholder sig jo
> sådan, at hvis man bruger jo større forstørrelse man har (forhold mellem
> motiv størrelse og film/chip størrelse) jo mindre lys slipper der igennem
> på en given blænde. Det er almindeligt kendt for macro objektiver,
> mellemringe og bælge.
>
> Jeg blev noget overrasktet over at min 60mm macro faktisk snyder mig:
>
> Når jeg sætter den på en given blænde og drejer fokusringen, så ændrer den
> blændeoplysningen i søgeren. Man har da heller ik' andet en bøwl med de
> kameraer
Det er da kun praktisk at kameraet gør opmærksom på at det ekstra udtræk
medfører et lystab jævnfør den velkendt forlængelsesfaktor ved
næroptagelser.
For nu at vende tilbage til de omhandlede blændeværdier så er de kun
gældende med objektivet fokuseret på uendelig og lystabet kommer glidende
ved fokusering på tættere og tættere hold.
mvh
Michael
>
> Bo //
| |
Ukendt (27-11-2005)
| Kommentar Fra : Ukendt |
Dato : 27-11-05 22:45 |
|
> Korrekt. En ND eller polfilter lukker mindre lys igennem, men ændrer
> IKKE blænden.
Det er blevet en sjov tråd, denne her. Og ovenstående er stik modsat hvad
andre kloge hoveder, fx NRE svarede i sidste uge - nemli at f/8 altid er lig
f/8, uanset optik...
Jeg aner stort set ingenting om foto, men nu ved jeg sgu da snart slet ikke,
hvad jeg skal tro...
| |
Jacob (27-11-2005)
| Kommentar Fra : Jacob |
Dato : 27-11-05 23:09 |
|
"Palle Johansen" <invalid> skrev i en meddelelse
news:438a28f3$0$150$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
>> Korrekt. En ND eller polfilter lukker mindre lys igennem, men ændrer
>> IKKE blænden.
>
>
> Det er blevet en sjov tråd, denne her. Og ovenstående er stik modsat hvad
> andre kloge hoveder, fx NRE svarede i sidste uge - nemli at f/8 altid er
> lig f/8, uanset optik...
>
> Jeg aner stort set ingenting om foto, men nu ved jeg sgu da snart slet
> ikke, hvad jeg skal tro...
>
begge dele er korekt. et polfilter eller en nd filter kan betragtes som en
solbrille. mens blænden svarer til iris.
Solbrillen mindsker mængden af lys der når optikken. blænden bestemmer hvor
stor en del af optikken man bruger. og hvor meget lys der slipper igennem.
blænden ændrer DOF det gør et nd eller polfilter ikke.
Jacob
| |
Niels Riis Ebbesen (27-11-2005)
| Kommentar Fra : Niels Riis Ebbesen |
Dato : 27-11-05 23:21 |
|
Palle Johansen wrote:
> Det er blevet en sjov tråd, denne her. Og ovenstående er stik modsat hvad
> andre kloge hoveder, fx NRE svarede i sidste uge - nemli at f/8 altid er lig
> f/8, uanset optik...
Hmm... uanset hvad folk siger og mener, så er blænde 8 det samme uanset
optik, for hvis det ikke var tilældet, så kunne man jo ikke lave løse
lysmålere, der vil virke med alle kameraer og objektiver.
Den eneste undtagelse, er hvis man sætte mellemringe, en macrobælg eller
en teleconverter imellem objektiv og kamera, og/eller filtre foran
objektivet...
--
Med venlig hilsen - Niels Riis Ebbesen
http://www.niels-ebbesen.net - grafiker, fotograf & webdesigner
http://www.photo-gallery.dk - Skandinaviens største fotoarkiv
http://home3.inet.tele.dk/elgo - Links til alverdens søgemaskiner
| |
Egon Stich (28-11-2005)
| Kommentar Fra : Egon Stich |
Dato : 28-11-05 12:16 |
|
"Palle Johansen" <invalid> skrev i en meddelelse
news:438a28f3$0$150$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> > Korrekt. En ND eller polfilter lukker mindre lys igennem, men ændrer
> > IKKE blænden.
>
>
> Det er blevet en sjov tråd, denne her. Og ovenstående er stik modsat hvad
> andre kloge hoveder, fx NRE svarede i sidste uge - nemli at f/8 altid er
lig
> f/8, uanset optik...
>
> Jeg aner stort set ingenting om foto, men nu ved jeg sgu da snart slet
ikke,
> hvad jeg skal tro...
>
>
Problemet er, som før sagt, at "man" ikke sætter sig ind i sagerne.
I denne tråd er der efterhånden skrevet nok til at gøre en professor
forvirret
Der er udtrykt både fakta og det rene vrøvl.
Hvordan finde ud af, hvad man skal tro på?
LÆS BØGERNE...!!
Der kan man også finde forklaringer på lystab og indbygget kompensation.
Blænderækken er, og har i mere end 100 år defineret.
Den fungerer i praksis.
Og har altid fungeret.
Selv da vi brugte løs lysmåler. (hvad nogle forresten stadig gør)
MVH
Egon
| |
waal (27-11-2005)
| Kommentar Fra : waal |
Dato : 27-11-05 18:48 |
|
"Jan Bøgh" <spamhater@nowhere> skrev i en meddelelse
news:4389e72f$0$8825$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> waal wrote:
>> "Jan Bøgh" <spamhater@nowhere> skrev i en meddelelse
>> news:4389aa9a$0$8865$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>>> Peter Rongsted wrote:
>>>
>>>> Det kunne man godt forstille sig, men det er ikke tilfældet.
>>>> Blændetallet (eller på engelsk F-stop) er et teorerisk tal. I
>>>> filmbranchen bruger man derfor T-stop, som netop tager højde for
>>>> lystabet. T'et står for tramsmition. I en biograffilm er det
>>>> vigtigt, at belysningen ikke springet, når man skifter mellem
>>>> totalbilleder og nærbilleder. Derfor brugen af T-stop (der er
>>>> sikkert en dansk betegnelse, men jeg kender den ikke).
>>>
>>> Herligt - én der faktisk ved noget om sagerne.
>>> Det var præcis ovenstående, jeg eftersøgte. Og hvis jeg forstår dig
>>> ret, så er F-stoppet jo i virkeligheden en fjollet skala, hvor dit
>>> T-stop er det, jeg antog at sund fornuft ville føre frem til. I
>>> virkeligheden burde man jo så angive en eller anden
>>> kompensationsfaktor.
>>>> Iøvrigt er det ikke diameteren at linsen man bruger til beregningen,
>>>> men diameteren at den tilsyneladende åbning, når man ser ind i
>>>> objektivet forfra.
>>>
>>> Og det passer fint med, at jeg udtrykkeligt skrev: En enkelt simpel
>>> linse, hvor der jo netop vil være overensstemmelse mellem den sete
>>> åbnihng og diameteren.
>>
>> Så må du jo på auktion og købe et par gode gammeldags akromatiske
>> teleobjektiver, men jeg forstår ikke at de skulle være så
>
> Hvorfor i alverden skulle jeg dog det?
> Jeg har ikke på noget tidspunkt udtrykt, at mine ønsker skulle gå i den
> retning.
De passer som fod i hose til dit ønske om "den sete åbning og diameteren"
>
>> problematisk at acceptere at blænderækken er baseret på en simpel,
>> præcis matematisk funktion der skal sikre at en given blændeværdi
>
> Det er bestemt heller ikke problematisk at acceptere dette. Hvor for du
> den tanke på?
Det du skriver
>
>> altid repræsenterer den samme lysmængde uanset objektiv. Hvis ikke
>
> Jamen, det er jo netop det, der ikke er tilfældet, da F-stoprækken /ikke/
> tager højde for et evt. lystab i linserne
Det kunne du jo passende forsøge at dokumentere
>
>> ville det være temmelig problematisk at bestemme den korrekte
>> eksponering ved hjælp af en lysmåler.
>
> Ja, sgu! - det er jo lige præces det, jeg skriver. Prøv nu for alvor at
> læse, hvad der står i tråden.
Det gør jeg sandelig også
>
> Ind imellem får jeg fornemmelsen af, at du har så travlt med at docere din
> viden, at du ikke helt fanger de indlæg, du svarer på.
Er det sjovere hvis jeg spiller dum og uvidende ?
mvh
Michael
>
>
> mvh
> jan
>
> --
> Fotoamatør af Guds (u)nåde.
> PS: Nye (opdateret 11/11/2005) knipserier kan findes på
> http://jan.boegh.net/foto.htm
>
>
| |
Jan Bøgh (27-11-2005)
| Kommentar Fra : Jan Bøgh |
Dato : 27-11-05 19:20 |
|
waal wrote:
>>> Så må du jo på auktion og købe et par gode gammeldags akromatiske
>>> teleobjektiver, men jeg forstår ikke at de skulle være så
>>
>> Hvorfor i alverden skulle jeg dog det?
>> Jeg har ikke på noget tidspunkt udtrykt, at mine ønsker skulle gå i
>> den retning.
>
> De passer som fod i hose til dit ønske om "den sete åbning og
> diameteren"
Jeg har sgutte ønsket mig noget som beskrevet ovenstående. Jeg skrev at at i
forbindelse med den simple linse 'hvor der jo netop vil være
overensstemmelse mellem den sete åbnihng og diameteren'.
Det er at gøre vold på mine udsagn at forvride dem som du gør her.
>>> problematisk at acceptere at blænderækken er baseret på en simpel,
>>> præcis matematisk funktion der skal sikre at en given blændeværdi
>>
>> Det er bestemt heller ikke problematisk at acceptere dette. Hvor for
>> du den tanke på?
>
> Det du skriver
Citér eller drop din påstand. Jeg påpeger at der kan være nogle
uhensigtsmæssigheder hvilket på ingen måde er det samme som at hvae
problemer med at acceptere at blændereækken er en triviel matematisk
funktion.
>>> altid repræsenterer den samme lysmængde uanset objektiv. Hvis ikke
>>
>> Jamen, det er jo netop det, der ikke er tilfældet, da F-stoprækken
>> /ikke/ tager højde for et evt. lystab i linserne
>
> Det kunne du jo passende forsøge at dokumentere
Det er sgu da bare et spørgsmål om at udskifte det almindelige glas med et
glas, med et stort lystab (a la et ND-filter) let's say 50%. Det ændrer ikke
geometrien - og dermed blænden - men æder en bunke lys. QED!
>>> ville det være temmelig problematisk at bestemme den korrekte
>>> eksponering ved hjælp af en lysmåler.
>>
>> Ja, sgu! - det er jo lige præces det, jeg skriver. Prøv nu for alvor
>> at læse, hvad der står i tråden.
>
> Det gør jeg sandelig også
Jamen, så forstår du det bare ikke. For min formulering er ganske præcis og
skal tages bogstaveligt. Jeg skriver præcis det, jeg mener. Hvis du så ville
læse præcis, hvad der står, skulle alle muligheder for meningsfuld dialog
være til stede
>> Ind imellem får jeg fornemmelsen af, at du har så travlt med at
>> docere din viden, at du ikke helt fanger de indlæg, du svarer på.
>
> Er det sjovere hvis jeg spiller dum og uvidende ?
Nej, nej - jeg har skam respekt for din viden.
Problemet er sådan set ikke at jeg er i tvivl om din viden om objektiver og
optisk geometri er ganske dyb.
Problemet er at du tilsyneladende ikke altid læser det, du svarer på,
hvorfor svarene ind i mellem er i vest uanset at spørgsmålet blev stillet i
øst! Eller endnu værre - og det hiver mig op af stolen: Du pådutter andre
(in casu mig) nogle udsagn, du selv opfinder for derefter at nedgøre disse
udsagn. Og det afskyr jeg at blive udsat for.
mvh
Jan
--
Fotoamatør af Guds (u)nåde.
PS: Nye (opdateret 11/11/2005) knipserier kan findes på
http://jan.boegh.net/foto.htm
| |
waal (27-11-2005)
| Kommentar Fra : waal |
Dato : 27-11-05 19:45 |
|
"Jan Bøgh" <spamhater@nowhere> skrev i en meddelelse
news:4389f930$0$8813$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> waal wrote:
>
>>>> Så må du jo på auktion og købe et par gode gammeldags akromatiske
>>>> teleobjektiver, men jeg forstår ikke at de skulle være så
>>>
>>> Hvorfor i alverden skulle jeg dog det?
>>> Jeg har ikke på noget tidspunkt udtrykt, at mine ønsker skulle gå i
>>> den retning.
>>
>> De passer som fod i hose til dit ønske om "den sete åbning og
>> diameteren"
>
> Jeg har sgutte ønsket mig noget som beskrevet ovenstående. Jeg skrev at at
> i forbindelse med den simple linse 'hvor der jo netop vil være
> overensstemmelse mellem den sete åbnihng og diameteren'.
> Det er at gøre vold på mine udsagn at forvride dem som du gør her.
>
>>>> problematisk at acceptere at blænderækken er baseret på en simpel,
>>>> præcis matematisk funktion der skal sikre at en given blændeværdi
>>>
>>> Det er bestemt heller ikke problematisk at acceptere dette. Hvor for
>>> du den tanke på?
>>
>> Det du skriver
>
> Citér eller drop din påstand. Jeg påpeger at der kan være nogle
> uhensigtsmæssigheder hvilket på ingen måde er det samme som at hvae
> problemer med at acceptere at blændereækken er en triviel matematisk
> funktion.
>
>>>> altid repræsenterer den samme lysmængde uanset objektiv. Hvis ikke
>>>
>>> Jamen, det er jo netop det, der ikke er tilfældet, da F-stoprækken
>>> /ikke/ tager højde for et evt. lystab i linserne
>>
>> Det kunne du jo passende forsøge at dokumentere
>
> Det er sgu da bare et spørgsmål om at udskifte det almindelige glas med et
> glas, med et stort lystab (a la et ND-filter) let's say 50%. Det ændrer
> ikke geometrien - og dermed blænden - men æder en bunke lys. QED!
Pjat, du skriver reelt at de blændetal fabrikanterne bruger ikke passer.
>
>>>> ville det være temmelig problematisk at bestemme den korrekte
>>>> eksponering ved hjælp af en lysmåler.
>>>
>>> Ja, sgu! - det er jo lige præces det, jeg skriver. Prøv nu for alvor
>>> at læse, hvad der står i tråden.
>>
>> Det gør jeg sandelig også
>
> Jamen, så forstår du det bare ikke. For min formulering er ganske præcis
> og skal tages bogstaveligt. Jeg skriver præcis det, jeg mener. Hvis du så
> ville læse præcis, hvad der står, skulle alle muligheder for meningsfuld
> dialog være til stede
>
>>> Ind imellem får jeg fornemmelsen af, at du har så travlt med at
>>> docere din viden, at du ikke helt fanger de indlæg, du svarer på.
>>
>> Er det sjovere hvis jeg spiller dum og uvidende ?
>
> Nej, nej - jeg har skam respekt for din viden.
> Problemet er sådan set ikke at jeg er i tvivl om din viden om objektiver
> og optisk geometri er ganske dyb.
> Problemet er at du tilsyneladende ikke altid læser det, du svarer på,
> hvorfor svarene ind i mellem er i vest uanset at spørgsmålet blev stillet
> i øst! Eller endnu værre - og det hiver mig op af stolen: Du pådutter
> andre (in casu mig) nogle udsagn, du selv opfinder for derefter at nedgøre
> disse udsagn. Og det afskyr jeg at blive udsat for.
Det lugter nu mere af at du kun vil stryges med hårene og ikke tåler at
blive "sagt imod", noget man ikke iøvrigt ikke behøver at diskutere med dig
for at opdage.
For lige at gøre det krystalklart, jeg "opfinder" ikke påstande.
mvh
Michael
>
>
>
> mvh
> Jan
>
> --
> Fotoamatør af Guds (u)nåde.
> PS: Nye (opdateret 11/11/2005) knipserier kan findes på
> http://jan.boegh.net/foto.htm
>
| |
Jan Bøgh (28-11-2005)
| Kommentar Fra : Jan Bøgh |
Dato : 28-11-05 15:06 |
|
waal wrote:
> Pjat, du skriver reelt at de blændetal fabrikanterne bruger ikke
> passer.
Og du fremturer med at lægge folk ord i munden, der ikke er belæg for. Du
læser indlægget som fanden læser biblen - men på den anden side set, er det
jo også meget lettere at argumentere mod påstande man selv opfinder. Sådan
har demagoger gjort i årtusinder.
>> Nej, nej - jeg har skam respekt for din viden.
>> Problemet er sådan set ikke at jeg er i tvivl om din viden om
>> objektiver og optisk geometri er ganske dyb.
>> Problemet er at du tilsyneladende ikke altid læser det, du svarer på,
>> hvorfor svarene ind i mellem er i vest uanset at spørgsmålet blev
>> stillet i øst! Eller endnu værre - og det hiver mig op af stolen: Du
>> pådutter andre (in casu mig) nogle udsagn, du selv opfinder for
>> derefter at nedgøre disse udsagn. Og det afskyr jeg at blive udsat
>> for.
>
> Det lugter nu mere af at du kun vil stryges med hårene og ikke tåler
> at blive "sagt imod", noget man ikke iøvrigt ikke behøver at
> diskutere med dig for at opdage.
Tjae, det har du jo fremført før - uden at du af den grund har ret. Jeg vil
gerne tales i mod, men jeg vil IKKE tillægges synspunkter, jeg ikke har. Og
det er en teknik, du i udpræget grad benytter.
> For lige at gøre det krystalklart, jeg "opfinder" ikke påstande.
Ja, så ved jeg ikke hvad du vil kalde det. Gør du ikke, så har du et problem
med semantikken - for det er tilsyneladende ikke muligt at skrive noget, som
du ikke fordrejer.
EOD herfra - diskussionen bidrager ikke mere med viden, men er blevet til
mudderkastning. Og det gider jeg ikke.
mvh
Jan
--
Fotoamatør af Guds (u)nåde.
PS: Nye (opdateret 11/11/2005) knipserier kan findes på
http://jan.boegh.net/foto.htm
| |
Povl H. Pedersen (24-11-2005)
| Kommentar Fra : Povl H. Pedersen |
Dato : 24-11-05 23:36 |
|
In article <4386232e$0$41141$14726298@news.sunsite.dk>, Claus Petersen wrote:
>
> Blænde 1 vil sige at der ikke er nogen "modstand" i lysgennemgangen. Altså
> fuldt lys. En blænde 2 er så egentlig en halvering af lyset, så blænde 2
> svarer til ½ mængde lys. Og så fremdeles. Blænde 8 er f.eks. 1/8 af
> lysmængden.
Men man kan også lave objektiver der er "hurtigere" end blænde 1.
Hvis man gør et f/1.0 objektiv kortere, men stadig er i stand til at
fokusere lyset - så ændre forholdet mellem hullet og bærndvidden.
Canon havde vist engang en f/0.95. Jeg ved ikke om gammeldags
lysforstærkende udstyr også er hurtigere end f/1.0.
| |
waal (25-11-2005)
| Kommentar Fra : waal |
Dato : 25-11-05 00:20 |
|
"Povl H. Pedersen" <povlhp@acomputer.home.terminal.dk> skrev i en meddelelse
news:slrndocg2s.220.povlhp@ip100.home.terminal.dk...
> In article <4386232e$0$41141$14726298@news.sunsite.dk>, Claus Petersen
> wrote:
>>
>> Blænde 1 vil sige at der ikke er nogen "modstand" i lysgennemgangen.
>> Altså
>> fuldt lys. En blænde 2 er så egentlig en halvering af lyset, så blænde 2
>> svarer til ½ mængde lys. Og så fremdeles. Blænde 8 er f.eks. 1/8 af
>> lysmængden.
>
> Men man kan også lave objektiver der er "hurtigere" end blænde 1.
> Hvis man gør et f/1.0 objektiv kortere, men stadig er i stand til at
> fokusere lyset - så ændre forholdet mellem hullet og bærndvidden.
>
> Canon havde vist engang en f/0.95. Jeg ved ikke om gammeldags
> lysforstærkende udstyr også er hurtigere end f/1.0.
Det kommer an på objektivets lysstyrke og den efetrfølgende elektriske
forstærkning.
mvh
Michael
>
| |
Bo Bjerre (25-11-2005)
| Kommentar Fra : Bo Bjerre |
Dato : 25-11-05 07:41 |
|
waal wrote:
> "Povl H. Pedersen" <povlhp@acomputer.home.terminal.dk> skrev i en meddelelse
> news:slrndocg2s.220.povlhp@ip100.home.terminal.dk...
>
>>In article <4386232e$0$41141$14726298@news.sunsite.dk>, Claus Petersen
>>wrote:
>>
>>>Blænde 1 vil sige at der ikke er nogen "modstand" i lysgennemgangen.
>>>Altså
>>>fuldt lys. En blænde 2 er så egentlig en halvering af lyset, så blænde 2
>>>svarer til ½ mængde lys. Og så fremdeles. Blænde 8 er f.eks. 1/8 af
>>>lysmængden.
>>
>>Men man kan også lave objektiver der er "hurtigere" end blænde 1.
>>Hvis man gør et f/1.0 objektiv kortere, men stadig er i stand til at
>>fokusere lyset - så ændre forholdet mellem hullet og bærndvidden.
>>
>>Canon havde vist engang en f/0.95. Jeg ved ikke om gammeldags
>>lysforstærkende udstyr også er hurtigere end f/1.0.
>
>
> Det kommer an på objektivets lysstyrke og den efetrfølgende elektriske
> forstærkning.
Der er ikke noget der hedder elektrisk forstærkning i et objektiv.
Bo //
| |
waal (25-11-2005)
| Kommentar Fra : waal |
Dato : 25-11-05 10:02 |
|
"Bo Bjerre" <post@fjernes-sidebanen.dk> skrev i en meddelelse
news:4386b1f5$0$12399$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> waal wrote:
>> "Povl H. Pedersen" <povlhp@acomputer.home.terminal.dk> skrev i en
>> meddelelse news:slrndocg2s.220.povlhp@ip100.home.terminal.dk...
>>
>>>In article <4386232e$0$41141$14726298@news.sunsite.dk>, Claus Petersen
>>>wrote:
>>>
>>>>Blænde 1 vil sige at der ikke er nogen "modstand" i lysgennemgangen.
>>>>Altså
>>>>fuldt lys. En blænde 2 er så egentlig en halvering af lyset, så blænde 2
>>>>svarer til ½ mængde lys. Og så fremdeles. Blænde 8 er f.eks. 1/8 af
>>>>lysmængden.
>>>
>>>Men man kan også lave objektiver der er "hurtigere" end blænde 1.
>>>Hvis man gør et f/1.0 objektiv kortere, men stadig er i stand til at
>>>fokusere lyset - så ændre forholdet mellem hullet og bærndvidden.
>>>
>>>Canon havde vist engang en f/0.95. Jeg ved ikke om gammeldags
>>>lysforstærkende udstyr også er hurtigere end f/1.0.
>>
>>
>> Det kommer an på objektivets lysstyrke og den efetrfølgende elektriske
>> forstærkning.
>
> Der er ikke noget der hedder elektrisk forstærkning i et objektiv.
Men det er der i den elektronik der er bygget sammen med objektivet, det er
derfor jeg skrev "efterfølgende forstærkning". Et eksempel kan ses her
http://www.kamera-digital.com/forum/viewtopic.php?TopicID=5552 Dyret går
under navnet N-Mirotar
mvh
Michael
>
> Bo //
| |
Bo Bjerre (25-11-2005)
| Kommentar Fra : Bo Bjerre |
Dato : 25-11-05 10:30 |
|
waal wrote:
> Men det er der i den elektronik der er bygget sammen med objektivet, det er
> derfor jeg skrev "efterfølgende forstærkning". Et eksempel kan ses her
> http://www.kamera-digital.com/forum/viewtopic.php?TopicID=5552 Dyret går
> under navnet N-Mirotar
Du har her fundet en virkelig specialitet, der fungerer som militærets
natkikkerter. Den kan ikke lave farvebilleder, og er en teknik, der kan
bruges til alm. fotografering. Derfor er den ikke et svar på det
oprindelige spm.
Bo //
| |
waal (25-11-2005)
| Kommentar Fra : waal |
Dato : 25-11-05 12:35 |
|
"Bo Bjerre" <post@fjernes-sidebanen.dk> skrev i en meddelelse
news:4386d99f$0$11700$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> waal wrote:
>
>> Men det er der i den elektronik der er bygget sammen med objektivet, det
>> er derfor jeg skrev "efterfølgende forstærkning". Et eksempel kan ses
>> her http://www.kamera-digital.com/forum/viewtopic.php?TopicID=5552 Dyret
>> går under navnet N-Mirotar
>
> Du har her fundet en virkelig specialitet, der fungerer som militærets
> natkikkerter. Den kan ikke lave farvebilleder, og er en teknik, der kan
> bruges til alm. fotografering. Derfor er den ikke et svar på det
> oprindelige spm.
Det er et svar på spørgsmålet om der eksisterer objektiver med elektronisk
forstærkning, og det gør der, til overflod beregnet til et almindeligt 35mm
kamerasystem.
Et objektivs blænde (den relative blændeåbning) er defineret som "den
absolutte blændediameter" / brændvidden hvilket er lig en brøk med
blændediameteren i tælleren og brændvidden i nævneren. Brøken forkortes så
tælleren er lig 1 (1:X) eller (f:X) hvilket er de blændetal (det
blændetalssystem) vi kender fra dagligt brug.
Der har været andre blændetalssystemer, men det ovenfor beskrevne er det
system der bruges og længere er den vel ikke. Det er jo ikke anderledes end
at brugsvand måles i kubikmeter, bilernes speedometer er inddelt i km/t og
bygningstømmer dimensioneret i danske tommer - en standardiseret måleenhed.
mvh
Michael
>
> Bo //
| |
KNL DtP (25-11-2005)
| Kommentar Fra : KNL DtP |
Dato : 25-11-05 23:50 |
|
"Palle Johansen" <invalid> skrev i en meddelelse
news:43861e63$0$140$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Jeg har fået at vide at min sigma zoom er skarpest ved blænde 8.
Det lyder ganske sandsynligt. Normalt snakker man om, at et objektiv
tegner skarpest, når det blændes to trin ned. Hvis dit objektiv har
største blændeåbning på f/4, så vil to trins nedblænding give f/8.
Prøv dog istedet at lave et par testskud og se, hvilke giver det bedste
skarphed/opløsning. Jeg har lavet et testark til formålet. Du kan hente
den her: www.knl-dtp.dk/download
> Gælder det også for en canon ef 50mm f/1.8 - eller er den lige skarp
ved
> alle blænder/et andet blændetal ?
Hvor objektivets "sweet spot" ligger afhænger helt af den enkelte model,
men ofte gælder reglen med to trins nedbænding. Dog er et par hundedyre
teleobjektiver specielt optimeret til at yde deres bedste på fuld
blændeåbning (f/2.8 og f/4.0), da de oftes vil blive brugt her.
Et normalt objektiv vil ikke tegne særlig skarpt ved fuld blændeåbning.
Ved at blæde lidt ned forbedres dette væsenligt, og efter to eller tre
trin tegner det optimalt. Herefter begynder det at gå ned ad bakke igen.
Derfor gælder det om at undgå de helt ekstreme blændeåbninger på
objektiver, hvis man ønsker optimal skarphed og opløsning. Husk også at
tænke på dybdeskarpheden!
> Hvordan regner man egentlig et blændetal ud ? Er det fx vha. det lys
der
> kommer igennem, eller er det slet og ret hullets størelse el.a
Udtrykket "f/2.8" betyder egentlig "brændevidden divideret med faktor
2,8". Dvs. at på et 50 mm objektiv, så har blændehullet en diameter på
17,9 mm, når det er blændet ned til f/2.8. Vælges en større blænde
(f.eks. f/2.0) bliver resultatet 25 mm, hvilket altså lukker mere lys
igennem (helt præcist dobbelt så meget = et blændetrin).
> Er blænde8 i et optik. = blænde8 i et andet optik. Eller kan man ikke
> samligne på den måde.
En indstilling på f/8.0 lukker lige meget lys igennem hvad enten det sker
på et 24-70 mm zoomobjektiv eller en 600 mm tele. Så f/8.0 er faktisk
f/8.0 - hvis vi alene ser på lysstyrken.
Hvis du er frisk på lidt mere læsning, så er her en lille artikel om
emnet:
http://asp.fotobasen.dk/?page=49&mode=showarticle&id=37
MVH
Kristian
www.knl-dtp.dk
| |
Bo Bjerre (26-11-2005)
| Kommentar Fra : Bo Bjerre |
Dato : 26-11-05 08:55 |
|
KNL DtP wrote:
> Udtrykket "f/2.8" betyder egentlig "brændevidden divideret med faktor
> 2,8". Dvs. at på et 50 mm objektiv, så har blændehullet en diameter på
> 17,9 mm, når det er blændet ned til f/2.8.
Så vil jeg meteg gerne have dig til at forklare, HVAD er blændhullet??
Bo //
| |
KNL DtP (26-11-2005)
| Kommentar Fra : KNL DtP |
Dato : 26-11-05 16:28 |
|
"Bo Bjerre" <post@fjernes-sidebanen.dk> skrev i en meddelelse
news:438814b4$0$12400$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Så vil jeg meteg gerne have dig til at forklare, HVAD er blændhullet??
Blændethullet er den åbning, som blændelamellerne i objektivet danner, når
de lukker (blænder) ned:
http://www.doitpoms.ac.uk/tlplib/DD1-6/images/df-aperture.jpg
Jo flere lameller, desto finere cirkel dannes der. Hvis der kun er fire,
bliver hullet næsten firkantet. Et fint rundt hul giver vist også en flot
bokeh, mener jeg.
Ved fuld blændeåbning står lamellerne helt åbent, så der slipper mest
muligt lys igennem. Diameteren fra kant til kant er dermed selve
blændehullet, som sammen med den aktuelle brændevidde bestemmer den
effektive blænde, f.eks. f/5.6.
Da de fleste moderne objektiver har elektronisk styret blænde, kan det
være svært at se den i funktion, med mindre man bruger DoF-knappen og
kigger igennem frontlinsen på objektivet.
Hvis du har et gammelt objektiv fra et forstørrelsesapparat liggende, hvor
man manuelt kan indstille blænden (enten i faste trin eller helt
glidende), kan du tydeligt se blændehullet og størrelsen af dette.
MVH
Kristian
www.knl-dtp.dk
| |
Bo Bjerre (26-11-2005)
| Kommentar Fra : Bo Bjerre |
Dato : 26-11-05 17:39 |
|
KNL DtP wrote:
>>Så vil jeg meteg gerne have dig til at forklare, HVAD er blændhullet??
>
>
> Blændethullet er den åbning, som blændelamellerne i objektivet danner, når
> de lukker (blænder) ned:
Den forklaring PASSER IKKE.
I så fald skulle min 600mm bl 4 være mere end 15 cm i diameter, der hvor
blænden sidder. Den er kun65mm målt UDVENDIGT på optikken. Altså mindre
end 5cm indvendigt. Hvordan vilo du forklare det ??
Bo //
| |
Jacob (26-11-2005)
| Kommentar Fra : Jacob |
Dato : 26-11-05 18:25 |
|
"Bo Bjerre" <post@fjernes-sidebanen.dk> skrev i en meddelelse
news:43888fb5$0$11671$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> KNL DtP wrote:
>
>>>Så vil jeg meteg gerne have dig til at forklare, HVAD er blændhullet??
>>
>>
>> Blændethullet er den åbning, som blændelamellerne i objektivet danner,
>> når
>> de lukker (blænder) ned:
>
> Den forklaring PASSER IKKE.
>
> I så fald skulle min 600mm bl 4 være mere end 15 cm i diameter, der hvor
> blænden sidder. Den er kun65mm målt UDVENDIGT på optikken. Altså mindre
> end 5cm indvendigt. Hvordan vilo du forklare det ??
>
> Bo //
Jo den er god nok Bo.
lyset bliver mere og mere fokuseret jo længere du kommer igennem objektivet.
hvis du kigger igennem det forfra så kan du se at det ligner en tunnel. helt
uden indsnævringer.
Jacob
| |
Bo Bjerre (26-11-2005)
| Kommentar Fra : Bo Bjerre |
Dato : 26-11-05 18:32 |
|
Jacob wrote:
> "Bo Bjerre" <post@fjernes-sidebanen.dk> skrev i en meddelelse
> news:43888fb5$0$11671$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>
>>KNL DtP wrote:
>>
>>
>>>>Så vil jeg meteg gerne have dig til at forklare, HVAD er blændhullet??
>>>
>>>
>>>Blændethullet er den åbning, som blændelamellerne i objektivet danner,
>>>når
>>>de lukker (blænder) ned:
>>
>>Den forklaring PASSER IKKE.
>>
>>I så fald skulle min 600mm bl 4 være mere end 15 cm i diameter, der hvor
>>blænden sidder. Den er kun65mm målt UDVENDIGT på optikken. Altså mindre
>>end 5cm indvendigt. Hvordan vilo du forklare det ??
>>
>>Bo //
>
> Jo den er god nok Bo.
> lyset bliver mere og mere fokuseret jo længere du kommer igennem objektivet.
> hvis du kigger igennem det forfra så kan du se at det ligner en tunnel. helt
> uden indsnævringer.
Jo, men det ændrer jo ikke ved at Kristian skriver at det er lamellernes
diameter. De sidder INDE i røret, og det er stadig IKKe over 15 cm i
diameter, som han påstår de skal være.
Min def. på max blænde er frontlinsens diameter delt med brændvidden. Og
den passe ikke med Kristians påstand, men holder til gengæld på alle de
Nikon objektiver, jeg har her i huset.
Bo //
Bo //
| |
KNL DtP (26-11-2005)
| Kommentar Fra : KNL DtP |
Dato : 26-11-05 19:03 |
|
"Bo Bjerre" <post@fjernes-sidebanen.dk> skrev i en meddelelse
news:43889c21$0$8100$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Min def. på max blænde er frontlinsens diameter delt med brændvidden.
Hvordan justerer man så blænden? Ved at ændre på frontlinsens diameter?
Nej vel.
Uanset hvilke tricks objektivdesignerne kan lave, som Mogens også påpeger,
så er det i sidste ende blænden og størrelsen af denne, som bestemmer
"største blændeåbning" og muligheden for at vælge forskellige blænder.
Jeg tror man skal vælge at se på optik sådan lidt generelt, for
teknologien og teorien bag er i dag så avanceret og kompliceret, at med
mindre man har studeret det særdeles grundt og kender alt til brydninger i
linseelementer og alle de optiske unoder, der kan opstå ved dannelsen af
billeder, bliver det meget hurtigt ret langhåret.
Blænde 4 på dit 600 mm objektiv lukker jo nøjagtig lige så meget lys
igennem, som et 50 mm f/1.4 objektiv gør, når det er blændet tre stop
ned - uanset hvordan de opfindsomme designere har fået det klemt ind i
paprøret.
MVH
Kristian
www.knl-dtp.dk
| |
Bo Bjerre (26-11-2005)
| Kommentar Fra : Bo Bjerre |
Dato : 26-11-05 20:05 |
|
KNL DtP wrote:
>>Min def. på max blænde er frontlinsens diameter delt med brændvidden.
>
> Hvordan justerer man så blænden? Ved at ændre på frontlinsens diameter?
> Nej vel.
Nej, man anbringer en variabel åbning i brændplanet.
> Uanset hvilke tricks objektivdesignerne kan lave, som Mogens også påpeger,
> så er det i sidste ende blænden og størrelsen af denne, som bestemmer
> "største blændeåbning" og muligheden for at vælge forskellige blænder.
Nej, største åbning bestemmes udelukkende af hvor stort areal
frontlinsen har. Ellers var der jo ikke nogen grund til at lave en
frontlinse på 150mm i diameter, hvis man bare kunne lave en lamelsamling
med en stor åbning. Arealet af frontlinsen bestemmet hvor meget lys man
kan indsamle. De er nøjagtigt den samme bølgeteori, der gør at en TV
parabol med en stor diameter har et bedre signal end een med et lille
areal. Der er Maxwells ligninger og Snell's lov, er beskriver optik.
resten er ren geometri.
> Jeg tror man skal vælge at se på optik sådan lidt generelt, for
> teknologien og teorien bag er i dag så avanceret og kompliceret, at med
> mindre man har studeret det særdeles grundt og kender alt til brydninger i
> linseelementer og alle de optiske unoder, der kan opstå ved dannelsen af
> billeder, bliver det meget hurtigt ret langhåret.
Nej, det er stadig naturlovene, der gælder, uanset hvordan designerne
opfører sig.
> Blænde 4 på dit 600 mm objektiv lukker jo nøjagtig lige så meget lys
> igennem, som et 50 mm f/1.4 objektiv gør, når det er blændet tre stop
> ned - uanset hvordan de opfindsomme designere har fået det klemt ind i
> paprøret.
Beklager: Nikon bruger ikke "pap", de bygger dem, som man byggede
kanonløb i gamle dage. Man tager en stor klods metal og sætter den i en
drejebænk, og så... Herefter forsyner man den med store glasklodser...
Derfor er Nikon's grej ikke letvægts, smart eller... det er SOLIDT.
Uanset hvad der sker er naturlovene de samme, og hvis du kan påvise at
de ikke gælder, vil jeg gerne høre om det
Bo //
| |
KNL DtP (26-11-2005)
| Kommentar Fra : KNL DtP |
Dato : 26-11-05 18:31 |
|
"Bo Bjerre" <post@fjernes-sidebanen.dk> skrev i en meddelelse
news:43888fb5$0$11671$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Den forklaring PASSER IKKE.
Okay.
> I så fald skulle min 600mm bl 4 være mere end 15 cm i diameter, der hvor
> blænden sidder.
Er du sikker på, at den reele brændeivdde er 600 mm (og ikke blot
forstørrelsen)? Noget optik (f.eks. med meget lille brændevidde) har en
teoretisk brændevidde og en reel. Hvis den teoretiske brændeivdde (f.eks.
8 eller 10 mm) skulle gælde i virkeligheden, ville det give problemer med
at have det inde i objektivet, så det ikke stak ind i kameraethuset.
> Den er kun65mm målt UDVENDIGT på optikken. Altså mindre
> end 5cm indvendigt. Hvordan vilo du forklare det ??
Jeg kan godt se problemet, for med en blændeåbning på 50 mm, burde dit
objektiv jo kun være en 200 mm (50 mm * 4). Mon ikke man laver optiske
fiksfakserier på objektiver med lange brændevidder?
Hvordan forklarer du da blænden, brændevidden og størrelsen af hullet?
MVH
Kristian
www.knl-dtp.dk
| |
Mogens Hansen (26-11-2005)
| Kommentar Fra : Mogens Hansen |
Dato : 26-11-05 18:41 |
|
"KNL DtP" <knl_dtp@hotmail.com> wrote in message
news:43889bc1$0$78282$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
[8<8<8<]
> Hvordan forklarer du da blænden, brændevidden og størrelsen af hullet?
Problemet er at optik designere er utilregnelige
En 600 mm er ikke 600 mm lang.
En Canon 17-40mm/4.0 har en frontlinse på ca. 52mm, og frontlinsens diameter
ændrer sig ikke når man zoomer, selvom blændeværdien er konstant
De bruger alle mulige feje trick, som gør at de almindelige sammenhænge
gælder godt nok for en enkelt sfærisk linse.
Men det er ikke fuldstændigt nøjagtigt, fordi designerne "snyder" - men
alligevel er de gode at kende.
Venlig hilsen
Mogens Hansen
| |
Bo Bjerre (26-11-2005)
| Kommentar Fra : Bo Bjerre |
Dato : 26-11-05 19:00 |
|
Mogens Hansen wrote:
> "KNL DtP" <knl_dtp@hotmail.com> wrote in message
> news:43889bc1$0$78282$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>
> [8<8<8<]
>
>>Hvordan forklarer du da blænden, brændevidden og størrelsen af hullet?
>
>
> Problemet er at optik designere er utilregnelige
>
> En 600 mm er ikke 600 mm lang.
Jeg forholder mig udelukkende til den brøndvidde optikken har. Ikke til
den fysiske længde af "klumpen".
Den 600mm jeg forholder mig til giver en forstørrelse på 10:1 på omkring
6 meters afstand. Dermed må den "oplevede" brændvidde være 600mm. Om den
rent fysisk er stor eller meget stor er i den sammenhæng ikke
interessant. Den er TUNG ad helvede til, og bliver kun luftet ved
særlige lejligheder...
Bo //
| |
Mogens Hansen (26-11-2005)
| Kommentar Fra : Mogens Hansen |
Dato : 26-11-05 19:21 |
|
"Bo Bjerre" <post@fjernes-sidebanen.dk> wrote in message
news:4388a2ac$0$8068$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
[8<8<8<]
> Om den rent fysisk er stor eller meget stor er i den sammenhæng ikke
> interessant. Den er TUNG ad helvede til, og bliver kun luftet ved særlige
> lejligheder...
Den må være meget lækker at have ved særligt festlige lejligheder
Venlig hilsen
Mogens Hanen
| |
Bo Bjerre (26-11-2005)
| Kommentar Fra : Bo Bjerre |
Dato : 26-11-05 19:54 |
|
Mogens Hansen wrote:
> "Bo Bjerre" <post@fjernes-sidebanen.dk> wrote in message
> news:4388a2ac$0$8068$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>
> [8<8<8<]
>
>>Om den rent fysisk er stor eller meget stor er i den sammenhæng ikke
>>interessant. Den er TUNG ad helvede til, og bliver kun luftet ved særlige
>>lejligheder...
>
>
> Den må være meget lækker at have ved særligt festlige lejligheder
Jeg bruger den kun til naturoptagelser, og det kan vel næppe kaldes
"festligt" (der går mange timer med at ligge på luhr)
Uhyret vejer pænt over 8kg, med kamerahus og UV filter. Dertil kommer
stativ, kaffekande og madpakke. Man beslutter simpelthen, at det er DEN
man tager med, når man skal knipse simple registreringer af forskellige
fugle.
Bo //
| |
Povl H. Pedersen (26-11-2005)
| Kommentar Fra : Povl H. Pedersen |
Dato : 26-11-05 22:27 |
|
In article <43889e2d$0$67260$157c6196@dreader2.cybercity.dk>, Mogens Hansen wrote:
>
>
> En 600 mm er ikke 600 mm lang.
> En Canon 17-40mm/4.0 har en frontlinse på ca. 52mm, og frontlinsens diameter
> ændrer sig ikke når man zoomer, selvom blændeværdien er konstant
Men, den overholder reglerne om minimum frontlinsestørrelse.
Jeg har en 24-70 f/2.8L, den er specielt derved, at ved 24mm er den
lang, og ved 70mm er den kort. Altså omvendt af det normale. Men det
giver bedre udnyttelse af modlysblænden.
Hvordan det laves forstår jeg ikke.
| |
waal (27-11-2005)
| Kommentar Fra : waal |
Dato : 27-11-05 00:05 |
|
"Povl H. Pedersen" <povlhp@acomputer.home.terminal.dk> skrev i en meddelelse
news:slrndohko7.28f.povlhp@ip108.home.terminal.dk...
> In article <43889e2d$0$67260$157c6196@dreader2.cybercity.dk>, Mogens
> Hansen wrote:
>>
>>
>> En 600 mm er ikke 600 mm lang.
>> En Canon 17-40mm/4.0 har en frontlinse på ca. 52mm, og frontlinsens
>> diameter
>> ændrer sig ikke når man zoomer, selvom blændeværdien er konstant
>
> Men, den overholder reglerne om minimum frontlinsestørrelse.
>
> Jeg har en 24-70 f/2.8L, den er specielt derved, at ved 24mm er den
> lang, og ved 70mm er den kort. Altså omvendt af det normale. Men det
> giver bedre udnyttelse af modlysblænden.
>
> Hvordan det laves forstår jeg ikke.
Retrofukus, korte brændvidder hvor der ikke er plads pga. spejl m.v. er i
virkeligheden omvendte teleobjektiver. Det er bl.a. det trick der som
bivirkning giver den irriterende forvrængning der især i supervidvinkler og
zoomobjektiver er så svær at få has på. Til gengæld var de mange
zoomkonstruktioner næppe blevet til mere end ideer og drømme hvis det hele
stadig skulle udregnes på papir med blyant og regnestok
Hvis man sammenligner med vidvinkler til målsøgerkameraer hvor objektivet
reelt sidder inde i kamerahuset er forvrængningen her stort set ikke
eksisterende. Det gælder f.eks Canons gamle 19mm (leica gevind) der også
kunne fås (1964) med FL fatning, incl.løs søger da spejlet skulle være
klappet op. Prisen er et større lystab i hjørnerne da baglinsen kun er få mm
fra filmplanet.
Et ægte teleobjektiv er faktisk et uægte teleobjektiv med en indbygget
telekonverter (spredende element/linsegruppe bagerst) Retrofokusobjektiver
(vidvinkler/zoom) har det spredende element forest og det samlende bagerst.
Et uægte teleobjektiv som i de gode gamle dage er en frontgruppe bestående
af 2 eller 3 linser + blænden helt ude i næsen, resten er et tomt rør.
Konstruktioner som både Canon, Nikon, Leitz, Zeiss og Novoflex har haft på
programmet også i nyere tid (frem til 70'erne).
Et normalobjektiv til storformat kan jo godt have en brændvidde på 300mm
uden at være et teleobjektiv, det kan meget vel et dobbelt Gauss objektiv af
samme type som en 50mm til 23x36, bare med en længere brændvidde.
Her kan man se den skematiske opbygning af forskellige objektiver, hvor
blænden er placeret og hvor uhåndterlige uægte teleobjektiver er
http://www.mir.com.my/rb/photography/companies/canon/fdresources/fllenses/index.htm
mvh
Michael
>
| |
Jan Bøgh (27-11-2005)
| Kommentar Fra : Jan Bøgh |
Dato : 27-11-05 13:54 |
|
Mogens Hansen wrote:
> De bruger alle mulige feje trick, som gør at de almindelige
> sammenhænge gælder godt nok for en enkelt sfærisk linse.
> Men det er ikke fuldstændigt nøjagtigt, fordi designerne "snyder" -
> men alligevel er de gode at kende.
Et eller andet sted, er det vel hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i en
simpel sfærisk linse - forstørrelsesglasset. Og at et objektiv opfører sig
som en 600 mm må vel så opfattes sådan at den mht. billeddannelsen 'svarer'
til det, der kunne opnås med en enkeltlinse med en brændvidde på 600 mm -
men med et hav af linser til at kompensere for de fysisk betingede
problemer, der er med den simple linse (CA, difraktion, diffusion,
afbildning af et krumt billedplan på en plan flade osv osv.)
mvh
Jan
--
Fotoamatør af Guds (u)nåde.
PS: Nye (opdateret 11/11/2005) knipserier kan findes på
http://jan.boegh.net/foto.htm
| |
Bo Bjerre (26-11-2005)
| Kommentar Fra : Bo Bjerre |
Dato : 26-11-05 18:54 |
|
KNL DtP wrote:
> Jeg kan godt se problemet, for med en blændeåbning på 50 mm, burde dit
> objektiv jo kun være en 200 mm (50 mm * 4). Mon ikke man laver optiske
> fiksfakserier på objektiver med lange brændevidder?
> Hvordan forklarer du da blænden, brændevidden og størrelsen af hullet?
"Klumpen", som jeg omtaler er denne:
http://www.mir.com.my/rb/photography/companies/nikon/nikkoresources/telephotos/600mm.htm
og jeg er IKKE i tvivl om at brændvidden passer rimeligt. Når jeg sætter
den på et F4 hus (24x36) får jeg en 10:1 afbildning på ca 6 meter (et
billedfelt, lidt større en et ark A4)
Lysstyrken er jeg heller ikke itvivl om, da jeg har taget mange 100ASA
film med den.
Der, hvor jeg har en anden opfattelse er, at det ikke er "lamelhullet"'s
diameter. Hvis jeg måler den forreste linse's diameter, passer det
perfekt: den er lidt over 152mm. Gør jeg det samme ved min 180mm bl.
2.8, skulle den holde 64mm, og den holder ca 66mm i diameter af frontlinsen.
Blænden (lamelsamlingen) sidder jo i brændplanet, og så skal vi vel
igang med noget geometri for at finde ud af hvor stor den skal være, for
at kunne begrænse lyset yderligere.
Jeg har arbejdet en del med optiske fibre og optik til lasere, så jeg
skal muligvis tilbage til mine gamle notater og lærebøger, hvis jeg ska
"afhøres" yderligere
Bo //
| |
KNL DtP (26-11-2005)
| Kommentar Fra : KNL DtP |
Dato : 26-11-05 20:06 |
|
"Bo Bjerre" <post@fjernes-sidebanen.dk> skrev i en meddelelse
news:4388a14d$0$8068$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> "Klumpen", som jeg omtaler er denne:
Det var ellers noget af en krabat - med en kampvægt på 6,3 kg er jo ikke
ligefrem en man stikker i lommen.
> og jeg er IKKE i tvivl om at brændvidden passer rimeligt.
Det var vist en dårlig formulering fra min side. Jeg prøver lige igen :)
Mit spørgsmålet gik på, om der nu også er 600 mm fra brændpunktet et sted
i objektivet til filmplanet. Telen står opgivet til at være 460 mm i total
længde, hvilket umuliggør at den reele brændeivdde kan være 600 mm. Altså
må vi konkludere, at objektiver ikke nødvendigvis har den brændevidde
(målt fra brændpunkt til filmplan), som deres forstørrelsesgrad ellers
leverer.
Ovenstående synes jeg passer meget godt i tråd med den måling du lavede,
hvor dit 600 mm f/4 objektiv maks. kunne være 50 mm ved blændeanordningen.
For hvis dit 600 mm teleobjektiv reelt ikke har en brændevidde på 600 mm,
behøver blændeåbningen ved f/4 jo heller ikke være de 150 mm. Hvis
åbningen i virkeligheden er 50 mm, er den reele brændevidde nok omkring de
200 mm. At den så opfører sig som en 600 mm kan vi takke
objektivdesignerne for :)
> Der, hvor jeg har en anden opfattelse er, at det ikke er "lamelhullet"'s
> diameter. Hvis jeg måler den forreste linse's diameter, passer det
> perfekt: den er lidt over 152mm.
Ren spekulation: Kunne man forestille sig, at for at lave en 600 mm f/4,
så *skal* frontlinsens diamater svare til teoretisk brændevidde divideret
med 4. Hvis fronten er mindre kan den jo ikke lukke så meget lys igennem,
og opfylder dermed ikke "f/4-kravet".
Har lige kigget siden du linkede til med store Nikkor-tele igennem, og de
600 mm f/4 udgaver de lister op har alle en diameter på mellem 160-170 mm,
hvilket passer med kravet (150 mm). En 600 mm f/5.6 har således kun en
front på 130 mm, hvilket igen passer med kravet (107 mm). En 300 mm f/2.0
har tilsvarende en front på 160, som atter svarer til kravet (150 mm).
Dine egne målinger på andre opjektiver kunne også understøtte dette,
nemlig at frontlisen minimum skal have samme diameter som største
blændeåbning "burde" have. At den største blændeåbning i virkeligheden er
langt mindre, og at den reele brændevidde ligeledes ikke passer til det
værdi, der er opgivet til det pågældende objektiv, gør ikke noget, da de
forholdsmæssigt passer fint.
Hvis objektivdesignerne ikke har havde nået til, hvor de er i dag, burde
et 600 mm objektiv jo *minimum* være 60 cm langt og 15 cm tykt næsten helt
ind til fatningen.
> Jeg har arbejdet en del med optiske fibre og optik til lasere, så jeg
> skal muligvis tilbage til mine gamle notater og lærebøger, hvis jeg ska
> "afhøres" yderligere
He he - ja, det kunne være sjovt hvis vi fik afklaret ovenstående.
MVH
Kristian
www.knl-dtp.dk
| |
Bo Bjerre (26-11-2005)
| Kommentar Fra : Bo Bjerre |
Dato : 26-11-05 20:42 |
|
KNL DtP wrote:
>>"Klumpen", som jeg omtaler er denne:
> Det var ellers noget af en krabat - med en kampvægt på 6,3 kg er jo ikke
> ligefrem en man stikker i lommen.
-ikke de lommer jeg har...
>>og jeg er IKKE i tvivl om at brændvidden passer rimeligt.
> Mit spørgsmålet gik på, om der nu også er 600 mm fra brændpunktet et sted
> i objektivet til filmplanet. Telen står opgivet til at være 460 mm i total
> længde, hvilket umuliggør at den reele brændeivdde kan være 600 mm. Altså
> må vi konkludere, at objektiver ikke nødvendigvis har den brændevidde
> (målt fra brændpunkt til filmplan), som deres forstørrelsesgrad ellers
> leverer.
-det jeg har gjort er at teste at der ved en afstand på 6 meter er en
forstørrele på 10:1, hvilket svarer til at jeg har et billedfelt på ca
10 gange film/chip dimensionerne. Og det passer på såvel film som
digitalhus. (det er ubehabeligt med digi-huset. Ca en A5 side på 6
meters afstand..
Jeg medgiver at selve apparatet ikke er 600mm langt, men lidt kortere.
> Ren spekulation: Kunne man forestille sig, at for at lave en 600 mm f/4,
> så *skal* frontlinsens diamater svare til teoretisk brændevidde divideret
> med 4. Hvis fronten er mindre kan den jo ikke lukke så meget lys igennem,
> og opfylder dermed ikke "f/4-kravet".
Ja, lige netop vand på min mølle: Frontlinsens areal sætter den fysiske
begrænsning for hvor mange fotoner, der kan fanges. Ellers var der ingen
fysisk grund til at lave den så stor. Det koster en hulens bunke skejser...
> Har lige kigget siden du linkede til med store Nikkor-tele igennem, og de
> 600 mm f/4 udgaver de lister op har alle en diameter på mellem 160-170 mm,
> hvilket passer med kravet (150 mm). En 600 mm f/5.6 har således kun en
> front på 130 mm, hvilket igen passer med kravet (107 mm). En 300 mm f/2.0
> har tilsvarende en front på 160, som atter svarer til kravet (150 mm).
>
> Dine egne målinger på andre opjektiver kunne også understøtte dette,
> nemlig at frontlisen minimum skal have samme diameter som største
> blændeåbning "burde" have. At den største blændeåbning i virkeligheden er
> langt mindre, og at den reele brændevidde ligeledes ikke passer til det
> værdi, der er opgivet til det pågældende objektiv, gør ikke noget, da de
> forholdsmæssigt passer fint.
Netop derfor anbringer man lamellerne i brændplanet.
> He he - ja, det kunne være sjovt hvis vi fik afklaret ovenstående.
Må jeg skrive det lige ud: jeg gider ikke at gå i kælderen og grave det
frem. Dertil kommer at jeg skal til at læse min teori op. Det er ca 8 år
siden, jeg arbejdede med laseroptik. Naturlovene har sikkert ikke ændret
sig siden dengang, selv om vi har fået en anden regering )
Bo //
| |
waal (27-11-2005)
| Kommentar Fra : waal |
Dato : 27-11-05 00:24 |
|
"Bo Bjerre" <post@fjernes-sidebanen.dk> skrev i en meddelelse
news:4388ba8e$0$8068$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> KNL DtP wrote:
>
>>>"Klumpen", som jeg omtaler er denne:
>> Det var ellers noget af en krabat - med en kampvægt på 6,3 kg er jo ikke
>> ligefrem en man stikker i lommen.
>
> -ikke de lommer jeg har...
>
>>>og jeg er IKKE i tvivl om at brændvidden passer rimeligt.
>
>> Mit spørgsmålet gik på, om der nu også er 600 mm fra brændpunktet et sted
>> i objektivet til filmplanet. Telen står opgivet til at være 460 mm i
>> total
>> længde, hvilket umuliggør at den reele brændeivdde kan være 600 mm. Altså
>> må vi konkludere, at objektiver ikke nødvendigvis har den brændevidde
>> (målt fra brændpunkt til filmplan), som deres forstørrelsesgrad ellers
>> leverer.
>
> -det jeg har gjort er at teste at der ved en afstand på 6 meter er en
> forstørrele på 10:1, hvilket svarer til at jeg har et billedfelt på ca 10
> gange film/chip dimensionerne. Og det passer på såvel film som digitalhus.
> (det er ubehabeligt med digi-huset. Ca en A5 side på 6 meters afstand..
>
> Jeg medgiver at selve apparatet ikke er 600mm langt, men lidt kortere.
>
>> Ren spekulation: Kunne man forestille sig, at for at lave en 600 mm f/4,
>> så *skal* frontlinsens diamater svare til teoretisk brændevidde divideret
>> med 4. Hvis fronten er mindre kan den jo ikke lukke så meget lys igennem,
>> og opfylder dermed ikke "f/4-kravet".
>
> Ja, lige netop vand på min mølle: Frontlinsens areal sætter den fysiske
> begrænsning for hvor mange fotoner, der kan fanges. Ellers var der ingen
> fysisk grund til at lave den så stor. Det koster en hulens bunke
> skejser...
Bl. a. for at minimere vignettering. Det er næsten grotesk på
retrofokusobjektiver hvor objektivet er længere end brændvidden, her kan
frontlinsen være flere gange brændvidden. Prøv at kigge gennem en vidvinkel
uden for og bagdæksel, når du kommer ud i en hvis vinkel så er "hullet" ikke
længere en cirkel. Blænder du ned kan du give vinklen et nøk til. Det er
bl.a. her fårene bliver skilt fra bukkene, især korte brændvidder og zoom
Når vi taler moderne objektiver så er det fysiske objektiv ikke nødvendigvis
det samme som det "imaginære" optiske objektiv.
mvh
Michael
>
>
>> Har lige kigget siden du linkede til med store Nikkor-tele igennem, og de
>> 600 mm f/4 udgaver de lister op har alle en diameter på mellem 160-170
>> mm,
>> hvilket passer med kravet (150 mm). En 600 mm f/5.6 har således kun en
>> front på 130 mm, hvilket igen passer med kravet (107 mm). En 300 mm f/2.0
>> har tilsvarende en front på 160, som atter svarer til kravet (150 mm).
>>
>> Dine egne målinger på andre opjektiver kunne også understøtte dette,
>> nemlig at frontlisen minimum skal have samme diameter som største
>> blændeåbning "burde" have. At den største blændeåbning i virkeligheden er
>> langt mindre, og at den reele brændevidde ligeledes ikke passer til det
>> værdi, der er opgivet til det pågældende objektiv, gør ikke noget, da de
>> forholdsmæssigt passer fint.
>
> Netop derfor anbringer man lamellerne i brændplanet.
>
> > He he - ja, det kunne være sjovt hvis vi fik afklaret ovenstående.
>
> Må jeg skrive det lige ud: jeg gider ikke at gå i kælderen og grave det
> frem. Dertil kommer at jeg skal til at læse min teori op. Det er ca 8 år
> siden, jeg arbejdede med laseroptik. Naturlovene har sikkert ikke ændret
> sig siden dengang, selv om vi har fået en anden regering )
>
> Bo //
| |
Mogens Hansen (26-11-2005)
| Kommentar Fra : Mogens Hansen |
Dato : 26-11-05 20:51 |
|
"KNL DtP" <knl_dtp@hotmail.com> wrote in message
news:4388b206$0$78279$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
[8<8<8<]
> Mit spørgsmålet gik på, om der nu også er 600 mm fra brændpunktet et sted
> i objektivet til filmplanet. Telen står opgivet til at være 460 mm i total
> længde, hvilket umuliggør at den reele brændeivdde kan være 600 mm.
Det optiske midtpunk ligger bare uden for det fysiske objektiv.
Det samme gør sig gældende for vidvinkelobjektiver til SLR kameraer- der
ligger det optiske midtpunkt bare uden for det fysiske objektiv i den anden
ende.
Venlig hilsen
Mogens Hansen
| |
Bo Bjerre (26-11-2005)
| Kommentar Fra : Bo Bjerre |
Dato : 26-11-05 20:57 |
|
Mogens Hansen wrote:
> Det optiske midtpunk ligger bare uden for det fysiske objektiv.
> Det samme gør sig gældende for vidvinkelobjektiver til SLR kameraer- der
> ligger det optiske midtpunkt bare uden for det fysiske objektiv i den anden
> ende.
Ja, men jeg kan ikke huske geometri og matematik for det. Har du et
net-sted, hvor jeg kan genopfriske min lærdom ?
Bo //
| |
Mogens Hansen (26-11-2005)
| Kommentar Fra : Mogens Hansen |
Dato : 26-11-05 21:17 |
|
"Bo Bjerre" <post@fjernes-sidebanen.dk> wrote in message
news:4388bdf3$0$8068$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
[8<8<8<]
> Har du et net-sted, hvor jeg kan genopfriske min lærdom ?
Nej - desværre.
Venlig hilsen
Mogens Hansen
| |
waal (27-11-2005)
| Kommentar Fra : waal |
Dato : 27-11-05 01:04 |
|
"Bo Bjerre" <post@fjernes-sidebanen.dk> skrev i en meddelelse
news:4388a14d$0$8068$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> KNL DtP wrote:
>
>> Jeg kan godt se problemet, for med en blændeåbning på 50 mm, burde dit
>> objektiv jo kun være en 200 mm (50 mm * 4). Mon ikke man laver optiske
>> fiksfakserier på objektiver med lange brændevidder?
>
>> Hvordan forklarer du da blænden, brændevidden og størrelsen af hullet?
>
> "Klumpen", som jeg omtaler er denne:
>
> http://www.mir.com.my/rb/photography/companies/nikon/nikkoresources/telephotos/600mm.htm
>
> og jeg er IKKE i tvivl om at brændvidden passer rimeligt. Når jeg sætter
> den på et F4 hus (24x36) får jeg en 10:1 afbildning på ca 6 meter (et
> billedfelt, lidt større en et ark A4)
>
> Lysstyrken er jeg heller ikke itvivl om, da jeg har taget mange 100ASA
> film med den.
Som en lille krølle på historien har jeg gravet nogle målinger frem (Akuell
Fotografi 1994)
Canon EF 300/2.8 (286mm -1 bl. i kanten)
Minolta AF 300/2.8 APO (290mm -1.1/4 i kanten)
Nikon AF 180/2.8 ED (180mm -1 bl. i kanten, vignetterinsfri ved bl.8)
Nikon AF 300/4.0 ED (298mm -1 bl. i kanten)
alle 3 300mm objektiver har stadigt mellem 1/4 og en 1/2 blændes tab i
kanten ved blænde 8. så noget tyder på at den opgivne lysstyrke kun holder i
midten
Samme test rummer iøvrigt en masse telekonvertere og de eneste der ikke gør
mere skade end gavn er Canon EF 1.4x og Minolta AF 1.4x APO. med de
respektive 2x lige efter. Nikons AF konvertere er ikke med (kun de gamle
manuelle)
mvh
Michael
>
> Der, hvor jeg har en anden opfattelse er, at det ikke er "lamelhullet"'s
> diameter. Hvis jeg måler den forreste linse's diameter, passer det
> perfekt: den er lidt over 152mm. Gør jeg det samme ved min 180mm bl. 2.8,
> skulle den holde 64mm, og den holder ca 66mm i diameter af frontlinsen.
>
> Blænden (lamelsamlingen) sidder jo i brændplanet, og så skal vi vel igang
> med noget geometri for at finde ud af hvor stor den skal være, for at
> kunne begrænse lyset yderligere.
>
> Jeg har arbejdet en del med optiske fibre og optik til lasere, så jeg skal
> muligvis tilbage til mine gamle notater og lærebøger, hvis jeg ska
> "afhøres" yderligere
>
> Bo //
| |
Jan Bøgh (27-11-2005)
| Kommentar Fra : Jan Bøgh |
Dato : 27-11-05 14:10 |
|
waal wrote:
> Samme test rummer iøvrigt en masse telekonvertere og de eneste der
> ikke gør mere skade end gavn
Desværre en erfaring, vi er mange, der har gjort. Men et eller andet sted er
telekonverteren vel også et forsøg på at benytte en generel løsning på nogle
meget specifikke problemer. Personligt er den eneste TC, jeg har haft gode
oplevelser med en TC fremstillet til et helt specifikt objektiv - og så er
der jo ikke længere tale om en generelt anvendeligt optik.
mvh
Jan
--
Fotoamatør af Guds (u)nåde.
PS: Nye (opdateret 11/11/2005) knipserier kan findes på
http://jan.boegh.net/foto.htm
| |
waal (27-11-2005)
| Kommentar Fra : waal |
Dato : 27-11-05 18:35 |
|
"Jan Bøgh" <spamhater@nowhere> skrev i en meddelelse
news:4389b0ae$0$8819$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> waal wrote:
>
>> Samme test rummer iøvrigt en masse telekonvertere og de eneste der
>> ikke gør mere skade end gavn
>
> Desværre en erfaring, vi er mange, der har gjort. Men et eller andet sted
> er telekonverteren vel også et forsøg på at benytte en generel løsning på
> nogle meget specifikke problemer. Personligt er den eneste TC, jeg har
> haft gode oplevelser med en TC fremstillet til et helt specifikt
> objektiv - og så er der jo ikke længere tale om en generelt anvendeligt
> optik.
Men det er der desværre nogle fabrikanter der gerne vil signalere. Det var
faktisk ganske fornuftigt at Canon i sin tid kun solgte FL-F 300mm2.8 og FD
300mm2.8 objektiverne incl. den specielle 2x konverter der var tilpasset
objektivet.
mvh
Michael
>
> mvh
> Jan
>
> --
> Fotoamatør af Guds (u)nåde.
> PS: Nye (opdateret 11/11/2005) knipserier kan findes på
> http://jan.boegh.net/foto.htm
>
| |
Jan Bøgh (27-11-2005)
| Kommentar Fra : Jan Bøgh |
Dato : 27-11-05 13:49 |
|
KNL DtP wrote:
> Jeg kan godt se problemet, for med en blændeåbning på 50 mm, burde dit
> objektiv jo kun være en 200 mm (50 mm * 4). Mon ikke man laver optiske
> fiksfakserier på objektiver med lange brændevidder?
>
>
> Hvordan forklarer du da blænden, brændevidden og størrelsen af hullet?
Der er jo ingen grund til at blacere blænden der, hvor frontlinsen er
placeret. For det første sidder frontlinsen der jo allerede og dernæst
skal den være grumme stor. Derfor er det hensigtsmæssigt at placere den
længere tilbage i objektivhuset, hvor stålen er samlet i forhold til ved den
første lysindsamlende linse.
mvh
Jan
--
Fotoamatør af Guds (u)nåde.
PS: Nye (opdateret 11/11/2005) knipserier kan findes på
http://jan.boegh.net/foto.htm
| |
Bo Bjerre (27-11-2005)
| Kommentar Fra : Bo Bjerre |
Dato : 27-11-05 13:59 |
|
Jan Bøgh wrote:
> KNL DtP wrote:
>
>
>>Jeg kan godt se problemet, for med en blændeåbning på 50 mm, burde dit
>>objektiv jo kun være en 200 mm (50 mm * 4). Mon ikke man laver optiske
>>fiksfakserier på objektiver med lange brændevidder?
>>
>>
>>Hvordan forklarer du da blænden, brændevidden og størrelsen af hullet?
>
>
> Der er jo ingen grund til at blacere blænden der, hvor frontlinsen er
> placeret. For det første sidder frontlinsen der jo allerede og dernæst
> skal den være grumme stor. Derfor er det hensigtsmæssigt at placere den
> længere tilbage i objektivhuset, hvor stålen er samlet i forhold til ved den
> første lysindsamlende linse.
Er det ikke normalt, at blænden sidder i brændplanet ?
Bo //
| |
Egon Stich (27-11-2005)
| Kommentar Fra : Egon Stich |
Dato : 27-11-05 16:44 |
|
Hvorfor læser i dog ikke nogle bøger om konstruktion og virkemåde for
optikker?
Det er nu engang ikke alt, man sådan lige kan finde på nettet.
MVH
Egon
| |
Jan Bøgh (27-11-2005)
| Kommentar Fra : Jan Bøgh |
Dato : 27-11-05 18:04 |
|
Egon Stich wrote:
> Hvorfor læser i dog ikke nogle bøger om konstruktion og virkemåde for
> optikker?
> Det er nu engang ikke alt, man sådan lige kan finde på nettet.
Men det nærmer sig, hvis man hved hvordan man skal finde det!
mvh
Jan
--
Fotoamatør af Guds (u)nåde.
PS: Nye (opdateret 11/11/2005) knipserier kan findes på
http://jan.boegh.net/foto.htm
| |
Egon Stich (28-11-2005)
| Kommentar Fra : Egon Stich |
Dato : 28-11-05 12:34 |
|
"Jan Bøgh" <spamhater@nowhere> skrev i en meddelelse
news:4389e768$0$8823$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Egon Stich wrote:
> > Hvorfor læser i dog ikke nogle bøger om konstruktion og virkemåde for
> > optikker?
> > Det er nu engang ikke alt, man sådan lige kan finde på nettet.
>
> Men det nærmer sig, hvis man hved hvordan man skal finde det!
>
> mvh
> Jan
>
> --
> Fotoamatør af Guds (u)nåde.
> PS: Nye (opdateret 11/11/2005) knipserier kan findes på
> http://jan.boegh.net/foto.htm
>
>
Biblioteket.
Start med at finde de bøger, Ansel Adams har skrevet.
Han kommer også ind på teknik.
Men skal man virkelig "i bund":
Jost J. Marchesi: Handbuch der Fotografie.
Udførlig indføring i optikkens grundlag.
ISBN: 3-7231-0024-4
Alan Horder:
The manual of photography.
Focal Press.
ISBN: 0-240-50737-1
En særdeles god bog.
Gammel nok, til at være udførlig.
Handbuch der Phototechnik.
Forlag: Jena und Halle. 1963.
Østysk bog.
De var særdeles omfattende og præcise i DDR, når det gjaldt fagbøger.
I det hele taget, må man nok sige, at tysk faglitteratur slår alt andet.
Det ringeste er dansk.
Ikke fordi vi er specielt dumme her til lands, men fordi vi er et lille
sprogområde.
Der er ikke penge i det, så det eneste vi selv har, er nærmest Anders And-
agtig litteratur.
Med et par enkelte næsten hæderlige undtagelser.
Politikens gamle fotobøger var udmærkede til grundindførelse, men kom aldrig
i dybden.
De nyere udgaver bærer præg af tidens forfladigelse.
(Forøvrigt har jeg, reklame, jeg ved det, nogle bøger på foto privat.
Der kan man også hente noget)
MVH
Egon.
| |
Niels Riis Ebbesen (28-11-2005)
| Kommentar Fra : Niels Riis Ebbesen |
Dato : 28-11-05 13:38 |
|
Egon Stich wrote:
> Biblioteket.
> Start med at finde de bøger, Ansel Adams har skrevet.
> Han kommer også ind på teknik.
>
> Men skal man virkelig "i bund":
>
> Jost J. Marchesi: Handbuch der Fotografie.
> Udførlig indføring i optikkens grundlag.
> ISBN: 3-7231-0024-4
>
> Alan Horder:
> The manual of photography.
> Focal Press.
> ISBN: 0-240-50737-1
> En særdeles god bog.
> Gammel nok, til at være udførlig.
>
> Handbuch der Phototechnik.
> Forlag: Jena und Halle. 1963.
> Østysk bog.
> De var særdeles omfattende og præcise i DDR, når det gjaldt fagbøger.
Hvis man er til seriøs læsning, så kan jeg anbefale Fotoskole af Andreas
Feininger, den gennemgår alle de basale teknikker, det er grundlæggende
fotografi på et meget avanceret niveau.
Bogen er fra 1962 så der er ikke ret mange farvebilleder, den er til
gengæld spækket med S/H-billeder, og det er billeder der holder, de få
der arbejder analogt vil virkelig kunne hente noget.
Den bedste anbefaling er vel, at den i mange år var undervisningsbog på
fagskolen for fagfotograf lærlinge.
Bogen er fra før ISBN-numrernes tid, så I må nøjes med titel, forfatter
og forlag, og den skal nok bestilles hjem.
Titel: Fotoskole
Forfatter: Andreas Feininger
Oversat til dansk af: H.B.J. Cramer
Forlag: Grafisk Forlag 1962
PS: En Google-søgning på hans billeder giver pænt mange hit.
http://images.google.com/images?q=Andreas+Feininger&hl=da&btnG=S%C3%B8g+i+billeder
--
Med venlig hilsen - Niels Riis Ebbesen
http://www.niels-ebbesen.net - grafiker, fotograf & webdesigner
http://www.photo-gallery.dk - Skandinaviens største fotoarkiv
http://home3.inet.tele.dk/elgo - Links til alverdens søgemaskiner
| |
Egon Stich (28-11-2005)
| Kommentar Fra : Egon Stich |
Dato : 28-11-05 15:22 |
|
"Niels Riis Ebbesen" <info@niels-ebbesen.net> skrev i en meddelelse
news:438AFA21.9010304@niels-ebbesen.net...
>
>
> Egon Stich wrote:
>
> > Biblioteket.
> > Start med at finde de bøger, Ansel Adams har skrevet.
> > Han kommer også ind på teknik.
> >
> > Men skal man virkelig "i bund":
> >
> > Jost J. Marchesi: Handbuch der Fotografie.
> > Udførlig indføring i optikkens grundlag.
> > ISBN: 3-7231-0024-4
> >
> > Alan Horder:
> > The manual of photography.
> > Focal Press.
> > ISBN: 0-240-50737-1
> > En særdeles god bog.
> > Gammel nok, til at være udførlig.
> >
> > Handbuch der Phototechnik.
> > Forlag: Jena und Halle. 1963.
> > Østysk bog.
> > De var særdeles omfattende og præcise i DDR, når det gjaldt fagbøger.
>
>
>
> Hvis man er til seriøs læsning, så kan jeg anbefale Fotoskole af Andreas
> Feininger, den gennemgår alle de basale teknikker, det er grundlæggende
> fotografi på et meget avanceret niveau.
>
> Bogen er fra 1962 så der er ikke ret mange farvebilleder, den er til
> gengæld spækket med S/H-billeder, og det er billeder der holder, de få
> der arbejder analogt vil virkelig kunne hente noget.
>
> Den bedste anbefaling er vel, at den i mange år var undervisningsbog på
> fagskolen for fagfotograf lærlinge.
>
> Bogen er fra før ISBN-numrernes tid, så I må nøjes med titel, forfatter
> og forlag, og den skal nok bestilles hjem.
>
> Titel: Fotoskole
> Forfatter: Andreas Feininger
> Oversat til dansk af: H.B.J. Cramer
> Forlag: Grafisk Forlag 1962
>
> PS: En Google-søgning på hans billeder giver pænt mange hit.
>
http://images.google.com/images?q=Andreas+Feininger&hl=da&btnG=S%C3%B8g+i+billeder
>
Den bog du refererer til, er en bearbejdet oversættelse af en af Feiningers
lærebøger.
Den handler mest om selve fotograferingen.
Det tekniske er "barberet" lidt.
Men en glimrende bog på dansk.
Ønsker nogen ar erhverve den, se på dk.foto.privat.
MVH
Egon
| |
waal (27-11-2005)
| Kommentar Fra : waal |
Dato : 27-11-05 18:55 |
|
"Egon Stich" <stich-foto@stich-foto.dk> skrev i en meddelelse
news:12lif.243$fx5.103@news.get2net.dk...
>
> Hvorfor læser i dog ikke nogle bøger om konstruktion og virkemåde for
> optikker?
> Det er nu engang ikke alt, man sådan lige kan finde på nettet.
Du har vel ikke set reolernes indhold ? Mine ved jeg du ikke har luret i, og
det samme gælder sikkert medskribenternes.
mvh
Michael
>
> MVH
> Egon
>
>
| |
Egon Stich (28-11-2005)
| Kommentar Fra : Egon Stich |
Dato : 28-11-05 12:41 |
|
"waal" <waal@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:4389f2d3$0$184$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "Egon Stich" <stich-foto@stich-foto.dk> skrev i en meddelelse
> news:12lif.243$fx5.103@news.get2net.dk...
> >
> > Hvorfor læser i dog ikke nogle bøger om konstruktion og virkemåde for
> > optikker?
> > Det er nu engang ikke alt, man sådan lige kan finde på nettet.
>
> Du har vel ikke set reolernes indhold ? Mine ved jeg du ikke har luret i,
og
> det samme gælder sikkert medskribenternes.
>
> mvh
> Michael
> >
Så forstår jeg ikke alle de "løse påstande", der florerer, når der tales
optikker.
Det er da helt legalt, at nogle spørger.
Problemet er, at der uvægerligt kommer en masse ikke eller halvt fordøjet
viden, som nybegyndere, og andre, bliver forvirrede af.
Hvis man nøjedes med at skrive, hvad man VED, og ikke hvad man mener at
vide, kunne det være rart.
Vi har da set exempler på "selvopfundne" teorier i tråden.
Teorien og praktikken om objektiver er mere omfattende end som så, og kan
næppe forklares i få liniers mails.
Det er derfor, jeg anbefaler bøger.
For at hjælpe de seriøst interesserede, ikke for at være "højrøvet".
MVH
Egon
| |
Jan Bøgh (28-11-2005)
| Kommentar Fra : Jan Bøgh |
Dato : 28-11-05 15:10 |
|
Egon Stich wrote:
> Hvis man nøjedes med at skrive, hvad man VED, og ikke hvad man mener
> at vide, kunne det være rart.
....eller i det mindste gøre opmærksom på hvornår der er tale om viden og
hvornår det er personlige meninger. Men ellers er jeg uhyre enig.
mvh
jan
--
Fotoamatør af Guds (u)nåde.
PS: Nye (opdateret 11/11/2005) knipserier kan findes på
http://jan.boegh.net/foto.htm
| |
waal (27-11-2005)
| Kommentar Fra : waal |
Dato : 27-11-05 18:10 |
|
"Bo Bjerre" <post@fjernes-sidebanen.dk> skrev i en meddelelse
news:4389ad7c$0$4820$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Jan Bøgh wrote:
>> KNL DtP wrote:
>>
>>
>>>Jeg kan godt se problemet, for med en blændeåbning på 50 mm, burde dit
>>>objektiv jo kun være en 200 mm (50 mm * 4). Mon ikke man laver optiske
>>>fiksfakserier på objektiver med lange brændevidder?
>>>
>>>
>>>Hvordan forklarer du da blænden, brændevidden og størrelsen af hullet?
>>
>>
>> Der er jo ingen grund til at blacere blænden der, hvor frontlinsen er
>> placeret. For det første sidder frontlinsen der jo allerede og
>> dernæst skal den være grumme stor. Derfor er det hensigtsmæssigt at
>> placere den længere tilbage i objektivhuset, hvor stålen er samlet i
>> forhold til ved den første lysindsamlende linse.
>
> Er det ikke normalt, at blænden sidder i brændplanet ?
Teoretisk set skal den sidde i det optiske midterplan. Går vi tilbage til
det simple objektiv med en bikonveks samlelinse er det ikke mulig da optiske
midterplan er midt i linsen. Eksempler på en optimal anbringelse af blænden
er symmetriske objektiver som f.eks traditionelle "normalobjektiver" og
forstørrelsesobjektiver.
Der er ikke noget "brændplan" men 2 brændpunkter (forreste og bagerste)
Brændpunkterne ligger på en linie (den optiske akse) vinkelret på det
optiske midterplan.
mvh
Michael
>
> Bo //
| |
Ukendt (26-11-2005)
| Kommentar Fra : Ukendt |
Dato : 26-11-05 09:14 |
| | |
Bo Bjerre (26-11-2005)
| Kommentar Fra : Bo Bjerre |
Dato : 26-11-05 17:40 |
|
Palle Johansen wrote:
> Tak Kristian - du har skrevet et godt svar, der er til at forstå
Muligvis, men jeg kan ikke få det til at passe med virkeligheden...
Bo //
| |
|
|