Ifølge Berlingske Tidende på:
http://www.berlingske.dk/grid/udland/artikel:aid=594506
har en af Frankrigs sandsynlige kommende præsidenter, indenrigsminister
Nicolas Sarkozy, nu offentligt sagt at EU-udvidelsen bør stilles i bero,
indtil EUs institutioner er »fornyet«. Han sagde dog samtidig at det
ikke kunne gælde for Rumænien og Bulgarien, hvor processen er så langt
fremme at den ikke kan stoppes. Men også at »ikke alle lande har et kald
i Europa«, og hermed må han vel tænke på Tyrkiet.
Med en optagelse af netop de to lande vil EU have landegrænse til også
Grækenland, og der vil kun være nogle få hvide pletter »indenfor« som
Norge, Schweiz og lande på Vestbalkan. Ukrainerne vil dog næppe bryde
sig om at blive efterladt uden for, men vi får se.
Tyrkiet er bare for meget.
Sarkozy er som nævnt en af de sandsynlige præsidentmuligheder. Den anden
er Laurent Fabius fra socialistpartiet. Begge gik de mod partilinien, og
anbefalede et nej ved folkeafstemningen, så der er nok nogle hævngerrige
folk i deres egne partier, der ikke gerne ser dem stille op. Personligt
tror jeg at Fabius kan vinde over alle andre modkandidater end Sarkozy,
og Sarkozy over alle andre modkandidater end Fabius, så vi får se.
--
Per Erik Rønne