"Martin Kristensen" <dont_sp@m.me> skrev i en meddelelse
news:42db83bd$0$18636$14726298@news.sunsite.dk...
> "Per Rønne" <spam@husumtoften.invalid> wrote in message
> news:1gzv2vd.zo4gvs1jemnr6N%spam@husumtoften.invalid...
>
>> Vi /har/ fået strammet udlændingeloven, og
>> hjemsendelser /en masse/ kan du godt glemme alt om.
>
> Hvorfor det?
Ja hr Rønne: Hvorfor det ??
Hollænderne har fornylig skærpet deres udlændingelov så den nu er strammere
end den danske. Så det KAN altså lade sig gøre at lave noget der strammere.
Også Tyskerne er interesserede i det holandske forslag (Se det
nedenstående).
Det kan dermed sagtens tænkes på sigt at DK dermed vedtager noget som er om
muligt endnu strammere end den nye hollandske lov. Og denne ny dk'ske
stramning kunne sagtens inkludere en eller anden form for repatriering af de
personer som er blandt de dårligst integreret i DK. Det har jeg fantasi nok
til at kunne forestille mig kunne blive virkelighed på sigt.
Hollænderne strammer deres lov for indvsandring og familiesammenføring
yderligere på to væsentlige områder (nedenstående). Det vurderes at "at
lovforslaget, .. betragtes som sikkert på vedtagelse".
Dermed er den hollandske lov på områderne er væsentligt strammere end den
tilsvarende danske.
1: Potentielle indvandrere skal tilegne sig en vis minimumsviden om
hollandsk-
- og det skal vel at mærke ske hjemme i Tyrkiet, Marokko, Etiopien -
eller hvor de kommer fra. Det vil være ansøgeren, der selv har ansvaret for
at lære sig hollandsk og sætte sig ind i hollandske regler og
samfundsforhold, men der vil sandsynligvis blive etableret kurser på
internettet, siger en hollandsk embedsmand til Weekendavisen. Selve prøverne
skal aflægges ved en computer på den hollandske ambassade i den pågældendes
hjemland.
Kravene om prøver ventes i særlig grad at
- bremse indvandringen af analfabeter og lavtuddannede -
og det er netop formålet med stramningen, fordi de er vanskelige at
integrere og skaffe i arbejde i moderne industri- og videnssamfund og derfor
bliver en belastning for velfærdssystemet.
I Holland er sprogprøven af nogle jurister blevet kritiseret for at stride
mod EU's familiesammenføringsdirektiv. Holland har ikke forlods fået
Europa-kommissionens godkendelse af lovforslaget, og bliver der lagt sag an
mod den hollandske stat, kommer EF-domstolen til at tage stilling til
reglerne.
2: Men med undtagelse af EU-landene og de nordiske lande gælder disse regler
ansøgere fra alle andre lande. Også lande, hvor tvangsægteskaber og
arrangerede ægteskaber ikke praktiseres. I Danmark har det argument været
brugt, at det kunne være konventionsstridigt at diskriminere mellem lande
ved at undtage borgere fra visse lande fra tilknytningskravet, hvis der
ikke - som for de nordiske lande og EU-landene - i forvejen er aftalt
særlige regler.
Men den hollandske regering vælger altså at forskelsbehandle blandt den
store gruppe af ikke-EU lande. Holland har allerede én gang strammet
reglerne for familiedannelse via kædeindvandring. Disse regler trådte i
kraft den 1. november sidste år og indebærer, at begge parter i et
nyetableret ægteskab eller partnerskab skal være mindst 21 år mod hidtil 18
år (21 år er den maksimale alder ifølge EU's familiesammenføringsdirektiv).
Dertil kommer et krav om, at partneren i Holland har en indkomst på mindst
120 procent af den hollandske minimumsløn. Dvs. mindst 1.382 euro pr. måned.
Tidligere var minimumskravet noget lavere.
Disse stramninger, der også omfatter de seks lande, der nu bliver undtaget
fra sprogtesten, har allerede bevirket en mærkbar nedgang i ansøgningerne om
familiesammenføring til Holland.
De danske politikere inklusive DF måbende til fra kulissen. "I Danmark er
flere af de udlændingeordførere, som Weekendavisen har talt med, overraskede
over, at Holland vil og kan gøre forskel mellem landene. Og Dansk
Folkepartis Jesper Langballe siger, at hvis Holland kan gøre forskel, må vi
også kunne gøre det".
Nogle reaktioner:
Venstres integrationsminister der som udgangspunkt har den holdning at hun
ikke mener at der kan laves yderligere stramninger og at er heller ikke er
brug for dem.
Hun bliver af Weekendavisen spurgt omdet følgende: "Når hollænderne kan lave
undtagelser fra kravet om sprogprøver, kunne Danmark så lave undtagelser fra
tilknytningskravet, og dermed gøre det mere målrettet?
Det mener integrationsminister Rikke Hvilshøj ikke: »Jeg synes, at der er
forskel på, at du laver undtagelser i forhold til et sprogkrav og til et
tilknytningskrav. Vi har været meget optaget af, at de danske stramninger
skal gælde for alle lande, ligesom vi har vedtaget, at reglerne skal gælde
for såvel danske statsborgere som ikke-danske statsborgere i Danmark. Vi har
ikke for nærværende planer om at ændre på disse principper. Men det ændrer
ikke på, at jeg selvfølgelig vil følge Holland og se på, hvordan det kommer
til at fungere i praksis. Vi kigger hele tiden på, hvad andre lande gør på
dette område, ligesom jeg ved, der i andre lande er mange, der følger, hvad
vi har gjort i Danmark."
DF ser måbende til fra kulissen. Dette parti er generelt tilsyneladende også
gået i stå og har tilyneladende heller ikke flere ideer til yderligere
stramninger. Man må jo håbe at hollænderne måske kan inspirerer dem lidt på
dette områder.:
"Jesper Langballe, der er udlændingeordfører fra Dansk Folkeparti, siger, at
han er overrasket over at høre om de hollandske undtagelser:
"Det, som vi har fået at vide, er, at vi ikke må diskriminere mellem lande,
og det har givet anledning til meget besvær, som den særlige 28-årsregel
prøver at rette op på. Men hvis hollænderne kan lave undtagelser over for de
nævnte lande, må vi også kunne gøre det, og det synes jeg, vi skal undersøge
seriøst, men vi skal også kende de mulige fælder. For eksempel om man i
givet fald kan komme til Danmark ved først at rejse til Canada. Alle huller
bliver udnyttet."
Den konservative udlændingeordfører, Henriette Kjær, er også overrasket:
"Det undrer mig bare, hvis de kan gøre det inden for konventionerne. Vi har
været meget påpasselige med, at det skulle gælde alle lande, for ellers har
vi ikke kunnet gøre det, har vi fået at vide. Så jeg tror lige, at vi skal
se, hvordan det fungerer i praksis, inden det er noget, som vi skiber os ud
i. Men det er ikke nogen hemmelighed, at det er en speciel målgruppe, vores
stramninger i Danmark er rettet mod, fordi integrationen har haft svært ved
at følge med og integrere de mennesker, der kom via familiesammenføringer.
Jeg synes, det hollandske forslag lyder interessant, men jeg tror, at de får
problemer med det, når det bliver en realitet."
"Socialdemokratiets Anne-Marie Meldgaard konstaterer,
at det slet ikke er blevet diskuteret, om Danmark kan gøre forskel på lande
uden for EU/EØS-kredsen, men hun forudser, at diskussionen vil komme. Selv
mener hun ikke, at man skal skelne mellem rige og fattige lande, og desuden
tror hun, at undtagelser som de hollandske blot kan medføre, at de
pågældende lande ville kunne bruges som transitlande til at komme til
Danmark.
Anne-Marie Meldgaard ville heller ikke bryde sig om sprogprøver som den
hollandske, for det ville helt udelukke de svageste fra at komme til
Danmark, som knap kan deres lands eget sprog. De danske regler betyder, at
den danske person skal opfylde en række betingelser om bolig, forsørgelse
osv. for at få en ægtefælle til landet, men der stilles ikke faglige eller
uddannelsesmæssige krav til ægtefællen, og det ville være forkert af hensyn
til retten til familieliv, siger hun.
»For mig handler det om mennesker, men at vi er nødt til at lave en
opbremsning, for at Danmark ikke skal være en magnet for sociale klienter.
At Danmark er et velfærdssamfund med et mere fintmasket socialt netværk end
andre lande kan blive et problem, hvis vi ikke har disse barrierer.
Alternativt kan vi blive nødt til at sige, at der ikke er penge at få for
folk, der kommer udefra."
Tyskland ser også interesseret til:
"Tysk interesse
I Tyskland, hvor regeringsmagten ved valget til efteråret ventes overtaget
af CDU, er der i dette parti røster fremme om, at Tyskland skal følge det
hollandske eksempel og indføre sprogprøver. Uwe Schünemann, der er
indenrigsminister i Rheinland-Westfalen, sagde i sidste uge til Financial
Times' tysk-sprogede udgave, at udlændinge i Tyskland skal trues med
reduktion af de sociale ydelser, hvis de ikke genemfører deres tyskkurser.
Om udenlandske kvinder sagde han:
»Vi har et enormt problem med arrangerede ægteskaber. Grundlæggende
sprogligt kendskab til tysk vil i det mindste gøre det muligt for kvinderne
at blive forstået.« Schünemann vil derfor have kvinderne til at deltage i
sprogkurser og aflægge sprogprøve i hjemlandet - før ankomsten til
Tyskland."
Se hele artiklen HER:
http://www.weekendavisen.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20050701/SAMFUND/506300311
--
Torben Østrup
_____________________
e-mail 1: eastrup@gmail.com
e-mail 2: eastrup4@hotmail.com
"Når man respekterer religionen,
skal man også holde den ude
fra så mange ting som muligt."
Sean O' Casey