Hans Hauge har i dagens JP skrevet den følgende karakteristik af DF. Hans
udgangspunkt er det følgende:
"DF er et parti, fordi ikke alle, der bor i Danmark, er danskere. De
repræsenterer dem, der er tilbage. De ligner dermed de andre partier
alligevel."
Jeg mener at han ar 100% ret i det ovenstående.
Uddrag fra artiklen:
"Det nye ved DF er, at det ikke hedder noget politisk som "konservativt",
"kristeligt" eller "socialistisk" ligesom de andre folkepartier. Et parti
tager parti, det er partielt, dvs. det repræsenterer altid kun en del af en
helhed. DF påstår, at det repræsenterer det hele, folket, og at det derfor
ikke opfatter sig selv som et parti.
Når et parti kalder sig et "folkeparti", er det, fordi det vil gøre hele
folket til det, som det selv er.
De konservative vil helst have, at alle skal blive konservative; SF vil gøre
hele folket socialistisk. Og selvom de andre partier ikke hedder
folkepartier, så vil de det samme. Problemet er blot, at de udmærket ved, at
det aldrig kan lade sig gøre.
De partitroende lever derfor på en livsløgn.
DF er .... forskellig fra de andre partier på én bestemt måde: de vil ikke
gøre alle til det samme som dem selv, for de anser jo danskheden for noget,
der allerede er der.
De vil ikke gøre danskerne konservative eller liberale. Og de vil ikke gøre
muslimerne til danskere. De vil ikke forandre verden og gøre en forskel, men
bevare landet som det er.
De er dog fanget i partisystemet, som de ikke kan slippe ud af. De er et
parti, men de kunne tage patent på danskheden af den enkle grund: pladsen
var tom, da de kom til.
De satte sig på den, og nu ville alle de andre have dem væltet af stolen og
selv besætte danskheden - tage patent på den.
DF er et parti, fordi ikke alle, der bor i Danmark, er danskere. De
repræsenterer dem, der er tilbage. De ligner dermed de andre partier
alligevel."
Selve artikelen:
De partitroendes livsløgn
Af Hans Hauge
MAN HØRER OFTE en kritik af Dansk Folkeparti, der går ud på, at partiet har
taget "patent" på danskheden. Kritikken forudsætter derfor, at der findes
flere former for danskhed, men selvom det er tilfældet, skal der jo være
enhed i mangfoldigheden.
Der må nødvendigvis være én form for danskhed, der får de mange former til
at ligne hinanden. Der er en danskhed, der er identisk med sig selv. En
identitet. Der er altså ikke mange.
Er det så den identitet, DF har taget patent på? Ja, det må det være, og de
andre partier kæmper blot om at indtage pladsen, som DF sidder tungt på.
Det nye ved DF er, at det ikke hedder noget politisk som "konservativt",
"kristeligt" eller "socialistisk" ligesom de andre folkepartier. Et parti
tager parti, det er partielt, dvs. det repræsenterer altid kun en del af en
helhed. DF påstår, at det repræsenterer det hele, folket, og at det derfor
ikke opfatter sig selv som et parti.
Når et parti kalder sig et "folkeparti", er det, fordi det vil gøre hele
folket til det, som det selv er.
De konservative vil helst have, at alle skal blive konservative; SF vil gøre
hele folket socialistisk. Og selvom de andre partier ikke hedder
folkepartier, så vil de det samme. Problemet er blot, at de udmærket ved, at
det aldrig kan lade sig gøre. De partitroende lever derfor på en livsløgn.
Enhedslistens medlemmer ved godt, at de udsteder veksler på evigheden. De
ved, at de ikke får lavet en revolution og indført det klasseløse samfund.
SF'erne ved udmærket godt, at de aldrig får kapitalismen afskaffet. De taler
derfor altid i ond tro. Sagen er jo også, at hvis de fik held til at
gennemføre deres visioner, ville vi få et etpartisystem - altså har ethvert
parti en drøm om et totalitært samfund.
Alle partier er, før de er noget som helst andet, i virkeligheden danske
folkepartier. De kunne alle have et motto fra Georg Brandes: "dansk først,
naturligvis". Dansk først, socialist så, kunne være SF's motto. Dansk først,
radikal så, kunne være de radikales.
De andre partier har også et større mål. De vil bidrage til at gøre EU eller
hele verden socialistisk, konservativ, liberal eller kristelig. Det vil DF
af gode grunde ikke, for det ville svare til, at det ville gøre tyskerne til
danskere. De er jo ikke imperialister i partiet i modsætning til i de gamle
partier, for de har altid villet gøre indbyggerne i vore nordatlantiske
kolonier til danskere.
DF er altså forskellig fra de andre partier på én bestemt måde: de vil ikke
gøre alle til det samme som dem selv, for de anser jo danskheden for noget,
der allerede er der.
De vil ikke gøre danskerne konservative eller liberale. Og de vil ikke gøre
muslimerne til danskere. De vil ikke forandre verden og gøre en forskel, men
bevare landet som det er.
De er dog fanget i partisystemet, som de ikke kan slippe ud af. De er et
parti, men de kunne tage patent på danskheden af den enkle grund: pladsen
var tom, da de kom til.
De satte sig på den, og nu ville alle de andre have dem væltet af stolen og
selv besætte danskheden - tage patent på den. Socialdemokraterne gør jo ikke
andet. DF er et parti, fordi ikke alle, der bor i Danmark, er danskere. De
repræsenterer dem, der er tilbage. De ligner dermed de andre partier
alligevel.
Hans Hauge er lektor, dr. phil. på Nordisk Institut, Aarhus Universitet, og
skriver på denne plads hver lørdag.
Artikel:
http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3125684
--
Torben Østrup
_________________________
pt. stud. mag. / cand. scient. pol.
e-mail: eastrup@gmail.com