GB <nonono@nospam.invalid> skrev i meddelelsen
news:433345dd$0$240$edfadb0f@dread11.news.tele.dk:
> "Morfar i det Jyske" <b-h-j@oncable.dk> skrev i meddelelsen
Og lige en kommentar til, som du kan snakke med jæææsus om:
Tag debatten om regeringens kurs
Statsministeren bør ikke lukke munden på borgerlige, der vil diskutere
lighed og velfærd
Folk, der lige har fået tæsk, er sjældent noget kønt syn, heller ikke
selv om kløene kun er politiske. Derfor gør socialminister Eva Kjer
Hansen (V) ikke nogen pyntelig figur i disse dage, efter at
statsministeren har tvunget hende til at dementere sig selv lodret.
Pludselig mener hun alligevel ikke, at uligheden må vokse. Tænk at en
politiker, der er valgt på sine holdninger, lader sig tvinge til
uforbeholdent at trække sine egne udtalelser tilbage.
Nogle vil gøre meget for en ministerpost.
Desværre er socialministeren ikke sagens eneste voldsoffer. Anders Fogh
Rasmussens håndtering af sagen er reelt også en hævet knytnæve mod andre
i regeringen eller i Venstres folketingsgruppe, der kunne tænkes at have
lyst til at diskutere lighed som politisk mål, eller for så vidt hele
regeringens politiske kurs.
Dermed er det i virkeligheden hele den demokratiske debat, der trues.
Statsministeren prøver at standse diskussionen om, hvorvidt regeringens
kurs er for midtsøgende. Det er dog indtil videre ikke lykkedes ham
særlig godt. Aviserne flyder over med historier om socialministeren og
hendes forskellige syn på ulighed, og rigtig mange læsere deltager i
debatten på
www.berlingske.dk.
Det er godt. Denne debat skal man ikke prøve at lægge låg på, for den er
både vigtig og uundgåelig.
For borgerligt sindede mennesker var det en stor politisk sejr, at
Anders Fogh Rasmussen for fire år siden blev statsminister. Men sejren
har fået en bittersød smag, efterhånden som det har vist sig, at
regeringen på væsentlige områder følger en meget, meget midtsøgende
kurs.
Alle husker nok valgkampens praleri med, hvordan antallet af offentligt
ansatte var steget i den borgerlige regerings tid.
Så er der de udeblevne privatiseringer. Hvad er det blevet til? Statens
Bilinspektion og en mindretalspost i Post Danmark, og på energiområdet
har man ladet statsejede DONG opsluge Elsam - altså nærmest en
nationalisering.
I de vigtige velfærdsdiskussioner ligger regeringen helt underdrejet og
har faktisk overladt udspillet til Socialdemokraterne.
Og skattesænkninger taler vi slet ikke om.
Enten er regeringen bange for sine egne vælgere, eller også lader den
sig diktere af sit støtteparti, Dansk Folkeparti, som desværre også er
Folketingets mest forandringsangste parti.
I den situation er det ikke så underligt, at borgerlige politikere
ønsker at diskutere, hvorvidt lighed virkelig er et politisk mål i sig
selv.
For slet ikke at tale om det mere grundlæggende spørgsmål som, hvad
meningen er med en borgerlig regering. Den debat bør statsministeren
have mod til at tage.
--
Liberal, kongetro, EU-modstander og atomkraftmodstander.
Frihed under ansvar er den eneste troværdige vej frem.
Støt Israel - køb Israelske varer!
GB