Per Nielsen wrote:
> Har en diskussion i familien om udryknings køretøjers hastighed
> (ambulance,politi,brandvæsen ect.)
> må de køre lige så stærk de vil under udrykning???
Ja.
Bekendtgørelse om udrykningskørsel
[...]
Færdselsregler
§ 7. Under udrykningskørsel kan føreren af køretøjet i tilfælde, hvor
det skønnes påtrængende nødvendigt, og hvis der samtidig udvises ganske
særlig forsigtighed, undlade at følge reglerne i færdselslovens
* 1) § 4, stk. 1, om efterkommelse af anvisninger for færdslen, som
gives ved færdselstavler, afmærkning på kørebane eller cykelsti,
signalanlæg, m.v.,
* 2) kapitel 4 om færdselsregler for kørende,
* 3) kapitel 5 om hastighed, og
* 4) kapitel 6 om særlige regler for færdsel på motorvej og
motortrafikvej.
Stk. 2. Føreren skal dog altid efterkomme de anvisninger for færdslen,
som gives af politiet eller andre, som trafikministeren har bemyndiget
til at regulere færdslen. Føreren skal endvidere altid efterkomme
signaler eller andre anvisninger for færdslen ved jernbaneoverkørsler og
broer.
Stk. 3. Ved fremkørsel i lysreguleret kryds mod rødt eller gult lys skal
føreren endvidere nedsætte hastigheden så meget, at der straks kan
standses for eventuel tværgående trafik.
Stk. 4. Anvendelse af udrykningssignal fritager ikke føreren for pligten
til at optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed over for andre
trafikanter.
[...]
|