/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Trække computer og mobil fra i skat
Fra : Christian Jacobsen


Dato : 23-09-05 15:12

Hej i gruppen

Jeg har en bi-beskæftigelse hvor jeg er ansat på honorar-basis (B-skattet).
Min chef fortæller mig i dag at jeg jo skal sørge for at trække mine
nødvendige arbejdsredskaber fra i skat, dvs. mobiltelefon og computer.

Så er spørgsmålet hvordan gør jeg det?

Er det kun ved nyindkøb af computer at den trækkes fra, eller er der en fast
afskrivning?

Er det kun telefonabonnementet jeg trækker fra, eller er det også dele af
forbruget?

MVH

/CJ



 
 
Jonathan Stein (23-09-2005)
Kommentar
Fra : Jonathan Stein


Dato : 23-09-05 19:18

Christian Jacobsen wrote:

> Jeg har en bi-beskæftigelse hvor jeg er ansat på honorar-basis (B-skattet).
> Min chef fortæller mig i dag at jeg jo skal sørge for at trække mine
> nødvendige arbejdsredskaber fra i skat, dvs. mobiltelefon og computer.
>
> Så er spørgsmålet hvordan gør jeg det?
>
> Er det kun ved nyindkøb af computer at den trækkes fra, eller er der en fast
> afskrivning?

Hvis prisen er højest 11.000 kr (i 2005 - grænsen reguleres hvert år),
kan hele beløbet trækkes fra straks - ellers skal der foretages afskrivning.

Dog kan man normalt ikke fratrække udgifter til noget, man alligevel
ville have anskaffet privat, og hvis det er en computer, der er købt før
du begyndte på bi-beskæftigelsen, kan det blive svært at overbevise
skattevæsenet om, at du ikke alligvel ville have købt den...

> Er det kun telefonabonnementet jeg trækker fra, eller er det også dele af
> forbruget?

Det er samme udgangspunkt: Hvis du alligevel ville have haft
abonnementet, kan du ikke trække det fra. Det kan også blive svært at
opdele tlf. udgifter mellem privat og erhverv.

Jeg ville spørge den lokale skatteforvaltning. Der kan vist være lidt
forskel på hvor lidt/meget, der accepteres, og så er du forholdsvis
sikker på ikke at komme i klemme senere.
Normalt ville jeg anbefale en revisor, men lige i denne sag, kan det nok
bedre betale sig bare at følge deres råd.

M.v.h.

Jonathan

--
Er din email vigtig? Er du træt af, at din hjemmeside er nede?
Stabilt webhotel på redundant setup med daglig backup.
POP3, IMAP, PHP, JSP, Java, Perl, Python, Telnet, SSH, Cron-jobs m.v.
http://www.jsp-hotel.dk/

Morten Fruergaard (23-09-2005)
Kommentar
Fra : Morten Fruergaard


Dato : 23-09-05 20:45

Jonathan Stein wrote:
> Hvis prisen er højest 11.000 kr (i 2005 - grænsen reguleres hvert år),
> kan hele beløbet trækkes fra straks - ellers skal der foretages
> afskrivning.
> Dog kan man normalt ikke fratrække udgifter til noget, man alligevel
> ville have anskaffet privat, og hvis det er en computer, der er købt
> før du begyndte på bi-beskæftigelsen, kan det blive svært at overbevise
> skattevæsenet om, at du ikke alligvel ville have købt den...

Hvis der er anden PC i hjemmet mener jeg ikke at det er et problem at trække
den nye fra.

>
>> Er det kun telefonabonnementet jeg trækker fra, eller er det også
>> dele af forbruget?
>
> Det er samme udgangspunkt: Hvis du alligevel ville have haft
> abonnementet, kan du ikke trække det fra. Det kan også blive svært at
> opdele tlf. udgifter mellem privat og erhverv.


Da det er mobil og den tages med hjem kan man ikke umiddelbart trække abb.
fra, da det formodes, at den også bruges privat.
Udgifter over (svjh) 1.800 kr. pr år. kan trækkes fra

--
Mvh. Morten Fruergaard - www.4x4butikken.dk
Online shop med alarmer, dæk, fælge og xenonkit - ikke kun til 4x4...
Dæklevering normalt indenfor 3 dage - og vi modtager naturligvis Dankort
www.4x4styling.dk - rustfrit udstyr til 4x4, vans og enkelte personbiler



Anders Christensen (23-09-2005)
Kommentar
Fra : Anders Christensen


Dato : 23-09-05 21:57

Morten Fruergaard wrote:
> Jonathan Stein wrote:

>>>Er det kun telefonabonnementet jeg trækker fra, eller er det også
>>>dele af forbruget?
>>
>>Det er samme udgangspunkt: Hvis du alligevel ville have haft
>>abonnementet, kan du ikke trække det fra. Det kan også blive svært at
>>opdele tlf. udgifter mellem privat og erhverv.
>
>
>
> Da det er mobil og den tages med hjem kan man ikke umiddelbart trække abb.
> fra, da det formodes, at den også bruges privat.
> Udgifter over (svjh) 1.800 kr. pr år. kan trækkes fra

Det mest fordelagtige vil hvad telefonen angår nok være at vælge at
blive beskattet af fri telefon, og så lade "firmaet" afholde alle
udgifter til telefoni, herunder også en eventuel adslforbindelse.

--
Mvh Anders Christensen

Morten Fruergaard (24-09-2005)
Kommentar
Fra : Morten Fruergaard


Dato : 24-09-05 07:58

Anders Christensen wrote:
> Det mest fordelagtige vil hvad telefonen angår nok være at vælge at
> blive beskattet af fri telefon, og så lade "firmaet" afholde alle
> udgifter til telefoni, herunder også en eventuel adslforbindelse.

Kan man ikke, når man er selvstændig - kun som lønmodtager...

Så skal "firmaet" være det, som han arbejder for..


--
Mvh. Morten Fruergaard - www.4x4butikken.dk
Online shop med alarmer, dæk, fælge og xenonkit - ikke kun til 4x4...
Dæklevering normalt indenfor 3 dage - og vi modtager naturligvis Dankort
www.4x4styling.dk - rustfrit udstyr til 4x4, vans og enkelte personbiler



Jonathan Stein (24-09-2005)
Kommentar
Fra : Jonathan Stein


Dato : 24-09-05 21:56

Morten Fruergaard wrote:

>>Dog kan man normalt ikke fratrække udgifter til noget, man alligevel
>>ville have anskaffet privat, og hvis det er en computer, der er købt
>>før du begyndte på bi-beskæftigelsen, kan det blive svært at overbevise
>>skattevæsenet om, at du ikke alligvel ville have købt den...
>
> Hvis der er anden PC i hjemmet mener jeg ikke at det er et problem at trække
> den nye fra.

I princippet gør det ingen forskel, men i praksis er det sikkert nemmere
at overbevise skattevæsenet om, at den nye er indkøbt specielt til
firmaet, hvis der i forvejen findes en (brugbar) PC i huset.

M.v.h.

Jonathan

--
Er din email vigtig? Er du træt af, at din hjemmeside er nede?
Stabilt webhotel på redundant setup med daglig backup.
POP3, IMAP, PHP, JSP, Java, Perl, Python, Telnet, SSH, Cron-jobs m.v.
http://www.jsp-hotel.dk/

Morten Fruergaard (25-09-2005)
Kommentar
Fra : Morten Fruergaard


Dato : 25-09-05 07:43

Jonathan Stein wrote:
> I princippet gør det ingen forskel, men i praksis er det sikkert
> nemmere at overbevise skattevæsenet om, at den nye er indkøbt
> specielt til firmaet, hvis der i forvejen findes en (brugbar) PC i
> huset.

Det er MEGET svært at overbevise skattevæsenet om, at en firma PC IKKE
bliver brugt privat, hvis det er den eneste PC i hjemmet...

Jeg vil næsten tillade mig, at sige umuligt.


--
Mvh. Morten Fruergaard - www.4x4butikken.dk
Online shop med alarmer, dæk, fælge og xenonkit - ikke kun til 4x4...
Dæklevering normalt indenfor 3 dage - og vi modtager naturligvis Dankort
www.4x4styling.dk - rustfrit udstyr til 4x4, vans og enkelte personbiler



Jonathan Stein (26-09-2005)
Kommentar
Fra : Jonathan Stein


Dato : 26-09-05 12:57

Morten Fruergaard wrote:

>>I princippet gør det ingen forskel, men i praksis er det sikkert
>>nemmere at overbevise skattevæsenet om, at den nye er indkøbt
>>specielt til firmaet, hvis der i forvejen findes en (brugbar) PC i
>>huset.
>
> Det er MEGET svært at overbevise skattevæsenet om, at en firma PC IKKE
> bliver brugt privat, hvis det er den eneste PC i hjemmet...

Jeg tænkte lige så meget på den omvendte situation: Man kan ikke gå ud
fra, at man automatisk kan fratrække en PC, bare fordi man har fundet
noget gammelt skrammel på lossepladsen, som står i et hjørne i kælderen.

Jeg kan forestille mig, at der kan være stor forskel på hvor nidkært den
enkelte medarbejder vil vurdere forholdet.

M.v.h.

Jonathan

--
Er din email vigtig? Er du træt af, at din hjemmeside er nede?
Stabilt webhotel på redundant setup med daglig backup.
POP3, IMAP, PHP, JSP, Java, Perl, Python, Telnet, SSH, Cron-jobs m.v.
http://www.jsp-hotel.dk/

alexbo (24-09-2005)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 24-09-05 10:08


"Christian Jacobsen" > skrev

> Jeg har en bi-beskæftigelse hvor jeg er ansat på honorar-basis
> (B-skattet). Min chef fortæller mig i dag at jeg jo skal sørge for at
> trække mine nødvendige arbejdsredskaber fra i skat, dvs. mobiltelefon og
> computer.

Der er nogle ting du skal have på det rene først.
Man kan ikke trække noget fra i skat, man kan derimod nedsætte sin
skattepligtige indkomst.

B-skat er noget selvstændige betaler, en a-conto betaling gennem året og en
årsopgørelse året efter.
En selvstændig skriver fakturaer for sit arbejde og afregner selv med
skattevæsenet.
Det må ikke forveksles med Bi-indkomst.
Bi-indkomst er når en lønmodtager bruger sit A-skattekort hos
hovedarbejdsgiveren, og et Bi-kort hos efterfølgende arbejdsgivere,
Bi-indkomstskatten bliver indbetalt af arbejdsgiveren, og giver ikke
mulighed for særlige fradrag ved den lejlighed.

Hvilke muligheder du har, afhænger af din situation.
Hvis du er selvstændig vil jeg godt anbefale dk.erhverv til skattespørgsmål.
Hvis du er lønmodtager med Bi-indkomst er jeg mere i tvivl, måske dk.penge

mvh
Alex Christensen



Morten Fruergaard (24-09-2005)
Kommentar
Fra : Morten Fruergaard


Dato : 24-09-05 10:29

alexbo wrote:
> B-skat er noget selvstændige betaler, en a-conto betaling gennem året
> og en årsopgørelse året efter.
> En selvstændig skriver fakturaer for sit arbejde og afregner selv med
> skattevæsenet.
> Det må ikke forveksles med Bi-indkomst.
> Bi-indkomst er når en lønmodtager bruger sit A-skattekort hos
> hovedarbejdsgiveren, og et Bi-kort hos efterfølgende arbejdsgivere,
> Bi-indkomstskatten bliver indbetalt af arbejdsgiveren, og giver ikke
> mulighed for særlige fradrag ved den lejlighed.
>
> Hvilke muligheder du har, afhænger af din situation.
> Hvis du er selvstændig vil jeg godt anbefale dk.erhverv til
> skattespørgsmål. Hvis du er lønmodtager med Bi-indkomst er jeg mere i
> tvivl, måske dk.penge


Hvis man modtager et honorar som fx konsulent er det da også B-indkomst...
Altså når "arbejdsgiveren" ikke afregner skat, men man selv skal gøre det...

--
Mvh. Morten Fruergaard - www.4x4butikken.dk
Online shop med alarmer, dæk, fælge og xenonkit - ikke kun til 4x4...
Dæklevering normalt indenfor 3 dage - og vi modtager naturligvis Dankort
www.4x4styling.dk - rustfrit udstyr til 4x4, vans og enkelte personbiler



alexbo (24-09-2005)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 24-09-05 10:43


"Morten Fruergaard" skrev

> Hvis man modtager et honorar som fx konsulent er det da også B-indkomst...
> Altså når "arbejdsgiveren" ikke afregner skat, men man selv skal gøre
> det...

Ja.
Jeg kan ikke helt gennemskue, om du mener det er i modstrid med hvad jeg
skrev, eller et supplement.

Når Christian skriver
"Jeg har en bi-beskæftigelse hvor jeg er ansat på honorar-basis
(B-skattet)."
Så indgår ordene, bi-beskæftigelse, ansat og B-skat, i samme sætning.
Sådan hænger tingene ikke sammen, og derfor ville jeg præcisere forskellen
på Bi-indkomst med A-skat, og B-indkomst med B-skat.

Vi er da forhåbentlig enige om at man ikke kan trække noget fra i skat?

mvh
Alex Christensen




Poul Christensen (24-09-2005)
Kommentar
Fra : Poul Christensen


Dato : 24-09-05 10:48

"Morten Fruergaard" <mit fornavn @ mit efternavn . com> wrote in
news:43351afe$0$49016$14726298@news.sunsite.dk:

> Hvis man modtager et honorar som fx konsulent er det da også
> B-indkomst... Altså når "arbejdsgiveren" ikke afregner skat, men man
> selv skal gøre det...

Skat af B-indkomst kan da sagtens blive betalt i form af A-skat, så det er
ikke nødvendigt at du selv selv betaler den.

Mvh
Poul Christensen


alexbo (24-09-2005)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 24-09-05 11:58


"Poul Christensen" skrev

> Skat af B-indkomst kan da sagtens blive betalt i form af A-skat, så det er
> ikke nødvendigt at du selv selv betaler den.

Hvordan?

Kildeskatteloven § 41
Stk. 2. Foreløbige beløb, der tilsvares ved indeholdelse efter reglerne i §§
43-49, benævnes »A-skat«, og foreløbige beløb, der tilsvares i henhold til
skattebillet, benævnes »B-skat«. Skattepligtig indkomst, hvori A-skat skal
indeholdes, benævnes »A-indkomst«. Skattepligtig indkomst, hvori der hverken
skal indeholdes A-skat eller den i afsnit VI omhandlede udbytteskat eller
royaltyskat, benævnes »B-indkomst«.

mvh
Alex Christensen



Poul Christensen (24-09-2005)
Kommentar
Fra : Poul Christensen


Dato : 24-09-05 14:48

"alexbo" <alexbo@email.dk> wrote in
news:43353127$0$78287$157c6196@dreader1.cybercity.dk:

>
> "Poul Christensen" skrev
>
>> Skat af B-indkomst kan da sagtens blive betalt i form af A-skat, så
>> det er ikke nødvendigt at du selv selv betaler den.
>
> Hvordan?
>
> Kildeskatteloven § 41
> Stk. 2. Foreløbige beløb, der tilsvares ved indeholdelse efter
> reglerne i §§ 43-49, benævnes »A-skat«, og foreløbige beløb, der
> tilsvares i henhold til skattebillet, benævnes »B-skat«. Skattepligtig
> indkomst, hvori A-skat skal indeholdes, benævnes »A-indkomst«.
> Skattepligtig indkomst, hvori der hverken skal indeholdes A-skat eller
> den i afsnit VI omhandlede udbytteskat eller royaltyskat, benævnes
> »B-indkomst«.

Ved forskudsopgøreslen indgår både A-indkomster og B-indkomster i den
samlede skatteberegning. kun i det omfang den beregnede forskudsskat
ikke kan rummes ved skattetræk i A-indkomsten fremkommer der B-
skatterater.

Reglerne om beregning af trækprocent, skattekortsfradrag og B-skatterater
findes her:
http://www.retsinfo.dk/DELFIN/HTML/B2003/0085205.htm#K3


Mvh
Poul Christensen

Christian Jacobsen (24-09-2005)
Kommentar
Fra : Christian Jacobsen


Dato : 24-09-05 15:23


"alexbo" <alexbo@email.dk> skrev i en meddelelse

> Det må ikke forveksles med Bi-indkomst.
> Bi-indkomst er når en lønmodtager bruger sit A-skattekort hos
> hovedarbejdsgiveren, og et Bi-kort hos efterfølgende arbejdsgivere,
> Bi-indkomstskatten bliver indbetalt af arbejdsgiveren, og giver ikke
> mulighed for særlige fradrag ved den lejlighed.
>
> Hvilke muligheder du har, afhænger af din situation.

Jeg er "ansat" eller tilknyttet om du vil som konsulent. Jeg får honorar, og
er B-skattet.

Jeg er ikke selvstændig, men ganske almindelig lønmodtager i det daglige.
Det jeg laver på konsulentbasis er hvad jeg vil betegne som en
bi-beskæfigelse (ikke at forveksle med at jeg bruger mit Bi-kort).

/CJ



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177554
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408852
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste