Den 04-08-05 22.00 skrev Nielsen følgende:
> Jeg står over for at begynde et projekt, hvor jeg har tænkt mig at indspille
> guitarmusik, komponeret af både for længst afdøde komponister, samt også
> guitarmusik komponteret af nulevende komponister.
Hvis du vil indspille dem for dig selv og din familie, er der ingen
problemer. Hvis du vil sælge eller sprede musikken til andre, er det
ikke så nemt.
> Nuvel, er der særlige ophavsretlige forhold, jeg skal være opmærksom på i
> denne forbindelse (jeg vil tro, at der er særlige problemer med musikken af
> nulevende komponister..?)? Skal jeg fx henvende mig til de respektive
> musikforlag? Kan der være tale om at betale en afgift til det respektive
> musikforlag?
Ophavsretten gælder i 70 år efter komponistens død. For at få lov til at
sprede din indspillede musik skal du have tilladelse af ophavshaver.
Hvis komponisten er død, skal du have fat i den, der har overtaget
ophavsretten. Der skal ganske givet betales afgift til ophavshaver for
at få lov at benytte numrene.
Du kan muligvis få kontakt til ophavshaveren gennem en organisation som
KODA:
http://koda.dk
Du kan finde ophavsloven her:
http://www.retsinfo.dk/_GETDOCI_/ACCN/A20050072529-REGL
--
Mvh. Kim Ludvigsen
Sunbird: gratis kalender som du kan dele med andre.
http://kimludvigsen.dk