Når helligkriger teenagere laver hærværk mod mit hus, tænker jeg om
det kan forklares ved andet end kedsomhed.
Jeg har hørt om danskere, der i fuldskab kravlede op på biltag og
hoppede buler i bilen.
Der ligger klart had mod hele menneskeheden i sådant.
Det gør der også i min stammen (og anden psyke)
Hvis forældrene er gode eksempler på meningsfuldt arbejde og samklang
med samfund, fællesskab, korpsånd, så bliver børn og unge sociale.
Men går moderen op i rengøring og lignende sindsygt snobbepjat, så sås
kim til at "alt er ligemeget" og "jeg skal realisere mig selv også
voldeligt"
Make-love-not-war skrev jeg i læserbrev i Information i lørdags, vedr
luderkunde-straf-lovforslaget.
Selvfølgelig er præstations-sex latterligt. DonJuan der ikke vil gøre
kvinden gravid, er ikke værd at samle på - udfra gammeldags synspunkt.
Men det har kim af social livsglæde, og det er tankevækkende at
muslimernes ledere kritiserer ikke deres ungdoms hærværk mod danskere,
men de bifalder at kristne promiskuøse teenagere i Indonesien
halshugges udfra koranens bud.
Kan forebyggelse af hærværk ske ved opsætning af halogenlampe med
infrarødføler, så indtrængende bades i projektørlys. Måske for en kort
tid.
Så opdager de at danskere glor højst interesseret, hvis hærværket
sker belyst. Politiet gør intet.
Min tekst på plankeværket "DU MÅ IKKE SLÅ IHJEL" har nu stået urørt i
over en måned. De begynder at finde hærværk monotont - håber jeg. Der
er jo ingen bedrift i det, når intet modspil.
"Øje for øje gør verden blind - vend den venstre kind til" Gandhi,
Jesus, Glistrup
|