"fribytteren" <fribytte...@fribytteren.dk> skrev i meddelelsen
news:1130017037.083562.297350@g14g2000cwa.googlegroups.com:
....(snip)...
>> På denne måde ville alle mennesker kunne få et jordstykke, hvorpå
>> de kan dyrke deres egen og deres families føde. Det vil endvidere...
> Det er der for mange mennesker på jorden til.
Der er faktisk rigeligt jord til at vi alle kunne få nok til at kunne
dyrke vor egen føde. Visse steder på Jorden vil det være muligt at
dyrke mere end vi kan her i Danmark, men det betinger visse former for
brug af jorden. Jorden må ikke udpines og hvad vi fortærer fra den
skal helst gerne gives tilbage, efter endt brug (lort og pis). Faktisk
behøves der blot 12 mill. km^2 landbrugsjord, for at vi alle kunne
dyrke vor egen føde. (12.000.000.000.000 : 6.000.000.000 = 2.000 m^2)
Her i Danmark kunne den danske befolkning sagtens brødføde sig selv
på 1/3 af det areal landbrugsarealet er på i dag. Faktisk behøver vi
blot 1/3 td. land for at kunne brødføde os selv. Det betinger
selvfølgelig visse ting, så som at passe og pleje jorden og det der
kommer op af den.
Blot for at vise et eksempel, godt nok vegetarisk men tænk dog
alligevel en del på hvor meget du står med.
Står du med 5 m^2, hvor der er dyrket 5 forskellige afgrøder.
Kartofler, gulerødder, hvidkål, bønner/ærter og løg/porrer.
Hvad du får ud af disse 5 m^2 skal du fortære i løbet af en dag
(læs: 1 dag) 365 dage om året. Det giver 1825 m^2. (1 td. land =
5.500m^2)
Lad nu være med at komme med den reaktion om, at det er vist en noget
ensidig kost, for dette er kun et eksempel og der er mange andre
fødevarer der kan dyrkes og endog med langt større udbytte pr m^2.
Det vil endog være mulighed for dyrehold, som kan fortære de dele af
afgrøderne som vi ikke bruger til føde.
> Hvordan gik det iøvrigt med dit halmhytte-på-en-mark-projekt?
Hvis du hentyder til "Den Selvforsynende Landsby"
(
www.selvforsyning.dk) så går det fint. Jeg selv er ved at få bygget
hus med "dynamisk isolering" uden isolering. Desværre stiller
myndighederne store krav til et husbyggeri, som gør at det ikke er
enkelt og ligetil at bygge på en enkelt og bæredygtig måde. Jeg selv
har ikke tænkt at bygge med halm, som andre har gjort det. Jeg bygger
i bindingsværk.
>> gøre menneskene mere frie og uafhængige af job som vil være
>> uværdige eller slaveagtige at udføre.
> Hvad uværdigt er der ved at ernære sig ved ærligt arbejde? Jeg kører
> gaffeltruck - er det uværdigt eller slaveagtigt?
Det kommer så sandelig an på, hvad der er årsag til at du har
påtaget dig arbejdet.
Har du påtaget dig arbejdet, for at kunne brødføde dig selv og din
familie, så er det et slavearbejde, men gør du det fordi du kan lide
at udføre det, så er der intet uværdigt ved at køre gaffeltruck
eller at udføre alt anden form for arbejde.
Det kan godt være at du vil vælge at køre gaffeltruck, selv om du
kvit og frit fik brugsmulighed til et stykke jord, hvorpå du kunne
dyrke din egen og din families føde.
Men har du nogensinde fået en sådan valgmulighed? Nej, vel.
Så længe intet menneske har valgmuligheden, så er og bliver et
arbejde, set i mine øjne, et slavearbejde. For skal et menneske
arbejde for andre for at kunne få sin føde, så er og bliver arbejdet
slavearbejde og dermed uværdigt.
Hvis man derimod fik muligheden til at vælge og tager arbejdet i
stedet for dyrkningen af egen føde, så er arbejdet et umådelig
agtværdigt og menneskekærligt arbejde.
Men ingen mennesker er blevet givet dette valg, da vi jo som bekendt
ikke har fået tildelt den mulighed i fødselsgave, at kunne dyrke vor
egen føde på et stykke jord, som vi ikke skal købe os ejendomsret
eller lejeret til.
Når vi er tvunget til at købe os ejendomsret eller lejeret til et
stykke jord, så er vi tvunget til at udføre et slavearbejde for
andre, for at kunne få penge til at købe os den nævnte ret.
Der er millioner af mennesker der aldrig nogen sinde vil kunne opnå at
få en sådan ret, hvorfor de er pisket til at arbejde for andre, blot
for at kunne få penge til at købe sig sin føde. Et sådant
slavearbejde kan jeg ikke se noget værdigt i.
Det er det vi er ved at få indført her i Danmark, når man vil
nedskære folks kontanthjælp eller helt fjerne den, dersom de ikke
påtager sig et arbejde. De får ikke et tilbud om et stykke jord,
hvorpå de kan dyrke deres føde, som valgmulighed.
Endvidere synes jeg heller ikke at ejendomsretten til jorden er en
fornuftig regel. Den synes jeg har givet menneskeheden mere strid end
venskab, hvorfor jeg synes at den skulle fjernes fra lovgivningen,
både den private såvel som den statslige ejendomsret. Der er ingen
der har ejendomsret til jorden, vi er fælles om den og derfor skulle
vi vel egentlig også kunne være fælles om at bruge den, på
ligeværdig måde.
Det synes jeg ikke ejendomsrettens ukrænkelighed giver mulighed for.
Til allersidst vil jeg give mig selv den frihed at spørge dig, om du
har noget imod at vi alle i fødselsgave fik brugsmulighed til et
jordstykke, hvorpå det vil være muligt at brødføde sig selv?
Så kan vi altid herefter fravælge os jordstykket, indtil den dag,
hvor vi alligevel måske godt kunne tænke os at bruge det.
Vil du på ingen måde kunne gå ind for denne form for fordeling af
det der er vort alle sammens (menneskehedens) hjem, planeten Jorden og
det der forefindes på, i og over den?
Vil du overhovedet ikke være med til, at vi er ligeværdige, når
talen er om at kunne brødeføde sig selv, ved selv at dyrke sin føde,
uden at være underlagt andres ve og vel?
Med venlig hilsen
Lars Kristensen