/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Nyreproblemer
Fra : Iben Holst


Dato : 19-10-05 06:26

Jeg har været til dyrlæge med min 10 årige hankat fordi han havde
tabt mere end godt var efter min mening. Det viste sig at det var
godt jeg tog ind med ham, for blodprøver viste at han har problemer
med nyrerne.
Vi mener det er opstået i forbindelse med en infektion af en art. Han
havde nemlig en periode hvor han havde mistet appetitten, men den
kom tilbage igen. Desværre bare ikke nok til at kunne få sul på
kroppen - og det er der jo så en grund til.

Jeg skal til dyrlægen igen i morgen, hvor vi skal tale om diætfoder til
ham ... Det vil vi forsøge os med og se hvor det bærer hen. Dyrlægen
siger der er godt og vel 50 % chance for at specialfoderet vil kunne få
ham rask igen.

Jeg tror, jeg går en "mumie" tid i møde, hvor jeg, så snart jeg er på eget
matrikelnummer, holder skarpt øje med ham og vil komme til at bekymre
mig om den mindste ting hos ham. I hvert fald er det jo så vigtigt at jeg
holder øje med appetitten og humøret. Daler det skal jeg have taget en
beslutning. Hvis ikke dette foder hjælper, er jeg desværre bange for at
han må ende sit liv.

Det var ikke lige ham jeg havde forventet at jeg skulle bekymre mig
om. Han har altid haft et jernhelbred - har aldrig fejlet noget tidligere.
Det har altid været hans mor jeg har skullet bekymre mig om i forskellige
henseender.

Er der nogen af jer om har katte med nyreproblemer og hvordan er I
kommet igennem dem? - hvis I er kommet igennem dem?

Iben :-/



 
 
Lisbet Sørensen (19-10-2005)
Kommentar
Fra : Lisbet Sørensen


Dato : 19-10-05 08:57

Kære Iben.
Jeg håber ikke for Jer og den lille kat, I skal igennem det samme som vi
var med vores Emma.
Det var en rigtig langvarig proces med vores hunkastrat Emma. Hun var og
blev desværre kun 4år, og det var en rigtig trist oplevelse.
Hun tabte sig pludselig, og vi fik igangsat diverse blodundersøgelser,
FIV, FIP osv.
Hun blev ultralydscannet, og ingen PKD eller HCM. Hun fik penizellin mod
nyrebækkenbetændelse. Hun fik special kost Renal fra Royal Canin og
diætkost fra Hill's. Men hun havde ingen appetit, og fik opblødt a/d
dåsemad, som jeg gav hende med engangsprøjte ind i munden.
Vi måtte give hende fred tilsidst, - og ja, sådan er livet så hårdt af
og til.
Med venlig hilsen
Lisbet Sørensen
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


Iben Holst (20-10-2005)
Kommentar
Fra : Iben Holst


Dato : 20-10-05 07:57

Kære Lisbeth,

Det gør mig ondt at høre at I måtte af med jeres misser.
- men at høre det, bringer mig et skridt mod at jeg må
tage en fornuftig beslutning.
Faktisk er jeg i mit sind allerede ved at tage afsked med,
ham fordi jeg ikke er sikker på at foderomlægningen er nok.
Og alligevel er det svært at forstille sig, selvom han er gået fra
6 ned til 4 kg, at han måske vil blive mere syg.

Hans appetit synes jeg er i top - ligesom humøret heller ikke
fejler noget.
Pelsen er lidt mat. Han ser ikke udslunken ud selvom man
mærker hans knogler en del tydligere. Og så er han begyndt
at ville opholde sig mere indendørs. Han har altid være sky og
vil helst være ude det meste af året - døgnet rundt - men nu er
han altså mere stemt or at være inde hos os; især om natten.
Men selvom pelsen stadig er kraftig mangler han jo noget sul
for at kunne holde varmen. Generelt bruger han nok sin energi
på helbredet og jeg kan forstille mig at han derfor lettere kommer
til at fryse.

Iben :-/



Gainsbourg (19-10-2005)
Kommentar
Fra : Gainsbourg


Dato : 19-10-05 16:11

Ja, vi har også haft en kat med nyreproblemer.

Bare for en sikkerheds skyld - I har fået målt hans blodsukker for at
udelukke Diabetes? Symptomerne passer nemlig ret godt på netop det du
beskriver. - Og, hvad med at teste for PKD (Polycystisk Nyre Syndrom på
dansk)?

Det er ikke altid helt nok at konstatere at hans nyre-tal er dårlige uden at
vide hvorfor. Er det for eksempel diabetes kan I give ham mange gode år på
medicin, hvis I opdager det i tide - men skånekost alene vil ikke være
nok...

Held og lykke med det!

Med venlig hilsen
Gainsbourg



Iben Holst (20-10-2005)
Kommentar
Fra : Iben Holst


Dato : 20-10-05 07:42


> Bare for en sikkerheds skyld - I har fået målt hans blodsukker for at
> udelukke Diabetes? Symptomerne passer nemlig ret godt på netop det du
> beskriver. - Og, hvad med at teste for PKD (Polycystisk Nyre Syndrom på
> dansk)?

Jeg blev oplyst at de ville undersøge lever, nyre og diabetes som det
primære.
- og det var så nyrerne de fandt noget på; tallene var for høje...

Hvad indebærer PKD?

Iben



Louise Hansen (20-10-2005)
Kommentar
Fra : Louise Hansen


Dato : 20-10-05 13:18

> Iben Holst skrev:
> Jeg har været til dyrlæge med min 10 årige hankat fordi han havde
> tabt mere end godt var efter min mening. Det viste sig at det var
> godt jeg tog ind med ham, for blodprøver viste at han har problemer
> med nyrerne.
> Vi mener det er opstået i forbindelse med en infektion af en art. Han
> havde nemlig en periode hvor han havde mistet appetitten, men den
> kom tilbage igen. Desværre bare ikke nok til at kunne få sul på
> kroppen - og det er der jo så en grund til.
>
> Jeg skal til dyrlægen igen i morgen, hvor vi skal tale om diætfoder til
> ham ... Det vil vi forsøge os med og se hvor det bærer hen. Dyrlægen
> siger der er godt og vel 50 % chance for at specialfoderet vil kunne få
> ham rask igen.
>
> Jeg tror, jeg går en
> matrikelnummer, holder skarpt øje med ham og vil komme til at bekymre
> mig om den mindste ting hos ham. I hvert fald er det jo så vigtigt at jeg
> holder øje med appetitten og humøret. Daler det skal jeg have taget en
> beslutning. Hvis ikke dette foder hjælper, er jeg desværre bange for at
> han må ende sit liv.
>
> Det var ikke lige ham jeg havde forventet at jeg skulle bekymre mig
> om. Han har altid haft et jernhelbred - har aldrig fejlet noget tidligere.
> Det har altid været hans mor jeg har skullet bekymre mig om i forskellige
> henseender.
>
> Er der nogen af jer om har katte med nyreproblemer og hvordan er I
> kommet igennem dem? - hvis I er kommet igennem dem?
>
> Iben :-/
>
>

Hej Iben.

Åh, hvor jeg føler med dig....
Jeg fik selv for godt et år siden konstanteret nyreproblemer hos min
dengang 2½ år gamle hankastrat, Oscar. Kan huske, at jeg i første omgang
bare tog imod katten over skranken, satte mig ud i bilen og stortudede i
et helt kvarter, før jeg fik mig samlet sammen til at gå tilbage til
dyreklinikken og få en snak med dyrlægen om, hvad vi skulle stille op.
Min dyrlæge foreslog mig at sætte ham på et særligt skånefoder. Det
kunne ikke helbrede Oscar, men kunne forlænge hans levetid med X antal
år, og jeg fik min første pose med uden vederlag, så jeg kunne prøve, om
den kræsne herre ville spise det.
Det ville han heldigvis - faktisk er det stort set det eneste, han vil
røre nu om dage - og Oscar er den dag i dag en glad, frisk og "normal"
kat. Han vil altid være en anelse undervægtig, og jeg går til kontrol
hos dyrlægen med ham en gang om året, men selv om det sikkert altid vil
være lidt ekstra hårdt og forårsage nogle flere bekymringer end normalt
(for jeg holder jo altid lidt ekstra øje med ham), så ville jeg ikke
bytte et sekund med min Oscar væk! Han er en super dejlig kat og lever -
bortset fra sin ringe vægt - som en rask, glad og fuldt aktiv kat! Måske
bliver han ikke verdens ældste kat på grund af sine svage nyrer, men
hvis jeg blot kan give ham et godt og værdigt liv så længe, han er her,
så er jeg godt tilfreds!



Med venlig hilsen
Louise Hansen
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


Iben Holst (20-10-2005)
Kommentar
Fra : Iben Holst


Dato : 20-10-05 22:48

Hej,

det er dejligt at høre at din kat alligevel har kunnet få et værdigt liv.
At den er lidt undervægtig betyder vel ikke så meget, når blot
den har det godt?!

Jeg fik i dag vådkost med hjem til Zeus - Specific - som vi skal
prøve at give ham de næste 14 dage hvorefter der skal tages nye
blodprøver. Vådkost fordi dyrlægen mente vi nok skulle have en
gradvist overgang, idet det var hans erfaring at katte lige skulle
vænne sig til det. Zeus kastede sig over det som om han var blevet
sultet i 3 dage *S* - så der er ikke dér vi får problemer og tror
sagtens vi kan springe til tørkosten når det andet er brugt op.

Men hvor jeg havde fået den forståelse at det var en alvorlig situation
som jeg ikke umiddelbart skulle regne med at komme ud af igen, fik
jeg i dag at vide, at hans tilstand faktisk lige så godt "bare" kan være
akut efter en infektion og derfor som kan gå helt over igen, som den
kan være kronisk. Jeg synes da at der er en væsentlig forskel og blev
faktisk lettere glædeligt overrasket over, at der faktisk er håb for at han
kan blive noget der ligner helt rask igen. - at han så evt. helst skal holde
en diæt resten af livet, er jo til at have med at gøre; bare jeg ikke skal
gå rundt og være usikker på hvordan han egentlig har det...

Iben



Lisbet Sørensen (21-10-2005)
Kommentar
Fra : Lisbet Sørensen


Dato : 21-10-05 08:46

Hej Iben
Det tyder på, at din Zeus nok skal komme sig. Godt at skæbnevejen har
flere forgreninger.
Jeg håber ikke jeg gjorde dig overbekymret med min historie, det var
bestemt ikke meningen. Jeg håber aldrig at komme i samme situation igen.
Med venlig hilsen
Lisbet Sørensen
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


Iben Holst (21-10-2005)
Kommentar
Fra : Iben Holst


Dato : 21-10-05 10:05

Hej Lisbeth,

> Jeg håber ikke jeg gjorde dig overbekymret med min historie, det var
> bestemt ikke meningen.

Jeg er glad for at du fortalte din historie!!
Selvfølgelig bliver man påvirket når man hører om andre tragiske
hændelser, men på den anden side kan man bedre forberede sig
på hvad man evt. går i møde; især når man som jeg slet ikke kender
til lignende i forvejen.

100% forberedet bliver man aldrig, men i det midste er det jo skønt at
overraskelsen i et træls forløb, bliver positiv fremfor negativ.
Dyrlægen havde vist glemt at fortælle mig ved første undersøgelse,
at trods det er en alvorlig tilstand for Zeus, så er muligheden altså
også at det blot er en overgang. Jeg troede nærmest at løbet var kørt,
at det kun kunne medføre enten enden på hans liv eller en kronisk tilstand.
Men p.t. er der jo håb for at det kun er en overgang....
Så selvom vi må tage en dag af gangen med ham og se hvad de næste par
uger bringer og være vidende om, at det kan gå i negativ retning, så kan
jeg slappe lidt mere af nu.

Iben



Kate (25-10-2005)
Kommentar
Fra : Kate


Dato : 25-10-05 15:15

"Iben Holst" <Iben@holst.mail.dk> wrote in
news:4355d691$0$9203$edfadb0f@dread15.news.tele.dk:

> Er der nogen af jer om har katte med nyreproblemer og hvordan er I
> kommet igennem dem? - hvis I er kommet igennem dem?

Da Johan var ca. 11 år fik han, pga af en helbredsundersøgelse,
konstateret forhøjet nyretal. Dyrlægen anbefalede at Johan fik K/D som
er specialfoder for nyrepatienter. Selvom Johan ikke fik foderet hele
tiden, da han i perioder ikke gad spise det, så levede han yderligere 4
år. Da han blev aflivet for en måned siden havde han lever-, nyre-, og
hjerteproblemer. Men jeg tror på at specialfoderet hjalp med til at
holde ham rask i næsten 4 år længere.

--
Kate

Ved privat svar fjern spamme.
If you want to reach me remove spamme.

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408526
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste