Fra artikelen:
"Cítat
Muslimen Kheder Nayef el-Awadh fik i sommer afslag på en ansøgning om dansk
statsborgerskab, da:
Politiets Efterretningstjeneste (PET) har vurderet, at han er til fare for
landets sikkerhed.
Hjemmeværnet har besluttet at fratage libaneseren Kheder Nayef el-Awadh, 37
år, det M95-automatgevær, som han havde fået udleveret som medlem af et
hjemmeværnskompagni i Århus."
Citat slut.
Det der satte prikken over i'et (hvofor manden blev frataget sít
M95-automatgevær´) var imidlertid det følgende:
Citat
''I forbindelse med hans undren over afslaget, medvirkede han i et
tv-indslag på TV2, hvor han viste sit automatvåben frem, og blandt andet
også viste i hvilket skab i familiens lejlighed i Åbyhøj, han opbevarede
Hjemmeværnets automatgevær i.
Denne tv-optræden har nu fået Hjemmeværnet til at inddrage automatgeværet og
placere det i et aflåst depot.
»Hans optræden med våbenet på tv var så uhensigtsmæssig, at vi har taget
automatgeværet fra ham. Han har unødigt bragt fokus på, at han havde et
våben i sin private lejlighed,« siger Erik Petersen, pressechef i
Hjemmeværnet.
Libaneseren har dog stadig adgang til automatgeværet."
Citat slut
Og det var derimod IKKE en henvendelse fra PET der frik hjemmeværnet til at
fratage manden hans automatgevær (sådan som det burde have været) jævnfør
det følgende:
Citat:
"Erik Petersen fastslår, at Kheder Nayef el-Awadh stadig er medlem af
Hjemmeværnet, og at man ikke vil ændre på det på trods af PET's vurdering af
libaneseren.
»Vi er ikke kommet i besiddelse af oplysninger fra PET, som gør, at vi vil
ændre på hans medlemsskab. Sidder PET inde med oplysninger, der er
belastende omkring hans personlige forhold, burde PET give os de
informationer, og det er ikke sket,« siger Erik Petersen."
Citat slut-
PERSONLIGT:
- mener jeg dog for det første ikke at manden skal kunne fortsætte som
medlem af hjemmeværnet og dermed forsat have adgang til våben.
- for det andet mener jeg heller ikke at manden nogensinde burde have været
medlem at hjemmeværnet. Der eksisterer åbenbart ikke nogen som helst form
for sikkerhedskontrol inden de enkelte bliver optaget.
Artikel
Libaneser frataget sit våben
Af PERNILLE AMMITZBØLL
Hjemmeværnet har taget et M95-automatgevær fra den libanesiske
hjemmeværnsmand, Kheder Nayef el-Awadh, som for nylig blev nægtet dansk
statsborgerskab, da PET har vurderet, at han er til fare for landets
sikkerhed.
Hjemmeværnet har besluttet at fratage libaneseren Kheder Nayef el-Awadh, 37
år, det M95-automatgevær, som han havde fået udleveret som medlem af et
hjemmeværnskompagni i Århus.
Kheder Nayef el-Awadh fik i sommer afslag på en ansøgning om dansk
statsborgerskab, da Politiets Efterretningstjeneste (PET) har vurderet, at
han er til fare for landets sikkerhed.
Kheder Nayef el-Awadh står uforstående over for denne begrundelse, da han få
år tidligere var blevet sikkerhedsgodkendt hos politiet og dermed kunne få
automatgeværet udleveret som led i sin uddannelse hos Hjemmeværnet.
I forbindelse med hans undren over afslaget, medvirkede han i et tv-indslag
på TV2, hvor han viste sit automatvåben frem, og blandt andet også viste i
hvilket skab i familiens lejlighed i Åbyhøj, han opbevarede Hjemmeværnets
automatgevær i.
Denne tv-optræden har nu fået Hjemmeværnet til at inddrage automatgeværet og
placere det i et aflåst depot.
»Hans optræden med våbenet på tv var så uhensigtsmæssig, at vi har taget
automatgeværet fra ham. Han har unødigt bragt fokus på, at han havde et
våben i sin private lejlighed,« siger Erik Petersen, pressechef i
Hjemmeværnet.
Libaneseren har dog stadig adgang til automatgeværet.
Stadig medlem
Erik Petersen fastslår, at Kheder Nayef el-Awadh stadig er medlem af
Hjemmeværnet, og at man ikke vil ændre på det på trods af PET's vurdering af
libaneseren.
»Vi er ikke kommet i besiddelse af oplysninger fra PET, som gør, at vi vil
ændre på hans medlemsskab. Sidder PET inde med oplysninger, der er
belastende omkring hans personlige forhold, burde PET give os de
informationer, og det er ikke sket,« siger Erik Petersen.
Justitsminister Lene Espersen (K) var torsdag i samråd i Retsudvalget, da
Jørgen Arbo-Bæhr (EL) havde stillet spørgsmål til hende om Kheder Nayef
el-Awadhs sag, da han finder det betænkeligt, at ikke en gang Kheder Nayef
el-Awadh selv, kan få at vide, hvad det er for oplysninger, som PET har lagt
til grund for at betegne ham som farlig.
Lene Espersen kommenterede ikke den konkrete sag, men kunne forklare, at
grundlaget for PET's vurdering blandt andet var baseret på forskellige
kilder i relevante miljøer og andre landes efterretningstjenester. Hun
forsikrede også udvalgsmedlemmerne om, at PET fortsat vil overvåge personer,
som har tjene-stens interesse gennem rumaflytning, telefonaflytning,
drevåbninger og andre metoder.
Flere spørgsmål
Hermed slutter sagen ikke, da justitsministeren nu kan forberede sig på at
svare på spørgsmål om samme sag i Indfødsretudvalget.
»Justitsministeren henviste til, at hun tidligere havde tilbudt at møde op i
Indfødsretudvalget og her give en mere overordnet forklaring om konkrete
sager, hvis det ønskes. Det tilbud vil jeg gerne tage imod, og jeg vil nu
forberede en række nye spørgsmål til hende,« siger Jørgen Arbo-Bæhr.
Libaneseren Kheder Nayef el-Awadh kom til Danmark for 12 år siden, og for
syv år siden giftede han sig med en dansk kvinde, som han nu bor sammen med
i Århusforstaden Åbyhøj.
Han har permanent opholdstilladelse i Danmark, da han rejste fra Libanon i
1993 - tre år efter borgerkrigens ophør. Han er nu i lære som
bygningssnedker og er altså aktiv hjemmeværnsmand i sin fritid.
Det var ikke muligt at få en kommentar fra Kheder Nayef el-Awadh i går.
Artikel:
http://www.jp.dk/aar/artikel:aid=3239228/
--
Torben Østrup
____________________________
e-mail : eastrup_news@hotmail.com
"Når man respekterer religionen,
skal man også holde den ude
fra så mange ting som muligt."
Sean O' Casey