Ja det er den - mange mange tak, jeg vil tænke på dig når jeg nyder min
valnøddesnaps
Sofie
--
Besøg
www.Familiemad.dk
"es" <selig@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:1131996876.076337.131920@g49g2000cwa.googlegroups.com...
Bingo: Det var selvfølgelig en Camilla Plum ting. Jeg skulle sjovt nok
selv lige til at lave chutney og den her lyder i særklasse god.
Hilsen Esther
Æblechutney
Dette her er en fantastisk chutney, spicy, syrligtsød og helt uden
løg. Lakridsen giver spunk, og så kommer den i ovnen. Det betyder, at
den passer sig selv og aldrig brænder på. Nedfaldsæbler er fine til
chutney. Den er skøn til ost, til pølse og tør skinke, og til stort
set alle slags varm mad.
1 kg æbler med smag
300 g sukker
2 dl æbleeddike
2 dl cider
en stor kanelstang
1 spsk. hele korianderfrø
10 kardemommekapsler
2 laurbærblade
4 spsk. skåret lakridsrod
2-3 chili
2 muskatblomme
5 lange peber
2 spsk. brun, hel sennep
Skær æblerne i otte dele, fjern kernehuset. Kom det hele i en
bradepande, vend godt rundt, og stil det i ovnen ved 150 grader.
Her skal det stå og koge ind, mens man holder øje med, at det ikke
branker. Det tager mindst en time. Hvis det begynder at branke, skruer
man ned til 120 grader og lægger sølvpapir over, men kun løst.
Smag til efter 30 minutter med sukker/eddike.
Kom chutneyen på glas, der er pasteuriseret ved 150 grader i ovnen, i
en halv time. Lågene skoldes i en gryde kogende vand, umiddelbart
inden de sættes på.
Hvis man ikke vil have alle de krydderier i den færdige chutney, kan
man komme den i en gazepose og lægge den ned i æblerne, men det giver
ikke helt samme smag. Man kan eventuelt nøjes med at komme sennepsfrø
og koriander i posen, trykke den godt og røre den rundt i chutneyen
undervejs.