I JPs kronik på:
http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3309728
skriver cand.rer.soc Carsten Ringmose, Harndrup, lidt om statistisk
fusk. Jeg citerer fra kronikken:
==
...
Den næste indvending i diskussionen er, at unge er mere kriminelle end
gamle, at fattige er mere kriminelle end rige, og at man derfor kun kan
sammenligne ved at omregne til "socialt tilsvarende grupper".
Eksemplet kan hér være den hidtil bedste beskrivelse af
fremmedkriminalitetens omfang, nemlig rigsstatistiker Jan Plovsings
kronik i Berlingske Tidende (13/12 2004): "Tørre tal om indvandrere og
kriminalitet".
Plovsing optæller mænd, som har begået »mindst én overtrædelse af
straffeloven, færdselsloven eller særlovene«, og allerede hér findes et
element af bortforklaring: Det er forbrydere, han tæller, ikke
forbrydelser, og han skelner ikke straks mellem små og store
forbrydelser. En person, der både har begået rovmord, mordbrand,
voldtægt og røveri, tæller i første omgang på ganske samme måde som en,
der en enkelt gang har cyklet uden lys!
Når Plovsing har antallet af danske og fremmede forbrydere, korrigerer
han for aldersforskelle, og når frem til et index på for fremmede mod 96
for danske, idet gennemsnittet for hele befolkningen er 100. Fremmede
fra ikke-vestlige lande har et tilsvarende index på 164. Plovsing
foretager også en opgørelse, som kun omfatter overtrædelser af
straffeloven - altså grove forbrydelser - og så er index 241 for
fremmede og 90 for danske. De fremmede har altså en større og grovere
kriminalitet.
Medens det fordrejer billedet at tælle forbrydere i stedet for at tælle
forbrydelser, så er det metodisk acceptabelt at korrigere for
aldersforskel, medens det er metodisk fuldstændig uacceptabelt, først at
korrigere for aldersforskel, og derefter for "socioøkonomisk stilling".
Lad mig tydeliggøre problemet: Vi har nogle fremmede, unge, kriminelle,
som er arbejdsløse, har et lavt uddannelsesniveau, har lav indkomst,
tilhører en lav socialgruppe, modtager socialhjælp, og bor i et
ghettolignende kvarter - for at nævne nogle af de egenskaber, vi ofte
finder integrerede i samme person. Der er ikke klare
årsags/virknings-forhold: Man kan være kriminel, fordi man har en lav
uddannelse eller omvendt - og begge forhold kan være aktive, samtidig
med helt andre forhold.
Det er klart umuligt at adskille disse egenskaber hos den samme person.
Men øvelsen består i, at man først konstaterer, at disse mennesker er
meget kriminelle. Så trækker man den aldersbetingede overkriminalitet
fra, og får en aldersneutral opgørelse. Og det er i orden! Men når man i
næste omgang "korrigerer for socioøkonomisk stilling", så trækker man
rent faktisk det samme fra én gang til, blot under en anden betegnelse:
Den socioøkonomiske stilling skyldes netop, at man er ung, og derfor
endnu ikke er veletableret med en lang uddannelse og en tilsvarende
social status. Nu kan man så trække det samme fra igen ved at korrigere
for uddannelsesniveau, og gøre det samme endnu en gang, ved at korrigere
for arbejdsløshed. På denne måde kan man frit skabe det
"kriminalitetsniveau", man ønsker.
En lignende fremgangsmåde anvendes af Det Kriminalpræventive Råd i
"Etniske Grupper - kriminalitet og forebyggelse", 2004, hvor man med
udgangspunkt i en overhyppighed på 49 pct., korrigerer for alder, og
kommer ned på 38 pct., korrigerer for alder og urbaniseringsgrad, og
kommer ned på 35 pct., korrigerer for alder og uddannelse, og kommer ned
på 33 pct., korrigerer for alder og indkomst, og kommer ned på 19 pct.,
korrigerer for alder og socioøkonomisk stillingsgrupper, og kommer ned
på 8 pct., korrigerer for alder og modtagelse af sociale ydelser, og
kommer ned på 7 pct. (tabel på side 14).
==
Ja, det virker jo ejendommeligt.
==
...
Men når de fremmede kun omfatter ca. 8 pct. af befolkningen, hvordan kan
de så udgøre 28 pct. af de fængslede? Svaret er dobbelt: De fremmede er
meget mere kriminelle end danskerne, og de fremmedes kriminalitet er
grovere, og giver længere straffe.
Endelig svækkes billedet af de fremmedes kriminalitet også af den måde,
man opgør antallet af fremmede på.
Man skelner normalt mellem asylansøgere, flygtninge (folk med asyl) og
indvandrere (udenlandske statsborgere med opholdstilladelse),
efterkommere og danskere (altså personer med dansk statsborgerskab), og
man regnes i denne forbindelse kun som efterkommer, hvis ingen af
forældrene er danske statsborgere, ligesom man ikke længere anses for
fremmed, så snart man har opnået dansk statsborgerskab.
I det omfang, der foreligger en højere kriminalitet blandt fremmede, så
"skjules" en stor del af denne kriminalitet af det forhold, at mange
fremmede har opnået dansk statsborgerskab, bl.a. med den virkning, at
deres børn heller ikke opgøres som efterkommere, men som danskere.
==
I Politikens Hus vel typisk angivet som »pæredanske«;-(.
==
I de seks år fra 1999 til og med 2004 opnåede 81.998 personer dansk
statsborgerskab, og blev overført fra gruppen "fremmede" til "danskere"
med det resultat, at en tilsvarende stor del af fremmedkriminaliteten
kom til at fremstå som dansk - og dermed dobbelt skjulte den store
kriminalitet blandt fremmede.
...
==
Og så bliver det hele jo værre af, at det jo langt fra er alle
indvandrere med efterkommere der har denne store overkriminalitet. I
gruppen regnes som bekendt også eksempelvis svenskere og canadiere, og
de gliver jo ret gnidningsløst ind i det danske samfund. Det samme
gælder for østasiater med en buddhistisk eller kungfutsianistisk
baggrund, der endda har en kriminalitet der er lavere end hvad der
gælder for etniske danskere, ja selv sydasiater med en hinduistisk
baggrund falder godt til.
Og østasiaterne er jo allerede i 2. generation stort set assimilerede;
de har dansk modersmål, dansk uddannelse og gifter sig i stort omfang
med etnisk danske drenge eller piger, gerne i en folkekirke. Sammenlign
dette med at en etnisk dansker der vil gifte sig med en islamisk
indvandrer; han eller hun skal jo helst konvertere til islam, og hvis
det er en hun risikerer hun let at faderen flytter børnene til
eksempelvis Libanon, for at sikre dem mod det kristne danske samfunds
»skadelige« indflydelse.
Ja, det er jo po..... at vi ikke har et ord for denne gruppe; »perker«
har jo negative konnotationer.
--
Per Erik Rønne