|
| Forslag til guide til patentansøgning Fra : Anders Vind Ebbesen |
Dato : 29-10-05 12:57 |
|
Hej dk.videnskab.jura,
Jeg har formuleret nedenstående tekst - ud fra mig lægmandskendskab til
patentering - og vil gerne have forbedringsforslag og kommentarer.
____
Denne artikel beskriver processen i forbindelse med patentansøgning og hvilke
ting man bør være opmærksom på i forbindelse med ansøgningen både nationalt og
internationalt.
1)
Det første man skal gøre er ikke at fortælle nogen om ideen. Det er udmærket at
vende den med gode venner der kan komme med input eller forbedringsforslag, men
man bør ikke præsentere sin idé til f.eks. et firma, til en fætters bryllup, på
en restaurant "med ører". Som en tommelfingerregel bør der være højst 5 loyale
personer i ens omgangskreds, som man vender ideen med, så vær selektiv!
2)
Efter man har vendt ideen skal man enten fået afklaret at det ikke bliver til
noget (kan være pga. tekniske og juridiske årsager - eller noget så banalt som
at ideen allerede er på markedet), eller om man ønsker at arbejde videre med
ideen.
3)
Det næste skridt er at tage kontakt til en patentadvokat og fremlægge sin idé.
Vedkommende vil kunne sige om "der er noget at komme efter", fortælle hvad de
følgende steps er hvis ideen holder, spørge ind til ens arbejdssituation (har
du underskrevet en ansættelsesaftale der medfører at alle ideer du får på
arbejdet og i fritiden automatisk tilfalder din arbejdsgiver?).
4)
Hvis ideen holder, er det næste skridt at få den konkretiseret nok til at der
kan indleveres en patentansøgning. Patentadvokaten vil ofte kunne give dig
nogle konkrete råd afhængig af ideen, f.eks. hvis der er tale om et stykke
hardware behøver du ikke få den fysisk produceret, men en skematisk tegning er
ofte tilstrækkeligt. Patentmyndighederne opererer med en fiktiv person der
hedder "fagmand" - sagt på en anden måde skal en "fagmand" ud fra din
beskrivelse kunne reproducere ideen. Det er vigtigt at understrege at
"fagmanden" ikke eksisterer.
5)
Selve patentansøgning bør indleveres i Danmark som det første land. Det vil
dels gøre det nemmere (og billigere) at få et internationalt patent, ligesom
Danmark er et billigt land at gøre det i - således benytter mange svenske og
norske opfinder Danmark som det første ansøgningsland.
Din patentadvokat vil udarbejde selve ansøgningen og sikre sig at du er "dækket
ind", således at andre anvendelser end den konkrete du har formuleret også
bliver nævnt (Hvis du har skrevet du vil patentere en automobil med 4 hjul, vil
de tilføje at man også kunne forestille sig en med 3 hjul).
Patentadvokaten skal, cirka, have 20-30.000DKK for denne service (naturligvis
afhængigt af hvad man selv kommer med). Dette inkluderer ansøgningsgebyret.
6)
Efter cirka 9 måneder får man svar fra de danske patentmyndigheder om der skal
foretages ændringer i ansøgningen, om der allerede foreligger en
patentansøgning i stil med ens egen (de skal søge i internationale
patentdatabaser, men det er ikke altid de er lige grundige) mv. Man har
herefter mulighed for at lave eventuelle rettelser for at den bliver godkendt.
7)
Indenfor 12 måneder fra afleveringen af ansøgningen får man endeligt svar.
Man skal herefter indlevere en international patentansøgning, normalvist kaldet
PCT (for Patent Cooperation Treaty), som gælder i cirka 130 lande, herunder
alle vestlige lande.
Man kan spare en del penge, såfremt de danske patentmyndigheder har godkendt
ens ansøgning. Det koster, cirka, 30.000 at få en patentadvokat til at
udarbejde PCT-ansøgningen incl. ansøgningsgebyret.
8)
Efter et års tid får man svar fra de internationale myndigheder. De er mere
grundige end de danske og kan f.eks. have fundet ud af at en koreansk
virksomhed allerede har et tilsvarende patent. Man har - ligesom i det danske
system - også her mulighed for at foretage ændringer mv. og bede dem vurdere
ansøgningen igen.
9)
Indenfor 18 måneder efter afsendelse af PCT-ansøgningen får man endeligt svar.
Herefter skal man vælge hvor man vil gøre sit patent gældende. Det koster cirka
30.000 per region. Japan er en region, Vesteuropa er en region (bliver løbende
udvidet, følger ikke EUs grænser helt), USA er en region, Norge er en region.
Omkostningen er primært for oversættelse til det pågældende sprog.
Man er nu beskyttet i de regioner man har valgt.
Vær opmærksom på følgende:
Hvis du planlægger at sælge din idé til et firma vil de ofte prøve at "presse"
dig på tidspunkterne. Det er derfor vigtigt at man begynder salgsarbejdet
straks efter f.eks. den danske ansøgning er indleveret. De vil forsøge at
strække forhandlingerne ud, og måske presse dig i pris når man nærmer sig
tidspunktet for PCT-ansøgningen. Du er beskyttet i det omfang det er muligt
fra den dato ansøgningen er blevet indleveret.
Man kan godt gå direkte ud og lave ansøgninger i bestemte regioner, uden at
have en PCT-godkendelse. Dette er dog ikke tilrådeligt, da det ofte bliver
dyrere og mere besværligt. PCT-godkendelsen gør normaltvist patenteringen i de
enkelte regioner til en formsag.
____
På forhånd tak,
--
Anders Vind Ebbesen
"Dertil kommer det moderne overforkælede velfærdsskvats totale uvilje mod at
tage selv det allermindste lille bitte ansvar for egen adfærd og egne valg."
- Jørgen Storm på Motion-Online
| |
Kim Ludvigsen (29-10-2005)
| Kommentar Fra : Kim Ludvigsen |
Dato : 29-10-05 16:29 |
|
Den 29-10-05 13.57 skrev Anders Vind Ebbesen følgende:
> Jeg har formuleret nedenstående tekst - ud fra mig lægmandskendskab til
> patentering - og vil gerne have forbedringsforslag og kommentarer.
Meget forståeligt skrevet. Jeg har ikke den mindste smule forstand på
området, men et enkelt spørgsmål trænger sig på under læsningen. Måske
svar herpå skal med, måske det er irrelevant?
> 8)
> Efter et års tid får man svar fra de internationale myndigheder. De er mere
> grundige end de danske og kan f.eks. have fundet ud af at en koreansk
> virksomhed allerede har et tilsvarende patent.
Hvad sker der med det danske patent, hvis det viser sig, at en koreansk
virksomhed allerede har et tilsvarende patent?
--
Mvh. Kim Ludvigsen
Instant Converter lader dig omregne forskellige måleenheder, for
eksempel miles og kilometre, ounce og gram samt fahrenheit og celcius.
http://kimludvigsen.dk
| |
Anders Vind Ebbesen (29-10-2005)
| Kommentar Fra : Anders Vind Ebbesen |
Dato : 29-10-05 22:00 |
|
On 2005-10-29, Kim Ludvigsen <usenet@kimludvigsen.dk> wrote:
> Den 29-10-05 13.57 skrev Anders Vind Ebbesen følgende:
>> 8)
>> Efter et års tid får man svar fra de internationale myndigheder. De er mere
>> grundige end de danske og kan f.eks. have fundet ud af at en koreansk
>> virksomhed allerede har et tilsvarende patent.
>
> Hvad sker der med det danske patent, hvis det viser sig, at en koreansk
> virksomhed allerede har et tilsvarende patent?
Interessant spørgsmål. Jeg kender ikke svaret men vil gerne høre det. Jeg
vil tro det kommer an på hvornår i processen det bliver "opdaget".
--
Anders Vind Ebbesen
"Dertil kommer det moderne overforkælede velfærdsskvats totale uvilje mod at
tage selv det allermindste lille bitte ansvar for egen adfærd og egne valg."
- Jørgen Storm på Motion-Online
| |
Frank E. N. Stein (29-10-2005)
| Kommentar Fra : Frank E. N. Stein |
Dato : 29-10-05 23:11 |
|
On Sat, 29 Oct 2005 20:59:57 +0000, Anders Vind Ebbesen wrote:
>> Hvad sker der med det danske patent, hvis det viser sig, at en koreansk
>> virksomhed allerede har et tilsvarende patent?
>
> Interessant spørgsmål. Jeg kender ikke svaret men vil gerne høre det. Jeg
> vil tro det kommer an på hvornår i processen det bliver "opdaget".
Nej, patentet der er søgt om sidst vil blive omstødt. Et patent er en
offentliggørelse, også i den periode det er hemmeligt.
--
MVH
osv...
| |
Martin Jørgensen (29-10-2005)
| Kommentar Fra : Martin Jørgensen |
Dato : 29-10-05 18:46 |
|
Anders Vind Ebbesen wrote:
> Hej dk.videnskab.jura,
>
> Jeg har formuleret nedenstående tekst - ud fra mig lægmandskendskab til
> patentering - og vil gerne have forbedringsforslag og kommentarer.
>
> ____
> Denne artikel beskriver processen i forbindelse med patentansøgning og hvilke
> ting man bør være opmærksom på i forbindelse med ansøgningen både nationalt og
> internationalt.
>
> 1)
> Det første man skal gøre er ikke at fortælle nogen om ideen. Det er udmærket at
> vende den med gode venner der kan komme med input eller forbedringsforslag, men
> man bør ikke præsentere sin idé til f.eks. et firma, til en fætters bryllup, på
> en restaurant "med ører". Som en tommelfingerregel bør der være højst 5 loyale
> personer i ens omgangskreds, som man vender ideen med, så vær selektiv!
SVJH kræver patentering at man holder ideen hemmelig, herunder også for
sine venner. Så jeg syntes du skulle slette det øverste - det forvirrer
mere end det gavner og når folk står i situationen så ville det være
højst uheldigt om blot én enkelt af dem så tror at de også må vende det
med 5 af deres egne venner...
Derimod er det naturligt at man har været et par stykker der arbejder
sammen professionelt og dem kan man så drøfte det med, uden at blande
sine venner ind i billedet. Som regel har vennerne alligevel ikke
forstand på hvad der kan tages patenter på, og så er du jo lige vidt.
"Ingeniøren" havde en meget interessant artikel for ikke så lang tid
siden om nogen studerende der "risikerer" at blive millionærer fordi de
har taget patent på en metode til diagnostisering af sygdomme vha. EKG...
Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen
--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk
| |
Anders Vind Ebbesen (29-10-2005)
| Kommentar Fra : Anders Vind Ebbesen |
Dato : 29-10-05 22:03 |
|
On 2005-10-29, Martin Jørgensen <unoder.spam@spam.jay.net> wrote:
> Anders Vind Ebbesen wrote:
>> Hej dk.videnskab.jura,
>>
>> Jeg har formuleret nedenstående tekst - ud fra mig lægmandskendskab til
>> patentering - og vil gerne have forbedringsforslag og kommentarer.
>>
>> ____
>> Denne artikel beskriver processen i forbindelse med patentansøgning og hvilke
>> ting man bør være opmærksom på i forbindelse med ansøgningen både nationalt og
>> internationalt.
>>
>> 1)
>> Det første man skal gøre er ikke at fortælle nogen om ideen. Det er udmærket at
>> vende den med gode venner der kan komme med input eller forbedringsforslag, men
>> man bør ikke præsentere sin idé til f.eks. et firma, til en fætters bryllup, på
>> en restaurant "med ører". Som en tommelfingerregel bør der være højst 5 loyale
>> personer i ens omgangskreds, som man vender ideen med, så vær selektiv!
>
> SVJH kræver patentering at man holder ideen hemmelig, herunder også for
> sine venner. Så jeg syntes du skulle slette det øverste - det forvirrer
> mere end det gavner og når folk står i situationen så ville det være
> højst uheldigt om blot én enkelt af dem så tror at de også må vende det
> med 5 af deres egne venner...
Selve patenteringen er - svjv - ikke afhængig af om man har hold ideen hemmelig,
men primært at andre ikke har indgivet patentansøgningen før en selv.
De 5 var blot et tal for at illustrere at folk ikke skal tale "med gud og hver
mand" omkring ideen.
Men jeg bør nok gøre dette mere klart.
> Derimod er det naturligt at man har været et par stykker der arbejder
> sammen professionelt og dem kan man så drøfte det med, uden at blande
> sine venner ind i billedet. Som regel har vennerne alligevel ikke
> forstand på hvad der kan tages patenter på, og så er du jo lige vidt.
Enig. Jeg tænkte blot at mange af mine venner ofte også arbejder
professionelt med de samme ting som jeg, og derfor kunne give konstruktivt
input.
Jeg vil nødigt skrive at man bør vende ideen med professionelle, da man i
så fald risikerer at de snupper den.
> "Ingeniøren" havde en meget interessant artikel for ikke så lang tid
> siden om nogen studerende der "risikerer" at blive millionærer fordi de
> har taget patent på en metode til diagnostisering af sygdomme vha. EKG...
Hmm, interessant. Jeg læser ikke det pågældende blad, men vil se om
jeg kan finde artikler på deres website.
Tak for dit input.
--
Anders Vind Ebbesen
"Dertil kommer det moderne overforkælede velfærdsskvats totale uvilje mod at
tage selv det allermindste lille bitte ansvar for egen adfærd og egne valg."
- Jørgen Storm på Motion-Online
| |
Jonas Kofod (29-10-2005)
| Kommentar Fra : Jonas Kofod |
Dato : 29-10-05 22:17 |
|
"Anders Vind Ebbesen" <usenet@ebbesen.org> skrev i en meddelelse
news:slrndm7osi.1tm.usenet@daktari.vmunix.dk...
> On 2005-10-29, Martin Jørgensen <unoder.spam@spam.jay.net> wrote:
> Selve patenteringen er - svjv - ikke afhængig af om man har hold ideen
hemmelig,
> men primært at andre ikke har indgivet patentansøgningen før en selv.
Idéen må ikke være offentliggjort. Ikke hemmelig -> no dize, så simpelt er
det.
Du kan ikke tage patent på en idé du har delt med andre end dem der er
involveret i patentet.
Hele idéen med et patent er at du ved noget som andre ikke ved (og som de
ikke er blevet fortalt) og nu vil du eje idéen inden du "slipper den løs i
verden" - eksisterer den allerede i andres hoveder kan der ikke tages
patent.
| |
Frank E. N. Stein (29-10-2005)
| Kommentar Fra : Frank E. N. Stein |
Dato : 29-10-05 23:08 |
|
On Sat, 29 Oct 2005 23:17:13 +0200, Jonas Kofod wrote:
>> Selve patenteringen er - svjv - ikke afhængig af om man har hold ideen
> hemmelig,
>> men primært at andre ikke har indgivet patentansøgningen før en selv.
>
> Idéen må ikke være offentliggjort. Ikke hemmelig -> no dize, så simpelt er
> det.
Hemmelig og ikke offentliggjort er ikke det samme. Når noget er
offentliggjort, kan en udefineret bred gruppe af tilfældige personer
opnå viden om emnet. Når det kun er en lille gruppe af bestemte personer
der har viden om emnet, er det ikke offentliggjort.
--
MVH
osv...
| |
Jonas Kofod (30-10-2005)
| Kommentar Fra : Jonas Kofod |
Dato : 30-10-05 02:03 |
|
"Frank E. N. Stein" <flatus@mail.is> skrev i en meddelelse
news:pan.2005.10.29.22.07.50.785229@mail.is...
> On Sat, 29 Oct 2005 23:17:13 +0200, Jonas Kofod wrote:
>
> >> Selve patenteringen er - svjv - ikke afhængig af om man har hold ideen
> > hemmelig,
> >> men primært at andre ikke har indgivet patentansøgningen før en selv.
> >
> > Idéen må ikke være offentliggjort. Ikke hemmelig -> no dize, så simpelt
er
> > det.
>
> Hemmelig og ikke offentliggjort er ikke det samme. Når noget er
> offentliggjort, kan en udefineret bred gruppe af tilfældige personer
> opnå viden om emnet. Når det kun er en lille gruppe af bestemte personer
> der har viden om emnet, er det ikke offentliggjort.
Den lille gruppe af bestemte personer som du nævner er heller ikke "venner"
hvis ikke de er som jeg skriver "dem der er involveret i patentet" og som du
har klippet ud af mit indlæg.
Men på den anden side, hvis ikke du havde klippet det ud var det helt
åbenbart at du ikke har tilføjet noget yderligere til emnet.
Man må ikke delagtiggøre uvedkommende i idéen, venner eller ej - 5, 1 eller
42. Og så kan man iøvrigt kalde det hemmeligt eller ikke offentliggjort helt
som man vil.
| |
Frank E. N. Stein (30-10-2005)
| Kommentar Fra : Frank E. N. Stein |
Dato : 30-10-05 07:28 |
|
On Sun, 30 Oct 2005 02:03:13 +0200, Jonas Kofod wrote:
>> Hemmelig og ikke offentliggjort er ikke det samme. Når noget er
>> offentliggjort, kan en udefineret bred gruppe af tilfældige personer
>> opnå viden om emnet. Når det kun er en lille gruppe af bestemte personer
>> der har viden om emnet, er det ikke offentliggjort.
>
> Den lille gruppe af bestemte personer som du nævner er heller ikke "venner"
> hvis ikke de er som jeg skriver "dem der er involveret i patentet" og som du
> har klippet ud af mit indlæg.
Jeg klippede det ud fordi det var ligegyldigt. Du må vise banken, firmaet
du gerne vil sælge ideen til, din mor, din fodboldtræner osv ideen helt
uden at det har betydning for om du kan få et patent eller ej.
Læs §2, stk 2 i patentloven.
> Men på den anden side, hvis ikke du havde klippet det ud var det helt
> åbenbart at du ikke har tilføjet noget yderligere til emnet.
Det skriver du udelukkende fordi du ikke forstår forskellen.
> Man må ikke delagtiggøre uvedkommende i idéen, venner eller ej - 5, 1 eller
> 42. Og så kan man iøvrigt kalde det hemmeligt eller ikke offentliggjort helt
> som man vil.
Det er forkert.
--
MVH
osv...
| |
Michael Bruun (30-10-2005)
| Kommentar Fra : Michael Bruun |
Dato : 30-10-05 08:51 |
|
"Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
news:dk12li$1ekj$1@gnd.k-net.dk...
> Man må ikke delagtiggøre uvedkommende i idéen, venner eller ej
At delagtiggøre uvedkommende i opfindelsen er ikke i sig selv
nyhedsskadeligt. Det bliver først nyhedsskadeligt, hvis den pågældende viden
er blevet almindeligt tilgængelig - hvilket den først er, hvis en større
eller ubestemt kreds af personer har haft mulighed for at blive bekendt med
den på en sådan måde, at sagkyndige er i stand til at udøve opfindelsen.
/ Michael
| |
Frank E. N. Stein (30-10-2005)
| Kommentar Fra : Frank E. N. Stein |
Dato : 30-10-05 09:16 |
|
On Sun, 30 Oct 2005 08:51:19 +0100, Michael Bruun wrote:
>> Man må ikke delagtiggøre uvedkommende i idéen, venner eller ej
>
> At delagtiggøre uvedkommende i opfindelsen er ikke i sig selv
> nyhedsskadeligt. Det bliver først nyhedsskadeligt, hvis den pågældende viden
> er blevet almindeligt tilgængelig - hvilket den først er, hvis en større
> eller ubestemt kreds af personer har haft mulighed for at blive bekendt med
> den på en sådan måde, at sagkyndige er i stand til at udøve opfindelsen.
Smukt formuleret.
--
MVH
osv...
| |
Martin Jørgensen (30-10-2005)
| Kommentar Fra : Martin Jørgensen |
Dato : 30-10-05 18:01 |
|
Anders Vind Ebbesen wrote:
> On 2005-10-29, Martin Jørgensen <unoder.spam@spam.jay.net> wrote:
-snip-
> Selve patenteringen er - svjv - ikke afhængig af om man har hold ideen hemmelig,
> men primært at andre ikke har indgivet patentansøgningen før en selv.
>
> De 5 var blot et tal for at illustrere at folk ikke skal tale "med gud og hver
> mand" omkring ideen.
>
> Men jeg bør nok gøre dette mere klart.
Jeg syntes ikke der skal være en fast grænse, men at du bør skrive at
man fuldstændigt skal/bør holde det til folk med tilknytning indenfor
projektet og ikke lade det slippe ud til nogen som helst andre, ej
heller kærester/familie osv, selvom man måske har lyst.
>>Derimod er det naturligt at man har været et par stykker der arbejder
>>sammen professionelt og dem kan man så drøfte det med, uden at blande
>>sine venner ind i billedet. Som regel har vennerne alligevel ikke
>>forstand på hvad der kan tages patenter på, og så er du jo lige vidt.
>
>
> Enig. Jeg tænkte blot at mange af mine venner ofte også arbejder
> professionelt med de samme ting som jeg, og derfor kunne give konstruktivt
> input.
Ok, så er vi 100% enige.
> Jeg vil nødigt skrive at man bør vende ideen med professionelle, da man i
> så fald risikerer at de snupper den.
Helt sikkert. Det var heller ikke det jeg mente... Jeg mente bare at
mine venner f.eks. har overhovedet ikke forstand på det jeg laver.
Derfor ville de aldrig blive inddraget.
Jeg har så nogen medstuderende (det er vel forkert at kalde dem
kollegaer, men det vil det nok typisk være i mange andre tilfælde) og de
har den nødvendige indsigt, så det kunne jeg sagtens finde på at drøfte.
>>"Ingeniøren" havde en meget interessant artikel for ikke så lang tid
>>siden om nogen studerende der "risikerer" at blive millionærer fordi de
>>har taget patent på en metode til diagnostisering af sygdomme vha. EKG...
>
>
> Hmm, interessant. Jeg læser ikke det pågældende blad, men vil se om
> jeg kan finde artikler på deres website.
Jeg fandt den her:
http://ing.dk/article/20051021/FORSKNING/110210066&SearchID=73224964066085
og her:
http://ing.dk/article/20051021/FORSKNING/110210065&SearchID=73224964495825
Men det kræver vist abonnement, men kan godt anbefales (meget
interessant)... Jeg læser faktisk ret tit sådan noget og jeg kan se at
Frank Stein har kommenteret noget Michael Bruun skrev:
----
Det bliver først nyhedsskadeligt, hvis den pågældende viden
er blevet almindeligt tilgængelig - hvilket den først er, hvis en større
eller ubestemt kreds af personer har haft mulighed for at blive bekendt
med den på en sådan måde, at sagkyndige er i stand til at udøve opfindelsen.
----
Jeg syntes ovenstående er lidt for løst, men ok (vel en smagssag)... Det
er altså enormt vigtigt kun at holde informationerne til de absolut
nødvendige personer. Det er bare det, som skal stå temmeligt restriktivt
og helst lidt *ekstra* restriktivt end nødvendigt.
Så er du på den sikre side. Tænk på når nogen læser det du skriver og de
har udviklet den nye super-vaccine mod fugle-influenza, som de vil
patentere og sælge til Novo Nordisk, så ville det være surt hvis de
havde snakket for løst om det til kæresten, venner og familie, der ikke
kan holde kæft
Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen
--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk
| |
Frank E. N. Stein (30-10-2005)
| Kommentar Fra : Frank E. N. Stein |
Dato : 30-10-05 18:54 |
|
On Sun, 30 Oct 2005 18:00:45 +0100, Martin Jørgensen wrote:
> Jeg syntes ovenstående er lidt for løst, men ok (vel en smagssag)... Det
> er altså enormt vigtigt kun at holde informationerne til de absolut
> nødvendige personer. Det er bare det, som skal stå temmeligt restriktivt
> og helst lidt *ekstra* restriktivt end nødvendigt.
Et er hvilken grad af hemmeligholdelse der skal til før en anden måske
snupper patentet fra en og et andet er hvilken grad af hemmeligholdelse
der skal til før man ikke kan få et patent. De to situationer skal
holdes adskilt.
Det er situationen hvor man ikke længere kan få et patent jeg har
kommenteret.
--
MVH
osv...
| |
|
|