/ Forside / Teknologi / Internet / Udbyder (ISP'er) / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Udbyder (ISP'er)
#NavnPoint
BjarneD 1540
EXTERMINA.. 750
stl_s 710
strarup 685
tedd 680
natmaden 660
emesen 581
dk 520
Kortoverv.. 510
10  arne.jako.. 510
Provideres køb af IP-adresser
Fra : Kaj S. Laursen


Dato : 27-09-05 20:28

Hej

Jeg er ikke sikker på jeg forstår hvordan tildeling af IP-adresser til
providere foregår. Jeg forstår at det er RIPE der tildeler dem, men hvordan
foregår det for internet-providerne, f.eks. TDC eller Telia? Betaler de for
IP-adresserne?

Hvis en provider vidresælger kapacitet til en anden (mindre) provider, vil
det så være normalt at IP-adresser bliver solgt til denne provider?

Er der forskel på om slutkunden er privat eller erhverv? De IP-adresser som
TDC f.eks. bruger til alle deres ADSL Bredbånd kunder, har de betalt for dem
til en eller anden?

Jeg har jo tidligere set at hvis man skal have fast IP betaler man for
oprettelsen, men nu har jeg fået et tilbud hvor der skal betales månedlig
leje for de IP-adresser man ønsker. Og jeg forstå ikke hvem det er der (i
sidste ende) skal have betaling for de IP-adresser.

Mvh.,

Kaj




 
 
Klaus Ellegaard (27-09-2005)
Kommentar
Fra : Klaus Ellegaard


Dato : 27-09-05 20:38

"Kaj S. Laursen" <kaj@hih.dk> writes:

>Jeg er ikke sikker på jeg forstår hvordan tildeling af IP-adresser til
>providere foregår. Jeg forstår at det er RIPE der tildeler dem, men hvordan
>foregår det for internet-providerne, f.eks. TDC eller Telia? Betaler de for
>IP-adresserne?

Nej, IP-adresser er gratis. Man skal blot kunne redegøre for, at man
rent faktisk har brug for det antal, man søger om. I praksis er det
dog nødvendigt for de fleste ISP'er at være et RIPE LIR, og det koster
lidt småpenge.

>Hvis en provider vidresælger kapacitet til en anden (mindre) provider, vil
>det så være normalt at IP-adresser bliver solgt til denne provider?

Igen - IP-adresserne er gratis. Hvad man kan tage penge for, er den
tilhørende administration.

>Er der forskel på om slutkunden er privat eller erhverv? De IP-adresser som
>TDC f.eks. bruger til alle deres ADSL Bredbånd kunder, har de betalt for dem
>til en eller anden?

Der er ingen forskel. IP-adresser er gratis.

>Jeg har jo tidligere set at hvis man skal have fast IP betaler man for
>oprettelsen, men nu har jeg fået et tilbud hvor der skal betales månedlig
>leje for de IP-adresser man ønsker. Og jeg forstå ikke hvem det er der (i
>sidste ende) skal have betaling for de IP-adresser.

Strengt taget betaler du for administrationen og den service, der er
i, at du har en fast IP-adresse. Det kræver formentlig lidt ekstra
af provisioneringen, og det kan man jo vælge at tage penge for.

Mvh.
   Klaus.

Thomas Jensen (28-09-2005)
Kommentar
Fra : Thomas Jensen


Dato : 28-09-05 12:25

"Klaus Ellegaard" <klausellegaard@msn.com> skrev i en meddelelse
news:dhc73g$37$1@news.klen.dk...
> Strengt taget betaler du for administrationen og den service, der er
> i, at du har en fast IP-adresse. Det kræver formentlig lidt ekstra
> af provisioneringen, og det kan man jo vælge at tage penge for.

Så er det da også lidt groft at tage sig f.eks. 49 kr. pr. md. for denne
"service". Der er jo ikke noget videre i det når først det kører.

Mvh
TKJ



Klaus Ellegaard (28-09-2005)
Kommentar
Fra : Klaus Ellegaard


Dato : 28-09-05 12:56

"Thomas Jensen" <tkj0905@mail.dk> writes:

>Så er det da også lidt groft at tage sig f.eks. 49 kr. pr. md. for denne
>"service". Der er jo ikke noget videre i det når først det kører.

Man kan jo sige, at det er et frit marked. Hvis man mener, det er
en ågerpris, smutter man bare til en konkurrent.

Omvendt, hvis markedet kan bære prisen på 49 kr/måned, så er det
jo helt fjong.

Mvh.
   Klaus.

Niels Dybdahl (29-09-2005)
Kommentar
Fra : Niels Dybdahl


Dato : 29-09-05 09:08

> > Strengt taget betaler du for administrationen og den service, der er
> > i, at du har en fast IP-adresse. Det kræver formentlig lidt ekstra
> > af provisioneringen, og det kan man jo vælge at tage penge for.
>
> Så er det da også lidt groft at tage sig f.eks. 49 kr. pr. md. for denne
> "service". Der er jo ikke noget videre i det når først det kører.

De fleste private kan leve med "dyndns" på en dynamisk IP istedet. Så
slipper man for at betale for fast IP.

Niels Dybdahl



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177491
Tips : 31966
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408458
Brugere : 218886

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste