Hvor smukke mindeord over en dejlig kat.
Camilla, min medfølelse over dit tab, men ingen kunne sige det kønnere en
du.
Sanni
"Camilla Baird" <mail@korat.dk> skrev i en meddelelse
news:433a9452$0$38686$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> R.I.P. kæreste Kitty
>
> GIC Sawat’s Kirilin
>
> *d.3.12.91 – †d.3.9.05
>
>
>
> Undskyld, hvis dette bliver langt og usammenhængende , men jeg ved ikke
> helt, hvor jeg skal starte, og hvor jeg skal slutte (jo, det ved kun alt
> for godt) – Kitty var en meget vigtig del af mit liv. Hun er nu væk
> efter 13 skønne år.
>
> Jeg husker stadig den dag, jeg først mødte en Korat – en solrig
> sommereftermiddag i Elfis og Kåres have i Sandefjord. Den dag vidste
> jeg, at jeg en dag måtte dele mit hjem med en Korat! Lidet anende, hvad
> fremtiden ville bringe, drog jeg hjem til Danmark igen med mine drømme
> om en Korat.
>
> Ved et lykketræf (for mig) fik jeg nogle måneder senere Kitty i mit liv.
> Det ændrede min hverdag en del! Kitty havde sine ganske egne meninger,
> om hvordan tingene skulle gøres, og hvordan hendes liv skulle være.
> Victor (min huskat) havde bare at makke ret!
>
> Vi oplevede meget sammen. Gennem hende fik jeg mange gode venner verden
> over. Korateers verden over er et helt specielt og dejligt folkefærd med
> et helt særligt sammenhold.
>
> Lige fra dag 1 var hun en sej kat, der ikke lod sig mærke med at være
> usikker eller syg.
>
> Jeg husker stadig, da hun blev fornærmet (og muligvis en smule
> forskrækket) på Victor, da han kom ind af SIN kattelem i SIT hjem – han
> krænkede tydeligt hendes territorium (hun havde højst været der en halv
> time!).
> Han blev selvfølgelig både forskrækket og fornærmet over at blive
> angrebet af en furie – noget han virkelig ikke havde forventet ville
> ske! De jagtede hinanden på sofarygge og hen over klaveret, til de til
> sidst fandt hvert deres hjørne af stuen at holde stirrekamp fra. Det var
> imponerende at se dem sidde som isstatuer hele aftenen – man følte
> virkelig den meget kolde luft mellem dem. Efter nogle uger med langsom
> tilvænning, blev de faktisk meget gode venner – de omfavnede nærmest
> hinanden, når de havde været væk fra hinanden.
>
> Da Hoo såkom på gennemrejse på sin vej fra USA til Norge, gentog
> sceneriet sig. Kitty kunne ikke lide hankatte, hvis hun altså ikke lige
> var i løbetid – for så kunne hun ikke få nok.
>
> Kitty elskede udendørslivet – hvis det var godt vejr!
Gråvejr og
> blæsevejr skulle hun ikke nyde noget af!
> I hendes unge dage måtte jeg huske at få hende ind inden skumring –
> ellers var det helt umuligt.
>
> Under sin første graviditet var hun med i sommerhus, hvor hun elskede at
> klatre rundt oppe på stråtaget sammen med Victor – en uge før termin tog
> vi hjem.
>
> Selv i sin alderdom elskede Kitty at slikke solskin udenfor på terrassen
> og trappen ned til haven. Græsset smagte hun også på – især hvis det var
> lidt langt og nemt at komme til.
>
> Kitty og jeg fik et ganske tæt forhold. Kitty havde haft en lidt
> fortumlet tilværelse, da hun kom til mig 10 måneder gammel. Vi opbyggede
> et tillidsforhold, som var helt specielt – Kitty var glad for mennesker,
> men hun kunne gå helt i sort, hvis jeg var væk for længe. Selv i hendes
> senere år, da hun også havde Niels Peter (min mand), kunne hun blive
> deprimeret, hvis jeg var væk.
>
> Kitty var en supermor! Hun fik tre kuld, som hun passede fortræffeligt,
> selv om de ikke lærte mange manerer.
>
> Selv efter hun blev kastreret, passede hun kattunger. Når Emmy (Kittys
> datter med Kupelli i Finland) blev træt af sine kattunger, tog Kitty
> over – hun opfordrede dem til at die hos sig...
>
> Til allersidst i sit liv fik hun igen interesse for kattunger. Anakot så
> op til Kitty som en reservemor – Kitty passede påAnakot, i timerne inden
> hun skulle føde... Anakot fik lov at die på Kitty! Kitty hjalp lidt til
> med at opdrage kattungerne – Anakot kunne sagtens klare det selv, men
> Kitty hyggede sig med de små.
>
> Hele sit liv var hun blid og klog. Hun var en god leder – den fødte
> matriark! Hun havde et meget stærkt blik, som hun styrede flokken med.
> Hun løftede kun sjældent poten eller stemmen – blikket var nok. Der var
> ingen, der nogensinde truede hendes lederposition for alvor – der var
> flere, der gerne ville, men ingen gjorde alvor af det.... det var de
> sikkert heller ikke sluppet godt fra! Kitty var bomstærk til det sidste.
>
>
>
> Kitty udviklede astma i de senere år (ligesom sin far, Racha).
>
> Dette var ikke så nemt at behandle hende for, da hun ikke ville have
> piller (det var en kamp at give hende dem – hver gang!) – og hun kunne
> ikke tåle depotindsprøjtninger (depoterne måtte opereres ud, da hendes
> krop indkapslede dem og udstødte dem), så vi endte med at give hende
> inhaleret medicin – det virkede!
>
> Astma (kronisk astmatisk bronkitis) kan katte leve med i mange år, men
> det kan ikke kureres – det bliver som oftest gradvist værre (selv med
> god behandling).
>
> Til sidst gav Kittys krop op overfor astmaen – muligvis er der stødt en
> lungeinfektion til oveni, som slog hende endeligt ud.
>
>
>
> 13år og 9mdr gammel – præcist 3mdr inden hun blev 14år – 13år efter hun
> kom ind i mit liv – fik hun fred.
>
>
>
> Tak til Elfi og Anita og SKR, fordi I dengang troede på mine evner som
> Korateer. Jeg håber ikke, jeg har svigtet jeres tillid gennemårene. I
> var mig en utrolig støtte og hjælp, da jeg skulle lære Koraten og
> racekatteverdenen nærmere at kende.
>
>
>
> Tak til Kitty, fordi du var den enestående kat, du var! Du vil altid
> have en særlig plads i mit hjerte og mit liv. Ingen vil kunne erstatte
> dig.
>
>
>