/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Forbrug, Luksusforsikring, Erstatning - Ny~
Fra : Peter Nørkjær


Dato : 10-08-05 20:45

Hej. Jeg har søgt lidt på google-grupper, men har ikke kunne finde dette
behandlet, så jeg tillader mig at spørge.

Den 14. maj 2002 købte jeg en Bærbar computer til kr. 12.000 i Merlin. I
den forbindelse valgte jeg at tegne en såkaldt luksusforsikring.

Computeren har så været til reparation hvert år med småskavanker. Og jeg
kan ikke sætte en finger på Merlins service. Det har fungeret upåklageligt.

Men her i sommer gik den helt død, og jeg sendte den til reparation.
Merlin meddelte noget tid efter, at computeren var betragtet som
"totalskadet" og jeg derfor skulle have en ny computer. Så langt så godt.

Mit spørgsmål handler om den erstatning jeg har ret til.

Der var to forsikringer at vælge imellem tilbage i maj 2002:
1) Tillægsforsikringen, hvor produktet nedskrives med 20% om året, og
produktet (citeret fra policen) "erstattes med nyt udstyr efter eget
valg. Dog kan der ikke erstattes mere pr. skade end det skadedes
nedskrevne værdi.
2) Luksusforsikringen, hvor der ikke er nogen nedskrivning, og produktet
(citeret fra policen) "erstattes med nyt udstyr efter eget valg - dog
maksimalt det betalte købebeløb.

Jeg har som sagt købt Luksusforsikringen, og da den var blevet erklæret
totalskadet af Merlin, så jeg frem til at kunne købe en ny computer for
kr. 12.000

Men da jeg kommer ud i Merlin, er jeg kun blevet tildelt kr. 7.000 er
erstatning. Deres forklaring er, at loven er blevet ændret, således man
nu på en luksus-forsikring erstattes med et "Teknisk tilsvarende
produkt" hvilket nu var en ny bærbar computer til kr. 7.000

MÅ MAN DET? I min police står der "frit valg, max. købsbeløbet"

I policen står der, at forsikringen er omfattet af bestemmelserne i
"Forsikringsaftaleloven". Jeg har prøvet at pløje den igennem, men har
ikke kunne finde noget om dette. Butikschefen i Merlin sagde (frit fra
min hukommelse) at det var forbrugeraftaleloven der var ændret.

Det jeg ikke forstår er at den forsikring jeg tegnede for 3 år nu
pludseligt er "mindre værd" end da jeg købte den, uden jeg er blevet
gjort opmærksom på det.

HVIS der er kommet en ny lov til, har den så også virkning på denne type
forsikringer, der er tegnet inden loven vedtages? Eller prøver Merlin at
snørre mig for kr. 5.000?

HVIS den er god nok, og de nye regler også gælder min police, kan jeg så
kræve en del af præmien tilbagebetalt? Jeg får jo ikke hvad jeg købte.

Det blev en lang smøre, men jeg ville gerne have så mange detaljer med
som muligt.
Håber I kan hjælpe.

Med venlig hilsen
Peter Nørkjær
Aalborg

 
 
alexbo (10-08-2005)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 10-08-05 21:12


"Peter Nørkjær" <news-FJERN@DETTE-noerkjaer.com> skrev

> Håber I kan hjælpe.

Jeg synes du skal skrive til forsikring@merlin.dk og fortælle at du ønsker
den dækning du har betalt for, og da de ikke har skrevet til dig om ændring
af betingelserne så du kunne vælge anderledes, regner du med at
forsikringsbetingelserne står ved magt.

Skriv evt. at hvis du ikke får et tilfredsstillende svar, vil du klage til
ankenævn for forsikring.
Du kan alligevel ikke klage, uden du har givet forsikringsselskabet mulighed
for at ændre afgørelsen.

mvh
Alex Christensen



Jonathan Stein (10-08-2005)
Kommentar
Fra : Jonathan Stein


Dato : 10-08-05 21:22

Peter Nørkjær wrote:

> 2) Luksusforsikringen, hvor der ikke er nogen nedskrivning, og produktet
> (citeret fra policen) "erstattes med nyt udstyr efter eget valg - dog
> maksimalt det betalte købebeløb.

Det kan jo dårligt misforstås, men...

> Men da jeg kommer ud i Merlin, er jeg kun blevet tildelt kr. 7.000 er
> erstatning. Deres forklaring er, at loven er blevet ændret, således man
> nu på en luksus-forsikring erstattes med et "Teknisk tilsvarende
> produkt" hvilket nu var en ny bærbar computer til kr. 7.000
> ...
> I policen står der, at forsikringen er omfattet af bestemmelserne i
> "Forsikringsaftaleloven". Jeg har prøvet at pløje den igennem, men har
> ikke kunne finde noget om dette. Butikschefen i Merlin sagde (frit fra
> min hukommelse) at det var forbrugeraftaleloven der var ændret.

Det er forsikringsaftaleloven, der er relevant. Den er godt nok ikke
ændret (på det punkt) de sidste mange år, men prøv at kigge på §39:

"§ 39. Selskabet er, selv om andet er aftalt, ikke forpligtet til at
udrede større erstatning end, hvad der kræves til den lidte skades dækning.

Stk. 2. Indeholder forsikringsaftalen en bestemmelse, hvorved den
forsikrede genstand ansættes til en bestemt værdi, eller bestemte
vurderingsregler vedtages, er en sådan aftale bindende for selskabet,
for så vidt det ikke godtgør, at der derved ville blive erstattet mere
end den lidte skade."
( fra http://www.retsinfo.dk/_GETDOCI_/ACCN/A19860072629-REGL)

Til gengæld vil forbrugerombudsmanden nok være meget interesseret i en
forsikring, der bliver markedsført med løfter, som selskabet hverken vil
eller skal overholde.

Rent praktisk ville jeg (skriftligt) holde Merlin fast på, at de havde
solgt mig en forsikring, som lovede erstatning med nyprisen. - Og at det
måtte være deres problem, at det forsikringsselskab, de havde valgt, nu
ikke længere ville stå ved aftalen.

M.v.h.

Jonathan

--
Er din email vigtig? Er du træt af, at din hjemmeside er nede?
Stabilt webhotel på redundant setup med daglig backup.
POP3, IMAP, PHP, JSP, Java, Perl, Python, Telnet, SSH, Cron-jobs m.v.
http://www.jsp-hotel.dk/

Peter Nørkjær (11-08-2005)
Kommentar
Fra : Peter Nørkjær


Dato : 11-08-05 19:02

> Det er forsikringsaftaleloven, der er relevant. Den er godt nok ikke
> ændret (på det punkt) de sidste mange år, men prøv at kigge på §39:
>
> "§ 39. Selskabet er, selv om andet er aftalt, ikke forpligtet til at
> udrede større erstatning end, hvad der kræves til den lidte skades dækning.
>
> Stk. 2. Indeholder forsikringsaftalen en bestemmelse, hvorved den
> forsikrede genstand ansættes til en bestemt værdi, eller bestemte
> vurderingsregler vedtages, er en sådan aftale bindende for selskabet,
> for så vidt det ikke godtgør, at der derved ville blive erstattet mere
> end den lidte skade."
> ( fra http://www.retsinfo.dk/_GETDOCI_/ACCN/A19860072629-REGL)

Jeg synes den er lidt svær at tolke. For man kan vel diskutere om jeg
bliver erstattet med mere end den lidte skade, hvis de skal udbetale de
kr. 12.000.
Det var jo det jeg gav for computeren i sin tid, og ud fra policen står
der, at den IKKE nedskrives. Derfor er mit tab nu vel lig købsprisen:
Kr. 12.000?

> Til gengæld vil forbrugerombudsmanden nok være meget interesseret i en
> forsikring, der bliver markedsført med løfter, som selskabet hverken vil
> eller skal overholde.
Merlin har ændret teksten af policen siden jeg tegnede min forsikring.
Men det er som også Alex også skriver ændret uden min viden.

Tak til Jer alle tre for de gode svar. Men jeg kan ikke helt finde ud
af, om computeren til kr. 7.000 er okay ift. policen eller jeg skal
forlange de kr. 12.000.

/Peter

alexbo (11-08-2005)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 11-08-05 19:41


"Peter Nørkjær" <news-FJERN@DETTE-noerkjaer.com> skrev

> Tak til Jer alle tre for de gode svar. Men jeg kan ikke helt finde ud af,
> om computeren til kr. 7.000 er okay ift. policen eller jeg skal forlange
> de kr. 12.000.

Umiddelbart ville en computer med samme specifikationer som den totalskadede
være i orden, men selskabet har selv sat denne lige for lige regel ud af
kraft.
Både på din police og de nuværende policer er der et loft på skadesbeløbet
svarende til købsbeløbet, d.v.s, at hvis PC priserne var gået op i stedet
for ned ville du ikke kunne købe en tilsvarende.
Det er noget ensidigt, udelukkende til fordel for selskabet, de kan ikke
tabe kun vinde.

Forsikringsloven har to §`r som jeg finder interessante i denne sag, §3 og
§39.
§ 39 siger jo klart at uanset aftale skal selskabet ikke erstatte mere end
skaden.
Din police siger at erstatningen er udstyr efter eget valg, betyder det at
§3 træder i kraft, for så er § 39 uinteressant.


§ 3. Denne lovs bestemmelser kommer, for så vidt de ikke udtrykkeligt er
erklæret for ufravigelige eller deres ufravigelighed følger af andre
retsregler, kun til anvendelse, hvis ikke andet er udtrykkeligt aftalt eller
må anses indeholdt i aftalen.

§ 39. Selskabet er, selv om andet er aftalt, ikke forpligtet til at udrede
større erstatning end, hvad der kræves til den lidte skades dækning.

Stk. 2. Indeholder forsikringsaftalen en bestemmelse, hvorved den forsikrede
genstand ansættes til en bestemt værdi, eller bestemte vurderingsregler
vedtages, er en sådan aftale bindende for selskabet, for så vidt det ikke
godtgør, at der derved ville blive erstattet mere end den lidte skade

mvh
Alex Christensen




Peter Nørkjær (11-08-2005)
Kommentar
Fra : Peter Nørkjær


Dato : 11-08-05 20:23

Hej Alex. Igen mange tak for svar. Jeg spørger blot igen for at være
helt sikker! I har allerede givet mig nok ammonition til at drage "i
krig" hvis det er nødvendigt.

> Umiddelbart ville en computer med samme specifikationer som den totalskadede
> være i orden, men selskabet har selv sat denne lige for lige regel ud af
> kraft.

Altså Merlin har selv sat reglen om "Teknisk tilsvarende udstyr" ud af
kraft; og bør derfor erstatte med Kr. 12.000. Er det korrekt forstået

> Forsikringsloven har to §`r som jeg finder interessante i denne sag, §3 og
> §39.
> § 39 siger jo klart at uanset aftale skal selskabet ikke erstatte mere end
> skaden.
> Din police siger at erstatningen er udstyr efter eget valg, betyder det at
> §3 træder i kraft, for så er § 39 uinteressant.

Det forstår jeg ikke helt. For der står tydeligt på policen, at det er
forsikringsaftaleloven den falder ind under.
Er det fordi Merlin har skrevet, at det er "Max beløbet", at reglen om
"computer med samme specifikationer" ikke kan bruges af dem?
Og dermed kan de ikke benytte §39?

Igen tak for at I tager Jeres tid til at hjælpe.

/Peter

alexbo (11-08-2005)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 11-08-05 20:58


"Peter Nørkjær" skrev i

> Det forstår jeg ikke helt. For der står tydeligt på policen, at det er
> forsikringsaftaleloven den falder ind under.

Det punkt i dit første indlæg har jeg desværre overset da jeg skrev mit
svar, så kan man næppe påberåbe sig §3.

Ang. "erstattes med nyt udstyr efter eget valg - dog maksimalt det betalte
købebeløb"
Så giver den muligheder for fortolkning.
Skal det købes i Merlin?
Skal det være af samme slags?

I Merlins nuværende forsikringsbetingelser står der " teknisk tilsvarende
udstyr" desuden er forpligtiger forsikrede sig til at bruge Merlin som
leverandør,
står det også i dine betingelser?
Merlin har ifølge deres hjemmeside fået provision for forsikringen,og er
derfor kun mellemmand mellem dig og forsikringen
Jeg ville skrive til forsikringen og udbede en forklaring, bl.a. på hvilken
lov de påstår er ændret.

Det er Merlin forsikring du skal have fat i, er Merlinmedarbejder siger bare
et eller andet, han regner med kunden vil acceptere, f.eks. "det er en ny
lov".
Du skal have hvad du har betalt for, og hvis forsikringen ønsker at ændre
betingelserne for en tegnet forsikring, skal du have besked, så du kan vælge
at opsige den.

Det koster ikke noget at skrive, og så får du et skriftligt svar, du kan
tage stilling til.

mvh
Alex Christensen









alexbo (11-08-2005)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 11-08-05 21:47


"alexbo" <alexbo@email.dk>

> Det koster ikke noget at skrive, og så får du et skriftligt svar, du kan
> tage stilling til.

Du kan evt. spørge dem hvilken erstatning du ville have fået med en alm.
forsikring.
Ifølge deres hjemmeside nedskrives med 20% årligt, startende med 25 måned,
det vil sige at fra maj 2002 til august 2005 med 40%, eller måske kun 36%
afhængig af regnemetoden, men der ville være mindst 7.200kr tilbage.
Hvis ikke de starter med at sige det tilsvarende udstyr - 40%.

Jeg synes det er nogle uigennemtænkte forsikringsbetingelser, så lad dem
ikke slippe uden kamp.

mvh
Alex Christensen



Peter Nørkjær (11-08-2005)
Kommentar
Fra : Peter Nørkjær


Dato : 11-08-05 22:09

> Ang. "erstattes med nyt udstyr efter eget valg - dog maksimalt det betalte
> købebeløb"
> Så giver den muligheder for fortolkning.
> Skal det købes i Merlin?
> Skal det være af samme slags?
Det skal købes i Merlin står der. (Eller i en, af Merlin, anvist
forhandler). Men der er frit valg på alle hylder i Merlin. Det er der
også nu her, bare kun for 7.000 kr frem for 12k.

> Det er Merlin forsikring du skal have fat i, er Merlinmedarbejder siger bare
> et eller andet, han regner med kunden vil acceptere, f.eks. "det er en ny
> lov".
Ja, det gjorde jeg også...

Igen tak for svar. Jeg får ikke tid før mandag, men så vil jeg skrive et
brev til Merlin's forsikring.

/Peter

Jonathan Stein (11-08-2005)
Kommentar
Fra : Jonathan Stein


Dato : 11-08-05 22:10

alexbo wrote:

> § 3. Denne lovs bestemmelser kommer, for så vidt de ikke udtrykkeligt er
> erklæret for ufravigelige eller deres ufravigelighed følger af andre
> retsregler, kun til anvendelse, hvis ikke andet er udtrykkeligt aftalt eller
> må anses indeholdt i aftalen.

§39 er netop "udtrykkeligt erklæret for ufravigelig", da den siger
_selv_om_andet_er_aftalt_.

M.v.h.

Jonathan

--
Er din email vigtig? Er du træt af, at din hjemmeside er nede?
Stabilt webhotel på redundant setup med daglig backup.
POP3, IMAP, PHP, JSP, Java, Perl, Python, Telnet, SSH, Cron-jobs m.v.
http://www.jsp-hotel.dk/

Jonathan Stein (11-08-2005)
Kommentar
Fra : Jonathan Stein


Dato : 11-08-05 22:21

Peter Nørkjær wrote:

> Jeg synes den er lidt svær at tolke. For man kan vel diskutere om jeg
> bliver erstattet med mere end den lidte skade, hvis de skal udbetale de
> kr. 12.000.

Hvis Merlin kan anvise dig en computer inden for erstatningsbeløbet, der
på alle punkter lever op til den beskadigede, kan du næppe forlange mere
fra forsikringen.

- Men jeg mener stadig du bør fastholde Merlin på, at de har solgt dig
en vare (forsikringen), som var dyrere netop fordi den lovede noget, som
nu ikke bliver holdt.

Der er ikke ændret noget på lovgivningen, så det skyldes enten sjusk
eller bevidst vildledning, at forsikringen lover mere end den vil holde.

Man skal også huske, at §39 ikke forbyder en højere erstatning - den
siger kun, at selskabet ikke har _pligt_ til det.

M.v.h.

Jonathan

--
Er din email vigtig? Er du træt af, at din hjemmeside er nede?
Stabilt webhotel på redundant setup med daglig backup.
POP3, IMAP, PHP, JSP, Java, Perl, Python, Telnet, SSH, Cron-jobs m.v.
http://www.jsp-hotel.dk/

Henning Makholm (11-08-2005)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 11-08-05 19:09

Scripsit Peter Nørkjær <news-FJERN@DETTE-noerkjaer.com>

>> "§ 39. Selskabet er, selv om andet er aftalt, ikke forpligtet til
>> at udrede større erstatning end, hvad der kræves til den lidte
>> skades dækning.
>> Stk. 2. Indeholder forsikringsaftalen en bestemmelse, hvorved den
>> forsikrede genstand ansættes til en bestemt værdi, eller bestemte
>> vurderingsregler vedtages, er en sådan aftale bindende for
>> selskabet, for så vidt det ikke godtgør, at der derved ville blive
>> erstattet mere end den lidte skade."

> Jeg synes den er lidt svær at tolke. For man kan vel diskutere om jeg
> bliver erstattet med mere end den lidte skade, hvis de skal udbetale
> de kr. 12.000.
> Det var jo det jeg gav for computeren i sin tid, og ud fra policen
> står der, at den IKKE nedskrives. Derfor er mit tab nu vel lig
> købsprisen: Kr. 12.000?

Nej, dit tab er højst lig hvad det vil koste dit at genanskaffe dig
et aktiv svarende til det du har mistet.

Hvis du er stillet bedre efter skade+erstatning+genanskaffelse end du
ville have været stillet hvis skaden aldrig var sket, har du fået
erstattet mere end dit tab.

--
Henning Makholm "There were few families that didn't have at least
one hopeful who, from Reading Day on, was the great
hope because of the way he handled his trisyllabics."

Robert Andersen (11-08-2005)
Kommentar
Fra : Robert Andersen


Dato : 11-08-05 19:45

> Nej, dit tab er højst lig hvad det vil koste dit at genanskaffe dig
> et aktiv svarende til det du har mistet.
>
> Hvis du er stillet bedre efter skade+erstatning+genanskaffelse end du
> ville have været stillet hvis skaden aldrig var sket, har du fået
> erstattet mere end dit tab.

Netop.
Jeg købte også en bærbar i 2002 til den nette sum af 14.500, den blev dømt
"død" i år.
Den blev købt i Electronic world (samme kæde som merlin) og da merlin kunne
finde en bærbar med samme specifikationer til mig til ca. 7900, var det det
de ville give. Efter lidt tovtrækkeri fik jeg lov til at spendere de 7900 på
en stationær uden skærm, hvorved jeg fik en computer der var up-to-date.

Det var ligeledes Electronic worlds/Merlins "luksusforsikring" jeg havde
tegnet.

/Robert



Mads Bondo Dydensbor~ (11-08-2005)
Kommentar
Fra : Mads Bondo Dydensbor~


Dato : 11-08-05 08:40

Peter Nørkjær wrote:


> Jeg har som sagt købt Luksusforsikringen, og da den var blevet erklæret
> totalskadet af Merlin, så jeg frem til at kunne købe en ny computer for
> kr. 12.000
>
> Men da jeg kommer ud i Merlin, er jeg kun blevet tildelt kr. 7.000 er
> erstatning. Deres forklaring er, at loven er blevet ændret, således man
> nu på en luksus-forsikring erstattes med et "Teknisk tilsvarende
> produkt" hvilket nu var en ny bærbar computer til kr. 7.000
>
> MÅ MAN DET? I min police står der "frit valg, max. købsbeløbet"

Rent forsikringsteknisk er der nok ikke sket nogen ændringer. Det har altid
været princippet i forsikring, at du hverken skal vinde eller tabe på det.
Det vil også sige, at selskabet altid kan give dig en tilsvarende computer
(hvis de kan finde sådan een) og derfor også at de kan give dig een der er
væsentlig billigere i dag.

Derimod ser det ud til at deres markedsføringsmateriale, og især police, er
udformet på en måde der er i strid med gældende skik. Det kan du muligvis
klage over til forbrugerrådet (eller hvad det hedder).

Mads

--
Mads Bondo Dydensborg mads@dydensborg.dk
http://www.madsdydensborg.dk/

"The Bible and the Church have been the greatest stumbling blocks in the
way of women's emancipation."
- Elizabeth Cady Stanton


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177505
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408554
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste