/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Flået levende
Fra : Martin H. Jensen


Dato : 08-03-05 10:08


Jeg sad lige og kiggede på TV-programmet for TV2, og jeg kan se at de
i aften sender den frygtelig dokumenter om hvordan katte og hunde
bliver flået levende.
TV2 kl. 23:20 Flået levende

Jeg har bestemt ikke tænkt mig at se den, da jeg fik rigeligt første
gang. Det var noget af det mest forfærdelige jeg nogensinde har set,
man kunne ikke andet end få store tårer frem i øjnene og derefter
blive edder rasende, over at den slags overhovedet kan forgå i vor
tid.

Martin

 
 
Gainsbourg (08-03-2005)
Kommentar
Fra : Gainsbourg


Dato : 08-03-05 15:07

Ja, jeg havde det også dårligt i lang, lang tid efter den første udsendelse.
Men jeg synes, at det er fint, at de sender det. Man kan stadig købe
lejetøj/ting/tøj/kattelegetøj m.m. med pelsbesætniger der helt tydeligt er
lavet af kattepels

Med venlig hilsen
Gainsbourg



Lene Hansen (08-03-2005)
Kommentar
Fra : Lene Hansen


Dato : 08-03-05 15:49

Jeg skal absolut ikke se dette program, jeg kan næsten ikke klare bare
tanken om at det bliver sendt - og så syntes jeg alligevel det er godt der
bliver gjort opmærksom på den grusomhed, så måske er jeg dobbeltmoralsk, men
jeg ved jeg ville blive syg og have det forfærdeligt hvis jeg skulle se
sådan noget.

Hvordan kan man se på diverse ting om de er lavet af kattepels? Ikke fordi
jeg har tænkt mig at købe dem, men for en del år siden fik jeg foræret sådan
et par pelskatte og syntes de var så søde. Spekulerede slet ikke på -
dengang - at de kunne være lavet af rigtige katte. De røg ud da jeg hørte om
det, jeg kunne slet ikke klare at have dem med tanken om at det. Men tænker
også på hvordan ser man forskel? For der er vel også nogen der laver disse
søde figurer i uægte pels, eller hvad man nu kalder det. Og hvordan gardere
man sig mod en evt pelskant på tøj m.m. som man tror ikke er ægte pels?
Bliver vi snydt?

M.v.h.

Lene Hansen



Gainsbourg (08-03-2005)
Kommentar
Fra : Gainsbourg


Dato : 08-03-05 22:53

>Men tænker også på hvordan ser man forskel? For der er vel også nogen der
>laver disse søde figurer i uægte pels, eller hvad man nu kalder det.

Nej det har jeg aldrig set. De bliver vist altid lavet af kanin eller
kattepels.

>Og hvordan garderer man sig mod en evt pelskant på tøj m.m. som man tror
>ikke er ægte pels? Bliver vi snydt?

Jeg kan ikke forklare dig hvordan du ser forskel. Det er nok noget der
kommer når man har beskæftiget sig med pels i nogen tid. Mink ser helt
forskellig ud fra bisam. Bisam ser helt forskellig ud fra ræv. Ræv ser helt
forskellig ud fra nutria os så videre. - Og kunstig pels ligner ikke nogen
af delene.

Mange små ting er lavet af kaninpels, men man ser desværre også ting af
kattepels langt, langt oftere end jeg tror, folk bryder sig om at tænke på.

Som tommelfinger-regel - Hvis du SKAL købe pels, så køb kun pels (fx.
frakker eller lign.) fra anerkendte, danske bundtmagere som kan oplyse om,
hvilket dyr pelsen kommer fra (typisk mink eller sæl) og som kan stå inde
for, at pelsen er produceret under forsvarlige forhold.

Undgå at købe fx. legetøj, dyrelegetøj, pyntedyrefigurer, jule/påskepynt og
tøj med små pelsbesætninger. Det er her, man som oftest, ser kattepels
brugt.

Hvis noget er kunstig pels, vil det være mærket fx med 100% synthetic eller
lignende. Hvis du er i tvivl, så lad være med at købe det.

Med venlig hilsen
Gainsbourg



Lene Hansen (09-03-2005)
Kommentar
Fra : Lene Hansen


Dato : 09-03-05 06:37

Jeg vil lige sige at jeg aldrig kunne drømme om at købe en pels af ægte
skind. Det er bare ikke mig. Syntes ikke at jeg vil være med til at et dyr
dræbes kun fordi jeg skal se flot ud.

Lene



Marianne Hellemose (09-03-2005)
Kommentar
Fra : Marianne Hellemose


Dato : 09-03-05 07:08

Lene skrev
< Det er bare ikke mig. Syntes ikke at jeg vil være med til at et dyr dræbes
kun fordi jeg skal se flot ud.>

Næh..........pelse er smukke og meget lækre, men allermest når de sidder
hvor de hører til. Hvilket får mig til at tænke på en af mine absolut
favorit vittigheder.

Den lille mink kom op i himlen og fik at vide, at da den altid havde opført
sig pænt, mens den levede kunne den få opfyldt ét ønske. Uden betænkningstid
svarede den:
Så vil jeg gerne ha' en pels af gamle damer !



--
Marianne Hellemose
***Ailurophil***

"the greatness of a nation and it's moral progress,
can be judged by how its animals are treated"
Mahatma Ghandi



Gainsbourg (09-03-2005)
Kommentar
Fra : Gainsbourg


Dato : 09-03-05 18:18

> Den lille mink kom op i himlen og fik at vide, at da den altid havde
> opført sig pænt, mens den levede kunne den få opfyldt ét ønske. Uden
> betænkningstid svarede den:
> Så vil jeg gerne ha' en pels af gamle damer !

*lol*. Hvad mon køerne så ønsker sig ved perleporten? En bøf af teenager
eller måske en sofa i midaldrende mand-skind?



Andrea (09-03-2005)
Kommentar
Fra : Andrea


Dato : 09-03-05 20:29


"Lene Hansen" <le_ha@privat.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:422e8b67$0$82460$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Jeg vil lige sige at jeg aldrig kunne drømme om at købe en pels af ægte
> skind. Det er bare ikke mig. Syntes ikke at jeg vil være med til at et dyr
> dræbes kun fordi jeg skal se flot ud.
>

Men det er dog meget normalt at et dyr opdrættes og dræbes, blot fordi det
smager godt. Jeg har altså ikke noget imod pels fra dyr i opdræt, ligeså vel
som jeg ikke har noget imod koteletter og bøffer. Jeg er derimod stærk
modstander af dyremishandling, hvad enten det er katte eller svin...

Kristina



Lene Hansen (09-03-2005)
Kommentar
Fra : Lene Hansen


Dato : 09-03-05 21:02

For nogen ja, er det nok ok. Jeg er så godt som vegetar og det er minimalt
hvad jeg spiser af kød.
Men ser vi bort fra hvordan jeg personligt har det med kød - så er mennesket
jo et "kødædende dyr" og jeg syntes stadig der er forskel på at opdrætte kød
til spisning og så på at opdrætte dyr bare for at nogle vil gå med pels i
vores moderne tider.
For mig er det meget vigtigt hvordan dyrene har det før de evt slagtes for
at mennesket kan få mad.

Men jeg er ikke tilhænger af at f.eks. mink går i små trådbure (er hvad jeg
har set) bare for at en kvinde kan få noget smukt at pynte sig med.

Lene



Bjarne Nielsen (Mozi~ (10-03-2005)
Kommentar
Fra : Bjarne Nielsen (Mozi~


Dato : 10-03-05 06:04

Lene Hansen wrote:
> For nogen ja, er det nok ok. Jeg er så godt som vegetar og det er minimalt
> hvad jeg spiser af kød.
> Men ser vi bort fra hvordan jeg personligt har det med kød - så er mennesket
> jo et "kødædende dyr" og jeg syntes stadig der er forskel på at opdrætte kød
> til spisning og så på at opdrætte dyr bare for at nogle vil gå med pels i
> vores moderne tider.
> For mig er det meget vigtigt hvordan dyrene har det før de evt slagtes for
> at mennesket kan få mad.
>
> Men jeg er ikke tilhænger af at f.eks. mink går i små trådbure (er hvad jeg
> har set) bare for at en kvinde kan få noget smukt at pynte sig med.
>

Det kunne vi nok hurtigt få en større diskussion ud af.
Jeg er også vegetar og har svært ved at se større mening i, at vi skal
holde forholdsvis intelligente og følsomme husdyr bare for at skyde dem
og skære dem i stykker til kød.
Som oven i købet er så fuldt af skadelige mikroorganismer, at det skal
steges grundigt for at kunne spises uden livsfare.

Og hvis man så accepterer det med at holde slagtedyr, er det uhyggeligt
at se, hvor industrialiseret det hele foregår, og at dyrevelfærd
prisgives helt for at man kan spare ganske få Øre per dyr og klare sig i
konkurrencen.
Men det hele sker jo inde på de lukkede slagtefabrikker, som vi
forbrugere skånes for at forholde os til, og kødet præsenteres pænt
indpakket i kølediskene.

Ligesom forbrugerne af dyre pelse, skindjakker og lædertasker ikke
nogensinde ser dyrene blive mishandlet eller flået.

Bjarne

Betina Rasmussen (09-03-2005)
Kommentar
Fra : Betina Rasmussen


Dato : 09-03-05 21:43

> Andrea skrev:

> Men det er dog meget normalt at et dyr opdrættes og dræbes, blot fordi det
> smager godt. Jeg har altså ikke noget imod pels fra dyr i opdræt, ligeså vel
> som jeg ikke har noget imod koteletter og bøffer. Jeg er derimod stærk
> modstander af dyremishandling, hvad enten det er katte eller svin...

Hvis man gerne vil vide, hvordan der foregår i pelsdyropdræt i Danmark,
så kan man jo lige tage et smut herind:

http://www.pelsinfo.dk/

Det er ikke for sarte sjæle. Så er i advaret...


Med venlig hilsen
Betina Rasmussen
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste