Hjælper mere politi på gaderne mod kriminalitet, det har man diskuteret i
årevis. Nu har man lidt statistik fra London, hvor man efter 7.7 havde flere
betjente på gaderne, især nær de ramte undergrundsstationer.
Man plejer at have mere kriminalitet i juli end i maj og juni, men i år
faldt kriminaliteten i de ramte seks kommuner med 12% og i indre London med
6%, - i det ydre London gik den lidt op.
Så synet af alle de patruljerende politifolk har åbenbart fået nogle
kriminelle til at tænke sig om en ekstra gang.
Lad os håbe det aldrig bliver nødvendigt med bevæbnede betjente overalt i fx
København, en af de ting man syntes var herligt ved et gensyn med Danmark
efter lang tid i udlandet, var at man højest så ét par afslappede kortærmede
politifolk på en sommerdag på Strøget og andre steder i Kbh. (og ikke alle
disse gitterbeskyttede forretninger, som man har overalt i verden, hvor man
ikke har for fem øre tillid til hinanden, - vi skal også nok nå dertil, når
det multikulturelle samfund er fuldendt og fint)
|