|
|
 | check
Fra : Jacob K. |
Dato : 17-03-05 18:42 |
|
Hej
Hvordan er reglerne ang checks? Hvis min mand har modtaget en crossed check,
kan han så videregive den til mig? Hvad skal den påtegnes med?
Mvh Kat
| |
 KG (17-03-2005)
| Kommentar
Fra : KG |
Dato : 17-03-05 19:29 |
|
Hej Kat ...
Min erfaring fra hvor jeg bor er skærpede regler
om crossede checks .....
Før kunne din mand nøjes med at skrive bag på og
når du så brugte checken skrev du bag på ...
Du kunne bruge den i din Nærbutik eller lignende ...
Min erfaring er at en crossed checks i dag skal via
din bank faktisk sættes ind for at du bag efter kan
hæve et tilsvarende beløb ...
Den crossede checks må ikke være over et bestemt
beløb for at blive udbetalt direkte .. lidt forskelligt
fra bank til bank ....
Men igen følge mine erfaringer er der strammet op
på reglerne og jeg kan ikke gi dig andet råd ind
spørg din egen bank - eller lad din Mand ordne
det via sin konto ....
Det er tåbelige krav der stilles i forbindelse med
crossede checks i mange pengeinstitutter i dag ...
Naturligvis bundene i sikkerhed mod you know ... !
Blot lidt gode ideer og erfaringer ... måske ikke den
store hjælp men små hints ...
Med venlig hilsen
K.G:
"Jacob K." <jacob9001@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4239c182$0$29277$14726298@news.sunsite.dk...
> Hej
> Hvordan er reglerne ang checks? Hvis min mand har modtaget en crossed
check,
> kan han så videregive den til mig? Hvad skal den påtegnes med?
> Mvh Kat
>
>
| |
David T. Metz (21-03-2005)
| Kommentar
Fra : David T. Metz |
Dato : 21-03-05 12:54 |
|
Jacob K. wrote:
> Hej
> Hvordan er reglerne ang checks? Hvis min mand har modtaget en crossed check,
> kan han så videregive den til mig? Hvad skal den påtegnes med?
Hans underskrift. Men som det andet svar antyder er det i teorien. I
praksis betragter mange, i min erfaring selv bankfolk, en crossed check
som en check med påtegningen "ikke til ordre" el.lign. og det kan derfor
give problemer at indløse den eller at forsøge at videreendossere den.
Se checkloven om endossering (§ 14ff) og om krydsning (§ 37-39).
http://www.retsinfo.dk/_GETDOCI_/ACCN/A19860055829-REGL
David
| |
Henning Makholm (21-03-2005)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 21-03-05 15:37 |
|
Scripsit "David T. Metz" <dtm@tdcadsl.invalid>
> Hans underskrift. Men som det andet svar antyder er det i teorien. I
> praksis betragter mange, i min erfaring selv bankfolk, en crossed
> check som en check med påtegningen "ikke til ordre" el.lign.
Hvad betyder "ordre" egentlig i sådanne sammenhænge? Det er aldrig
gået op for mig hvad der menes.
--
Henning Makholm "What has it got in its pocketses?"
| |
 Rune Wold (21-03-2005)
| Kommentar
Fra : Rune Wold |
Dato : 21-03-05 17:20 |
|
Henning Makholm wrote:
[klip]
> Hvad betyder "ordre" egentlig i sådanne sammenhænge? Det er aldrig
> gået op for mig hvad der menes.
En check, der er udstedt til: "NN (bestemt person) *og ikke* til ordre",
er en check uden negotiabilitetsvirkninger. En sådan check kaldes en
rektacheck.
Reglerne om krydsning af check har intet med negotiabilitetsvirkninger
at gøre, men er derimod særlige legitimationsregler, der, hvis de er
anvendt, må iagtages uanset, om der er tale om en check eller rektacheck.
PS. en rektacheckerhverver (endossatar) skal dog næppe regne med, at
nogen bank (der er obs på rektaklausulen), vil indløse rektachecken,
selvom der i øvrigt er tale om en sammenhængende række af endossementer.
Måske vil der være større tilbøjelighed til indløsning, hvis
rektachecken er krydset, og checkerhververen opfylder chl § 38.
Krydsningsreglerne skulle jo netop modvirke misbrug. Men en krydset
rektacheck, der er endosseret til andre end en bank er formentlig ren teori.
/Rune Wold
| |
Henning Makholm (21-03-2005)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 21-03-05 20:28 |
|
Scripsit Rune Wold <uuu@uu.invalid>
> Henning Makholm wrote:
>> Hvad betyder "ordre" egentlig i sådanne sammenhænge? Det er aldrig
>> gået op for mig hvad der menes.
> En check, der er udstedt til: "NN (bestemt person) *og ikke* til
> ordre", er en check uden negotiabilitetsvirkninger. En sådan check
> kaldes en rektacheck.
Men hvad betyder ordet "ordre" i den sammenhæng? Hvem beordrer hvem til hvad?
--
Henning Makholm "Detta, sade de, vore rena sanningen;
ty de kunde tala sanning lika väl som någon
annan, när de bara visste vad det tjänade til."
| |
O-V R:nen (21-03-2005)
| Kommentar
Fra : O-V R:nen |
Dato : 21-03-05 20:43 |
|
Henning Makholm <henning@makholm.net> writes:
> Men hvad betyder ordet "ordre" i den sammenhæng? Hvem beordrer hvem til hvad?
Den, checken er udstedt til, "beordrer" nogen anden til at indløse
checken (eller inddrive gælden, når det gælder veksler, negotiable
gældsbrev el lign).
| |
Henning Makholm (21-03-2005)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 21-03-05 20:53 |
|
Scripsit Otto-Ville.Ronkainen@ling.helsinki.fi (O-V R:nen)
> Henning Makholm <henning@makholm.net> writes:
>> Men hvad betyder ordet "ordre" i den sammenhæng? Hvem beordrer hvem
>> til hvad?
> Den, checken er udstedt til, "beordrer" nogen anden til at indløse
> checken (eller inddrive gælden, når det gælder veksler, negotiable
> gældsbrev el lign).
Og hvordan kommer man så derfra til at "ikke til ordre" har en betydning?
--
Henning Makholm "Larry wants to replicate all the time ... ah, no,
all I meant was that he likes to have a bang everywhere."
| |
Rune Wold (21-03-2005)
| Kommentar
Fra : Rune Wold |
Dato : 21-03-05 21:38 |
|
Henning Makholm wrote:
[klip]
> Og hvordan kommer man så derfra til at "ikke til ordre" har en betydning?
Fordi anvendelse af sætningen tillægges en bestemt retsvirkning, jf. chl
§ 14, stk. 2.
For diskussioner af andre opfattelser af sætningen
FUT dk.kultur.sprog
/Rune Wold
| |
Henning Makholm (22-03-2005)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 22-03-05 01:49 |
|
Scripsit Rune Wold <uuu@uu.invalid>
> Henning Makholm wrote:
>> Og hvordan kommer man så derfra til at "ikke til ordre" har en betydning?
> Fordi anvendelse af sætningen tillægges en bestemt retsvirkning,
> jf. chl § 14, stk. 2.
Men det forklarer mig stadig ikke hvad ordet "ordre" betyder i
kombinationen.
> For diskussioner af andre opfattelser af sætningen
Jeg er ikke ude på at diskutere opfattelser. Jeg vil bare gerne vide
hvordan dem der skabte loven fandt på at give den ordkombination en
betydning som - så vidt min forståelse af enkeltordenes betydning -
ikke har noget som helst at gøre med den normale betydning af
enkeltordene.
--
Henning Makholm "Monarki, er ikke noget materielt ... Borger!"
| |
David T. Metz (22-03-2005)
| Kommentar
Fra : David T. Metz |
Dato : 22-03-05 10:13 |
|
Henning Makholm wrote:
> Jeg er ikke ude på at diskutere opfattelser. Jeg vil bare gerne vide
> hvordan dem der skabte loven fandt på at give den ordkombination en
> betydning som - så vidt min forståelse af enkeltordenes betydning -
> ikke har noget som helst at gøre med den normale betydning af
> enkeltordene.
Jeg gætter på de satte en etableret praksis på formel, men det er rent
gæt. Jeg har svært ved at tro at lovgiverne ud af det blå fandt på
udtrykket.
Ud fra Runes forklaring forstår jeg det nu sådan, at checken ikke kan
beordres indløst af andre end den den er udstedt til.
David
| |
Rune Wold (22-03-2005)
| Kommentar
Fra : Rune Wold |
Dato : 22-03-05 10:58 |
|
David T. Metz wrote:
[klip]
> Ud fra Runes forklaring forstår jeg det nu sådan, at checken ikke kan
> beordres indløst af andre end den den er udstedt til.
Ordene "ikke til ordre" har ikke noget at gøre med, om man kan beordre
en check indløst eller ej. Ingen bank har pligt til at indløse en check.
Noget andet er, at nægtelse af indløsning kan medføre misligholdelse i
forholdet checkkontohaveren. Men dette forhold kan hverken en indehaver
af en rektacheck eller almindelig check ikke støtte ret på.
Grunden til, at en opmærksom bank ikke ville indløse en rektacheck til
andre end remittenten (den, den er udstedt til), er, at banken ingen
sikkerhed har i form af negotiabilitetsvirkningerne ved et endossement.
En rektacheck har jo netop ingen negotiabilitet, jf. Chl § 14, stk. 2
/Rune Wold
| |
Frank E. N. Stein (22-03-2005)
| Kommentar
Fra : Frank E. N. Stein |
Dato : 22-03-05 12:23 |
|
On Tue, 22 Mar 2005 10:57:57 +0100, Rune Wold wrote:
> Grunden til, at en opmærksom bank ikke ville indløse en rektacheck til
> andre end remittenten (den, den er udstedt til), er, at banken ingen
> sikkerhed har i form af negotiabilitetsvirkningerne ved et endossement.
> En rektacheck har jo netop ingen negotiabilitet, jf. Chl § 14, stk. 2
Inkluderer jurauddannelsen egentlig et kursus i russisk?
--
MVH
osv...
| |
Rune Wold (22-03-2005)
| Kommentar
Fra : Rune Wold |
Dato : 22-03-05 12:57 |
|
Frank E. N. Stein wrote:
[klip]
> Inkluderer jurauddannelsen egentlig et kursus i russisk?
Nej, men jeg indrømmer, at det citerede kunne forenkles i selve
opbygningen af sætningerne.
Jeg kan dog ikke gøre for, at ord som remittenten, rektacheck,
endossement, negotiabilitetsvirkninger, negotiabilitet dukker op.
Der findes ingen andre ord for, hvad det anvendte fagsprog forsøger at
beskrive.
/Rune Wold
| |
Martin Jørgensen (22-03-2005)
| Kommentar
Fra : Martin Jørgensen |
Dato : 22-03-05 19:40 |
|
Rune Wold wrote:
> Frank E. N. Stein wrote:
>
> [klip]
>
>> Inkluderer jurauddannelsen egentlig et kursus i russisk?
>
>
> Nej, men jeg indrømmer, at det citerede kunne forenkles i selve
> opbygningen af sætningerne.
>
> Jeg kan dog ikke gøre for, at ord som remittenten, rektacheck,
> endossement, negotiabilitetsvirkninger, negotiabilitet dukker op.
>
> Der findes ingen andre ord for, hvad det anvendte fagsprog forsøger at
> beskrive.
>
> /Rune Wold
Smukt. Lige mine ord. Så fat det dog, for helvede, jer andre...
Rune har jo forklaret hvad det betyder.
Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen
--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk
| |
Frank E. N. Stein (25-03-2005)
| Kommentar
Fra : Frank E. N. Stein |
Dato : 25-03-05 02:46 |
|
On Tue, 22 Mar 2005 12:57:09 +0100, Rune Wold wrote:
>> Inkluderer jurauddannelsen egentlig et kursus i russisk?
>
> Nej, men jeg indrømmer, at det citerede kunne forenkles i selve
> opbygningen af sætningerne.
Det var nu ikke så meget opbygningen af sætningerne...
> Jeg kan dog ikke gøre for, at ord som remittenten, rektacheck,
> endossement, negotiabilitetsvirkninger, negotiabilitet dukker op.
....men ordene, der fik mig til at komme med kommentaren.
> Der findes ingen andre ord for, hvad det anvendte fagsprog forsøger at
> beskrive.
Det var skam heller ikke ment som kritik af hverken dig eller dit ordvalg.
Når i (dvs jurister) skal kommunikere med kunderne, er det så de samme
ord i bruger?
--
MVH
osv...
| |
Rune Wold (25-03-2005)
| Kommentar
Fra : Rune Wold |
Dato : 25-03-05 09:01 |
|
Frank E. N. Stein wrote:
[klip]
> Når i (dvs jurister) skal kommunikere med kunderne, er det så de samme
> ord i bruger?
Jeg ville i hvert fald moderere fagsproget så meget så muligt. I øvrigt
vil jeg gerne irettesætte mig selv. Det er formentligt muligt at
beskrive de forhold jeg taler om i lægmandssprog, men i så fald kan en
tekst risikoere at blive dobbelt så lang. Dette forhold er naturligvis
ikke så afgørende i en klient - advokat situation.
/Rune Wold
| |
Frank E. N. Stein (25-03-2005)
| Kommentar
Fra : Frank E. N. Stein |
Dato : 25-03-05 22:15 |
|
On Fri, 25 Mar 2005 09:01:05 +0100, Rune Wold wrote:
>> Når i (dvs jurister) skal kommunikere med kunderne, er det så de samme
>> ord i bruger?
>
> Jeg ville i hvert fald moderere fagsproget så meget så muligt. I øvrigt
> vil jeg gerne irettesætte mig selv. Det er formentligt muligt at
> beskrive de forhold jeg taler om i lægmandssprog, men i så fald kan en
> tekst risikoere at blive dobbelt så lang.
Ja ok, det kender jeg fra min egen profession. Når jeg kommunikerer med
jurister, er det heldigvis på mine præmisser.
Jeg beklager forresten min utidige indblanding, men det var bare første
gang i lang tid jeg var nødt til at slå så mange ord op fra et enkelt
tekstafsnit.
> Dette forhold er naturligvis
> ikke så afgørende i en klient - advokat situation.
Næh, der betaler kunden jo for det ekstra tidsforbrug 
--
MVH
osv...
| |
Rune Wold (22-03-2005)
| Kommentar
Fra : Rune Wold |
Dato : 22-03-05 10:51 |
|
Henning Makholm wrote:
[klip]
> Jeg er ikke ude på at diskutere opfattelser. Jeg vil bare gerne vide
> hvordan dem der skabte loven fandt på at give den ordkombination en
> betydning som - så vidt min forståelse af enkeltordenes betydning -
> ikke har noget som helst at gøre med den normale betydning af
> enkeltordene.
Okay, fair nok.
Retsvirkningen af ordene "ikke til ordre", er fastlagt helt tilbage til
de første lov om omsættelige værdipapirer og måske endda før. Der var
check og veksel-love allerede i 1800-tallet. Hvordan folk normalt ville
forstå denne sætning dengang, har jeg ingen anelse om. Uanset er
sprogbrugen videreført og retsvirkningen af det er som forklaret.
Hvordan man iøvrigt skal forstå ordkombinationen ved jeg ikke, det er
efter min mening heller ikke væsentligt.
/Rune Wold
| |
Henning Makholm (24-03-2005)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 24-03-05 17:59 |
|
Scripsit Rune Wold <uuu@uu.invalid>
> Henning Makholm wrote:
>> Jeg er ikke ude på at diskutere opfattelser. Jeg vil bare gerne vide
>> hvordan dem der skabte loven fandt på at give den ordkombination en
>> betydning som - så vidt min forståelse af enkeltordenes betydning -
>> ikke har noget som helst at gøre med den normale betydning af
>> enkeltordene.
> Hvordan man iøvrigt skal forstå ordkombinationen ved jeg ikke, det er
> efter min mening heller ikke væsentligt.
Men det er altså det mit spørgsmål handler om.
--
Henning Makholm "Hele toget raslede imens Sjælland fór forbi."
| |
Jonathan Stein (26-03-2005)
| Kommentar
Fra : Jonathan Stein |
Dato : 26-03-05 19:04 |
|
Henning Makholm wrote:
> Men det er altså det mit spørgsmål handler om.
Jeg kan udvide spørgsmålet lidt. Så vidt jeg kan se, kan gældsbreve,
veksler, checks og hvad der ellers findes udstedes til "ihændehaver",
til en bestemt person (evt. firma) eller "til ordre".
Hvilken effekt har det at udstede "til ordre"?
M.v.h.
Jonathan
--
Nye produktpakker med mere diskplads, flere postkasser
mere trafik og flere domæner på samme hotel.
http://www.jsp-hotel.dk/
| |
|
|