Smed & Mikaelsen wrote:
> Er der nogen der har erfaring med dette, da jeg overvejer at købe det.
Jeg købte en FZ5 tidligt på sommeren for at få noget mere tele end mit
Olympus C-8080 og specielt pga. macroen. Det er et meget let kamera med
billedstabilisering, som virker OK.
FZ5 har en telemacro-indstilling hvor den kan focusere på et objekt på
knap 10 cm på en afstand på knapt en meter. Det er perfekt til større
insekter som guldsmede eller lignende. Det kan i øvrigt tage 2 billeder
i sekundet konstant så længe der er ledig hukommelse, hvilket også er
nyttigt til macro.
Desuden har jeg kørt meget med en kombination med en Olympus MCON-40
macrokonverter, som giver gode macro-muligheder med en fast focusafstand
på 35-40 cm kombineret med vilkårlig zoom. Se eventuelt
http://www.aub.dk/~kkjen/FZ5/Natur/ for et par eksempler. Advarsel: der
er vist mest insekter og andet småkryb på siden
Jeg har også fotograferet noget indendørs håndbold med det, men her skal
man op i højere ISO, hvilket hurtigt giver støj. Til det formål skal der
bruges udstyr af en helt anden klasse...
Se også
http://www.pbase.com/cameras/panasonic/lumix_dmc_fz5 for mange
flere billedeksempler.
--
Venlig hilsen
Kurt