http://www.ombudsmanden.dk/nyt_og_presse/alle/ytringsfrihed/
Vedrørende ytringsfrihed for ansat i Beredskabsstyrelsen
Berlingske Tidende beskrev den 20. september 2005 at forsvarsminister Søren
Gade vil "have en forklaring" og ikke afviser at det kan få "personlige
konsekvenser" for en chef i Beredskabsstyrelsen at denne i pressen har
kritiseret blandt andet det danske antiterror-beredskab. Forsvarsminister
Søren Gade citeres i artiklen i Berlingske Tidende for at han "ikke kan leve
med, at en nøglespiller modarbejder den linje, der er lagt."
Folketingets Ombudsmand har på den baggrund bedt Forsvarsministeriet oplyse
hvad ministeriet videre foretager sig i sagen.
Vedrørende ytringsfrihed for ansatte i Ballerup Kommune
Bladet beskriver dertil at direktionen i Ballerup Kommune - i forbindelse
med diskussio-ner om forandringer på dagsinstitutionsområdet - skriftligt
(på en eller flere overheads) har stillet krav at "alle ledere forventes at
bakke op om resultatet, når der er truffet politisk be-slutning" og
"frustration over resultatet skal håndteres i leder til leder-dialogen."
Folketingets Ombudsmand har - til brug for sine overvejelser om han skal
iværksætte en egentlig undersøgelse af forholdene - bedt Ballerup Kommune om
at udlevere en række dokumenter og oplysninger i forbindelse med de nævnte
sager, og i øvrigt redegøre for de påstande og den kritik der fremsættes i
de tre artikler.