Vi har idag fået en masse "grimmer grimmer" post.
Først var der en fartbøde på 1500,-
Den æder jeg selvfølgelig. Ærgelige penge men så kan jeg måske lære det.
Den værste var dog at vi fik en skrivelse fra vores ejendomsselskab.
Heri fremgår det at vi bliver reguleret i husleje som følge af stigning i
Nettoprisindekset.
Jeg har tjekket med Danmarks Statistik og tallene stemmer overens.
Men stigningen sker med tilbagevirkende kraft fra januar 2002.
Dette er ½ md. efter at vi flyttede ind.
Der står i vores huslejekontrakt under §11. Særlige vilkår:
"Indtil år 2050 forhøjes den aftalte leje, ud over stigning i skatter og
afgifter, hvert år pr. 01.01. med stigningen i nettoprisindekset fra
oktober til oktober i de foregående 2 kalenderår. Opkrævningen kan vente
til regulering af skatter og afgifter, og vil ske med tilbagevirkende
kraft. Lejen kan dog aldrig overstige det lejedes værdi."
Nu er det sådan at vi flere gange tidligere, i Maj 2004, Maj 2003, Maj
2002 har fået varslede huslejestigninger p.g.a. skatter og afgifter.
Må ejendomsselskabet så gerne opkræve dette med tilbagevirkende kraft så
lang tid tilbage?
Reguleringen for perioden 1. januar 2002 til 31. juli 2005 vil blive
tillagt vores huslejeopkrævning i August måned.
Er det normal praksis?
Det drejer sig om en regulering på knap 12.000,- som skal betales oveni
huslejen på een måned.
De skriver dog at såfremt vi ikke er i stand til at betale hele beløbet
på én gang, kan vi kontakte dem for nærmere aftale om afdragsordning.
I beregningen af den nye årlige husleje medtager de skatter og afgifter
for samtlige år fra og med 2002 til og med 2004.
Såfremt de tidligere har reguleret huslejen p.g.a. stigning i skatter og
afgifter, kan de så regulere huslejen igen på det grundlag med mindre de
lige har fået ændret slutligningen af ejendomsskatten for de respektive
år?
--
Lars Holst