Vil mene det er en smule overkill. Dengang man skulle tage ekstra hensyn
til om driverne nu var fjernet fra operativsystemet, var dengang de ikke
kom med en automatisk installer/uninstaller.
Jeg ved ikke om nVidia's installer efterlader en masse skrammel, for det
er lang tid siden jeg har haft noget nVidia software på min PC. Men om
så de gør, er det nok ikke løse .dll-filer, der ikke kan fjernes pga
WFP. Filer der skal fjernes bliver markerede og fjernet under opstarten.
Jeg vil mene store anerkendte corporations som ATi og nVidia godt kan
finde ud af at lave software der kan finde ud af at fjerne sig selv. ATi
anbefaler ganske vist at man bruger et program der hedder Catalyst
Cleaner, men det står de helt selv for og man kan hente det samme sted
som driverne.
Jeg kan derimod se der er brug for 3. parts programmer, som det du
nævner, til at fjerne drivere hvis vi snakker om NoName hardware og
dermed et ukendt/uerfarent udvikler-team.
Min umiddelbare strategi ville være at fjerne nVidia driverne via
Add/Remove, shut down, skifte kort, boot og til sidst ATi driver install
(ikke fra windows driver prompt [cancel], men via downloadet exe-fil).
Der sker ikke en katastrofe ved at gøre det på den måde. Den ekstra
"tryghed" i form af driver cleanup er overkill. Skulle der være nogle
leftovers i reg. databasen, skader de ikke det store og hvis man i
forvejen har en smule optimeringsdisciplin, skal ens registry cleaner
nok tage det...
Just my 2 cent... :)
--
Regards
FoLmEr
René Lønstrup wrote:
> Livrem og seler metoden jeg selv brugte da jeg "skiftede side" sidste
> år:
>
> Først og fremmest - download programmet Driver Cleaner her:
>
http://www.drivercleaner.net/dc.htm
> Når du er klar til at skifte kort, afinstallerer du driverne til Geforce
> kortet via "tilføj/fjern programmer".
> Genstart herefter maskinen, og start op i fejlsikret tilstand (tryk F8
> under opstart).
> Kør Driver Cleaner og vælg Tools / Cab Cleaner. Lad programmet rydde op
> i "driver.cab" og evt. Service Pack .cab filer.
> Skift tilbage til Driver Cleaner (via Tools menuen), find alle aktuelle
> nVidia punkter i dropdown boksen, og lad programmet rydde op i dem.
> Sluk computeren, hiv det gamle grafikkort ud og sæt det nye i.
> Start maskinen. Afslut Windows' automatiske driver-installations wizard,
> når den dukker op og siger at den har fundet ny hardware.
> Hvis du ikke allerede har gjort det, download da nyeste Catalyst driver
> fra
http://www.ati.com (pt. 5.6, men 5.7 burde være lige om hjørnet)
> Installer driveren fra den downloadede .exe fil.
>
> Færdig