Røntgensyn får man ikke venner af
Ingen jeg rejste ud for Danida til Zambia, talte jeg med en tidligere
folketingsmand(A.Philip) med mange års ulandserfaring.
Han sagde at hans værste fadæse havde være at møde rettidigt på ministeriets
kontor, hvor han var rådgiver, hver morgen.
Alle landets bureaukrater mødte til direktørtid, og det skabte misstemning,
at han var et dydsmønster, der satte landets elite i et dårligt lys.
Landets ledere ønskede jo ikke resultater, men gode job til egen klan og kun
det.
Tilsvarende skaber det misstemning, hvis man ved sit eksempel får folk til
at leve op til idealer, der ikke er deres. Hvis de lokkes til at lyve, for
at holde facaden, er den helt gal. Så vil underbevidstheden give
dydsmønsteret skylden - med en vis ret. Idealer og moral skal komme indefra.
Hvis folk er korrupt underkastet gruppepres og bedsteborgerlighed, og man
ivrer for højtflyvende frigjorthed, fx nøgenhed, så bliver naboens egen
lille beskedne frihedskamp sat i dårligt lys, som moderat og forsigtig.
Så vil naboen kalde extrem-liberalisten for sindsyg.
Løsningen er at gå efter bolden og ikke sammenligne sig med andre.
Folks forfængelighed får dem til at sortmale, dem de misunder - det må de
løbe linen ud med, og er man ærlig og konsekvent, hjælper man dem til at
finde en bæredygtig grimasse, der kan passe.
Beskedenhed er falskneri, oftest - men blær er irriterende, selvom folk
burde værdsætte sandhedssøgen og ikke være mere irriteret over om personen
vurderer sig selv for højt , end for lavt.
Selvovervurdering kan være provokation - et oprør mod jantelov. Og
provokationer er mere underholdende end overforsigtighed.
|