Jeg overvejer meget at lukke mit fastnetabonnement og lade mit Telmore
mobilabonnement gå over til Sonofons »Fri Zone«, der giver op til 48
timers "gratis" samtaler til dansk fastnet, når man befinder sig i
hjemmezonen.
http://www.sonofon.dk/PRIVAT/PRODUKTER/MOBIL/TILLAEGSPRODUKTER/FRI_ZONE/INDEX.SHTML
Det fås som et tillægsabonnement til 49 kr/md, også til Sonofons gratis
abonnement Debillos.
Det, der afholder mig lidt fra at tegne abonnementet, er Sonofons dyre
GPRS-pris på 25 kr/MB, som jo "kun" er 10 kr/MB hos Telmore og 7,50
kr/MB hos Unotel.
Nu mit spørgsmål til gruppen. Hvordan forholder det sig med HSCSD (High
Speed Data) hos Sonofon. Hos Telmore betaler man jo 50 kr én gang for
alle, ingen månedsafgift og normal minutpris på 75 øre/min for HSCSD.
Hvordan forholder det sig hos Sonofon? Det er desværre ikke lykkedes mig
at finde deres priser/betingelser for HSCSD på hjemmesiden.
Claus