http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3343820
Jyllands-Posten Offentliggjort 26. oktober 2005 03:00
Af Jesper Langballe, sognepræst og folketingsmedlem (DF)
I MORGENAVISEN Jyllands-Posten og TV Avisen 21/10 tog juraprofessor Eva
Smith forarget afstand fra Flemming Rose og Morgenavisen Jyllands-Posten
og bladets tegnere, der modigt har brudt sig vej ud af selvcensurens
gummicelle ved at offentliggøre en række tegninger af Muhammed, som har
ophidset muslimerne.
Hvad Eva Smith forstår ved jura, synes at være bigot moraliseren til
værn om den pæne tone. Hun forklarede, at når man bruger
ytringsfriheden, skal der være »en mening med det.« Hvilken mening? Det
skulle da vel aldrig være - åh jo, selvfølgelig! - Eva Smiths mening om,
hvad der er god tone. Men er det ytringsfrihed? At man må ytre sig, når
der er en offentligt accepteret mening med ens kritik?
Argt sludder
Hun forklarede også, at ytringsfriheden »skal bruges i respekt for
andres meninger.« Den formulering må for det første skyldes en
grundlovsparagraf, som alene Eva Smith kender til. For det andet er det
noget argt sludder. Jeg har f.eks. ingen som helst respekt for Eva
Smiths meninger. Skulle det fratage mig retten til at sige hende imod?
Eva Smith kalder Jyllands-Postens offentliggørelse af tegningerne
provokation for provokationens skyld. »Er der da nogen, der kan se nogen
anden mening med det?« spurgte hun retorisk i TV Avisen.
Ja, det kan jeg. Og jeg vil gerne prøve at forklare det, selvom jeg ikke
nærer nogen tiltro til, at Eva Smith vil forstå det.
Da forfatteren Kaare Bluitgen fortalte offentligheden, at ingen tegner
havde villet lægge navn til illustrationer til hans bog om Koranen og
Muhammed, fik jeg gåsehud af uhygge. Nu er turen altså kommet til
Danmark, tænkte jeg.
Muhammed er en væsentlig historisk person, som i dag præger den danske
dagligdag ganske markant. Det er naturligt, at en dansk forfatter
skriver en bog om ham og hans liv og om den bog, som han hævder, at
englen Gabriel har dikteret ham. Det er også naturligt her i Danmark at
lade en sådan bog illustrere af en tegner.
Disse tegninger er selvsagt fiktion, men ingen kan forlange, at
hovedpersonen på dem alle sammen skal stå med bortvendt hoved. At
profetens troende tilhængere efterlever et religiøst forbud mod at
afbilde hans ansigt, vedkommer hverken forfatterens eller forlagets
redaktion af bogen.
Var sagen blevet stående ved, at ingen tegner i landet havde mod til at
udføre dette hverv af frygt for voldelige muslimske repressalier, så
betød det i virkeligheden, at landet var besat. Eller mere præcist: at
vi var finlandiseret af en latent trussel, der fik vore publicister til
at pålægge sig selvcensur.
Hvad ville det næste blive? Vi behøver blot at tænke på dødsdommen mod
en indisk-britisk forfatter, fordi han skrev én af det 20. århundredes
største romaner.
Eller på bombesprængningerne og attentaterne verden over mod forlæggere,
der udgav hans bog.
Eller på knivdrabet mod en hollandsk filminstruktør, fordi han gav en
gribende filmisk skildring af en kvindes livslange nedværdigelse i en
muslimsk familie.
Blodpenge
Eller på en anden dansk juraprofessor, Vagn Greve, der foreslog, at vi
accepterede muslimernes retssystem med blodpenge. Når de nu så gerne
ville have det. Værre end de nævnte voldshandlinger er selvcensurens
snigende pest. Eller med Nordahl Griegs digt fra 17. maj 1940:
»Værre end brændende byer er den krig, som ingen kan se,
som lægger et giftigt slimslør over birke og jord og sne.«
Nej, jeg tror ikke, det var muslimerne, Jyllands-Posten ville udfordre,
men vores egen fejhed og den selvcensur, som er det første skridt ind i
en besættelses spændetrøje.
Gør det overhovedet noget indtryk på Eva Smith, at hele denne sag på
bunden er et spørgsmål om angst for vold? Her i Danmark. Det gør det
næppe. For hvad rager den slags en jurist, for hvem lov og ret er et
spørgsmål om at opretholde den pæne tone.
Sig nu undskyld
Når mennesker sætter sig selv på spil for at bekæmpe
frihedsundertrykkelse, vil der altid være én eller anden professor, der
forarges over, at deres indsats ikke overholdt alle høflighedsregler.
Eva Smith har forlangt, at Jyllands-Posten giver alverdens muslimer en
undskyldning. Sæt hun havde været til stede, da Theo van Gogh blev
stukket ned på gaden. Gad vidst, om hun så var styrtet til og havde råbt
til den døende filminstruktør:
Sig nu undskyld! Ellers bliver der sådan en ballade. Og det er der jo
ikke nogen mening i, vel?
Vi kan kun gætte.
--
He, who Controls the Spice, Controls the Universe.
The Sleeper Must Awaken!
GB