Da fundatsen for dff er en del år gammel og derved ikke mere er
fyldestgørende, er her et forslag til en ændring, kunne ordlyden være:
:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
1.Gruppenavn:
dk.fritid.foto
2. Beskrivelse:
Emner omkring fotografering.
3. Fundats:
I gruppen kan emner omkring fotografering diskuteres. Det kan være
elementer omkring teknikken bag et billede, samt
tekniske emner som udstyr, film, printere og mørkekammerarbejde m.m.
Spørgsmål kan stilles - viden, erfaringer og meninger kan udveksles.
Der fordres høj netikette og derfor bør der undgås ensidige bemærkninger
uden argumentation som: "Jeg bruger Canon fordi det er det bedste -
Nikon er noget hø !". Det er naturligvis i orden at have en holdning,
men grundlaget for en god diskussion er argumenter.
Privat køb og salg af udstyr henvises til 'dk.marked.privat.foto' og der
ønskes heller ikke kommercielle tilbud om fotoartikler eller andet i
gruppen.
Der må ikke distribueres billeder (binære bilag) gennem gruppen.
Billeder kan udstilles/udveksles ved henvisninger til billeder på en
hjemmeside.
Emner vedrørende billeder og indkøb af udstyr henvises til undergrupperne
dk.fritid.foto.billedsnak og dk.fritid.foto.indkoeb.
4. Begrundelse:
Der kan i dag findes indlæg om fotografering i gruppen 'dk.fritid', men
som så meget andet drukner de i den store mængde af indlæg. Der er
efterhånden mange danske fotografer (professionelle som amatører) på
nettet og jeg forventer en stor stigning i antallet af indlæg om
fotografering ved oprettelse af en separat fotogruppe.
De internationale 'rec.photo' grupper er meget store og præget en del af
de førnævnte 'ensidige bemærkninger uden argumentation'.
5. Moderering:
Nej
6. Forslagsstiller:
Leif Langgaard. langgaard@klarupnet.dk
Oprindelig forslagsstiller:
Finn Krogh Jørgensen (fkj@post4.tele.dk)
:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Skal der tilføjes at jeg og måske andre ikke gider at se NREs evindelige
strøm af salgs-stockfotos, som han alligevel ikke vil diskutere, og derved
genererer en stor mængde støj
Eller andre forslag til at gøre fundatsen tidssvarende?
Follow Up To: dk.admin
--
--
Leif Langgaard
www.analogfoto.dk
www.megapixels.dk (tom)