Rune <rune@slambam.dk> wrote:
> Derudover er det fuldkommen tåbeligt at tro 15 årige har den modenhed og
> livserfaring der gør dem til ansvarlige stemmere. Stemmealderen burde
> snarere sættes op.
Ser man på nedsættelsen {over to omgange} fra 21 til 18 år, medførte den
mange tragedier. 18-års drenge der pludselig fik formøblet en stor arv
fra faderen, uden at moderen kunne gøre noget. En kvart million i arv,
som dengang kunne bruges til at købe en 1-værelses ejerlejlighed i
hovedstadsområdet på 40 m^2 kontant, og dermed en billig bolig under
resten af uddannelsen, blev til en udbetaling på samme, og derefter et
liv i sus og dus: hver nat på diskotek, hver nat med massevis af
omgange. Optagelse af store lån, så han efter et halvt år var en dybt
forgældet dreng der havde mistet lejligheden {1. termin ikke betalt, da
der ikke var sat penge ind på terminskonto}, og derefter bopæl på gaden.
Ja, jeg har skam selv mødt en 19-årig dreng der af netop den grund måtte
sove på gaden efter at han havde fået udbetalt sin arv for tidligt.
Den traditionelle myndighedsalder her i landet er 25 år, og havde man
fået arv før den alder, forvaltedes den af en voksen. Eksempelvis af en
onkel, hvis forældrene var døde. Dermed havde onklen også en klemme på
drengen, så han kunne tvinges til at gøre sit jurastudium færdig.
24-årige kunne ganske simpelt ikke indgå bindende kontrakt, ikke engang
en lejekontrakt. De havde samme retsstilling som dagens 17-årige, og en
tidligere folketingsformand, Erling Olsen, har i sin selvbiografi
beskrevet hvordan hans far, historieprofesser Anders Olsen, fandt det
helt naturligt at stikke ham en lussing, da han som 22-årig kom 10
minutter for sent hjem - noget absurd

.
Med grundloven af 1953 var myndighedsalderen 23, som ved en
folkeafstemning i 60erne nedsattes til 21. I 1969 faldt forslaget om
nedsættelse til 18 år, og der måtte hele to afstemninger til i midten og
slutningen af 70erne, før man kom frem dertil: til 20 og derefter 18 år.
Man har aldrig villet acceptere en lavere stemmeretsalder end
myndighedsalder, men godt det modsatte. Stemmeretsalderen til
landstinget lå på 35 år, til folketinget 25. Den gamle myndighedsalder
synes i øvrigt at gå igen i dagens regler om dagpenge og kontanthjælp;
man får først udbetalt penge efter reglerne for voksne efter at man er
flydt 25; unge under 25 får halv dagpengesats mens børn under 18
naturligvis intet får.
--
Per Erik Rønne