"Andy" <no@no.no> skrev i en meddelelse
news:4319b5bb$0$78284$157c6196@dreader1.cybercity.dk
> Hvad er den præcise forskel på en komprimeret Jpeg fil i højeste
> kvalitet og en RAW fil?
For det første, at en komprimeret JPEG-udgave er ... komprimeret. Dernæst,
at JPEG-udgaven har 8 bit/farvekanal, hvor RAW-udgaven tilbyder kameraets
fulde dynamikområde, der typisk er 12-14 bit/farvekanal.
> Hvad er de helt simple og tydelige forskelle i selve billedet?
JPEG er en fortolket, komprimeret og begrænset udgave af RAW. Du kan ikke
"se" et RAW-billede, så det er svært at sammenligne. Du kan kun se
konverterede udgaver af RAW-billeder. Din computerskærm kan f.eks. typisk
kun vise 8 bit/farvekanal. Allerede dér hopper kæden af.
> - Kan man "redde" mere i et RAW billede hvis det er over eller
> underbelyst?
Ja. Når noget ser overbelyst ud, er der typisk massevis af information i
RAW-udgavens højlys, fordi du ser en 8-bit repræsentation af en 12-14 bit
RAW-fil. Overbelyste områder i JPEG er og forbliver overbelyste. Det samme
gælder for underbelyste områder.
--
-Jens B.
http://www.fotolog.dk - My photo diary (Last updated 8/30/05)
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003 - My photo gallery