"Thorkild Poulsen" <thor@superthorkild.fjerndette.dk> skrev i en
meddelelse news:431f8f4e$0$18641$14726298@news.sunsite.dk...
> Gik det nu også så godt under Nyrup ?
> Socialdemokratiet kom til magten den 25. Januar 1993, i de forudgående
> 10 år redede Schlütter Danmark fra afgrunden, fik styr på
> betalingsbalancen og viste det muligt at skabe overskud på statens
> finanser. Ved sin fratræden havde de internationale konjunkturer
> imidlertid også påvirket Danmark og det kneb med beskæftigelsen.
>
>
>
> Så kom Nyrup til magten, i betragtning af medvind fra en historisk
> lang international højkonjunktur af 8 års varighed, må man konkludere
> det gik ufattelig ringe.
>
> Den offentlige sektor eksploderede
> Den offentlige sektor var fuldt udbygget i begyndelsen af firserne,
> økonomerne i finansministeriet er da også enige i at værdien af det
> offentlige kapitalapparat (værdien af skoler, vejet etc.) ikke er
> steget i værdi siden firserne. Schlütter standsede straks væksten i
> den offentlige sektor, men øgede beskæftigelsen hen mod slutningen af
> perioden.
>
>
>
> I de seneste 10 år er udgifterne til offentlig service vokset med 25
> %, på personalefronten er sektoren vokset med 75.000 årsværk svarende
> til en stigning på 12 %.
>
>
>
> Som Professor i offentlig forvaltning, Jørgen Grønnegaard Christensen
> siger det i JP 3. December 2000. "Om vi har en klart bedre offentlig
> sektor end for 10 år siden? Det er jeg ikke sikker på. Men den er
> større".
>
>
>
> I USA mindskede Clinton i samme periode antallet af føderalt ansatte
> med 10 %, excl. Militær, hvilket fik samme Clinton til at sige: "The
> era of big government is over", i Danmark gik udviklingen stik modsat.
>
> Produktiviteten faldt i den offentlige sektor
> Senest har vi hørt ECB udtale sig om produktiviteten i den offentlige
> sektor, hvilket straks har fået de røde økonomer frem i sandalerne, af
> uforståelige årsager nærer end ikke de røde vismænd den store
> bekymring ved størrelsen af den offentlige sektor. ECB's analyse blev
> som sådan afvist. Men men men, tallene fra ECB er så graverende at de
> til rigelighed antyder den er rivende gal.
>
>
>
> Socialforskningsinstituttet har nyligt undersøgt ældreområdet og
> konstateret et overforbrug af ressourcer på 12 %.
>
>
>
> OECD har med deres PISA undersøgelse påvist at Danmark har 17
> folkeskolelærere hver gang OECD landene har 10 og samtidigt
> dokumenteret at danske elever ligger i den tunge ende hvad angår såvel
> faglige som sociale kompetencer.
>
>
>
> Værst af alt er dog finansministeriets egen analyse af situationen, i
> Januar 2001 fremlagde Pia Gjellerup en sønderlemmende analyse af
> produktivitetsudviklingen i den offentlige sektor (Budgetanalyse
> 2000/2001), heraf fremgår produktiviteten i den offentlige sektor
> faldt med 10 % i 90'erne. Analysen forsøger i malende toner at
> fremstille perioden i et positivt skær, men det er i dyb modstrid med
> analysens indhold, produktiviteten faldt ! Og skal vi så ikke lige
> gøre opmærksom på at produktiviteten i den private sektor anslås at
> være steget med ikke under 25 % i samme periode.
>
> Skatterne steg og steg
> Skatterne, altså de samlede skatter og afgifter, udgjorde:
>
>
>
> 1992: 420 mia. (508 mia. i 2001 priser)
>
> 2001: 658 mia.
>
>
>
> en stigning på 150 mia. i faste priser, svarende til en stigning på
> små 30 % !!!!
>
>
>
> Hvordan socialdemokraterne kan påstå det svarer til at holde skatterne
> i ro, grænser til det løgnagtige og tjener vel mest til at berolige de
> indsigtsløse der stemmer på socialdemokratiet.
>
>
>
> Hvis man antager socialdemokratiet mener "skattetrykket" i stedet for
> skatterne, så har de dog heldigvis indføjet "nogenlunde ro", for også
> dette skattetryk steg.
>
>
>
> Det traditionelle skattetryk steg i perioden 1992 - 1999 fra 47,3 %
> til 51,5 % og faldt de sidste år op til valget atter til 49,8 % i
> 2001. En opgørelsen over udviklingen i forskellige skattetryk kan
> findes på
www.skm.dk.
>
>
>
> At man i skatteteknisk øjemed ensidigt fokuserer på skatternes andel
> af det samlede produkt, opgjort efter forskellige metoder, er
> uheldigt, skatteborgerne bør forholde sig til både skattetrykket og
> udviklingen i de samlede skatter, herved opnås fokus på
> prisudviklingen i den offentlige service.
>
> Svag stigning i statens gæld
> Traditionelt måler man statens gæld som andel af BNP og så er statens
> gæld faldet (hvilket socialdemokratiet ikke er sene til at bryste sig
> af), men ser vi på de faktiske tal, så var gælden ultimo 1992 på 540
> mia. og ultimo 2001 på 546 mia., altså en svag stigning, korrigerer
> man for salget af arvesølvet, primært Tele Danmark, og udviklingen i
> den sociale pensionsfond, så er mankoen på ca. 100 mia.
>
>
>
> De fleste danskere har en formodning om kraftig gældsafvikling under
> socialdemokratiet, men de dårlige resultater i de fem første
> regeringsår er tilsyneladende fortrængt i glemsel og man fokuserer
> primært på perioden efter 1998, hvor der ganske rigtigt blev afdraget
> på gælden.
>
>
>
> Betragter man perioden som et hele er gældsudviklingen ikke
> imponerende, 8 års højkonjunktur burde have ført til en betydelig
> gældsafvikling.
>
> Beskæftigelsen
> Hvis man er tilhænger af planøkonomi, så kan der bringes et positivt
> skær over socialdemokratiets beskæftigelsespolitik. Som vismændene
> ganske rigtigt siger er der ført "aktiv beskæftigelsespolitik", ved
> ledighed skal den enkelte aktivers og det betyder i praksis, at en
> arbejdsløs murer mirakuløst selv finder et job et par dage inden han
> skal møde til et kursus i symaskinesyning. En langt billigere løsning
> ville være at regulere dagpengesatsen.
>
>
>
> Under socialdemokratiet øgedes beskæftigelsen med 160.000 personer,
> hvilket i høj grad kan tilskrives de internationale konjunkturer, i
> USA blev der under Clinton skabt 22 mio. jobs og i det lys er
> beskæftigelsesudviklingen i Danmark ikke imponerende.
>
>
>
> I samme forbindelse er det relevant at nævne arbejdsløsheden, den
> udviklede sig gunstigt under socialdemokratiet, men som Professor
> Peter Nannestad, Institut for Statskundskab ved Århus Universitet
> siger i Jyllandsposten 22. Januar, 2001:
>
>
>
> "Man er efterhånden tvunget til at spørge hvad man egentlig kan bruge
> arbejdsløshedsstatistikken til. Det er et problem, at en række
> mennesker, der reelt er arbejdsløse, ikke længere optræder i
> statistikken. Der er slet ikke nogen tvivl om, at man skjuler noget
> arbejdsløshed ved at flytte om på tallene".
>
>
>
> Det har efterladt et problem til den borgerlige regering der skal
> identificere de reelt arbejdsløse og få dem ind på arbejdsmarkedet,
> hvilket forståeligt er højt prioriteret for at undgå massiv livslang
> forsørgelse.
>
> Den ansvarlige fremtid
> Danmark står overfor en udfordring med den demografiske udvikling, det
> har været synligt de seneste mange år, det er på tide den offentlige
> sektor udvikler sig ansvarligt, dvs. fokus på produktivitet og
> opdæmning for nye serviceydelser, vi må vænne os til at tiden for
> overflodsvelfærd er forbi.
>
>
>
> I det lys må den socialdemokratiske regering betegnes som uansvarlig,
> det var uansvarligt at øge det offentlige forbrug i 90'erne, man burde
> have dæmmet op og satset på øget konkurrenceevne og øget beskæftigelse
> i den private sektor, have effektiviseret den offentlige sektor og
> sænket skatterne så de imødekommer udfordringerne fra globaliseringen.
>
>
>
> Den lektie har socialdemokratiet stadig ikke lært, 90'erne går over i
> historien som opsvinget der blev soldet bort.
>