[snip]
>
> Det kommer an på de nærmere forhold. Det er straffelovens §267 og frem,
> der er aktuelle:
http://www.retsinfo.dk/_LINK_0/0&ACCN/A20040096029
Ok - lad os gennemgå dem:
§ 267. Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger
eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet
til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder.
---> check (uden tvivl!)
§ 268. Er en sigtelse fremsat eller udbredt mod bedre vidende, eller har
gerningsmanden savnet rimelig grund til at anse den for sand, straffes
gerningsmanden for bagvaskelse og den i § 267 nævnte straf kan da stige til
fængsel i 2 år.
---> Naaah, det er nok ikke bagvaskelse.
§ 269. En sigtelse er straffri, når dens sandhed bevises, såvel som når den,
der i god tro fremsætter sigtelsen, har været forpligtet til at udtale sig
eller har handlet til berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller
af eget eller andres tarv.
---> Sigtelserne vil ikke kunne bevises, da de er usande. Den der har
fremsat dem, har ikke været forpliget til at udtale sig, men har formentlig
gjort det for at hytte eget skind ("eget tarv")
Stk. 2. Straf kan bortfalde, når der oplyses omstændigheder, som gav føje
til at anse sigtelsen for sand.
---> Hvad betyder "gav føje"? Fortolkning/oversættelse af hele sætningen,
please!
§ 270. Er sigtelsens fremsættelse ved sin form utilbørlig fornærmende, kan
straf efter § 267, stk. 1, anvendes, selv om sandhedsbevis føres; det samme
gælder, såfremt gerningsmanden ikke har haft rimelig anledning til at
fremsætte fornærmelsen.
---> Ikke aktuel jvf. kommentar til §269.
Stk. 2. Dersom den fornærmede alene nedlægger påstand om straf efter denne
paragraf, tilstedes bevis for sigtelsens sandhed ikke ført, medmindre almene
hensyn afgørende taler derfor.
---> Ikke aktuel
§ 271. Bevis tilstedes ikke ført for en strafbar handling, for hvilken den,
som sigtes, ved endelig dom i ind- eller udland er frikendt.
---> Ikke aktuel.
Stk. 2. Sandhedsbevis for en pådømt strafbar handling fritager ikke for
straf, når den fornærmede henset til handlingens karakter, tidspunktet, da
den blev begået, og hans forhold i øvrigt havde rimeligt krav på, at det
pågældende forhold ikke nu blev fremdraget.
---> Ikke aktuel.
§ 272. Straf efter § 267 kan bortfalde, når handlingen er fremkaldt ved
utilbørlig adfærd af den forurettede, eller denne har øvet gengæld mod
fornærmeren.
---> Ikke aktuel
§ 273. Er en ærefornærmende sigtelse ubeføjet, bliver der efter den
fornærmedes påstand i domsslutningen at optage en bemærkning herom.
Stk. 2. Den, der dømmes for en ærefornærmende sigtelse, kan efter den
fornærmedes påstand tilpligtes til ham at udrede en af retten fastsat sum
til bestridelse af omkostningerne ved kundgørelse i en eller flere
offentlige tidender enten af domsslutningen alene eller tillige af
domsgrundene. Dette gælder, selv om dommen alene lyder på mortifikation
efter bestemmelsen i stk. 1.
---> Bliver formentlig ikke nødvendig.
§ 274. Den, som fremsætter eller udbreder ærefornærmende udtalelser mod en
afdød, straffes med bøde eller, hvis bagvaskelse foreligger, med fængsel
indtil 4 måneder.
Stk. 2. Ærefornærmende udtalelser, der fremsættes mod nogen 20 år efter hans
død, kan kun påtales, når den i § 268 nævnte betingelse foreligger.
---> Ikke aktuel
§ 275. Forbrydelserne i dette kapitel er undergivet privat påtale. Dette
gælder dog ikke dem, der er nævnt i §§ 266, 266 a og 266 b.
Stk. 2. I de i §§ 263-265 nævnte tilfælde kan offentlig påtale ske, når den
forurettede anmoder herom. Det samme gælder, når nogen, der virker eller på
den tid, hvorom talen er, virkede i offentlig tjeneste eller hverv, sigtes
for et forhold, der kan medføre eller kunne have medført stillingens eller
hvervets fortabelse, samt når en sigtelse fremsættes i navnløs eller med
urigtigt eller opdigtet navn forsynet skrivelse.
---> Ikke aktuel
Tilbage står altså kun §267 - der er fremsat en påstand som stensikkert er
æreskrænkende, og som ikke undtages straf ud fra de øvrige §er. Spørgsmålet
er nok mest om der er en bagatelgrænse, og om hærværk på privat ejendom i så
fald falder under denne bagatelgrænse?
Mvh
Michael