rtens ringe service chokerer
Af BIRGER A. ANDERSEN
Rejsebureauet Tyrkiet Eksperten er ikke ekspert i at forkæle deres kunder. I
hvert fald ikke hvis man spørger Danmarks Rejsebureau Forenings repræsentant
i Rejse-Ankenævnet, direktør Ingrid Emonds.
Hun er rystet over, at Tyrkiets Ekspertens salgsdirektør Deniz Jensen i
gårsdagens B.T. henviser en børnefamilie, der i fredags måtte opgive at
flyve til Tyrkiet efter et halvt døgns udmattende ventetid i lufthavnen i
Kastrup, til selv at søge erstatning hos det tyrkiske flyselskab Onur Air.
Tyrkiet Eksperten vil kun give kompensation for en enkelt mistet feriedag -
altså en syvendedel af rejsens pris. »Vi skal ikke slås for, at de får...
....deres penge. Det er meget nemt at skrive en mail, et brev eller en
fax,« lød afvisningen fra Tyrkiet Ekspertens salgsdirektør.
Den melding er ifølge regel-eksperten Ingrid Emonds helt ubegribelig. »Det
er jeg meget uenig med ham i. Det vil være naturligt, at klagen kører via
rejsebureauet, som har solgt pakkerejsen. En kunde alene har jo ingen
chancer mod et luftfartselskab,« fastslår hun.
Ifølge Ingrid Emonds er den uheldige børnefamilie dog dumpet lidt ned i et
juridisk hul. »Den nye EU-lovgivning om flypassagerers rettigheder, som
trådte i kraft 1. februar, drejer sig om transport alene, men ikke den
samlede ferie.
Der har ikke været nogle sager om flyforsinkelse endnu i Rejse-Ankenævnet.
Sagerne ligger foreløbig hos Statens Lufthavnsvæsen, hvor man endnu ikke har
bestemt, hvor de skal behandles.
Der er derfor endnu ikke præcedens for, hvad der bliver dømt. Ifølge
reglerne kan man få flybilletten retur, hvis der er mere end fem timers
forsinkelse. Men hvordan skal folk vide, hvad flybillettens andel er for en
charterrejse?
Man kan ikke tvinge et firma til at opgive, hvordan kalkulerne er skruet
sammen. Det har man ikke rigtig tænkt på i loven,« siger Ingrid Emonds.
Flere sager
Hun lægger dog ikke skjul på, at det langt fra er første gang, at hun som
medlem af Rejse-Ankenævnet er stødt på klager over Tyrkiet Eksperten fra
utilfredse kunder.
»Tyrkiet Eksperten er ikke helt så gode til det, når noget går galt. Vi har
haft nogle sager på dem i Rejse-Ankenævnet, som ikke var fine,« siger Ingrid
Emonds.
Også Dansk Folkepartis forbrugerordfører Martin Henriksen blev oprørt, da
han i går læste B.T.s reportage om den udmattede børnefamilie, der ikke kom
på ferie.
»Det er fuldstændig horribelt, at Tyrkiet Eksperten kan behandle sine kunder
på den måde. Firmaet har gang på gang vist, at det benytter sig af
forretningsmetoder, som jeg ikke synes, man burde benytte sig af i Danmark.
Der bliver ikke grebet ind, og derfor vil jeg bede forbrugerministeren se
på, hvor mange klager Tyrkiet Eksperten har fået ved Rejse-Ankenævnet i
løbet af de sidste fem år,« siger Martin Henriksen.
Det nyvalgte folketingsmedlem går ligefrem så vidt, at han opfordrer
rejsekunderne til at boykotte Tyrkiet Eksperten: »Når man gentagne gange
bruger forretningsmetoder, der udelukkende fokuserer på økonomi uden skelen
til kundepleje, så skal forbrugerne helt klart tage afstand fra det,« mener
Dansk Folkepartis forbrugerordfører.
Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Tyrkiet Eksperten.
"klaus" <minaFJERNdresse@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:42bfc88b$0$12146$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
> "Helle" <Helle@mail.dk> wrote in message
> news:42bfc28d$0$634$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>>
>> "> Har du overvejet at investere i papirudgaven
>>>
>>> JK
>>>nej
>>
> Jamen fedthans, så kan du jo gå på biblioteket i dag.
>
> Du regner vel ikke med, at der er nogen som vil bruge tid på at skrive et
> fyldigt resume til dig, bare fordi du vil spare 10-15kr eller hvad
> søndagsudgaven nu koster?
>
> /Klaus
>
>
begin 666 empty.gif
K1TE&.#EA`0`!`(#_`,# P ```"'Y! $`````+ `````!``$```("1 $`.P``
`
end
begin 666 33653662303536303432626430633830__RM_EMPTY_&.dat
K1TE&.#EA`0`!`(#_`,# P ```"'Y! $`````+ `````!``$```("1 $`.P``
`
end