"GB" <nonono@nospam.invalid> skrev i en meddelelse
news:43595843$0$1749$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> "Egon Stich" <stich-foto@stich-foto.dk> skrev i meddelelsen
news:KR66f.1493
> $ej7.207@news.get2net.dk:
>
> > Dit skriv er alene en gang liberal socialistforskrækket propaganda.
>
> Egon - kan du eksperimentelt prøve at se en sag fra flere sider?
>
> Hvordan er det lige, at socialismens enestående triumfer har beriget vores
> verden?
>
> Jeg vil hermed vedgå, at det er socialdemokraternes skyld, at vi i dag er
> et af verdens (hvis ikke ligefrem DET) mest egale lande med mindst forskel
> på rig og fattig.
>
> Så er det din tur til at gøre en indrømmelse.
> --
> Med venlig hilsen
> GB
Jeg taler om socialistforskrækkelse.
Og det står jeg ved.
Denne har jo existeret i bedste velgående, lige siden den første franske
revolution fandt sted.
Og ja, marx var ikke født på dette tidspunkt.
Men: Det er ganske samme mekanisme, som i dag viser sig som
socialistforskrækkelse.
Nemlig de besiddendes frygt for at måtte afgive privilegier og rigdom.
Samt magt.
Det er jo sagen i en nøddeskal.
Denne borgerlige frygt, har i høj grad medvirket til, at de socialistiske
experimenter verden har set, ikke har fået mulighed for at udvikle sig som
oprindeligt tænkt.
Den Russiske revolution var forståelig. Ja nødvendig.
Og fik ganske umulige forhold til at udvikle sig harmonisk, på grund af de
kapitalistiske landes indblanding.
Adskillige lande udsendte expeditionskorps, for at redde den overklasse der
havde undertrykt den russiske befolkning.
Af frygt for, at revolutionen skulle brede sig.
Da dette mislykkedes, skiftede man taktik, idet man forsøgte at isolere USSR
økonomisk.
Med stor succes.
Men ikke større, end det land, der startede som industrielt rent
middelalderligt, under 2.ww var i stand til at opretholde, og udvide,
industriens kapacitet, så man var i stand til at holde tyskerne stangen, og
i sidste ende slå dem.
Under disse forhold, hvor man må bekæmpe indre fjender, samtidig med at man
bliver forsøgt økonomisk udsultet af den kapitalistiske verden, er det måske
forståeligt, men absolut ikke acceptabelt, at styret udvikler sig, som det
gjorde.
(Det hele ses jo i miniformat i historien om Cuba.)
Udemokratisk og undertrykt, men trods alt i besiddelse af ganske stor
økonomisk formåen.
Hvorledes mon det var gået, hvis man havde undgået Stalins paranoide
periode?
Nu er man ved at "demokratisere" og liberalisere.
Og hvad ser vi?
En super korrupt og kriminel overklasse, er blomstret frem.
Liberalismens sande ansigt. Skræmmende..!
Men den vestlige kapitalist, og hans medløbere, gnider sig i hænderne.
DDR.
Her ser vi et forsøg på at skabe en socialistisk stat i et land med
europæisk kultur.
På trods af, at USSR fjernede praktisk taget hele produktionsapparatet,
lykkedes det at skabe en ganske fornuftig levevis for befolkningen.
Hvad vi kan lære af dem:
Der var boliger til alle.
Der var arbejde til alle.
Der var børnepasning til alle.
Alle, der kunne, fik en uddannelse.
På trods af, at vesten, på god gammel socialistforskrækket vis, gjorde hvad
de kunne, for at kvæle DDR økonomisk.
Og med held.
Samtidig havde man ulykke, at USSR dikterede mange forhold.
Grundstenene til et demokrati var til stede.
Kommunistpartiet var ikke blot eet parti, men havde fraktioner.
Sammensluttet i et enhedsparti.
Jeg tror ganske givet, at havde man fået lov, havde den tyske befolkning
udviklet et demokrati.
Slutresultatet kender vi.
Men det kan sandelig ikke tilskrives socialismen.
Kun de umulige forhold, denne fik.
Fordi kapitalismen var i stand til at stå sammen om at knuse socialismen
økonomisk.
Hvad der ikke siger noget som helst om, hvilket system, der er bedst.
Jeg vil påstå, at et socialistisk system, gennemført i et europæisk land, på
demokratisk vis, er helt og aldeles muligt.
Og vil kunne medføre ganske betydeligt bedre forhold for størstedelen af
befolkningen.
I den retning, er vi da et stykke på vej i DK.
Trods borgerlig modstand.
Men naturligvis til skade for udbytterne.
Hvilket er årsagen til disses årelange kamp imod socialismen.
En kamp de har held med, da langt de fleste ikke tænker selvstændigt, men
alene forholder sig til de privatkapitalistiske "nyhedsformidleres"
propaganda.
Som har resulteret i den socialistforskrækkelse, man så ofte er vidne til.
Og som alene kan opretholdes, fordi magthaverne til stadighed fremmer denne,
samt fordi så mange ikke tænker fordomsfrit.
Så jo.
Vi kan sandelig lære af socialismens historie.
Og kan hente ganske megen inspiration i denne.
Husk på:
Det eneste der manglede, var demokratiet.
Og det kan tilsættes.
Ingen tvivl om det.
Forøvrigt er det interessant at iagtage de gamle DDR borgeres reaktion nu
efter nogle års deltagelse i kapitalismens lyksaligheder.
Der er en udbredt skuffelse til stede.
En skuffelse, der kan vise sig at give sig udtryk på mange måder.
Det kan gå godt, men også helt galt.
MVH
Egon