---

Med jævne mellemrum - også for nylig - kan man i denne nyhedsgruppe læse
indlæg fra folk, der påstår, at det er "meget simpelt at tabe sig, blot man
har større energi forbrug end indtag." Og man skal bare "spise varieret med
masser af grønsager og salat, og sørge for daglig motion i mellem 45 min-1½
time". Og så er det altsammen bare et spørgsmål om viljestyrke. Det handler
om at tage sig sammen... mener nogle.

Hvorfor virkeligheden ikke er så enkel, kan man læse om i dagens udgave af
Jyllands-Posten, hvor formanden for Ernæringsrådet, professor Bjørn
Richelsen, forklarer, at det er forbandet svært (og nogle gange umuligt) at
tabe sig og holde vægten.

I artiklen står der blandt andet:

»Det er vældig svært at behandle fedme permanent. Det bliver ofte en kronisk
tilstand hos sværere overvægtige. Derfor er man nødt til at gribe ind meget
tidligere - i barndommen og de første skoleår - for at forhindre fedmen i at
opstå,« siger formanden for Ernæringsrådet, professor Bjørn Richelsen.

Årsagen er, ifølge artiklen, at mangel på mad været den største trussel for
menneskets overlevelse og derfor er vores krop udstyret med mekanismer, som
hele tiden vil forsøge at modvirke et eventuelt vægttab.

Og har vi først taget 10-20 kilo på, er det ifølge Bjørn Richelsen "meget
svært at komme ned på en normal vægt igen og blive der.«

Ifølge Bjørn Richelsen er det kun ganske få pct. af svært overvægtige, der
er i stand til at tabe sig 20-25 kilo og bevare vægttabet.

Mvh. Lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsen@hotmail_com.invalid> wrote in
news:4239661c$0$13728$ba624c82@nntp03.dk.telia.net:

> Med jævne mellemrum - også for nylig - kan man i denne nyhedsgruppe
> læse indlæg fra folk, der påstår, at det er "meget simpelt at tabe
> sig

Det ER også relativt simpelt, men det er ikke nemt - det tror jeg ikke
der er mange der vil vove at påstå :)

> Og så er det altsammen bare et
> spørgsmål om viljestyrke. Det handler om at tage sig sammen... mener
> nogle.

Det er det i sidste ende også.

>»Det er vældig svært at behandle fedme permanent. Det bliver ofte en
>»kronisk tilstand hos sværere overvægtige.

Det er vældigt svært at behandle fedme fordi det er vældigt svært for
mennesker at ændre livsstil og indgroede vaner - det er der vel ikke så
meget nyt i :)

> Årsagen er, ifølge artiklen, at mangel på mad været den største
> trussel for menneskets overlevelse og derfor er vores krop udstyret
> med mekanismer, som hele tiden vil forsøge at modvirke et eventuelt
> vægttab.

Det er der vel heller intet nyt i.

> Og har vi først taget 10-20 kilo på, er det ifølge Bjørn Richelsen
> "meget svært at komme ned på en normal vægt igen og blive der.«
>
> Ifølge Bjørn Richelsen er det kun ganske få pct. af svært overvægtige,
> der er i stand til at tabe sig 20-25 kilo og bevare vægttabet.

Det er der som sådan heller ikke så meget nyt i.

Har du et link til artiklen? det kunne være interessant at læse hvad
pointen med den var - udover tidligt at lære børn gode sundhedsvaner :)


--
Mvh. Simon Haugaard Pedersen

---

"Simon Haugaard Pedersen" <spam@email.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns961C805D3421Difup@212.242.40.162...

> > Og så er det altsammen bare et spørgsmål om viljestyrke.
> > Det handler om at tage sig sammen... mener nogle.

> Det er det i sidste ende også.

Øhhh... læser du kun det halve af, hvad jeg citerer fra artikelen? *S*
Hvis du mener, at det i sidste ende handler om viljestyrke og om at tage sig
sammen, vil det så sige, at du mener, at man ved at "tage sig sammen" kan
eliminere den mekanisme Bjørn Richelsen bruger som forklaring på, at det er
stort set umuligt (for flere end få procent) at tabe sig og holde vægten,
hvis man først er blevet 10-20 kilo overvægtig?

> Det er vældigt svært at behandle fedme fordi det er vældigt svært for
> mennesker at ændre livsstil og indgroede vaner - det er der vel ikke så
> meget nyt i :)

Forklaringen fra ernæringsforsker Bjørn Richelsen handler ikke om, at det er
svært at ændre vaner og livsstil - den handler om, at selvom du ændrer vaner
og livsstil, har du biologien imod dig.

Jeg er i øvrigt ikke enig med dig i, at det er svært at ændre livsstil.
Og "indgroede vaner" aner jeg ikke hvad er. Jeg tror ikke et dyt på, vaner
kan være "indgroede". Vaner er ikke noget, man ufrivilligt gør eller noget,
man hænger fast i. Vaner er valg, man har foretaget og gentager - indtil man
træffer nye valg.

Danskernes spisevaner - og mange andre vaner - har i øvrigt ændret sig
radikalt, så jeg ser ingen belæg for at påstå, at det er svært at ændre
vaner og livsstil. Det gør vi jo ganske enkelt hele tiden.

> > Årsagen er, ifølge artiklen, at mangel på mad været den største
> > trussel for menneskets overlevelse og derfor er vores krop udstyret
> > med mekanismer, som hele tiden vil forsøge at modvirke et eventuelt
> > vægttab.
>
> Det er der vel heller intet nyt i.

Der er muligvis ikke noget nyt i det for dig, mig og mange andre.
Men for nogle er det tydeligvis stadig ukendt.

> Har du et link til artiklen? det kunne være interessant at læse hvad
> pointen med den var - udover tidligt at lære børn gode sundhedsvaner :)

Pointen med artiklen er, at "Det er svært at tabe sig" *S*

Du vil nemt kunne finde artiklen på JP - Det er bare at søge på "Richelsen",
men her er et link:
http://www.jp.dk/arkiv:aid=2948442

Der er dog kun adgang, hvis du har abonnement - derfor valgte jeg at lade
være med at poste link i første omgang.

Mvh. Lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsen@hotmail_com.invalid> wrote in
news:423973a6$0$13730$ba624c82@nntp03.dk.telia.net:

> Øhhh... læser du kun det halve af, hvad jeg citerer fra artikelen? *S*
> Hvis du mener, at det i sidste ende handler om viljestyrke og om at
> tage sig sammen, vil det så sige, at du mener, at man ved at "tage sig
> sammen" kan eliminere den mekanisme Bjørn Richelsen bruger som
> forklaring på, at det er stort set umuligt (for flere end få procent)
> at tabe sig og holde vægten, hvis man først er blevet 10-20 kilo
> overvægtig?

Nej, jeg læste skam det hele. Synes bare ikke der er noget bestemt som
Hr. Richelsen peger på som gør det "stort set umuligt" for de fleste
personer med 10-20 kilo's overvægt at tabe sig.

Når der i artiklen står: "Ifølge Bjørn Richelsen er det kun ganske få
pct. af svært overvægtige, der
er i stand til at tabe sig 20-25 kilo og bevare vægttabet."
- så synes jeg det er bullshit, for stort set alle er i stand til at
tabe 20-25 kg og bevare det tab, men det er nok bare de færreste der har
ressourcer (viden, viljestyrke, opbakning, hjælp) til at opnå det.

> Forklaringen fra ernæringsforsker Bjørn Richelsen handler ikke om, at
> det er svært at ændre vaner og livsstil - den handler om, at selvom du
> ændrer vaner og livsstil, har du biologien imod dig.

Kroppens trang til at bevare fedtdepoter er netop hvorfor det er svært at
ændre livsstil - det er ubehageligt for én når man ikke får den
næringsflod som kroppen er vant til.

> Jeg er i øvrigt ikke enig med dig i, at det er svært at ændre
> livsstil. Og "indgroede vaner" aner jeg ikke hvad er. Jeg tror ikke et
> dyt på, vaner kan være "indgroede". Vaner er ikke noget, man
> ufrivilligt gør eller noget, man hænger fast i. Vaner er valg, man har
> foretaget og gentager - indtil man træffer nye valg.

Jeg er helt enig i at vaner kommer fra af valg. Men jo flere gange du har
foretaget samme valg, jo svære er det at foretage et andet valg. Det er
menneskets natur og derfor kaldes vi vane-dyr :).

> Danskernes spisevaner - og mange andre vaner - har i øvrigt ændret sig
> radikalt, så jeg ser ingen belæg for at påstå, at det er svært at
> ændre vaner og livsstil. Det gør vi jo ganske enkelt hele tiden.

Det er svært at ændre vaner og livsstil til noget der initielt føles
ubehageligt (motion og mindre makronæringsstrøm til kroppen)

> Pointen med artiklen er, at "Det er svært at tabe sig" *S*

Det har du stadig ret i - men du indleder dit første indlæg som om at
dette er en artikel der modbeviser folks påstand om at tabe sig er
relativt enkelt og det synes jeg ikke på nogen måde den gør
- at den medgiver folk i at det er svært: Ja :)

> Du vil nemt kunne finde artiklen på JP - Det er bare at søge på
> "Richelsen", men her er et link:
> http://www.jp.dk/arkiv:aid=2948442
>
> Der er dog kun adgang, hvis du har abonnement - derfor valgte jeg at
> lade være med at poste link i første omgang.

Helt forståeligt :) Jeg har adgang via den uddannelsesinstitution jeg er
tilknyttet, men kan desværre ikke huske logon/pass i hovedet :(


--
Mvh. Simon Haugaard Pedersen

---

"Simon Haugaard Pedersen" <spam@email.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns961C8BADD5B28ifup@212.242.40.170...

> Når der i artiklen står: "Ifølge Bjørn Richelsen er det kun ganske få
> pct. af svært overvægtige, der
> er i stand til at tabe sig 20-25 kilo og bevare vægttabet."
> - så synes jeg det er bullshit, for stort set alle er i stand til at
> tabe 20-25 kg og bevare det tab, men det er nok bare de færreste der har
> ressourcer (viden, viljestyrke, opbakning, hjælp) til at opnå det.

Interessant! Hvilken viden og hvilke erfaringer har du, der sætter dig i
stand til at tilbagevise syns´punkter fra en af landets mest anerkendte
fedmeforskere?

> Jeg er helt enig i at vaner kommer fra af valg. Men jo flere gange du har
> foretaget samme valg, jo svære er det at foretage et andet valg. Det er
> menneskets natur og derfor kaldes vi vane-dyr :).

Jeg er ikke enig. At være et "vane-dyr" indikerer ikke, at det er sværere at
gøre noget andet.
Jeg plejer at køre samme vej på arbejde. Dag ud og dag ind kører jeg samme
rute. IKKE fordi det er svært for at ændre på det. Men fordi jeg har valgt
den letteste vej. Der er intet svært i at ændre de vaner, man har lyst til
at ændre. Slet ikke, hvis man er klar over fordele ved at ændre dem.

> Det er svært at ændre vaner og livsstil til noget der initielt føles
> ubehageligt (motion og mindre makronæringsstrøm til kroppen)

Jeg er ikke enig i, at det generelt er ubehageligt eller svært at ændre
vaner og livsstil.
Og jeg ser intet, der tyder på, at du har ret i, at det er svært. Tvært
imod. Vi lever foranderligt. Også hvad spisevaner angår.

Og mange overvægtige forandrer jo faktisk vaner (slankekur) konstant - men
uden at få noget ud af det.

Mvh. Lisbeth

---

Lisbeth Jacobsen wrote:

> "Simon Haugaard Pedersen" <spam@email.dk> skrev i en meddelelse
> news:Xns961C8BADD5B28ifup@212.242.40.170...
>>Når der i artiklen står: "Ifølge Bjørn Richelsen er det kun ganske få
>>pct. af svært overvægtige, der
>>er i stand til at tabe sig 20-25 kilo og bevare vægttabet."
>> - så synes jeg det er bullshit, for stort set alle er i stand til at
>>tabe 20-25 kg og bevare det tab, men det er nok bare de færreste der har
>>ressourcer (viden, viljestyrke, opbakning, hjælp) til at opnå det.
>
> Interessant! Hvilken viden og hvilke erfaringer har du, der sætter dig i
> stand til at tilbagevise syns´punkter fra en af landets mest anerkendte
> fedmeforskere?

Det kunne være spændende at vide, hvad den forsker har skrevet om årsagerne?

For hvis det hovedsageligt drejer sig om ressourcer, som Simon nævner,
er vel næppe noget nyt i det - med mindre man blot ønsker at
diagnosticere sig væk fra ansvaret.

Desværre har jeg ikke abonnement på JP.

Mvh
Thomas

---

"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsen@hotmail_com.invalid> wrote in
news:423983c8$0$13730$ba624c82@nntp03.dk.telia.net:

> Interessant! Hvilken viden og hvilke erfaringer har du, der sætter dig
> i stand til at tilbagevise syns´punkter fra en af landets mest
> anerkendte fedmeforskere?

Jeg har en viden der siger at ethvert menneske kan reducere eller øge sine
fedtdepoter ved at regulere på nogle variabler. Det kan der overhovedet
ikke herske nogen tvivl om.

For ikke at komme for langt væk for diskussionens kerne, så synes jeg
stadig at han mangler at fortælle hvorfor han mener at det er "stort set
umuligt" for overvægtige at tabe sig og vedligeholde en lavere vægt.
Det står jo hen i det uvisse, hvorfor hans udtalelser ikke er særligt
interessante medmindre man f.eks savner en eller anden bekræftelse på
hvorfor man ikke har succes med sine vægttabs-forsøg.

>> Det er svært at ændre vaner og livsstil til noget der initielt føles
>> ubehageligt (motion og mindre makronæringsstrøm til kroppen)
>
> Jeg er ikke enig i, at det generelt er ubehageligt eller svært at
> ændre vaner og livsstil.
> Og jeg ser intet, der tyder på, at du har ret i, at det er svært.
> Tvært imod. Vi lever foranderligt. Også hvad spisevaner angår.

Det jeg mener med ordene ovenover som er bibeholdt qoted, det er at vaner
som er ubehagelige at ændre - DE er svære at ændre. Dit eksempel med at
køre ny vej på arbejde er jo et eksempel på en vane der ikke er ubehagelig
at ændre og ikke nødvendigvis er en del af din livsstil.

--
Mvh. Simon Haugaard Pedersen

---

"Simon Haugaard Pedersen" <spam@email.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns961C96FCD49D6ifup@212.242.40.170...

> For ikke at komme for langt væk for diskussionens kerne, så synes jeg
> stadig at han mangler at fortælle hvorfor han mener at det er "stort set
> umuligt" for overvægtige at tabe sig og vedligeholde en lavere vægt.

Fordi kroppen modarbejder vægttab.

> Det jeg mener med ordene ovenover som er bibeholdt qoted, det er at vaner
> som er ubehagelige at ændre - DE er svære at ændre.

Hvilke vaner synes du er svære at ændre og derfor ubehagelige?
Synes du det er ubehageligt at ændre spisevaner, man er blevet fed af? Sådan
har JEG aldrig oplevet det. Tvært imod.

Mvh. Lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsen@hotmail_com.invalid> wrote in
news:4239fb6f$0$18838$ba624c82@nntp06.dk.telia.net:

> Fordi kroppen modarbejder vægttab.

Jamen naturligvis. Det er jo ikke noget nyt eller spektakulært ved :)

> Hvilke vaner synes du er svære at ændre og derfor ubehagelige?
> Synes du det er ubehageligt at ændre spisevaner, man er blevet fed af?
> Sådan har JEG aldrig oplevet det. Tvært imod.

Jeg kan se i det andet indlæg at du har gjort dig flere tanker omkring
emnet. Dejligt for dig at du ikke har fundet det svært at ændre til bedre
spisevaner :)


--
Mvh. Simon Haugaard Pedersen

---

"Simon Haugaard Pedersen" <spam@email.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns961C96FCD49D6ifup@212.242.40.170...

> Det jeg mener med ordene ovenover som er bibeholdt qoted, det er at vaner
> som er ubehagelige at ændre - DE er svære at ændre.

Jeg bliver nødt til at give dig mere ret, end jeg har gjort. Efter at have
tænkt nærmere over din påstand om, at det er svært at ændre vaner, der
medfører ubehag at ændre, vil jeg selvfølgelig medgive, at det er svært at
ændre eksemplvis rygevaner, drikkevaner (alkoholisme) og andre vaner med
stoffer, der ændrer kroppens/hjernens kemi. Et meget stort forbrug af sukker
kan jeg også godt forestille mig kan være svært at ændre - selv om det dog
er meget langt fra at være lige så svært og ubehageligt at ændre som de
førnævnte kemiske (u)vaner.

Er det psykologiske problemer, der ligger til grund for ens vægtproblemer
(det tror jeg ofte der gør, når man er misbruger af sukker), er jeg også
enig i, at det er svært at ændre vaner. Psykologiske problemer løses ikke
med beslutninger og fingerknips.

Men overvægt, der "bare" er opstået på grund af tankeløs laden stå til med
spisevaner, et inaktivt liv og ligegyldighed, er jeg ikke enig i er
problematiske at ændre. Ofte handler det bare om at blive bevidst om, hvad
der er galt og beslutte sig for at gøre noget andet - så er det såre nemt at
ændre vaner. Desværre er det ikke ensbetydende med, at de nye vaner fører
til det ønskede vægttab.

Og spørgsmålet er vel også, hvor ofte vægtproblemer er adskilt fra psykiske
problemer. Når jeg ser tilbage på mine perioder som overvægtig, har det ikke
været de perioder af mit liv, jeg har været mest glad. Men har jeg været
trist og modløs, fordi jeg har været overvægtig. Eller overvægtig fordi jeg
har brugt mad som forsøg på at dulme tristhed og modløshed?

Mvh. Lisbeth

---

Lisbeth Jacobsen wrote:

> Jeg bliver nødt til at give dig mere ret, end jeg har gjort. Efter at
> have tænkt nærmere over din påstand om, at det er svært at ændre
> vaner, der medfører ubehag at ændre, vil jeg selvfølgelig medgive, at
> det er svært at ændre eksemplvis rygevaner, drikkevaner (alkoholisme)
> og andre vaner med stoffer, der ændrer kroppens/hjernens kemi. Et
> meget stort forbrug af sukker kan jeg også godt forestille mig kan
> være svært at ændre - selv om det dog er meget langt fra at være lige
> så svært og ubehageligt at ændre som de førnævnte kemiske (u)vaner.

[Snip psykologi og vægtproblemer]

Jeg tror helt afgjort, at der er psykologi med i spillet - men ikke kun!

Jeg har røget siden jeg var 15 og indtil sidst i fyrrene. Jeg stoppede med
rygning fra én dag til en anden - og uden at have ubehag desangående.

Det handlede ikke om karakterstyrke eller vilje - det var for mig ganske
simpelt ikke noget problem.
Jeg kan tillade mid at ryge ved selskabelige lejligheder (og nej, jeg laver
ikke hverdagen om til en fest selvom jeg generelt er ganske tilfreds med
tilværelsen ) helt uden noget som helst problem med at føle trang dagen
efter.
Jeg har ganske simpelt ikke haft noget, der bare ligner ubehag. Jeg har
bekendte, der i alle mulige andre sammenhænge demonstrerer stor
viljestyrke - blot er det næsten uoverstigeligt at ophøre med rygning.
Og så er der de fleste, der befinder sig et sted imellem de to yderpunkter.

Hvorfor? Ja, jeg er overbevist om at der er biologi med i spillet.

Selvfølgeligt må det så ikke føre til ligegyldighed - 'jeg kan jo ikke kæmpe
mod min biologi', men det er helt afgjort at der er forskel på, hvor nemt
det er at ændre det, i så smukt kalder vaner, afhængeig af hvem man er.



vh
Jan

--
Jan Bøgh
FZ: "God made three big mistakes. The first mistake was called MAN,
the second mistake was called WO-MAN,
and the third mistake was the invention of THE POODLE."

---

"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsen@hotmail_com.invalid> wrote in
news:423a79ab$0$30766$ba624c82@nntp06.dk.telia.net:

> Men overvægt, der "bare" er opstået på grund af tankeløs laden stå til
> med spisevaner, et inaktivt liv og ligegyldighed, er jeg ikke enig i
> er problematiske at ændre. Ofte handler det bare om at blive bevidst
> om, hvad der er galt og beslutte sig for at gøre noget andet - så er
> det såre nemt at ændre vaner. Desværre er det ikke ensbetydende med,
> at de nye vaner fører til det ønskede vægttab.
>
> Og spørgsmålet er vel også, hvor ofte vægtproblemer er adskilt fra
> psykiske problemer. Når jeg ser tilbage på mine perioder som
> overvægtig, har det ikke været de perioder af mit liv, jeg har været
> mest glad. Men har jeg været trist og modløs, fordi jeg har været
> overvægtig. Eller overvægtig fordi jeg har brugt mad som forsøg på at
> dulme tristhed og modløshed?

Jeg tror bare vi er lidt uenige om graden af hvor svært det er at ændre
disse spisevaner/livsstil/whatever. For udover det er jeg ganske enig i at
hvis man som overvægtig har fundet den/de grund(e) der i første instans er
årsag til overvægten, ja så kan man med de rette ressourcer i ryggen
forholdsvist let begynde at tage fat.

--
Mvh. Simon Haugaard Pedersen

---

Lisbeth Jacobsen wrote:

> Jeg bliver nødt til at give dig mere ret, end jeg har gjort. Efter at have
> tænkt nærmere over din påstand om, at det er svært at ændre vaner, der
> medfører ubehag at ændre, vil jeg selvfølgelig medgive, at det er svært at
> ændre eksemplvis rygevaner, drikkevaner (alkoholisme) og andre vaner med
> stoffer, der ændrer kroppens/hjernens kemi. Et meget stort forbrug af sukker
> kan jeg også godt forestille mig kan være svært at ændre - selv om det dog
> er meget langt fra at være lige så svært og ubehageligt at ændre som de
> førnævnte kemiske (u)vaner.


Du snakker ikke om vaner, men om fysiske afhængigheder. Vaner der for mig kan
være sværre at ændre kan være; dele en flaske rødvin i weekenden sammen med
konen over noget god (muligvis fed) mad. Det er en vane som vi begge nyder og
hvis man har 2 fuldtisdjob og ikke ser hinanden ret meget i løbet af ugen er
det ubehageligt at ændre en sådan vane. Ligeledes kan det være ubehageligt at
fjerne popcornene når vi ser film i hjemmebioen, gå på salatbar når alle
vennerne tager på MacD etc. Det er ikke fysiske afhængigheder, men
irritationer i hverdagen over at skulle vige fra disse vaner. Vil man tabe sig
bliver man dog ofte nød til det.

Med venlig hilsen
Lars Hoffmann

---

"Lars Hoffmann" <lars@intercambiodvd.com> skrev i en meddelelse
news:3a2d48F63ruq1U1@individual.net...

> Du snakker ikke om vaner, men om fysiske afhængigheder.

For mig var rygning ikke en fysisk afhængighed. Det var en vane, der var
nært forbundet med helt bestemte gøremål. Jeg stoppede derfor også uden brug
af plaster/tyggegummi eller andet. Prøvede plaster en uges tid men mærkede
ingen effekt af det.... sikkert fordi det var en vane og ikke en
afhængighed.

Jeg tror også de andre ting kan være vane og/eller afhængighed. Også når det
gælder mad.

> Vaner der for mig kan være sværre at ændre kan være; dele en flaske rødvin
i weekenden sammen med
> konen over noget god (muligvis fed) mad. Det er en vane som vi begge nyder
og
> hvis man har 2 fuldtisdjob og ikke ser hinanden ret meget i løbet af ugen
er
> det ubehageligt at ændre en sådan vane.
> Ligeledes kan det være ubehageligt at
> fjerne popcornene når vi ser film i hjemmebioen, gå på salatbar når alle
> vennerne tager på MacD etc.

Nu tror jeg nok vi er ovre i noget, hvor grænsen for min forståelse
forlængst er passeret *S*
Men jeg har vist heller ikke den store forståelse for folk, der piver over
at ændre vaner, der hindrer dem i at nå deres mål.

Mvh. Lisbeth

---

Lisbeth Jacobsen wrote:

> Men jeg har vist heller ikke den store forståelse for folk, der piver over
> at ændre vaner, der hindrer dem i at nå deres mål.

Det handler vel om prioriteter. Ville du tabe dig hvis den eneste måde var
udelukkende at spise knækbrød og drikke vand i 6 måneder? Nej vel. Ligeledes
indebærer hver enkelt slankekur visse ubekvemligheder, der kan være svære at
leve med eller blot veje mere end gevinsten ved at tabe sig. Se blot på Toke
der nu har droppet sin Atkins-kur pga bøvlet.

Med venlig hilsen
Lars Hoffmann

---

"Lars Hoffmann" <lars@intercambiodvd.com> skrev i en meddelelse
news:3a2sojF65i2h6U1@individual.net...

> Det handler vel om prioriteter. Ville du tabe dig hvis den eneste måde var
> udelukkende at spise knækbrød og drikke vand i 6 måneder? Nej vel.

Øhhh... nej. Men det ER jo ikke måden heller at gøre det på, så hvad du vil
sige med det eksempel forstår jeg ikke.

Man kan eksempelvis også sagtens tabe sig, selvom man gerne vil dele en
flaske rødvin fredag aften (og spise fed mad dertil) med konen. At bruge den
fredagsfornøjelse som begrundelse er derfor i mine øjne et af de argumenter,
jeg ikke forstår.

> Ligeledes indebærer hver enkelt slankekur visse ubekvemligheder, der kan
være svære at
> leve med eller blot veje mere end gevinsten ved at tabe sig.

Jeg har fuld forståelse for, at man ikke vil tabe sig.
Det behøver ikke betyde, at jeg i alle tilfælde har forståelse for de
argumenter der bruges.

Mvh. Lisbeth

---

> Jeg er ikke enig. At være et "vane-dyr" indikerer ikke, at det er sværere
at
> gøre noget andet.
> Jeg plejer at køre samme vej på arbejde. Dag ud og dag ind kører jeg samme
> rute. IKKE fordi det er svært for at ændre på det. Men fordi jeg har valgt
> den letteste vej. Der er intet svært i at ændre de vaner, man har lyst til
> at ændre. Slet ikke, hvis man er klar over fordele ved at ændre dem.

Kan det kaldes en vane, vil nok mere sige at du er praktisk.
Man kører jo heller ikke fra arbejde til sin gamle bopæl når man flytter.
Det kan måske ske en eller to gange hvis de to bopæle ligger tæt på
hinanden. Der er forskel på vaner. Nogel er lette at ændre og andre er ikke.
Jeg synes personligt det er svært at ændre nogle vaner og jeg mener bestemt
de kan være "indgroede" - hvad man så lægger i dette ord.

> > Det er svært at ændre vaner og livsstil til noget der initielt føles
> > ubehageligt (motion og mindre makronæringsstrøm til kroppen)
>
> Jeg er ikke enig i, at det generelt er ubehageligt eller svært at ændre
> vaner og livsstil.
> Og jeg ser intet, der tyder på, at du har ret i, at det er svært. Tvært
> imod. Vi lever foranderligt. Også hvad spisevaner angår.
>
> Og mange overvægtige forandrer jo faktisk vaner (slankekur) konstant - men
> uden at få noget ud af det.

Ja du skriver jo selv at folk konstant går på slankekur. Mon ikke det er
fordi de konstant ryger tilbage i gamle vaner?

Det er ikke umuligt at ændre vaner men nogle vaner er altså sværere at komme
af med end andre også selv om ønsket herom er højt.

LN

---

"Mus" <Bastian@sol.dk> skrev i en meddelelse
news:423ab0c1$0$23084$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

> Kan det kaldes en vane, vil nok mere sige at du er praktisk.

Det ER en vane. For jeg skal sommetider følge ruten for at komme et andet
sted hen - og skal så køre ligeud et sted, hvor jeg normalt drejer for at
komme på arbejde. Og det sker tit, at jeg kører på rygmarven og drejer som
om jeg skal på arbejde. Altså selvom jeg skulle ligeud. Så den rute ER
blevet en vane for mig.

Og sådan er det sikkert også med en del af vores spisevaner? Hvor mange
spiser ikke stort set det samme til morgenmad. Og samme mængde.

> Ja du skriver jo selv at folk konstant går på slankekur. Mon ikke det er
> fordi de konstant ryger tilbage i gamle vaner?

Nej. Jeg skrev ikke, at folk konstant går på slankekur! Jeg skrev, at nogle
(!) prøver den ene slankekur efter den anden.

Men visse (jeg er er en af dem) går med jævne mellemrum på slankekur. Det
handler ikke nødvendigvis om at falde tilbage til gamle vaner. For mit
vedkommende har mine spisevaner konstant forandret sig, så jeg falder
sjældent tilbage på noget gammelt, men oftere på noget nyt. Også efter en
slankekur. Og jeg har sværere ved at vurdere effekten af nye spisevaner end
af mine gamle, så de nye kan ligesåvel ende med, at jeg tager på igen.

Men de seneste år har jeg nu ikke taget på af daglige spisevaner - men
snarere af periodisk ligegyldighed som følge af stressede livsforhold, rod i
rutinerne, sygdom, alt for meget arbejde langt hjemmefra, for mange
hotelophold og andre forskellige praktiske årsager.

Mvh. Lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsen@hotmail_com.invalid> skrev i en
meddelelse news:4239661c$0$13728$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
> Ifølge Bjørn Richelsen er det kun ganske få pct. af svært overvægtige, der
> er i stand til at tabe sig 20-25 kilo og bevare vægttabet.

Jeg har ikke læst artiklen, men jeg tror, at tiden for hvor længe man har
været overvægtig også spiller en rolle. Jeg tror, at personer, der kun har
været overvægtige i et par år, har større success end personer, der har
været overvægtige 10-20 år.

---

Lisbeth Jacobsen wrote:

> Øhhh... nej. Men det ER jo ikke måden heller at gøre det på, så
hvad du vil
> sige med det eksempel forstår jeg ikke.

Hvad der for en person er et nemt og overkommeligt offer er for en
anden helt umuligt. For nogle er det helt umuligt at afsaette 1 time
dagligt til motion, ligesom det for dig ville vaere helt umuligt at
leve udelukkende af knaekbroed.


> > Ligeledes indebærer hver enkelt slankekur visse ubekvemligheder,
der kan
> være svære at
> > leve med eller blot veje mere end gevinsten ved at tabe sig.
>
> Jeg har fuld forståelse for, at man ikke vil tabe sig.

Det er ikke det jeg siger, hvem har snakket om at "ville"

Med venlig hilsen
Lars Hoffmann

---

"Lars Hoffmann" <lars@intercambiodvd.com> skrev i en meddelelse
news:1111503222.725786.44220@o13g2000cwo.googlegroups.com...

> Hvad der for en person er et nemt og overkommeligt offer er for en
> anden helt umuligt. For nogle er det helt umuligt at afsaette 1 time
> dagligt til motion, ligesom det for dig ville vaere helt umuligt at
> leve udelukkende af knaekbroed.

Jeg er helt enig. Men hvad har det at gøre med, at det er svært at tabe sig.
Der er altid alternativer. Og vil du ikke give afkald på det ene for at nå
dit mål, så kan du vælge at give afkald på noget andet.

At bruge manglende lyst til at spise knækbrød - eller manglende lyst til at
give afkald på fredagshyggen - er jo ikke et brugbart argument for ikke at
tabe sig.

Gør man sådanne ting til ÅRSAGEN til, at man ikke kan tabe sig, er man ude i
dårlige undskyldninger for ikke at ville.

> Det er ikke det jeg siger, hvem har snakket om at "ville"

Det har jeg! *S*

Uden at ville er alt andet ligegyldigt, når det handler om at tabe sig....
og flytte sig i enhver anden retning.

Mvh. Lisbeth