---

Jeg er kommet lidt i en klemme og jeg håber derfor at i kan hjælpe mig.

I 2004 arbejde jeg i virksomhed XXX ApS, hvor jeg selv ejede anparter
indtil november 2004. Jeg var medstifter af selskabet, men ellers havde
jeg ingen rettigheder. Jeg har ikke på noget tidspunkt været medlem af
bestyrelsen eller direktionen. Jeg vil kalde mig selv medejene Funktionær.

Ca. i midten 2004 bad den daværende direktør mig om at bestille et
alarmsystem til virksomhed. Direktøren havde selv henvendt sig til
leverandøren og bad så efterfølgende mig om at bestille systemet. Jeg
kan desværre ikke helt huske, hvordan jeg bestilte systemet. Men jeg
mener det blev gjort via e-mail. Systemet blev installeret og leveret
som lovet fra leverandøren og alt var fint indtil selskabet tabte en del
penge, hvilket resulterede i at jeg ikke længere fik udbetalt min løn.
Dette skete i marts 2005. Jeg valgte efterfølgende at kontakte min
fagforening, som stadig kører sagen om manglende løn.

Det har så senere vist sig, at der åbenbart ikke er ret mange som er
blevet betalt. Leverandøren af alarmsystemet forsøger nu at inddrive
penge af mig, for deres leverancer. De har overgivet sagen til et
inkasso firma, som så har fundet ud af at jeg har stiftet selskabet og
de sender mig skyhøje regninger. Regningen er løbet op i 38.000, hvilket
er en betydelig sum for en som endnu ikke har modtaget løn i snart 5 mdr.

Selskabet er endnu ikke erklæret konkurs. Det ved jeg, for jeg har
forsøgt at gøre dette sammen med fagforeningen i et par måneder. Det
undrer mig for det første at leverandøres advokat forsøger at indrive
pengene af mig personligt. Jeg mindes at have bestilt systemet til
virksomheden, ikke til mig selv. Jeg har aldrig selv set en regning fra
leverandøren og ville naturligvis aldrig selv bestille for egen regning
til den virksomheder jeg arbejder i.

Jeg har udbedt mig kopier af regningerne, så jeg i det hele taget kunne
finde ud af hvad de krævede pengene for. På fakturaen stod der:

XXX
Jacob
Virksomhedens adresse nr..
Postnr. By

De har altså taget firmanavnet og udeladt ApS og skrevet mit fornavn på
fakturaen. Advokaten derimod, har selv opfundet noget nyt og skriver til
mig på følgende måde.

Firmanavn v/Jacob mit efternavn
Min adresse
Postnr. By

Det er klart, at advokatens måde adressere er helt forkert. Jeg har
aldrig selv haft et firma med dette navn. Der har i det hele taget været
rod i leverandørens måde at håndtere faktureringen. Jeg bestilte jo
systemet for virksomhed til virksomhen efter anvisninger fra direktøren.

Jeg finder i det hele taget kravet urimeligt. Jeg vil derfor gerne vide
hvad jeg kan gøre for at få dette stoppet. Jeg har intet ønske om at
blive registreret i RKI. Jeg havde aldrig bestilt systemet, hvis jeg
vidste at jeg hæftede privat. Jeg har ikke haft nogen mulighed for
tidligere at gøre indsigelse, for det var mig ikke bekendt at kravene
ikke blev betalt. Desuden mener jeg at advokaten er i ond tro, fordi
selskabet stadig eksisterer og at de bør kræve pengene af selskabet.

Ikke nok med at jeg ikke har været bekendt med kravet, før jeg modtog en
trussel om inkasso fra Advokaten, så har de tillagt kr. 2000,- i inkasso
omkostninger bare sådan.

Jeg forstår det vitterligt ikke, hvordan de kan gøre dette og jeg håber
nogen kan hjælpe mig.

På forhånd tak.

Mvh - Jacob

---

> Jeg forstår det vitterligt ikke, hvordan de kan gøre dette

Det kan de heller ikke, der er ikke personlig hæftelse ifbm. et
anpartsselskab.


--
Michael
-registrer dit gratis webhotel i dag
http://gratishotel.dk

---

Michael Kjærsgård wrote:
>> Jeg forstår det vitterligt ikke, hvordan de kan gøre dette
>
>
> Det kan de heller ikke, der er ikke personlig hæftelse ifbm. et
> anpartsselskab.
>
>
Jeg mener heller ikke de kan gøre det. Men hvad skal jeg gøre ved det.
Skal jeg bare ignorere deres breve? Jeg vil gerne have stoppet sagen,
for det går mig på psykisk at de sender mig regninger på noget som jeg
slet ikke kan betale og ikke mener jeg skal betale.

---

Downloadnu.dk wrote:
> Michael Kjærsgård wrote:
>
>>> Jeg forstår det vitterligt ikke, hvordan de kan gøre dette
>>
>>
>>
>> Det kan de heller ikke, der er ikke personlig hæftelse ifbm. et
>> anpartsselskab.
>>
>>
> Jeg mener heller ikke de kan gøre det. Men hvad skal jeg gøre ved det.
> Skal jeg bare ignorere deres breve? Jeg vil gerne have stoppet sagen,
> for det går mig på psykisk at de sender mig regninger på noget som jeg
> slet ikke kan betale og ikke mener jeg skal betale.

Nej, du skal ikke ignorere sagen. Skriv til dem og forklar at
det blev bestilt og leveret til firmaets adresse, og at du
godt nok har anparter i selskabet, men at du ikke tegner dets
ledelse. Og at det iøvrigt er et APS selskab.



JonB

---

Scripsit "Downloadnu.dk" <mail@downloadnu.dk>

> Jeg mener heller ikke de kan gøre det. Men hvad skal jeg gøre ved
> det. Skal jeg bare ignorere deres breve?

Du skal ikke ignorere deres breve før du skriftligt har forklaret dem
sagens rette sammenhæng. Send et brev til deres advokat hvor du
forklarer at du ikke anerkender at skylde pengene. Sørg for at
forklare i detaljer hvorfor du mener det fra starten burde have været
klart for leverandøren at du afgav bestillingen som fuldmægtig for
ApS'et og ikke som privatperson, og hvorfor du ikke mener at
leverandøren har noget grundlag for at have troet at det var din
personligt drevne virksomhed. Slut af med at skrive at du vil ignorere
yderligere henvendelser som ikke forholder sig til dine indsigelser.
Send for en sikkerheds skyld dit brev både anbefalet og som almindelig
post, og gem en fotokopi sammen med kvitteringen for det anbefalede
brev.

Derefter kan du læne dig tilbage og ignorere yderligere henvendelser,
så længe der ikke fremkommer nogen nye misforståelser som det er
nødvendigt at rette, og så længe du ikke bliver sagsøgt.

Undtagelser fra læne-sig-tilbage-strategien:

1) Modtager du besked fra et kreditoplysningsbureau (RKI) om at de
vil registrere den påståede gæld, skal du gøre bureauet opmærksom
på at du bestrider kravet. Oplysningsbureauet må ikke videregive
oplysninger om et krav der bliver bestridt, så længe der ikke er
anlagt sag mod dig.

2) Hvis du *fra retten* modtager et "betalingspåkrav", skal du
straks skriftligt oplyse retten om at du bestrider kravet. Vedlæg
kopier af dine breve til advokaten.

3) Hvis du fra retten modtager *en stævning* (indkaldelse til
retssag), skal du straks søge hjælp hos en advokat.

4) Hvis modparten(s advokat) forsøger at argumentere mod dine
indsigelser (snarere end at ignorere dem), kan du overveje at
spørge en advokat hvad han skal have for at svare igen på en mere
intimiderende måde end du selv kan.

--
Henning Makholm "It was intended to compile from some approximation to
the M-notation, but the M-notation was never fully defined,
because representing LISP functions by LISP lists became the
dominant programming language when the interpreter later became available."

---

Henning Makholm wrote:

> Send for en sikkerheds skyld dit brev både anbefalet og som almindelig
> post, og gem en fotokopi sammen med kvitteringen for det anbefalede
> brev.

For en øhe 5-6 år siden havde jeg behov for at regere på en forkert regning
fra Tele2 på samme måde. Dengang kosterde det ikke særligt meget at få et
svar kort på det anbefalede brev.
Svarkoret skal modtager kvitere på, sammen med den normale kvitering for
modtagelse af det anbefalede brev, herefter sender posten det retur til
afsender. Derved så har man kvitering på modtagelse af brevet, og skal ikke
have posten til at finde det frem, hvis man får behov for det.
(Tele2 nægtede da også at have modtaget brevet, indtil jeg bad om et FAX nr.
jeg kunne faxe kviteringen på Tele2's modtagelse af det anbefalede brev)

> Derefter kan du læne dig tilbage og ignorere yderligere henvendelser,
> så længe der ikke fremkommer nogen nye misforståelser som det er
> nødvendigt at rette, og så længe du ikke bliver sagsøgt.
>
> Undtagelser fra læne-sig-tilbage-strategien:
>
> 1) Modtager du besked fra et kreditoplysningsbureau (RKI) om at de
> vil registrere den påståede gæld, skal du gøre bureauet opmærksom
> på at du bestrider kravet. Oplysningsbureauet må ikke videregive
> oplysninger om et krav der bliver bestridt, så længe der ikke er
> anlagt sag mod dig.

Skal der ikke enten være et accept af at man skylder penge, eller en dom på
at det gør man?
Eller er det virkeligt nok at der er en anlagt sag, som stadig ikke er
faldet dom i?


--
Med venlig hilsen
Ivar Madsen
Hjælp til med at få overblik over CC's ADSL priser på
http://milli.dk/index.php/CC_ADSL_priser
--------------------------------------------------------------------------------

---

Scripsit Ivar Madsen <spam.news.cc@milli.dk>

> > 1) Modtager du besked fra et kreditoplysningsbureau (RKI) om at de
> > vil registrere den påståede gæld, skal du gøre bureauet opmærksom
> > på at du bestrider kravet. Oplysningsbureauet må ikke videregive
> > oplysninger om et krav der bliver bestridt, så længe der ikke er
> > anlagt sag mod dig.

> Skal der ikke enten være et accept af at man skylder penge, eller en dom på
> at det gør man?
> Eller er det virkeligt nok at der er en anlagt sag, som stadig ikke er
> faldet dom i?

Ifølge persondataloven er det nok at der er anlagt sag:

§23 stk. 3. Summariske oplysninger om skyldforhold må kun
videregives, hvis oplysningerne hidrører fra Statstidende, er
indberettet af en offentlig myndighed efter reglerne i kapitel 5,
eller hvis oplysningerne vedrører skyldforhold til samme kreditor
på mere end 1.000 kr. og kreditor enten har erhvervet den
registreredes skriftlige erkendelse af en forfalden gæld, eller
hvis der er foretaget retslige skridt mod den pågældende.
Oplysninger om endeligt godkendt gældssanering må dog ikke
videregives. De i 1. og 2. pkt. nævnte regler gælder tillige for
videregivelse af summariske oplysninger om skyldforhold i
forbindelse med udarbejdelse af bredere kreditbedømmelser.

At anlægge sag er et retsligt skridt.


Det er muligt at RKI har interne regler der siger at de kræver en dom
(man har jo lov til at videregive færre oplysninger end loven giver
mulighed for). Jeg kan ikke lige se på www.rki.dk om det er tilfældet.

--
Henning Makholm "What the hedgehog sang is not evidence."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:87r7e3hrfz.fsf@sokrates.aamosevej.makholm.net...
> Scripsit Ivar Madsen <spam.news.cc@milli.dk>
>
>> > 1) Modtager du besked fra et kreditoplysningsbureau (RKI) om at de
>> > vil registrere den påståede gæld, skal du gøre bureauet opmærksom
>> > på at du bestrider kravet. Oplysningsbureauet må ikke videregive
>> > oplysninger om et krav der bliver bestridt, så længe der ikke er
>> > anlagt sag mod dig.
>
>> Skal der ikke enten være et accept af at man skylder penge, eller en dom
>> på
>> at det gør man?
>> Eller er det virkeligt nok at der er en anlagt sag, som stadig ikke er
>> faldet dom i?
>
> Ifølge persondataloven er det nok at der er anlagt sag:
>
> §23 stk. 3. Summariske oplysninger om skyldforhold må kun
> videregives, hvis oplysningerne hidrører fra Statstidende, er
> indberettet af en offentlig myndighed efter reglerne i kapitel 5,
> eller hvis oplysningerne vedrører skyldforhold til samme kreditor
> på mere end 1.000 kr. og kreditor enten har erhvervet den
> registreredes skriftlige erkendelse af en forfalden gæld, eller
> hvis der er foretaget retslige skridt mod den pågældende.
> Oplysninger om endeligt godkendt gældssanering må dog ikke
> videregives. De i 1. og 2. pkt. nævnte regler gælder tillige for
> videregivelse af summariske oplysninger om skyldforhold i
> forbindelse med udarbejdelse af bredere kreditbedømmelser.
>
> At anlægge sag er et retsligt skridt.
>
>
> Det er muligt at RKI har interne regler der siger at de kræver en dom
> (man har jo lov til at videregive færre oplysninger end loven giver
> mulighed for). Jeg kan ikke lige se på www.rki.dk om det er tilfældet.
>
> --
> Henning Makholm "What the hedgehog sang is not
> evidence."

På www.rki.dk står følgende:

"Du får altid et brev fra RKI med oplysning om, hvem der har indberettet
dig, og hvornår og hvordan registreringen bliver slettet.
Hvis du skylder mere end 1.000 kroner, og vores kunde har dokumentation for
skyldforholdet (for eksempel dom eller skriftlig skylderkendelse), bliver
oplysningen om din registrering tilgængelig for vores kunder."

Man skal vel her især lægge mærke til det i parantes anførte.
hilsen
lars bo

---

"Downloadnu.dk" <mail@downloadnu.dk> skrev

> Jeg mener heller ikke de kan gøre det. Men hvad skal jeg gøre ved det.
> Skal jeg bare ignorere deres breve? Jeg vil gerne have stoppet sagen,
> for det går mig på psykisk at de sender mig regninger på noget som jeg
> slet ikke kan betale og ikke mener jeg skal betale.

Skriv anbefalet og almindeligt til dem og forklar, at du på ingen måde
anerkender deres krav, og fortæl dem endvidere, at du mener at de handler i
strid med god inkassoskik, og således overvejer en klage.

Meddel dem i samme brev, at du ikke agter at gøre videre, og at yderligere
henvendelser ikke bliver besvaret.

Sørg endvidere for, at INTET bliver aftalt i telefonen, sørg for, at alt og
selv det mest ubetydelige er skriftligt.

Claus

---

Ivar Madsen <spam.news.cc@milli.dk> skrev:

> Skal der ikke enten være et accept af at man skylder penge, eller
> en dom på at det gør man?

Kravet kan registreres - selve registreringen kan der dog gøres
indsigelse mod. Men oplysningerne må udelukkende videregives hvis
gælden erkendes eller der er faldet dom.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

---

"Downloadnu.dk" <mail@downloadnu.dk> skrev i en meddelelse news:42d3bdb0

> Jeg forstår det vitterligt ikke, hvordan de kan gøre dette og jeg håber
> nogen kan hjælpe mig.

Har du forsøgt og kontakte leverandøren af alarmsystemet + deres advokat og
forklaret dem sammenhængen ?

--
Mvh. www.tjekmig.dk
Nyt: Quiz om hunde + galleri
http://tjekmig.dk/quiz/
http://tjekmig.dk/galleri/

---

Buffy wrote:
> Har du forsøgt og kontakte leverandøren af alarmsystemet + deres
advokat og
> forklaret dem sammenhængen ?
>

Leverandøren advokat har ringet mig op og stillet mig en masse
spørgsmål. Det er bl.a. derfor jeg mener de er i ond tro, når advokaten
godt er klar over at det er et selskab og ikke mig personligt. Jeg har
forsøgt at tale med ham, men han er lidt hidsig i telefonen. Jeg udbad
mig kopier af det hele, så jeg kunne se hvad det drejede sig om. Det
sendte han til mig efter 2 hverdage. Dagen efter kom så et nyt krav på
ekstra kr. 2000,- og et tilbud om frivilligt forlig.

Jeg synes dette er urimeligt. De giver mig slet ingen chance for at
reagere og ligger bare ekstra omkostninger oveni. Det er af min
opfattelse at de ikke er samarbejdsvillige, så vi kan få denne sag løst
i mindelighed. Jeg har ikke på noget tidspunkt, haft en rimelig chance
for at gøre noget ved denne sag.

---

Scripsit "Downloadnu.dk" <mail@downloadnu.dk>

> Leverandøren advokat har ringet mig op og stillet mig en masse
> spørgsmål. Det er bl.a. derfor jeg mener de er i ond tro,

"Ond tro" er ikke et relevant begreb her. Lad være med at forsøge at
bruge det overfor dem.

--
Henning Makholm "The bread says TOAAAAAST."

---

Henning Makholm wrote:
> Scripsit "Downloadnu.dk" <mail@downloadnu.dk>
> "Ond tro" er ikke et relevant begreb her. Lad være med at forsøge at
> bruge det overfor dem.
>
Mange gange tak for jeres svar.

Henning, tak for dit meget udførlige svar.

---

Henning Makholm wrote:
> Scripsit "Downloadnu.dk" <mail@downloadnu.dk>
>
>>Leverandøren advokat har ringet mig op og stillet mig en masse
>>spørgsmål. Det er bl.a. derfor jeg mener de er i ond tro,
>
>
> "Ond tro" er ikke et relevant begreb her. Lad være med at forsøge at
> bruge det overfor dem.
>

He, er godt klar over at mit lommejura ikke er ret godt

---

> > Har du forsøgt og kontakte leverandøren af alarmsystemet + deres
> advokat og
>> forklaret dem sammenhængen ?
>>
>
> Leverandøren advokat har ringet mig op og stillet mig en masse spørgsmål.
> Det er bl.a. derfor jeg mener de er i ond tro, når advokaten godt er klar
> over at det er et selskab og ikke mig personligt. Jeg har forsøgt at tale
> med ham, men han er lidt hidsig i telefonen. Jeg udbad mig kopier af det
> hele, så jeg kunne se hvad det drejede sig om. Det sendte han til mig
> efter 2 hverdage. Dagen efter kom så et nyt krav på ekstra kr. 2000,- og
> et tilbud om frivilligt forlig.
>
Under alle omstændigheder har du krav på mindst 10 dage til at reagere på en
betalingspåkravsskrivelse.

> Jeg synes dette er urimeligt. De giver mig slet ingen chance for at
> reagere og ligger bare ekstra omkostninger oveni. Det er af min opfattelse
> at de ikke er samarbejdsvillige, så vi kan få denne sag løst i
> mindelighed. Jeg har ikke på noget tidspunkt, haft en rimelig chance for
> at gøre noget ved denne sag.

Det virker unægteligt som om advokaten forsøger at inddrive sin klients
tilgodehavende med alle til rådighed stående midler - og forsøger sig med en
trussel mod dig. Det skal du ikke finde dig i. Det er et selskab der har
indgået aftale om køb af varen og det hverken kan eller skal du hæfte for -
sådan som sagen er fremlagt her.

Peter

---

Hvis du er helt sikker på at regningen ikke er til dig - er der ingen grund
til at gøre en stor sag ud af det. Du forklarer skriftligt at regningen må
være sendt til en forkert og meddeleer at du ikke ønsker at høre mere til
den.

Knud


"Downloadnu.dk" <mail@downloadnu.dk> skrev i en meddelelse
news:42d3bdb0$0$94408$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Jeg er kommet lidt i en klemme og jeg håber derfor at i kan hjælpe mig.
>
> I 2004 arbejde jeg i virksomhed XXX ApS, hvor jeg selv ejede anparter
> indtil november 2004. Jeg var medstifter af selskabet, men ellers havde
> jeg ingen rettigheder. Jeg har ikke på noget tidspunkt været medlem af
> bestyrelsen eller direktionen. Jeg vil kalde mig selv medejene Funktionær.
>
> Ca. i midten 2004 bad den daværende direktør mig om at bestille et
> alarmsystem til virksomhed. Direktøren havde selv henvendt sig til
> leverandøren og bad så efterfølgende mig om at bestille systemet. Jeg kan
> desværre ikke helt huske, hvordan jeg bestilte systemet. Men jeg mener det
> blev gjort via e-mail. Systemet blev installeret og leveret som lovet fra
> leverandøren og alt var fint indtil selskabet tabte en del penge, hvilket
> resulterede i at jeg ikke længere fik udbetalt min løn. Dette skete i
> marts 2005. Jeg valgte efterfølgende at kontakte min fagforening, som
> stadig kører sagen om manglende løn.
>
> Det har så senere vist sig, at der åbenbart ikke er ret mange som er
> blevet betalt. Leverandøren af alarmsystemet forsøger nu at inddrive penge
> af mig, for deres leverancer. De har overgivet sagen til et inkasso firma,
> som så har fundet ud af at jeg har stiftet selskabet og de sender mig
> skyhøje regninger. Regningen er løbet op i 38.000, hvilket er en betydelig
> sum for en som endnu ikke har modtaget løn i snart 5 mdr.
>
> Selskabet er endnu ikke erklæret konkurs. Det ved jeg, for jeg har forsøgt
> at gøre dette sammen med fagforeningen i et par måneder. Det undrer mig
> for det første at leverandøres advokat forsøger at indrive pengene af mig
> personligt. Jeg mindes at have bestilt systemet til virksomheden, ikke til
> mig selv. Jeg har aldrig selv set en regning fra leverandøren og ville
> naturligvis aldrig selv bestille for egen regning til den virksomheder jeg
> arbejder i.
>
> Jeg har udbedt mig kopier af regningerne, så jeg i det hele taget kunne
> finde ud af hvad de krævede pengene for. På fakturaen stod der:
>
> XXX
> Jacob
> Virksomhedens adresse nr..
> Postnr. By
>
> De har altså taget firmanavnet og udeladt ApS og skrevet mit fornavn på
> fakturaen. Advokaten derimod, har selv opfundet noget nyt og skriver til
> mig på følgende måde.
>
> Firmanavn v/Jacob mit efternavn
> Min adresse
> Postnr. By
>
> Det er klart, at advokatens måde adressere er helt forkert. Jeg har aldrig
> selv haft et firma med dette navn. Der har i det hele taget været rod i
> leverandørens måde at håndtere faktureringen. Jeg bestilte jo systemet for
> virksomhed til virksomhen efter anvisninger fra direktøren.
>
> Jeg finder i det hele taget kravet urimeligt. Jeg vil derfor gerne vide
> hvad jeg kan gøre for at få dette stoppet. Jeg har intet ønske om at blive
> registreret i RKI. Jeg havde aldrig bestilt systemet, hvis jeg vidste at
> jeg hæftede privat. Jeg har ikke haft nogen mulighed for tidligere at gøre
> indsigelse, for det var mig ikke bekendt at kravene ikke blev betalt.
> Desuden mener jeg at advokaten er i ond tro, fordi selskabet stadig
> eksisterer og at de bør kræve pengene af selskabet.
>
> Ikke nok med at jeg ikke har været bekendt med kravet, før jeg modtog en
> trussel om inkasso fra Advokaten, så har de tillagt kr. 2000,- i inkasso
> omkostninger bare sådan.
>
> Jeg forstår det vitterligt ikke, hvordan de kan gøre dette og jeg håber
> nogen kan hjælpe mig.
>
> På forhånd tak.
>
> Mvh - Jacob
>
>