I en ny bog om selvmordsterrorisme, 'Dying to Win: The Strategic
Logic of Suicide Terrorism' af Robert Pape præsenteres resultaterne
af nogle års undersøgelser foretaget af University of Chicago.
http://www.antiwar.com/scheuer/?articleid=6286
Data viser, at der ikke er meget forbindelse mellem
selvmords-terrorisme og islamisk fundamentalisme eller nogen andre
religioner.
Langt snarere er det sådan, at det, som alle selvmordsterrorist-angreb
har til fælles, er et specifikt verdsligt og strategisk mål: At
tvinge de moderne demokratier til at trække deres militære styrker
tilbage fra det territorium, som terroristerne anser for at være deres
hjemland. Religion er sjældent hovedårsagen, skønt den ofte bruges
som et værktøj af terroristorganisationerne ved rekruttering og til
andre formål i forbindelse med en bredere strategisk målsætning.
Amerikanerne og vi andre må altså regne med, at 'The War on
Terrorism' skal fortsætte, medmindre nogen eller noget kommer i
vejen med en slæde, lige så længe amerikanerne insisterer på at
bevare og udbygge deres verdensomspændende militære basesystem.
(Sidste amerikanske baseudspil: forhandlinger med Bulgarien og
Rumænien, lande der ligger ud til Sortehavet, og baser det er gode at
have som "observatører" af "Pipelineistan", territoriet
omkring den vigtige olierørledning fra Baku til Tyrkiets nordkyst).
http://www.tomdispatch.com/index.mhtml?pid=3025_
Steen Hjortsø