/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Opbagt sovs
Fra : Anja R.


Dato : 11-06-05 14:00

Hej!

Jeg skal til eksamen på mandag, hvor jeg bl.a. skal lave en opbagt sur/sød
peberrodssovs.

Denne laver jeg på følgende måde:
1. Smelt 15 gram smør i en gryde og tilsæt 2 spsk. mel under omrøring.

2. Spæd op med suppe til en passende konsistens og lad sovsen koge godt
igennem indimellem.

3. Tilsæt reven peberrod og smag til med salt, sukker og eddike.



Til det praktiske har jeg lige et enkelt spørgsmål; er det vigtigt at smøret
er smeltet og færdig med at "boble" når jeg tilsætter melet, eller er det
ligegyldigt?

Jeg ville blive meget glad for en begrundelse af svaret også.



Derudover skal jeg holde et lille kort oplag om sovsen.

Hvad kan jeg fortælle? Nogle gode idéer?

jeg har selv tænkt på følgende:

1. Hvad er det der giver sovsen en passende konsistens (hvilket
bindemiddel), og hvad kunne jeg ellers have anvendt.

Nogle der ved noget om den kemiske proces der sker?



2. Da det er en sur/sød sovs kunne jeg tale lidt om den sur-søde kombination
i madlavningen.

Hvornår begyndte vi at anvende den? (ca. årstal?)

Er det med inspiration fra udlandet?

Hvilke andre lande anvender også det sur-søde i madlavningen?

Hvorfor gør vi det?



3. Noget omkring hygiejne.

Hvad skal man være særlig opmærksom på, i forbindelse med tilberedning,
servering og opbevaring af sovs?

Er der ikke noget med at man skal være særlig forsigtig i forbindelse af
opbevaring af sovs med grøntsager i? (i dette tilfælde peberrod)



Er der nogle der har andre idéer til mit lille oplæg, modtages de med
kyshånd...

Håber at der er nogle der kan svare på mine spørgsmål...



Venlig hilsen

Anja R.







 
 
Ukendt (11-06-2005)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 11-06-05 14:43


"Anja R." <SPAMNEJTAK_A_runge@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:42aae040$0$176$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Hej!
>
> Jeg skal til eksamen på mandag, hvor jeg bl.a. skal lave en opbagt sur/sød
> peberrodssovs.
>

Hvis du skal til eksamen i den sovs og alt det tekniske omkring den, så må
du i gang med at læse.

Alle de svar du håber på nogen herinde er dumme nok til at servere for dig
på et sølvfad, står garanteret i det materiale I har været igennem i pensum.

Tina



Anja R. (11-06-2005)
Kommentar
Fra : Anja R.


Dato : 11-06-05 16:36


"Tina F." <wunjo(a)webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:42aaea68$0$73257$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> "Anja R." <SPAMNEJTAK_A_runge@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:42aae040$0$176$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> Hej!
>>
>> Jeg skal til eksamen på mandag, hvor jeg bl.a. skal lave en opbagt
>> sur/sød
>> peberrodssovs.
>>
>
> Hvis du skal til eksamen i den sovs og alt det tekniske omkring den, så må
> du i gang med at læse.
>

Selvfølgelig er jeg i gang med at læse!
Og nej, det er ikke sovsen og *alt* det tekniske omkring den jeg skal til
eksamen i.
Som det fremgår af mit indlæg var beskrivelsen af "det tekniske" blot én af
de idéer jeg havde til mit oplæg.

> Alle de svar du håber på nogen herinde er dumme nok til at servere for dig
> på et sølvfad, står garanteret i det materiale I har været igennem i
> pensum.
>

Ikke dem alle. Derfor spørger jeg her...

Jeg kan ikke finde svaret på mit første spørgsmål ang. om smøret *skal* have
boblet op, eller om det egentlig er ligegyldigt.
F.eks. står der i "Frøken Jensens kogebog" s. 40 at; "fedtstoffet smeltes,
melet tilsættes..." o.s.v.
Det var blot noget jeg kom til at tænke over...

Selvfølgelig arbejder jeg også selv med de idéer jeg fremlagde, men det
kunne jo være at der var nogle der
havde nogle guldkorn som man ikke kan læse sig til, ang. mine spørgsmål...
F.eks. kan jeg ikke finde i pensum, at man før i tiden lavede suppeboller i
munden, for at få dem fine runde og glatte...

Derudover søgte jeg egentligt også bare lidt inspiration...

Venlig hilsen
Anja R.




Ukendt (11-06-2005)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 11-06-05 20:50


"Anja R." <SPAMNEJTAK_A_runge@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:42ab04d6$0$173$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Tina F." <wunjo(a)webspeed.dk> skrev i en meddelelse
> news:42aaea68$0$73257$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> >
> > "Anja R." <SPAMNEJTAK_A_runge@mail.dk> skrev i en meddelelse
> > news:42aae040$0$176$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> >> Hej!
> >>
> >> Jeg skal til eksamen på mandag, hvor jeg bl.a. skal lave en opbagt
> >> sur/sød
> >> peberrodssovs.
> >>
> >
> > Hvis du skal til eksamen i den sovs og alt det tekniske omkring den, så

> > du i gang med at læse.
> >
>
> Selvfølgelig er jeg i gang med at læse!
> Og nej, det er ikke sovsen og *alt* det tekniske omkring den jeg skal til
> eksamen i.
> Som det fremgår af mit indlæg var beskrivelsen af "det tekniske" blot én
af
> de idéer jeg havde til mit oplæg.
>

Sorry, der er bare så mange alle steder ved denne tid hvert år, der ikke
gider læse selv og i stedet stiller deres spørgsmål her i nyhedsgrupperne og
på andre debatfora i håb om, at nogle svarer for dem.

>
> Selvfølgelig arbejder jeg også selv med de idéer jeg fremlagde, men det
> kunne jo være at der var nogle der
> havde nogle guldkorn som man ikke kan læse sig til, ang. mine spørgsmål...
> F.eks. kan jeg ikke finde i pensum, at man før i tiden lavede suppeboller
i
> munden, for at få dem fine runde og glatte...

Med alle de spørgsmål i første post lyder det virkelig som en på en
køkkenuddannelse der ikke gider læse selv.

Nej, det er ikke alt der er til at finde i pensum, men en ting som hvilken
temperatur smør og margarine skal have for at det er parat til at stege i,
bør stå et eller andet sted i ethvert pensum der har med madtilberedning at
gøre. Det er blandt den grundlæggende vide for al madtilberedning.

Tina



Anja R. (11-06-2005)
Kommentar
Fra : Anja R.


Dato : 11-06-05 21:33


"Tina F." <wunjo(a)webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:42ab4066$0$58755$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> "Anja R." <SPAMNEJTAK_A_runge@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:42ab04d6$0$173$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>
>> "Tina F." <wunjo(a)webspeed.dk> skrev i en meddelelse
>> news:42aaea68$0$73257$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>> >
>
> Sorry, der er bare så mange alle steder ved denne tid hvert år, der ikke
> gider læse selv og i stedet stiller deres spørgsmål her i nyhedsgrupperne
> og
> på andre debatfora i håb om, at nogle svarer for dem.
>

Ok.
Havde også lige skrevet et uddybende indlæg, inden jeg så dette svar.



-V- (11-06-2005)
Kommentar
Fra : -V-


Dato : 11-06-05 15:10

Anja R. wrote:
> Jeg skal til eksamen på mandag, hvor jeg bl.a. skal lave en opbagt
> sur/sød peberrodssovs.

Hvilken uddannelse?

> Til det praktiske har jeg lige et enkelt spørgsmål; Er der nogle der har
> andre idéer til mit lille oplæg, modtages de med
> kyshånd...
>
> Håber at der er nogle der kan svare på mine spørgsmål...

Det er der helt sikkert, men med risiko for at virke arrogant og
bedrevidende (og kritikerne vil have ret) foreslår jeg at du istedet for at
bruge din tid på at vente på svar her, bruger det store opslagsværk, som
ligger lige under dine fingerspidser. Her kan du finde svar på laaangt de
fleste af dine spørgsmål.

Har du iøvrigt overhovedet tænkt på svar til dit 'oplæg', eller er det bare
noget du slyngede ud?





-V-



Anja R. (11-06-2005)
Kommentar
Fra : Anja R.


Dato : 11-06-05 16:44


"-V-" <Diplomaten@snotmail.com> skrev i en meddelelse
news:ZgCqe.1394$7A2.955@news.get2net.dk...
> Anja R. wrote:
>> Jeg skal til eksamen på mandag, hvor jeg bl.a. skal lave en opbagt
>> sur/sød peberrodssovs.
>
> Hvilken uddannelse?
>

Læreruddannelsen.
Det er min sidste eksamen, så hvis alt går vel, kan jeg kalde mig lærer fra
på mandag...

>> Til det praktiske har jeg lige et enkelt spørgsmål; Er der nogle der har
>> andre idéer til mit lille oplæg, modtages de med
>> kyshånd...
>>
>> Håber at der er nogle der kan svare på mine spørgsmål...
>
> Det er der helt sikkert, men med risiko for at virke arrogant og
> bedrevidende (og kritikerne vil have ret) foreslår jeg at du istedet for
> at bruge din tid på at vente på svar her, bruger det store opslagsværk,
> som ligger lige under dine fingerspidser. Her kan du finde svar på laaangt
> de fleste af dine spørgsmål.
>

Jeg søger på livet løs...
Jeg føler mig da også ganske godt forberedt, men jo mere viden man kan
tilegne sig, jo bedre...
Man vil jo gerne gøre det så godt som muligt.

> Har du iøvrigt overhovedet tænkt på svar til dit 'oplæg', eller er det
> bare noget du slyngede ud?
>

Forstår ikke helt spørgsmålet...
Mener du, om jeg har tænkt over mine egne idéer til mit korte oplæg?
Hvis det er tilfældet, så mener jeg det jeg skrev, nemlig at jeg jeg selv
havde nævnte idéer... Og nej, det var ikke bare noget jeg slyngede ud!

Venlig hilsen
Anja R.



Ukendt (11-06-2005)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 11-06-05 21:13


"Anja R." <SPAMNEJTAK_A_runge@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:42aae040$0$176$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Hej!
>

Når nu det ikke er en køkkenelev der ikke gider lave sin opgave selv der
sidder bag, kan jeg godt hjælpe dig lidt på vej

> Jeg skal til eksamen på mandag, hvor jeg bl.a. skal lave en opbagt sur/sød
> peberrodssovs.
>
> Denne laver jeg på følgende måde:
> 1. Smelt 15 gram smør i en gryde og tilsæt 2 spsk. mel under
omrøring.
>
> 2. Spæd op med suppe til en passende konsistens og lad sovsen koge
godt
> igennem indimellem.
>
> 3. Tilsæt reven peberrod og smag til med salt, sukker og eddike.
>
>
>
> Til det praktiske har jeg lige et enkelt spørgsmål; er det vigtigt at
smøret
> er smeltet og færdig med at "boble" når jeg tilsætter melet, eller er det
> ligegyldigt?
>
> Jeg ville blive meget glad for en begrundelse af svaret også.

Til en opbagt sovs må smørret/margarinen ikke have taget farve. Så snart det
er boblet af, har det skiftet farve, og den opbagte sovs vil få en underlig
grumset kulør.

Er det noget der skal steges, så skal smørret/margarinen være færdig med at
bruse af, før det har den rette temperatur til stegning.

>
>
>
> Derudover skal jeg holde et lille kort oplag om sovsen.
>
> Hvad kan jeg fortælle? Nogle gode idéer?
>
> jeg har selv tænkt på følgende:
>
> 1. Hvad er det der giver sovsen en passende konsistens (hvilket
> bindemiddel), og hvad kunne jeg ellers have anvendt.
>
> Nogle der ved noget om den kemiske proces der sker?
>

Der er jo mel i.... Så siger jeg ikke mere.

Med den fremgangsmåde kan melet ikke erstattes.

>
>
> 2. Da det er en sur/sød sovs kunne jeg tale lidt om den sur-søde
kombination
> i madlavningen.
>
> Hvornår begyndte vi at anvende den? (ca. årstal?)
>
> Er det med inspiration fra udlandet?
>
> Hvilke andre lande anvender også det sur-søde i madlavningen?
>
> Hvorfor gør vi det?
>

Alle de asiatiske lande anvender det sur-søde i madlavningen. Der er dérfra,
vi har det herhjemme.

De nye, fremmede fødevare og smage kom så småt hertil i tresserne, da vi fik
"supermarkeder".

>
>
> 3. Noget omkring hygiejne.
>
> Hvad skal man være særlig opmærksom på, i forbindelse med tilberedning,
> servering og opbevaring af sovs?
>
> Er der ikke noget med at man skal være særlig forsigtig i forbindelse af
> opbevaring af sovs med grøntsager i? (i dette tilfælde peberrod)
>

http://www.forbrug.dk/raad/arkiv0/madarkiv/foedevarer/hygiejne/hygiejne/

Du kunne fortælle noget om hvad man serverer sådan en sur-sød peberrodssovs
til, og hvad du kunne tænke dig den ville smage godt til.

Tina




Anja R. (11-06-2005)
Kommentar
Fra : Anja R.


Dato : 11-06-05 21:29


"Tina F." <wunjo(a)webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:42ab45b5$0$58775$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> "Anja R." <SPAMNEJTAK_A_runge@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:42aae040$0$176$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> Hej!
>>
>
> Når nu det ikke er en køkkenelev der ikke gider lave sin opgave selv der
> sidder bag, kan jeg godt hjælpe dig lidt på vej
>

Tak

KLIP

>>
>> Til det praktiske har jeg lige et enkelt spørgsmål; er det vigtigt at
> smøret
>> er smeltet og færdig med at "boble" når jeg tilsætter melet, eller er det
>> ligegyldigt?
>>
>> Jeg ville blive meget glad for en begrundelse af svaret også.
>
> Til en opbagt sovs må smørret/margarinen ikke have taget farve. Så snart
> det
> er boblet af, har det skiftet farve, og den opbagte sovs vil få en
> underlig
> grumset kulør.
>
> Er det noget der skal steges, så skal smørret/margarinen være færdig med
> at
> bruse af, før det har den rette temperatur til stegning.
>

Tak for svaret.

>>
>>
>> Derudover skal jeg holde et lille kort oplag om sovsen.
>>
>> Hvad kan jeg fortælle? Nogle gode idéer?
>>
>> jeg har selv tænkt på følgende:
>>
>> 1. Hvad er det der giver sovsen en passende konsistens (hvilket
>> bindemiddel), og hvad kunne jeg ellers have anvendt.
>>
>> Nogle der ved noget om den kemiske proces der sker?
>>
>
> Der er jo mel i.... Så siger jeg ikke mere.
>
> Med den fremgangsmåde kan melet ikke erstattes.
>

Nej, jeg ved godt at det er melet der giver konsistensen.
Jeg var blot i tvivl om, hvordan.

>>
>> 2. Da det er en sur/sød sovs kunne jeg tale lidt om den sur-søde
> kombination
>> i madlavningen.
>>
>> Hvornår begyndte vi at anvende den? (ca. årstal?)
>>
>> Er det med inspiration fra udlandet?
>>
>> Hvilke andre lande anvender også det sur-søde i madlavningen?
>>
>> Hvorfor gør vi det?
>>
>
> Alle de asiatiske lande anvender det sur-søde i madlavningen. Der er
> dérfra,
> vi har det herhjemme.
>

Ok. Jeg var blot i tvivl om, om vi også nærmest altid havde anvendt dette i
madlavningen.

> De nye, fremmede fødevare og smage kom så småt hertil i tresserne, da vi
> fik
> "supermarkeder".
>

Ja, det er noget af det jeg har skrevet om i min skriftlige rapport.
Rart at få det bekræftet
Jeg kom dog i tvivl, da jeg mente at vi også havde anvendt denne kombination
før tresserne.

>>
>> 3. Noget omkring hygiejne.
>>
>> Hvad skal man være særlig opmærksom på, i forbindelse med tilberedning,
>> servering og opbevaring af sovs?
>>
>> Er der ikke noget med at man skal være særlig forsigtig i forbindelse af
>> opbevaring af sovs med grøntsager i? (i dette tilfælde peberrod)
>>
>
> http://www.forbrug.dk/raad/arkiv0/madarkiv/foedevarer/hygiejne/hygiejne/

Tusinde tak.

>
> Du kunne fortælle noget om hvad man serverer sådan en sur-sød
> peberrodssovs
> til, og hvad du kunne tænke dig den ville smage godt til.
>

Det var en god idé.
Jeg serverer den til hønsekød (som jeg har kogt suppe på). Men det ville da
være fint at fortælle, at man oftest anvender denne sovs til oksekød.
Husker stadig min bedstemors gammeldags oksesteg.... Mums...

Venlig hilsen
Anja R.



Rikke Mors (11-06-2005)
Kommentar
Fra : Rikke Mors


Dato : 11-06-05 22:31

Anja R. wrote:

>>>2. Da det er en sur/sød sovs kunne jeg tale lidt om den sur-søde
>>
>>kombination
>>
>>>i madlavningen.
>>>
>>>Hvornår begyndte vi at anvende den? (ca. årstal?)
>>>
>>>Er det med inspiration fra udlandet?
>>>
>>>Hvilke andre lande anvender også det sur-søde i madlavningen?
>>>
>>>Hvorfor gør vi det?
>>>
>>
>
>>De nye, fremmede fødevare og smage kom så småt hertil i tresserne, da vi
>>fik
>>"supermarkeder".
>>

>
> Ja, det er noget af det jeg har skrevet om i min skriftlige rapport.
> Rart at få det bekræftet
> Jeg kom dog i tvivl, da jeg mente at vi også havde anvendt denne kombination
> før tresserne.
>

Det har vi sandelig også - men den fik nok en renæssance i tresserne med
inspiration fra den begyndende charterturisme. Sovsen får dog nok en
noget anden skikkelse i tresserne end den, du kender som tilbehør til
mormors oksesteg.
Jeg er selv lærer med hjemkundskab på linie og skrev for 3 år siden
eksamensopgave om den danske madkultur. Jeg sender dig et uddrag af min
opgave, hvor du kan læse om sovsens opståen i den den danske madkultur
samt om krydring af maden i middelalderen. Læg mærke til at den
foretrukne krydring dengang netop var stærk og sur med tilsætning af
sukker, hvis man var så heldig at have adgang til det. dette passer
meget godt til din sovs med eddike, peberrod og sukker.

Jeg sender dig gerne min litteraturliste eller andet, hvis du har lyst -
det er dog nok begrænset, hvad du kan nå at bruge det til nu. Prøv dog
at læse her
http://www.kum.dk/graphics/kum/downloads/Publikationer/Den_danske_madkultur.doc
hvis du endnu ikke kender denne rapport om madkulturen.

Angående mel i opbagt sovs, kan det måske være en hjælp at søge på
"forklistring" og læse om, hvad der sker med melet under brødbagning -
det er nemlig langt hen ad vejen samme effekt: "Stivelsen i kornet har
betydning for bageevnen på grund af sine specielle egenskaber. Den kan
ikke opløses i vand til en klar opløsning, men har evnen til at suge
vand til sig samtidig med at den kvæller. Dette kaldes forklistring, som
er en meget vigtig proces under brødbagning. Hvis meget af stivelsen i
kornet er ødelagt, vil dette resultere i et tungt og klægt brød."
(www.vom.dk)

Venlig hilsen
Rikke Mors

Uddrag af eksamensopgave:
"I middelalderen foretrak man mad, som var krydret stærkt og surt.
Krydringen var kraftig, fordi man derved kunne signalere, at man havde
råd til de dyre krydderier. Udover peber, safran og andre im¬porterede
krydderier brugte man store mængder løg af mange forskellige slags.
Dertil kom kommen og sennep lavet af sennepsfrø rørt op i eddike eller
surt øl.

Peber, krydderier og rørsukker var storimport til Europa… Kartofler,
tomater, grønne bøn¬ner, kakao, kaffe og te blev introduceret fra den
Nye Verden.

Dette var den foretrukne krydring indtil omkring 1700. 1700’tallets mad
er inspireret af det mildere krydrede franske køkken. Christian IV var i
Sydtyskland og Frankrig i forbindelse med 30 årskrigen og fik smag for
den mildere og mere raffinerede smag. En anden vigtig ting, man bragte
med sig fra Sydeuropa var gaflen som først i 1700’tallet bliver udbredt
i Danmark. Den muliggør indtagelse af andre retter end førhen og
frikasséerne bliver vidt udbredte. I Danmark ses de første gang i ”En
høy-fornemme Madames Kaagebog” fra 1708. Fra hoffet via adelen og
borgerskabet bredte milde krydderurter som persille og basilikum sig.
Det er også på dette tidspunkt at sovsen opstår som en selvstændig del
af retterne. I kogebøger fra denne tid finder man opskrifter på sovs
alene, hvor man tidligere kun havde tilberedt sovs som en del af en
samlet ret. Man har altid haft behov for en form for dyppelse.
Fortidens kød var relativt magert og desuden var kødet røget, saltet
eller tørret for at kunne holde sig. Dette gav en meget gennemtrængende
smag, som kunne opblødes lidt ved at dryppe kødet ofte under stegningen.
Denne drypning opsamledes i en form for bradepande og brugtes så som
dyppelse, eller man fik en form for mos eller puré til kødet. I
middelalderen foretrak man mad, som var krydret stærkt og surt.
Krydringen var kraftig, fordi man derved kunne signalere, at man havde
råd til de dyre krydderier. Udover peber, safran og andre im¬porterede
krydderier brugte man store mængder løg af mange forskellige slags.
Dertil kom kommen og sennep lavet af sennepsfrø rørt op i eddike eller
surt øl.

Peber, krydderier og rørsukker var storimport til Europa… Kartofler,
tomater, grønne bøn¬ner, kakao, kaffe og te blev introduceret fra den
Nye Verden.

Dette var den foretrukne krydring indtil omkring 1700. 1700’tallets mad
er inspireret af det mildere krydrede franske køkken. Christian IV var i
Sydtyskland og Frankrig i forbindelse med 30 årskrigen og fik smag for
den mildere og mere raffinerede smag. En anden vigtig ting, man bragte
med sig fra Sydeuropa var gaflen som først i 1700’tallet bliver udbredt
i Danmark. Den muliggør indtagelse af andre retter end førhen og
frikasséerne bliver vidt udbredte. I Danmark ses de første gang i ”En
høy-fornemme Madames Kaagebog” fra 1708. Fra hoffet via adelen og
borgerskabet bredte milde krydderurter som persille og basilikum sig.
Det er også på dette tidspunkt at sovsen opstår som en selvstændig del
af retterne. I kogebøger fra denne tid finder man opskrifter på sovs
alene, hvor man tidligere kun havde tilberedt sovs som en del af en
samlet ret. Man har altid haft behov for en form for dyppelse.
Fortidens kød var relativt magert og desuden var kødet røget, saltet
eller tørret for at kunne holde sig. Dette gav en meget gennemtrængende
smag, som kunne opblødes lidt ved at dryppe kødet ofte under stegningen.
Denne drypning opsamledes i en form for bradepande og brugtes så som
dyppelse, eller man fik en form for mos eller puré til kødet.

Anja R. (11-06-2005)
Kommentar
Fra : Anja R.


Dato : 11-06-05 21:16


"Anja R." <SPAMNEJTAK_A_runge@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:42aae040$0$176$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

Da jeg føler at hensigten med mit indlæg bliver en smule misforstået, prøver
jeg lige at uddybe det nærmere.

Der er, foruden den praktiske del, hvor den berømte sovs kun udgør en lille
del, også 50 min. mundlig eksamen.
Derudover har jeg på forhånd afleveret en rapport omhandlende emnet
madkultur.
Det er en eksamen jeg har lagt meget tid, og mange kræfter i. Ikke blot
noget der baseres på svar fra en nyhedsgruppe, to dage før eksamen...

>
> Til det praktiske har jeg lige et enkelt spørgsmål; er det vigtigt at
> smøret er smeltet og færdig med at "boble" når jeg tilsætter melet, eller
> er det ligegyldigt?
>
> Jeg ville blive meget glad for en begrundelse af svaret også.
>

Det skal lige siges, at det altså *ikke* er noget jeg skal fortælle om til
eksamen, jeg kom såmænd bare til at tænke over, hvad der ville ske, hvis man
ikke lod smøret "boble" op.

>
> Derudover skal jeg holde et lille kort oplag om sovsen.

Jeg mener selvfølgelig oplæg.

>
> Hvad kan jeg fortælle? Nogle gode idéer?
>
> jeg har selv tænkt på følgende:
>
> 1. Hvad er det der giver sovsen en passende konsistens (hvilket
> bindemiddel), og hvad kunne jeg ellers have anvendt.

Dette er *ikke* et spørgsmål, men blot en gengivelse af, hvad jeg havde
tænkt mig at fortælle om.
Jeg ved selvfølgelig godt, at det er melet der giver konsistensen, samt
hvilke andre metoder man kan anvende.
Jeg skal f.eks. også lave bearnaisesovs, hvor jeg anvender æg til at give
konsistensen.

>
> Nogle der ved noget om den kemiske proces der sker?
>

Dette er derimod et spørgsmål.
I pensum har vi haft om jævnemetoder, men ikke om *hvorfor* de virker som de
gør.
Jeg har selvfølgelig prøvet at undersøge det, men ikke været i stand til at
finde et svar.

>
> 2. Da det er en sur/sød sovs kunne jeg tale lidt om den sur-søde
> kombination i madlavningen.
>
> Hvornår begyndte vi at anvende den? (ca. årstal?)
>
> Er det med inspiration fra udlandet?
>
> Hvilke andre lande anvender også det sur-søde i madlavningen?
>
> Hvorfor gør vi det?
>

Disse er allesammen spørgsmål, som vi heller ikke har beskæftiget os med, i
pensum.
Jeg tænkte blot, at det kunne give lidt ekstra pludspoint, til eksamen, at
fortælle lidt om det også.
Emnet for min skriftlige rapport er jo netop madkultur.
Men hvor hulen finder jeg oplysninger omkring det?

>
> 3. Noget omkring hygiejne.
>
> Hvad skal man være særlig opmærksom på, i forbindelse med tilberedning,
> servering og opbevaring af sovs?
>

Har selvfølgelig en generel viden om sygdomsfremkaldende og fordærvende
bakterier jeg vil lidt ind på.
Tænkte blot, om der mon ikke var nogle særlige forholdsregler når man taler
om sovs.

> Er der ikke noget med at man skal være særlig forsigtig i forbindelse af
> opbevaring af sovs med grøntsager i? (i dette tilfælde peberrod)
>

Jeg ved godt, at man skal være opmærksom på jordbakterierne.
Vi har lært, at man ikke må gemme og genopvarme en sovs med grøntsager i,
kan bare ikke præcist huske hvorfor.
Jeg kan ikke finde svaret nogle steder. Er det virkeligt så slemt at spørge
om det her?

>
> Er der nogle der har andre idéer til mit lille oplæg, modtages de med
> kyshånd...
>

Lidt inspiration udefra er vel altid godt. det kunne jo være at der var
nogle der havde nogle idéer jeg ikke selv havde tænk på...

> Håber at der er nogle der kan svare på mine spørgsmål...
>

Eller hjælpe med nogle kildehenvisninger.

>
> Venlig hilsen
>
> Anja R.
>
>
>
>
>
>



Q (12-06-2005)
Kommentar
Fra : Q


Dato : 12-06-05 14:13


"Anja R." <SPAMNEJTAK_A_runge@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:42ab467b$0$184$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...


> Jeg ved godt, at man skal være opmærksom på jordbakterierne.
> Vi har lært, at man ikke må gemme og genopvarme en sovs med grøntsager i,
> kan bare ikke præcist huske hvorfor.

Sporedannende bakterier f.eks Clostridium Botulinim kan snildt overleve selv
en kraftig varmebehandling og begynde at vokse igen når sovsen afkøles..
Specifikt for Clostridium Botulinum udskiller den et giftstof som selv i små
doser er dødeligt hvis forgiftningen ( Pølseforgiftning ) ikke behandles
korrekt.. Giftstoffet ødelægges dog ved opvarmning til 80 grader i mindst 10
minutter..

Sporedannende bakterier har en for dem genial feature, som vel kan
sammenlignes med en kylling der kan hoppe ind og ud af ægget altefter om
livsbetingelserne udenfor ægget er gode eller ej...

> Jeg kan ikke finde svaret nogle steder. Er det virkeligt så slemt at
spørge
> om det her?

Næh, men formuleringen ledte tilsyneladende nogle folk til at tro at det var
et forsøg på at slippe uden om læsningen, men det er vel begrænset hvor
meget en lærerstuderende har kigget på mikrobiologi

Der står forresten en masse god info om Cl. Botulinum her:
http://www.cdc.gov/ncidod/dbmd/diseaseinfo/botulism_g.htm

CDC er faktisk genial hvis man er nysgerrig omkring sygdomsfremkaldende
bakterier, og den er ikke blevet ringere efter den store terror-panik der
kører rundt i staterne for tiden

/peter



Emil (12-06-2005)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 12-06-05 00:16

Anja R. wrote:

>Jeg skal til eksamen på mandag, hvor jeg bl.a. skal lave en opbagt sur/sød
>peberrodssovs.

IMHO er hvide sovse noget af det sværeste at styre, medmindre man
har god, uforstyrret tid, OG helt styr på sit komfur.


>Denne laver jeg på følgende måde:

Du har suppe parart. Men det bliver en kedelig omgang. Ud over
suppen, bør du også have klargjort indkogt afkog af løg, lidt
selleri og andre (hvide) rodfrugter samt nogle krydderurter.

>1. Smelt 15 gram smør i en gryde og tilsæt 2 spsk. mel under omrøring.

Her vil jeg starte med rapsolie, fordi det er sundere, og fordi
duften/smagen fra smørret alligevel vil forsvinde under
tilberedningen.

På dette tidspunkt, er det MEGET vigtigt, at der bruges MEGET
svag varme, FORDI det går hurtigt i de forskellige faseovergange.
1. fase er omkring 100 grader. Her fordamper vandet fra smørret
og melet. Det bobler i kort tid.

Holdes denne temperatur i mindst 5, helst 15 minutter, forsvinder
melsmagen, og man kan gå videre.

Når temperaturen øges en smule, kan man opbage sovsen.

Man kan også vente, og øge temperaturen en anelse mere, indtil
det (melet) begynder at dufte en smule af pop-corn. Så skal man
hurtigt gå videre, da det ellers vil blive til en brun sovs.
Grænsen er hårfin, så det kan kun anbefales for øvede. Men
således kan man øge velsmagen i en sovs.


>2. Spæd op med suppe til en passende konsistens og lad sovsen koge godt
>igennem indimellem.

Ja, spæd op med løg- og hønsekødssuppe. Da melsmagen allerede er
borte, behøves den ikke koges op mere end én gang.


>3. Tilsæt reven peberrod og smag til med salt, sukker og eddike.

Tilsæt evt. også en sjat mælk, fløde eller smør, og varm igennem.
På nuværende tidspunkt i fremstillingen, tabes der ikke mange
aromastoffer.
Som salt kan bruges havsalt, som sukker kan bruges rørsukker, som
eddike kan også bruges eddiken fra kapers, agurker o. lign. Det
giver hver især en fyldigere smag.


>Til det praktiske har jeg lige et enkelt spørgsmål; er det vigtigt at smøret
>er smeltet og færdig med at "boble" når jeg tilsætter melet, eller er det
>ligegyldigt?

Totalt ligegyldigt. Men det fremgår vel af ovenstående...

Den skrællede hele peberrod opbevares bedst i et lukket glas med
tør sherry.


m.v.h. Emil

Harry Lund (12-06-2005)
Kommentar
Fra : Harry Lund


Dato : 12-06-05 10:01

Anja, Du mangler tre ord om peberrodens indmarch i Europa.
Venligst



Anja R. (13-06-2005)
Kommentar
Fra : Anja R.


Dato : 13-06-05 16:35

Mange tak for svarene alle sammen.
Kan nu slappe lidt af, efter en veloverstået eksamen...

Venlig hilsen
Anja



Kim Schulz (13-06-2005)
Kommentar
Fra : Kim Schulz


Dato : 13-06-05 16:56

On Mon, 13 Jun 2005 17:35:28 +0200
"Anja R." <SPAMNEJTAK_A_runge@mail.dk> wrote:

> Mange tak for svarene alle sammen.
> Kan nu slappe lidt af, efter en veloverstået eksamen...

Tillykke og velkommen i lærer verden

--
Kim Schulz | Stop Software patents before it is too late!
Geek by nature |
schulz.dk |

Kim Schulz (13-06-2005)
Kommentar
Fra : Kim Schulz


Dato : 13-06-05 17:53

On Mon, 13 Jun 2005 18:29:20 +0200
"-V-" <Diplomaten@snotmail.com> wrote:

> Kevin Edelvang wrote:
> > Kim Schulz wrote:
> >
> >> velkommen i lærer verden
> >
> > Hehe.
>
> Ja, den noterede jeg mig også.

hehe hva pokker! Det kan jo ikke gå lige godt hver gang, når nu et skal
gå stærkt samtidigt.

--
Kim Schulz | Stop Software patents before it is too late!
Geek by nature |
schulz.dk |

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste