|
| Har vi vundet hævd? Fra : Torben Jensen |
Dato : 19-11-05 11:44 |
|
Goddag alle sammen
Vores nabo skal til at bygge et nyt hus. Det gamle er revet ned. I
forbindelse med byggeriet har der været en landinspektør ude for at
markere husets placering på grunden.
Landmåleren kunne kun finde en enkelt skelpæl og afsatte derfor de
øvrige. En af disse blev sat 60 cm ind på vores grund! Med andre ord har
vi iflg. naboen et stykke af deres grund. Yderligere står der en hæk i
det som vi troede var skellet, og den går ikke lige at flytte.
Spørgsmålet er om vi har vundet hævd? De faktiske forhold har været
sådan her i omkring 40 år, og ingen har anet at skellet var anderledes
ider der ikke var skelpæle. Den de fandt lå 15 cm under jorden.
Hvordan skal vi forholde os? Hvis vi har vundet hævd, vil vi jo gerne
handle inden de begynder at bygge huset!
Med venlig hilsen
Torben
| |
KNT (19-11-2005)
| Kommentar Fra : KNT |
Dato : 19-11-05 11:49 |
|
Snak med Jeres advokat - det er vist det eneste sted i har en chance for
seriøs rådgvining.
Knud
"Torben Jensen" <want@no.spam> skrev i en meddelelse
news:dlmvmi$1pio$1@newsbin.cybercity.dk...
> Goddag alle sammen
>
> Vores nabo skal til at bygge et nyt hus. Det gamle er revet ned. I
> forbindelse med byggeriet har der været en landinspektør ude for at
> markere husets placering på grunden.
>
> Landmåleren kunne kun finde en enkelt skelpæl og afsatte derfor de
> øvrige. En af disse blev sat 60 cm ind på vores grund! Med andre ord har
> vi iflg. naboen et stykke af deres grund. Yderligere står der en hæk i
> det som vi troede var skellet, og den går ikke lige at flytte.
>
> Spørgsmålet er om vi har vundet hævd? De faktiske forhold har været
> sådan her i omkring 40 år, og ingen har anet at skellet var anderledes
> ider der ikke var skelpæle. Den de fandt lå 15 cm under jorden.
>
> Hvordan skal vi forholde os? Hvis vi har vundet hævd, vil vi jo gerne
> handle inden de begynder at bygge huset!
>
> Med venlig hilsen
> Torben
>
>
| |
Torben Jensen (19-11-2005)
| Kommentar Fra : Torben Jensen |
Dato : 19-11-05 12:46 |
|
KNT wrote:
> Snak med Jeres advokat - det er vist det eneste sted i har en chance for
> seriøs rådgvining.
>
Tak for svaret. Nu har vi desværre ingen advokat, og meningen med mit
indlæg er blot at få en pejling af om der er noget at gøre - heriblandt
at hyre en advoket
Torben
| |
KNT (19-11-2005)
| Kommentar Fra : KNT |
Dato : 19-11-05 13:05 |
|
Du kan ikke hurtigt nok få fat i en advokat - start med en kort konsultation
og hør hvad din ret er - vurder derefter om du vil sætte alt ind på det. Men
find dog en advokat - her får du intet andet end ævl og bævl.
Knud
"Torben Jensen" <want@no.spam> skrev i en meddelelse
news:dln395$1sme$1@newsbin.cybercity.dk...
> KNT wrote:
>
>> Snak med Jeres advokat - det er vist det eneste sted i har en chance for
>> seriøs rådgvining.
>>
>
> Tak for svaret. Nu har vi desværre ingen advokat, og meningen med mit
> indlæg er blot at få en pejling af om der er noget at gøre - heriblandt at
> hyre en advoket
>
> Torben
| |
zillyink (19-11-2005)
| Kommentar Fra : zillyink |
Dato : 19-11-05 12:48 |
|
Torben Jensen wrote:
> Vores nabo skal til at bygge et nyt hus. Det gamle er revet
> ned. I
> forbindelse med byggeriet har der været en landinspektør ude
> for at
> markere husets placering på grunden.
>
> Landmåleren kunne kun finde en enkelt skelpæl og afsatte derfor
> de
> øvrige. En af disse blev sat 60 cm ind på vores grund! Med
> andre
> ord har vi iflg. naboen et stykke af deres grund. Yderligere
> står
> der en hæk i det som vi troede var skellet, og den går ikke
> lige at
> flytte.
> Spørgsmålet er om vi har vundet hævd? De faktiske forhold har
> været
> sådan her i omkring 40 år, og ingen har anet at skellet var
> anderledes ider der ikke var skelpæle. Den de fandt lå 15 cm
> under
> jorden.
> Hvordan skal vi forholde os? Hvis vi har vundet hævd, vil vi jo
> gerne handle inden de begynder at bygge huset!
------------------------------------------------------------------------------------------
Jeg citerer fra www.ret-raad.dk:
Hvornår opnår man "hævd" på en ting?
En person (A) udvider sin etablerede vej ind til sin ejendom.
Udvidelsen medfører, at vejens bredde bliver udvidet med to meter
og disse to meter er inde på naboens (B) ejendom. Naboen klager
ikke over denne udvidelse, men hvor lang tid går der før A kan
kræve "hævd" på denne vejudvidelse og B ikke kan kræve vejen
reguleret tilbage?
Indehaver, Advokat (H) Palle Elholm, Ret&Råd Hammel svarer:
Den korteste tid, hvor man kan vinde hævd på en retsstridig råden
over en anden mands ejendom, er 20 år. I nogle tilfælde kræves
det dog, at den retsstridige råden skal have været udøvet ubrudt
i 40 - 50 år, uden der i øvrigt er nulevende personer, der kan
huske, at forholdene har været anderledes. Dette sidste kaldes
alderstidshævd.
Man vinder hævd på 20 år, hvis rådigheden over anden mands
ejendom er "synbar". Det vil sige, at der skal være foretaget
ændringer eller foranstaltninger på stedet med henblik på at
etablere den retsstridige råden. Hvis vejen tidligere kun lå på A's
ejendom, men alene i kraft af udvidelsen har overskredet skellet
til B's ejendom, er rådigheden synbar, således at der vindes hævd
på 20 år.
og her:
http://www.jur.ku.dk/introduktiontilmiljoeret/noter/8.forl.naboret.pdf
--
Hilsen
Zillyink
Slet: -get-lost-
| |
Rune Wold (19-11-2005)
| Kommentar Fra : Rune Wold |
Dato : 19-11-05 18:39 |
|
Torben Jensen wrote:
[klip]
> Spørgsmålet er om vi har vundet hævd?
En vigtigt detalje er, om denne nabo har været nabo i alle 40 år? Eller
om han har erhvervet ejendommen inden for de sidste 20 år.
/Rune Wold
| |
Torben Jensen (20-11-2005)
| Kommentar Fra : Torben Jensen |
Dato : 20-11-05 09:34 |
|
Rune Wold wrote:
> En vigtigt detalje er, om denne nabo har været nabo i alle 40 år? Eller
> om han har erhvervet ejendommen inden for de sidste 20 år.
Han har erhvervet ejendommen for et halvt år siden. På hvilken måde
påvirker det sagen?
Hilsen
Torben
| |
Rune Wold (20-11-2005)
| Kommentar Fra : Rune Wold |
Dato : 20-11-05 12:21 |
|
Torben Jensen wrote:
[klip]
> Han har erhvervet ejendommen for et halvt år siden. På hvilken måde
> påvirker det sagen?
I så fald er problemet, at han i medfør af TL § 1 kan have eksstingveret
den hævd i eventuelt har vundet.
Det forudsætter dog, at den tidligere nabo har overdraget en ret, som er
i strid med den vundne hævd.
Hvis naboen som køber ikke vidste, at det rigtige skel gik et andet
sted, så er det i hvert fald en opfattelse i teorien, at han egentlig
ikke erhvervede en ret i strid med hævden, idet selve
matrikelgengivelsen i skødet ikke skal tillægges dispositiv betydning.
Men spørgsmålet er, hvor mange gange nabogrunden er handlet inden for de
sidste 20 år, idet man må lave ovennævnte øvelse ved hver handel.
| |
Torben Jensen (20-11-2005)
| Kommentar Fra : Torben Jensen |
Dato : 20-11-05 12:53 |
|
Hej Rune
Mange tak for dit svar. Jeg må dog tilstå at mine juridske kundskaber er
for ringe til at jeg helt forstår dit svar, så jeg prøver lige at spørge
uddybende:
> I så fald er problemet, at han i medfør af TL § 1 kan have eksstingveret
> den hævd i eventuelt har vundet.
Hvad betyder eksstingveret?
> Det forudsætter dog, at den tidligere nabo har overdraget en ret, som er
> i strid med den vundne hævd.
Hvad vil det sige?
> Hvis naboen som køber ikke vidste, at det rigtige skel gik et andet
> sted, så er det i hvert fald en opfattelse i teorien, at han egentlig
> ikke erhvervede en ret i strid med hævden, idet selve
> matrikelgengivelsen i skødet ikke skal tillægges dispositiv betydning.
Mener du at hvis han ved købet ikke kendte til at skellet iflg.
matrikelkortet gik anderledes, så har han på en måde "accepteret"
grundens udseende? Eller misforstår jeg ovenstående?
> Men spørgsmålet er, hvor mange gange nabogrunden er handlet inden for de
> sidste 20 år, idet man må lave ovennævnte øvelse ved hver handel.
Den forrige ejer har boet der i 45 år.
Hilsen og tak endnu en gang
Torben
| |
Torben Jensen (20-11-2005)
| Kommentar Fra : Torben Jensen |
Dato : 20-11-05 12:54 |
|
Hej Rune
Mange tak for dit svar. Jeg må dog tilstå at mine juridske kundskaber er
for ringe til at jeg helt forstår dit svar, så jeg prøver lige at spørge
uddybende:
>> I så fald er problemet, at han i medfør af TL § 1 kan have
eksstingveret
>> den hævd i eventuelt har vundet.
Hvad betyder eksstingveret?
>> Det forudsætter dog, at den tidligere nabo har overdraget en ret,
som er
>> i strid med den vundne hævd.
Hvad vil det sige?
>> Hvis naboen som køber ikke vidste, at det rigtige skel gik et andet
>> sted, så er det i hvert fald en opfattelse i teorien, at han egentlig
>> ikke erhvervede en ret i strid med hævden, idet selve
>> matrikelgengivelsen i skødet ikke skal tillægges dispositiv betydning.
Mener du at hvis han ved købet ikke kendte til at skellet iflg.
matrikelkortet gik anderledes, så har han på en måde "accepteret"
grundens udseende? Eller misforstår jeg ovenstående?
>> Men spørgsmålet er, hvor mange gange nabogrunden er handlet inden
for de
>> sidste 20 år, idet man må lave ovennævnte øvelse ved hver handel.
Den forrige ejer har boet der i 45 år.
Hilsen og tak endnu en gang
Torben
| |
Rune (20-11-2005)
| Kommentar Fra : Rune |
Dato : 20-11-05 13:47 |
|
Torben Jensen wrote:
[klip]
> Hvad betyder eksstingveret?
Han har udslukket din ret, ved i god tro at erhverve og tinglyse sin
ret, i strid med din utinglyste ret.
[klip]
> Hvad vil det sige?
At naboen rent faktisk solgte ham den strimmel jord, du havde vundet
hævd på. Hvis der på intet tidspunkt blev lovet andet end den
udstrækning, der kunne ses da "skellet stod forkert", har han i
realiteten ikke erhvervet en ret i strid med din.
[klip]
> Mener du at hvis han ved købet ikke kendte til at skellet iflg.
> matrikelkortet gik anderledes, så har han på en måde "accepteret"
> grundens udseende? Eller misforstår jeg ovenstående?
Nej det handler ikke om accept. Han har simpelthen ikke købt en noget,
der strider med din hævdvundne ret. Det skal være en rettighedskonflikt,
før det overhovedet er relevant at overveje eksstinktion.
| |
Torben Jensen (20-11-2005)
| Kommentar Fra : Torben Jensen |
Dato : 20-11-05 14:26 |
|
Hej Rune
Jeg er meget glad for din feedback. Vi skal naturligvis kontakte en
advokat, men det er rart at være forberedt.
> Nej det handler ikke om accept. Han har simpelthen ikke købt en noget,
> der strider med din hævdvundne ret. Det skal være en rettighedskonflikt,
> før det overhovedet er relevant at overveje eksstinktion.
Igen - med udgangspunkt i min ringe forståelse af de juridske termer -
er konklusionen af det du skriver, at vi nok har en god sag i
forbindelse med at påberåbe os hævd?
Eller sagt på en anden måde, er det positivt eller negativt for os, det
du skriver?
Hilsen
Torben
| |
Rune (20-11-2005)
| Kommentar Fra : Rune |
Dato : 20-11-05 17:09 |
|
Torben Jensen wrote:
[klip]
> Igen - med udgangspunkt i min ringe forståelse af de juridske termer -
> er konklusionen af det du skriver, at vi nok har en god sag i
> forbindelse med at påberåbe os hævd?
Hvorvidt i har erhvervet hævd kan jeg ikke sige med sikkerhed, tal
hellere med en advokat om det.
Hvis i har vundet hævd er problemet blot, at den nye køber kan have
fortrængt (eksstingveret) jeres hævdvundne ret, hvis betingelserne i
tinglysningslovens § 1 er opfyldt.
Hele eksstinktionsproblematikken forudsætter dog (som jeg også var inde
på), at køber rent faktisk har købt grunden i strid med jeres hævdvundne
ret til en del af det matrikulerede. Dvs. om han udover resten af
grunden også har købt den strimmel jord, som i ved hævd har erhvervet
ejendomsretten til.
Hvis han alene har købt ejendommen udfra en inspektion af haven og
således som den tager sig ud i forhold til jeres ejendom, så har han
ikke købt noget, der strider med jeres ret.
Hvis naboen derimod udtrykkeligt har garanteret, at den erhvervede grund
har præcis det omfang som er angivet i matrikeloplysningerne, så er
stillingen måske en anden.
Hvis det kan dokumenteres, at jeres nye nabo ikke er blevet lovet en
grund, der i geografisk omfang præcist svarer til matrikelangivelsen, så
mener jeg udgangspunktet er, at han ikke har erhvervet en ret i strid
med jeres hævdvundne ret.
Jeg kan ikke sige, hvad der er konkret er positivt eller negativt for
jer, tal med en advokat om det, således at alle konkrete omstændigheder
tages med i overvejelserne.
| |
Torben Jensen (20-11-2005)
| Kommentar Fra : Torben Jensen |
Dato : 20-11-05 17:22 |
|
Rune wrote:
> Jeg kan ikke sige, hvad der er konkret er positivt eller negativt for
> jer, tal med en advokat om det, således at alle konkrete omstændigheder
> tages med i overvejelserne.
Helt ok. Tak for svarene!
Torben
| |
Torben Jensen (20-11-2005)
| Kommentar Fra : Torben Jensen |
Dato : 20-11-05 17:23 |
|
Rune wrote:
>> Jeg kan ikke sige, hvad der er konkret er positivt eller negativt for
>> jer, tal med en advokat om det, således at alle konkrete omstændigheder
>> tages med i overvejelserne.
Helt ok. Tak for svarene!
Torben
| |
Torben Jensen (20-11-2005)
| Kommentar Fra : Torben Jensen |
Dato : 20-11-05 17:24 |
|
Rune wrote:
>> Jeg kan ikke sige, hvad der er konkret er positivt eller negativt for
>> jer, tal med en advokat om det, således at alle konkrete omstændigheder
>> tages med i overvejelserne.
Helt ok. Tak for svarene!
Torben
| |
Torben Jensen (20-11-2005)
| Kommentar Fra : Torben Jensen |
Dato : 20-11-05 14:28 |
|
Hej Rune
Jeg er meget glad for din feedback. Vi skal naturligvis kontakte en
advokat, men det er rart at være forberedt!
>> Nej det handler ikke om accept. Han har simpelthen ikke købt en
>> noget, der strider med din hævdvundne ret. Det skal være en
>> rettighedskonflikt, før det overhovedet er relevant at overvejee
>> eksstinktion.
Igen - med udgangspunkt i min ringe forståelse af de juridske termer -
er konklusionen af det du skriver, at vi nok har en god sag i
forbindelse med at påberåbe os hævd?
Eller sagt på en anden måde, er det positivt eller negativt for os, det
du skriver?
Hilsen
Torben
| |
Torben Jensen (20-11-2005)
| Kommentar Fra : Torben Jensen |
Dato : 20-11-05 14:29 |
|
Hej Rune
Jeg er meget glad for din feedback. Vi skal naturligvis kontakte en
advokat, men det er rart at være forberedt!
>> Nej det handler ikke om accept. Han har simpelthen ikke købt en
>> noget, der strider med din hævdvundne ret. Det skal være en
>> rettighedskonflikt, før det overhovedet er relevant at overvejee
>> eksstinktion.
Igen - med udgangspunkt i min ringe forståelse af de juridske termer -
er konklusionen af det du skriver, at vi nok har en god sag i
forbindelse med at påberåbe os hævd?
Eller sagt på en anden måde, er det positivt eller negativt for os, det
du skriver?
Hilsen
Torben
| |
Knud (20-11-2005)
| Kommentar Fra : Knud |
Dato : 20-11-05 12:36 |
|
Øhhh... er det ikke det tinglyste areal, der er gældende. Og er det ikke det
originale matrikelkortet, der er gældende.
Alt andet vil da være forkert - vundet hævd eller ej.
Et fremlagt originalt matrikelkort må det da være det der gælder, uanset om
nogen i sin tid har plantet en hæk forkert. Alt andet vil være tyveri. - Og
skelpælene er der jo også, selvom de ligger under jorden.
Jeg ville tage en sag på det, for at få det på det rene. Og så er det da
ellers med at få ordnet dene sag, og få det tinglyst m.v.
Hvis ikke jeg har ret i min antagelse - hvad jeg forhåbentlig har - så må
personen, der har "taget" noget af nabogrunden, da skylde en del i
ejendomsskat til af naboen. Han skal vel også anstændighedsvis betale for
det areal, han (uretmæssigt) har taget til sig.
//Knud
| |
Torben Jensen (20-11-2005)
| Kommentar Fra : Torben Jensen |
Dato : 20-11-05 12:58 |
|
Knud wrote:
> Øhhh... er det ikke det tinglyste areal, der er gældende. Og er det ikke det
> originale matrikelkortet, der er gældende.
>
> Alt andet vil da være forkert - vundet hævd eller ej.
Som jeg forstår hævdprincippet er det netop ikke ovenstående der er
tilfældet. Princippet er at hvis tingene har været på en bestemt måde i
"mands minde" og ingen har gjort indsigelser, så gælder de hævdvundne
rettigheder over de på papiret nedfældne.
Dette er naturligvis enormt forenklet gengivet og der er en masse
betingelser der skal være opfyldt - hvilket præcis er årsagen til at jeg
spørger her i gruppen
Hilsen
Torben
| |
Martin Christiansen (24-11-2005)
| Kommentar Fra : Martin Christiansen |
Dato : 24-11-05 10:43 |
|
"Torben Jensen" <want@no.spam> skrev i en meddelelse
news:dlpobn$1ub$1@newsbin.cybercity.dk...
> Knud wrote:
>
> Som jeg forstår hævdprincippet er det netop ikke ovenstående der er
> tilfældet. Princippet er at hvis tingene har været på en bestemt måde i
> "mands minde" og ingen har gjort indsigelser, så gælder de hævdvundne
> rettigheder over de på papiret nedfældne.
>
Hvis i vil vinde hævd over jorden, kan det give naboen et problem i forhold
til hvor mange m2 han kan bygge på sin grund...
Og hvis det oprindelige hus ikke var blevet revet ned, men istedet for
blevet istandsat, og det oprindeligt var bygget helt op til maksimal
bebyggelsesprocent (normalt 25 % af grundens areal), ville det jo faktisk
kræve at naboen skulle rive en del af bygningen ned, for at overholde
bebyggelsesprocenten pga. sine reduceret bebyggelsesmuligheder (mindre
grund).
---
Mvh
| |
Martin Jørgensen (24-11-2005)
| Kommentar Fra : Martin Jørgensen |
Dato : 24-11-05 15:24 |
|
Martin Christiansen wrote:
> "Torben Jensen" <want@no.spam> skrev i en meddelelse
-snip-
> Hvis i vil vinde hævd over jorden, kan det give naboen et problem i forhold
> til hvor mange m2 han kan bygge på sin grund...
Paragraf?
Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen
--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk
| |
Søren G (01-12-2005)
| Kommentar Fra : Søren G |
Dato : 01-12-05 13:47 |
|
> Paragraf?
Svær at finde et enkelt sted, da det som Martin C. nok mener er at naboen
kan få problemer med lokalplanen, og de lokale byggevedtægter.
Uden at kende naboens adresse, kan de præcise lokalplaner og byggevedtægter
ikke findes.
--
Søren
| |
Martin Jørgensen (01-12-2005)
| Kommentar Fra : Martin Jørgensen |
Dato : 01-12-05 14:37 |
|
Søren G wrote:
>>Paragraf?
>
>
> Svær at finde et enkelt sted, da det som Martin C. nok mener er at naboen
> kan få problemer med lokalplanen, og de lokale byggevedtægter.
> Uden at kende naboens adresse, kan de præcise lokalplaner og byggevedtægter
> ikke findes.
Hvis ikke han kender de præcise regler, så er det da påfaldende at han
alligevel kan fortælle os om dem...
Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen
--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk
| |
Torben Jensen (24-11-2005)
| Kommentar Fra : Torben Jensen |
Dato : 24-11-05 18:17 |
|
Martin Christiansen wrote:
> Hvis i vil vinde hævd over jorden, kan det give naboen et problem i forhold
> til hvor mange m2 han kan bygge på sin grund...
Ja, men det ændrer ikke ved hævden. Ejeren af ejendommen måtte i så fald
enten bygge et mindre hus eller søge at lade handlen gå tilbage. Der er
faktisk præcedens for dette.
> Og hvis det oprindelige hus ikke var blevet revet ned, men istedet for
> blevet istandsat, og det oprindeligt var bygget helt op til maksimal
> bebyggelsesprocent (normalt 25 % af grundens areal), ville det jo faktisk
> kræve at naboen skulle rive en del af bygningen ned, for at overholde
> bebyggelsesprocenten pga. sine reduceret bebyggelsesmuligheder (mindre
> grund).
I teorien, ja. Man ville nok give dispensation vedr.
bebyggelsesprocenten i sådan en sag.
Torben
| |
Rune (20-11-2005)
| Kommentar Fra : Rune |
Dato : 20-11-05 13:51 |
|
Knud wrote:
> Øhhh... er det ikke det tinglyste areal, der er gældende. Og er det
> ikke det originale matrikelkortet, der er gældende.
Matrikelangivelsen er kun egnet til at individualisere ejendommen. I
selve matrikelangivelsen ligger ingen løftevirkning om, at man fra køber
rent faktisk erhverver det, der svarer til det matrikulerede.
[klip]
> Hvis ikke jeg har ret i min antagelse - hvad jeg forhåbentlig har -
> så må personen, der har "taget" noget af nabogrunden, da skylde en
> del i ejendomsskat til af naboen.
Ejendomsskat er et forhold mellem skattemyndighederne og skatteyderen.
[klip]
> Han skal vel også anstændighedsvis betale for det areal, han
> (uretmæssigt) har taget til sig.
Ved at vinde hævd, har man ikke taget noget til sig uretmæssigt.
| |
KNT (20-11-2005)
| Kommentar Fra : KNT |
Dato : 20-11-05 14:01 |
|
Rune - kunne du ikke bare engang imellem udtrykke dig på et let forståeligt
dansk - det andet ordflom er da kun med til at gøre dig selv til grin.
Knud
"Rune" <invalid@invalid.invalid> skrev i en meddelelse
news:43807067$0$12399$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Knud wrote:
>
>> Øhhh... er det ikke det tinglyste areal, der er gældende. Og er det
>> ikke det originale matrikelkortet, der er gældende.
>
> Matrikelangivelsen er kun egnet til at individualisere ejendommen. I selve
> matrikelangivelsen ligger ingen løftevirkning om, at man fra køber rent
> faktisk erhverver det, der svarer til det matrikulerede.
>
> [klip]
>
>> Hvis ikke jeg har ret i min antagelse - hvad jeg forhåbentlig har -
>> så må personen, der har "taget" noget af nabogrunden, da skylde en
>> del i ejendomsskat til af naboen.
>
> Ejendomsskat er et forhold mellem skattemyndighederne og skatteyderen.
>
> [klip]
>
>> Han skal vel også anstændighedsvis betale for det areal, han
>> (uretmæssigt) har taget til sig.
>
> Ved at vinde hævd, har man ikke taget noget til sig uretmæssigt.
>
| |
Knud (20-11-2005)
| Kommentar Fra : Knud |
Dato : 20-11-05 14:49 |
|
"Rune" <invalid@invalid.invalid> skrev i en meddelelse
news:43807067$0$12399$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Knud wrote:
>
>> Øhhh... er det ikke det tinglyste areal, der er gældende. Og er det
>> ikke det originale matrikelkortet, der er gældende.
>
> Matrikelangivelsen er kun egnet til at individualisere ejendommen. I selve
> matrikelangivelsen ligger ingen løftevirkning om, at man fra køber rent
> faktisk erhverver det, der svarer til det matrikulerede.
>
> [klip]
>
>> Hvis ikke jeg har ret i min antagelse - hvad jeg forhåbentlig har -
>> så må personen, der har "taget" noget af nabogrunden, da skylde en
>> del i ejendomsskat til af naboen.
>
> Ejendomsskat er et forhold mellem skattemyndighederne og skatteyderen.
>
> [klip]
>
>> Han skal vel også anstændighedsvis betale for det areal, han
>> (uretmæssigt) har taget til sig.
>
> Ved at vinde hævd, har man ikke taget noget til sig uretmæssigt.
1)
Ser jeg dig sige, at et skøde og andre papirer ikke er noget værd, hvis man
ikke "pisser sit territorium af" af og til?
Vil det så sige i den konkrete situation, at ejeren af nabogrunden ikke må
bygge på sin egen grund - indenfor egne retmæssige afsatte skelpæle, da det
jo tilsyneladende nok ikke er hans grund mere?
Jeg synes, at hvis du har ret i dine antagelser, så ligner vi bestemt ikke
et retssamfund. Jeg tror simpelthen ikke på, at den holder.
2)
Hvad er forældelsesfristen for forkert opkrævet skat? (Ejendomsskat).
//Knud
| |
Martin Jørgensen (20-11-2005)
| Kommentar Fra : Martin Jørgensen |
Dato : 20-11-05 16:09 |
|
Knud wrote:
-snip-
> Vil det så sige i den konkrete situation, at ejeren af nabogrunden ikke må
> bygge på sin egen grund - indenfor egne retmæssige afsatte skelpæle, da det
> jo tilsyneladende nok ikke er hans grund mere?
Prøv læs subject-linjen: Har vi vundet hævd? Det er netop det, der skal
afgøres. Rune har kommet med nogen ting der skal ind i overvejelserne,
men sagen bliver ikke afgjort på usenet.
> Jeg synes, at hvis du har ret i dine antagelser, så ligner vi bestemt ikke
> et retssamfund. Jeg tror simpelthen ikke på, at den holder.
Det Rune skrev holder, men såvidt jeg husker har Rune ikke skrevet at
der er vundet hævd, kun kommet med nogen overvejelser så hvad er det du
ikke tror på?
> 2)
> Hvad er forældelsesfristen for forkert opkrævet skat? (Ejendomsskat).
Der er ikke opkrævet forkert skat her. Ret mig hvis jeg tager fejl, men
jeg mener at kunne huske at hvis spørgeren vinder hævd, så får han
tinglyst en servitut der gør at han kan råde over det der i realiteten
er naboens jord og som naboen betaler for...
Det er rigtigt nok surt for naboen, men 20-40 år er jo også lang tid så
helt urimeligt er det ikke og minder på andre måder om retssystemets
regler ifb. med passivitet. Naboen kan så få sin jord tilbage, hvis de
bliver enige om at ophæve servitutten - er det ikke noget i den stil?
Lidt grotesk er det, når han skal købe sin egen jord tilbage men siden
han ikke har haft problemer med at undvære jorden i 20-40 år så er det
nok ikke så slemt for ham at undvære jorden og stadigt betale den ejd.
skat han plejer...
Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen
--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk
| |
Anders Majland (22-11-2005)
| Kommentar Fra : Anders Majland |
Dato : 22-11-05 12:13 |
|
> Lidt grotesk er det, når han skal købe sin egen jord tilbage men siden han
> ikke har haft problemer med at undvære jorden i 20-40 år så er det nok
> ikke så slemt for ham at undvære jorden og stadigt betale den ejd. skat
> han plejer...
Det kan måske også hærske tvivl om nøjagtigheden af den oprindelige tegning.
Hvis der for 45+ år siden blev banket en række skelpæle ned - Torben og
naboer bygger deres huse og planter hække imellem. Så er det måske ikke så
urimeligt at holde fast i den opdeling selvom det nu viser sig at tegningen
af naboens grund og hus er unøjagtige.
Hvis naboens landmåler kun har taget udgangspunkt i tegningsnen af naboens
hus og grund kan miseren jo også bare skyldes at huset dengang ikke var sat
præcist på grunden... Hvis torben selv har gamle tegninger af sit hus kunne
det være sjovt at lade en landinspektør afsætte skellet ud fra dem...
| |
KNT (22-11-2005)
| Kommentar Fra : KNT |
Dato : 22-11-05 17:32 |
|
"Anders Majland" <anders.majland-see.signature@address.invalid> skrev i en
meddelelse news:4382fd3f$0$8827$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>> Lidt grotesk er det, når han skal købe sin egen jord tilbage men siden
>> han ikke har haft problemer med at undvære jorden i 20-40 år så er det
>> nok ikke så slemt for ham at undvære jorden og stadigt betale den ejd.
>> skat han plejer...
>
> Det kan måske også hærske tvivl om nøjagtigheden af den oprindelige
> tegning. Hvis der for 45+ år siden blev banket en række skelpæle ned -
> Torben og naboer bygger deres huse og planter hække imellem. Så er det
> måske ikke så urimeligt at holde fast i den opdeling selvom det nu viser
> sig at tegningen af naboens grund og hus er unøjagtige.
>
> Hvis naboens landmåler kun har taget udgangspunkt i tegningsnen af naboens
> hus og grund kan miseren jo også bare skyldes at huset dengang ikke var
> sat præcist på grunden... Hvis torben selv har gamle tegninger af sit hus
> kunne det være sjovt at lade en landinspektør afsætte skellet ud fra
> dem...
>
En landinspektør laver ikke opmålinger ud fra hverken dene ene eller den
andens tegninger. Han har nogle fix-punkter udenfor arealet, som han måler
ud fra og holder det op mod det offentlige/tinglyste matrikelareal.
Det er nok heller ikke tilfældigt at han finder skelmarkeringer 15 cm under
jordoverfladen. De var nemlig præcis der, hvor han forventede at finde dem
ud fra opmålingen.
Knud
| |
Torben Jensen (22-11-2005)
| Kommentar Fra : Torben Jensen |
Dato : 22-11-05 21:29 |
|
KNT wrote:
> Det er nok heller ikke tilfældigt at han finder skelmarkeringer 15 cm under
> jordoverfladen. De var nemlig præcis der, hvor han forventede at finde dem
> ud fra opmålingen.
Nej, det er nu ikke tilfældet. Eller rettere, han fandt den sådan set
hvor han forventede det, nemlig i hækkken indtil den modsatte nabo. Og
kun ved brug af metaldetektor! De øvrige markeringer fandt han ikke.
Torben
| |
Anders Wegge Jakobse~ (22-11-2005)
| Kommentar Fra : Anders Wegge Jakobse~ |
Dato : 22-11-05 22:09 |
|
"Torben" == Torben Jensen <want@no.spam> writes:
> KNT wrote:
>> Det er nok heller ikke tilfældigt at han finder skelmarkeringer 15
>> cm under jordoverfladen. De var nemlig præcis der, hvor han
>> forventede at finde dem ud fra opmålingen.
> Nej, det er nu ikke tilfældet. Eller rettere, han fandt den sådan
> set hvor han forventede det, nemlig i hækkken indtil den modsatte
> nabo. Og kun ved brug af metaldetektor! De øvrige markeringer fandt
> han ikke.
Hvis han finder en skelmarkering der hvor det synlige skel er, er der
vel ikke så meget at være i tvivl om?
Jeg har været igennem en lignende sag for et par år siden. I
forbindelse med en udmatrikulering skulle der laves et nyt
matrikelkort, og landmåleren bankede så et par træpæle i jorden, for
at have noget at gå ud fra. Det viste sig så at det gamle matrikelkort
var upræcist sådan at hegnet mellem min nabo og jeg gik et par meter
inde på min (teoretiske grund). Proceduren var så at vi begge skrev
under på en erklæring om berigtigelse af matriklen, og så var den ikke
lænmgere.
Nu drejede det her sig godtnok om et landbrug på 150000 kvadratmeter
og en justering på en 10-15 m^2, men som jeg forstod det på
landmåleren, så har et levende hegn hævd i sig selv.
--
/Wegge
Min holdning til Usenet - < http://wiki.wegge.dk/Usenet>
Min weblog - < http://blog.wegge.dk/>
| |
Torben Jensen (23-11-2005)
| Kommentar Fra : Torben Jensen |
Dato : 23-11-05 00:20 |
|
Anders Wegge Jakobsen wrote:
> Hvis han finder en skelmarkering der hvor det synlige skel er, er der
> vel ikke så meget at være i tvivl om?
Som jeg skrev, så var skelmarkeringen altså ved den *modsatte* nabo!
Men i øvrigt handler det jo heller ikke om skelpæle eller ej,
men det faktum at det faktiske skel har bestået på den nuværende
måde i mere end 40 år. Derved er der vundet hævd.
> Jeg har været igennem en lignende sag for et par år siden. I
> forbindelse med en udmatrikulering skulle der laves et nyt
> matrikelkort, og landmåleren bankede så et par træpæle i jorden, for
> at have noget at gå ud fra. Det viste sig så at det gamle matrikelkort
> var upræcist sådan at hegnet mellem min nabo og jeg gik et par meter
> inde på min (teoretiske grund). Proceduren var så at vi begge skrev
> under på en erklæring om berigtigelse af matriklen, og så var den ikke
> lænmgere.
Denne sag er vel ganske parallel. Også her er der et levende hegn (hæk)
i skellet.
Torben
| |
Anders Wegge Jakobse~ (23-11-2005)
| Kommentar Fra : Anders Wegge Jakobse~ |
Dato : 23-11-05 00:53 |
|
"Torben" == Torben Jensen <want@no.spam> writes:
> Anders Wegge Jakobsen wrote:
>> Hvis han finder en skelmarkering der hvor det synlige skel er, er der
>> vel ikke så meget at være i tvivl om?
> Som jeg skrev, så var skelmarkeringen altså ved den *modsatte* nabo!
Jeg skal lære at læse skal jeg så!
> Men i øvrigt handler det jo heller ikke om skelpæle eller ej, men
> det faktum at det faktiske skel har bestået på den nuværende måde i
> mere end 40 år. Derved er der vundet hævd.
Jeg skal ikke kloge mig på de juridiske spidsfindigheder som andre
har nævnt.
>> Jeg har været igennem en lignende sag for et par år siden. I
....
> Denne sag er vel ganske parallel. Også her er der et levende hegn
> (hæk) i skellet.
Det skulle man mene, men jeg har som sagt kun kendskab til
spørgsmålet som lægmand, og tilligemed fra et tilfælde hvor det
hverken gjorde fra eller til for mit vedkommende, men til gengæld var
verden om at gøre for min nabos garage. Så jeg ved ikke om det er
"landbrugsudgaven" jeg har fået udlagt.
--
/Wegge
Min holdning til Usenet - < http://wiki.wegge.dk/Usenet>
Min weblog - < http://blog.wegge.dk/>
| |
Waagner (23-11-2005)
| Kommentar Fra : Waagner |
Dato : 23-11-05 16:35 |
|
Hej Torben
Det er en fin lang tråd du har gang i her, men til alle de gisninger
der bliver åbnet for kan jeg kun sige én ting.
Det du har fat i har er matrikulært arbejde, det er KUN
landinspektører (ikke landmålere) der må ændre i skel og
matrikelkort. Så det letteste du kan gøre at kontakte en
landinspektør og få ham til at undersøge sagen, ja det koster
kassen, men det er nu engang sådan det foregår.
Han vil undersøge hvorledes skellene har været gennem de sidste 20
år, <-- hævds tid, højest sansynligt vha. a gamle kort, ortofotos og
måleblade fra tideligere matrikulære sager. Derefter afmærker han
skellet som han mener de retmessigt bør stå, såfremt de berørte
ejere ikke godkender disse skel og underskriver en skelerklæring vil
næste tiltag være en skelforretning.
Alt dette vil de veluddannede landinspektører vejlede dig i og
såfremt du mener de begår fejl så er der selvfølgelig klage
instanser.
Hvad angår det at finde gamle skelpæle er det ikke lige til. De
ælste består (bestod) af træ og er stortset umulige at finde. Dem i
beton med metal kerne anvender man en metaldetektor (alias "skelhund")
til at finde, og man bliver overrasket over hvor svære de er at finde
påtrods af man ved ca. hvor de burde være, og nej det er ikke altid
man finder dem.
Såfremt du vil sætte dig ind i lovstoffet før du kontakter en
landinspektør gå da ind på følgende link og søg på lovene:
http://147.29.40.90/_MAINRF_B591156879/1727
Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen
LBK nr 494 af 12/06/2003
Bekendtgørelse om skelforretninger
BEK nr 495 af 12/06/2003
Vejledning om skelforretninger
VEJ nr 61 af 12/06/2003
Bekendtgørelse om matrikulære arbejder
BEK nr 291 af 25/04/2005
Vejledning om matrikulære arbejder
VEJ nr 46 af 18/04/2001
Der burde være læsestof nok til de kolde vinteraftner.
Mvh. Waagner
| |
Torben Jensen (24-11-2005)
| Kommentar Fra : Torben Jensen |
Dato : 24-11-05 19:28 |
|
Hej Waagner
Tak for info!
Imellemtiden er jeg blevet lidt af en ekspert i matrikulære sager, og
jeg kan på det varmeste anbefale "Hvor ligger skellet?" af Lars Ramhøj.
Da jeg nu kan de fleste paragraffer i hovedet lykkedes det mig at
overbevise parterne, inkl. landinspektøren, at der var vundet hævd og at
de lige så godt kunne droppe enhver tanke om hævdsfrigørelse iflg. TL §1
og §26.1. Noget som landinspektøren imod bedre vidende havde stillet dem
i udsigt.
I dag blev skellet så sat ved den hævdvundne grænse!!!
Hvis jeg skal summere, så vil jeg sige:
Der er grundlæggende to slags hævd: rådighedshævd og ejendomshævd.
Det første er den med bonden der siden tidernes morgen har benyttet en
bestemt jordvej til sin kørsel, og så kan ejeren ikke pludselig kræve
denne råden stoppet.
Ejendomshævd vil normalt vindes hvis hævderens råden har udelukket den
egentlige ejers råden over arealet. Dvs. hvis han har rådet på en måde
som om det var hans egen jord og dermed afskåret ejeren fra at benytte det.
I bymæssig bebyggelse, altså private parceller, vil der derfor i reglen
være tale om ejendomshævd, idet der typisk vil være et hegn eller hæk
eller anden fysisk grænse som adskiller de to arealer. Hvilket jo må
siges at udelukke den matrikulære ejers brug af jordstykket bagved hegnet.
For ejendomshævd gælder i praksis 20 års-reglen. Aldertidsbegrebet
(mands minde, 40-50 år) bruges ikke her. Der skal altså være rådet
uafbrudt over arealet i minimum 20 år, og der må ikke være tale om lån
eller lignende. Man kan altså kun få ret hvis man har uret! Hvilket er
logisk nok: man kan ikke få lov at låne et stykke jord af en flink nabo,
for så mange år senere at gøre krav på det. Derudover skal man være i
god tro, altså ikke være klar over at man har rådet over en anden mands
jord. I praksis kan der dog godt opnås hævd selv ved ond tro, ligesom
afbrudt råden i visse tilfælde ikke er nok til at udelukke hævd. Men det
er nogle finurlige detajler...
Det er ingen betingelse for hævd at man *selv* har benyttet arealet i 20
år. Køber overtager nemlig sælgers rettigheder.
Omvendt kan en ny køber af naboejendommen, mod hvilken der påberåbes
hævd, ikke frigøre sig fra hævd blot fordi han nyligt har købt
ejendommen. Der skal mere til. Hvis han er meget,meget heldig kan han
benytte sig af ekstinktion (hævdsfrigørelse) iflg. tinglysningsloven §1
og §26.1, men det er i praksis meget vanskeligt at opnå hævdsfrigørelse.
Det kræver nemlig at han ved købet har været overbevist om at det stykke
jord, som naboerne har vundet hævd over, faktisk var hans. Altså at han
har kigget over hækken og ment at dét stykke jord nok også tilhører ham!
Besigtigelse af en ejendom inden køb vil derfor normalt udelukke
hævdsfrigørelse, idet køberen ikke kan påstå at have troet at der hørte
mere til ejendommen end han kunne se. Sælger viser hvad han har at
tilbyde, og køber accepterer at købe det han ser! Det er i den
forbindelse uvæsentligt om han faktisk køber et stykke jord der er
mindre end han tror, for - og det er vigtigt! - de matrikulære
oplysninger indeholder i sig intet løfte om værdien eller størrelsen af
den pågældende ejendom. Det er mest af alt en måleteknisk
foranstaltning. Hvis arealet er betydeligt mindre end lovet, kan køber
dog søge erstatning overfor sælger eller helt lade handelen gå tilbage.
Men disse ting er den hævdende nabo uvedkommende.
I tilfælde af at der vindes hævd, tilsidesættes de matrikulære grænser
fuldstændigt uanset hvor nøjagtige de måtte være. Man vil da i stedet
benytte den eksisterende fysiske grænse, hvis en sådan eksisterer, uden
hensyntagen til kvaliteten af målingerne.
Indenfor den matrikulære lovgivning skelnes mellem sager der ikke har
udsættende karakter, og sager med vetovirkning. Uoverensstemmelser om
ejendomsgrænser har vetovirkning, hvilket vil sige at et planlagt
byggeri ikke kan gå igang før uoverensstemmelsen er afklaret. Dette er
meget vigtigt at vide, og havde en væsentlig betydning i vores sag, idet
byggeriet netop skulle igang. Afsætter landinspektøren ejendomsgrænsen
og byggeriet på trods af en skelkonflikt, og en anden landinspektør
senere pga. hævd eller af anden årsag ikke godkender den fastsatte
grænse, kan byggeriet kræves ændret og landinspektøren afkræves
erstatning. Med dette in mente vil vel de færreste landinspektører
forsøge at slippe over hvor gærdet er lavest, men af uransagelige
årsager gjorde han det i vores tilfælde. Skel- og byggeafsætning blev
nemlig foretaget uden at informere os om uoverenstemmelsen først. Dette
var også et væsentligt punkt i denne sag.
Det er Bekendtgørelsen om matrikulære arbejder (BMA) §4, stk.2 der
forpligter landinspektøren at indrage parterne inden skelfastsættelsen.
Men det stopper ikke hen. I henhold til Udstykningsloven (UL) §34 har
han yderligere undersøgelsespligt og skal indhente oplysninger i
fornødent omfang som kan godtgøre hvad der er årsag til skelafvigelsen,
herunder om der kan være vundet hævd. Det gjorde han heller ikke her.
En central ting ved enhver matrikulær sag er landinspektørens
upartiskhed. Han må ikke, selv om han er rekvireret (og betalt) af den
ene part, varetage deres interesserer mere end den anden part. Gør han
alligevel dette, kan han erklæres inhabil og en ny landinspektør må
fortsætte sagen. Har man fornemmelsen af at han varetager modpartens
interesser i betænkelig grad, må man derfor rejse spørgsmålet om
inhabilitet mens tid er. Dette er selvsagt også tilfældet hvor en sag må
afgøres ved en skelforretning (når parterne er uenige); her kan den
landinspektør der har fastlagt skellet naturligvis ikke også behandle
tvisten.
Der er meget mere, men bare rolig: jeg stopper her!
Ja, sådan kan man pludselig blive "ekspert" på rekordtid når man
pludselig får beslaglagt en del af ens grund
Torben.
| |
|
|